Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 5

Nr. 4 ■ 1997
5
7rf£aa&aO'(/é/a £/£
------^------------
GRØNLANDSPOSTEN
Oqaluttuarisaaneq uterpoq
Atueqqinneq nutaajunngilaq
Nunatta Katersugaasivianut Allagaateqarfia alortut 1996-imi
Nunatsinnut utertitat arlalissuit maanna saqqwnmersippai.
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv udstiller i denne tid en
del af de mange genstande, som i slutningen af 1996 blev
tilbageført til Grønland.
NUUK(KK) - Atueqqinneq
nunarsuatsinni pisuussutinik
nungutsiartuinnamitsinni ilu-
aqutaavoq, nutaajunngilarli.
Nunatsinnissaaq.
Nunatta Katersugaasiviani
Allagaateqarfianilu saqqum-
mersitsinermi nutaami marts-
ip aappaata tungaanut inger-
lanneqartussap uppernarsi-
vaa.
Saqqummersitat ilagaat
pooqattaq angalalluni atorta-
ga, 1844-mi Kitaani suliaasi-
masoq. Pooqattap nataava
kamikunit arnap utoqqaap
pigisimasaanik sanaavoq. Ilu-
arpoq atorluarsinnaasimallu-
nilu. Nataavami ninngusima-
voq.
Nuniaanut pooq nataava
putulik, paamat isserata kuuf-
figisinnaasaa. Nuniaat, paar-
nat apummut qerrugussima-
.sut kiliorneqarsinnaallutik.
Illumi atortussat pitsaasut
ukiut hundredekkaat sioman-
ni Kitaani sanaajusimasut.
Ullumikkut nuniaatinik pla-
stikkinik atorsinnaanngitsu-
nik pisisinnaavugut. Ukiut
hundredet matuma siorna
qisuit ammillu atomeqartar-
put, atorsinnaalluarlutillu...
Kingunissanut piusut
Nuup saavani Nunatta Kater-
sugaasiviani Allagaateqarfia-
nilu atortut itsamitsanillu as-
saasartut nassaavi Københav-
nimi Nationalmuseum-imit
Nunatsinnut tunniuteqqam-
misat ilaat saqqummersin-
neqarput.
Utertitat ilaat nunatta oqa-
luttuarisaaneersut atortut 126-
iupput, itsamitsanillu assaa-
nermi nassaat 11,605-iullutik.
Atortut tassaapput illumi
atortut piniutillu kiisalu qulli-
it ukkusissamit sanaat Nanor-
talimmit avannamut Upema-
vik tikillugu sanaat 1841-
1939-imut, pingaartumik
handelimi atorfeqarsimasut
katersorsimasaat.
Utertitat anginersaraat umi-
aq 1930-ikkunni Upemavim-
mi sanaaq, angeruttormat ka-
tersugaasiviup saqqumersitsi-
viani inissaqanngilaq. Paar-
lattuanik qamutit qulliillu uk-
kusissamit sanaat arlallit ku-
sanarluinnartumik sanaat
inissaqarput. Saqqummersitat
paasisitsipput ukiut 50-100-t
matuma siorna inuit ulluin-
narni atortorisartagarisima-
saannik.
- Atortut Nunatsinnit aal-
larunneqarsimaneri uggorina-
git nuannaarutigisariaqarpar-
put kingunissatsinnut toqqor-
tarineqarsimammata, Nunatta
Katersugaasiviani Allagaate-
qarfianilu direktør Emil Ro-
sing oqarpoq.
- Tamatumani illumi ator-
tuunerusut atoreernerisigut
igiinnarneqartaraluartut. Ul-
luinnarnimi atugassarinngisat
toqqortarinissaat pisariaqan-
ngilaq. Qujanartumilli atortut
Danmarkimut nassameqarsi-
mapput Nationalmuseum-
imili kinguaanut toqqortari-
neqarlutik. Taamaattumik
1997-imi Kalaallit Nunaata
1800-kkunni oqaluttuarisaa-
nerup ilamema pissarsiaraar-
put.
Dronning siulliuvoq
Københavnimi Nationalmu-
seum aamma Nunatta Kater-
sugaasivia 1983-imi suleqati-
giinnissamut isumaqatigiissu-
siorput, ilaatigut atortut itsar-
nitsallu allat nassaat ukiuni
hundredeni arlalinni Nunat-
sinnit Danmarkimut nuunne-
qartarsimasut utertittalerniss-
aannik siunertalimmik.
1982-imi dronning Marg-
rethe Eriup Aappalaartup Nu-
natsinnut nunninnerata ukiut
1000-inngortorsiorlugit nalli-
uttorsiornermut atatillugu
Nunatsinni angalaarami nuut-
sitsinissaq siumut aallartip-
paa, taamani Aalut kangermi-
up imilertakkamik qalipagai
161-it aamma Jens Kreutz-
mann-ip imilertakkamik qali-
pagai 43-t.
1986-imi atortut 470-it
itsarnisarsiuullu nassaavi
4.228-t Tunumeersut utertin-
neqarput. 1990-imi atortut
339-it itsarnisarsiuullu nassa-
avi 5.400-it Avanersuarmiu-
neersut utertinneqarput.
1993-imi atortut 800-it itsar-
nisarsiuullu nassaavi 3.000-it
Morten P. Porsild-ip katersor-
simasai Nunatsinnut utertin-
neqarput. 1994-imi atisat Kit-
aaneersut 21-t, taakkunannga
pisoqaanersaq 1840-kkun-
neerluni.
Ukiut nikinneranni kisitsi-
nermi paasineqarpoq Dan-
mark aamma Kalaallit Nu-
naata isumaqatigiissutaat ilu-
aqutsiullugu atortut 2.027-t
aamma itsamisarsiuut nassa-
avi 24.358-it katillugit utert-
inneqarsimapput.
Utertitsisarneq ukiuni pi-
ngasuni tallimani tulliuttuni
ingerlanneqassaaq, taamaalil-
luni 1983-imi suleqatigiinnis-
samut isumaqatigiissut eqqu-
utsinneqassaaq. Ukiut tusint-
sillit nikinneranni utertitanut
ilaatigut ilaassapput qalluna-
atsiaat Vesterbygden-imi
Østerbygden-imilu atortui
kiisalu Eigil Knut-ip Tunup
Avannaarsuanit katersugar-
passuisa ilaat.
Historien vender tilbage til Grønland
Genbrug er ingen ny opfindelse, viser udstilling på Grønlands Nationalmuseum
NUUK(KK) - Genbrug er
tidens løsning i en verden, der
hastigt gnaver sig ind på jor-
dens ressourcer, men det er
såmænd ingen ny opfindelse.
Heller ikke i Grønland.
Det viser en ny udstilling
på Grønlands Nationalmuse-
um og Arkiv, som kan ses
frem til den 2. marts.
Blandt de udstillede gen-
stande er en flot rejsetaske,
lavet i Vestgrønland i 1844.
Bunden af tasken er fremstil-
let af nogle aflagte kamikker,
som har tilhørt en ældre kvin-
de. Det var praktisk, og det
har fungeret godt. Bunden
holdt i hvert fald sine rejser
ud.
Eller hvad med en bær-
spand med hul i bunden, så
bærsaften kan løbe ud? Eller
en bærskraber, så man let kan
skrabe de frosne bær fri af
sneen? Praktisk husgeråd,
som blev fremstillet i Vestg-
rønland i forrige århundrede.
I dag kan vi købe bærskrabe-
re af plastik, som ikke funge-
rer. For hundrede år siden
brugte man træ og skind, og
så duede det bare...
Bevaret for eftertiden
Den nye udstilling på Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv i Kolonihavnen i Nuuk
viser et udsnit af de etnografi-
ske og arkæologiske genstan-
de, som netop er blevet over-
ført fra Nationalmuseet i Kø-
benhavn til Grønland.
Denne tilbagevending af en
del af den grønlandske histo-
rie omfatter 126 etnografiske
genstande og 11.605 arkæolo-
giske numre. De etnografiske
genstande omfatter husgeråd
og fanstredskaber samt man-
ge fedtstenslamper indsamlet
fra Nanortalik til Upernavik i
perioden 1841-1939, først og
fremmest af ansatte i handel-
ens tjeneste.
Størst er en umiaq, bygget i
Upernavik i 1930’erne, så
stor, at der slet ikke er plads
til den i museets udstillingslo-
kale. Det er der til gengæld til
en hundeslæde og til en ræk-
ke smukt forarbejdet fedtsten-
slamper. I det hele taget giver
udstillingen et godt indtryk af
de genstande, som folk om-
gav sig med i deres dagligdag
for 50 til 100 år siden.
- I stedet for at ærgre os
over, at disse genstande blev
ført ud af Grønland, glæder vi
os over, at tingene er blevet
bevaret for eftertiden, siger
direktør Emil Rosing fra
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv.
- Der er i denne omgang
ofte tale om husgeråd, som
ville være blevet smidt væk
efter endt brug. Der var jo
ingen grund til at gå og gem-
me på de ting, som man alli-
gevel ikke længere kunne
bruge i dagligdagen. Nu blev
disse genstande imidlertid ta-
get med til Danmark, hvor de
har været opbevaret på Natio-
nalmuseet og dermed bevaret
for eftertiden. Derfor har vi i
1997 kunne få et stykke histo-
rie fra 1800-tallet tilbage til
Grønland.
Dronningen tog forskud
Nationalmuseet i København
og det daværende Grønlands
Landsmuseum indgik i 1983
en samarbejdsaftale, som
indebar tilbageleveringen af
størstedelen af de etnografi-
ske og arkæologiske genstan-
de, som i århundreder er ble-
vet ført fra Grønland til Dan-
mark.
Der blev tager forskud på
denne tilbagelevering, da
dronning Margrethe på sin
store Grønlands-rejse i 1982 i
forbindelse med 1000 året for
Erik den Rødes ankomst til
Grønland, overdrog 161 ak-
vareller, tegnet af Aron fra
Kangeq, og 43 akvareller,
tegnet af Jens Kreutzmann.
I 1986 vendte 470 etnogra-
fiske og 4.228 arkæologiske
genstande fra Østgrønland
hjem. I 1990 gjalt det 339 et-
nografiske og 5.400 arkæolo-
giske genstande fra Polareski-
moerne. I 1993 kom 800
etnografiske og 3.000 arkæo-
logiske genstande, indsamlet
af Morten P. Porsild, tilbage
til Grønland. 1 1994 gjalt det
21 dragter fra Vestgrønland,
hvoraf den ældste var fra
1840’eme.
En status ved årsskiftet
viser, at samarbejdet mellem
Danmark og Grønland har
betydet en tilbageførsel af
2.027 etnografiske genstande
og 24.358 arkæologiske num-
re.
I de næste tre til fem år
fortsætter tilbageførslen, og
så er formålet med samar-
bejdsaftalen fra 1983 opfyldt.
Frem til århundredeskiftet vil
tilbageførslen blandt andet
omfatte norrøne genstande fra
Vesterbygd og Østerbygd og
dele af Eigild Knuts store
samling fra Nordøstgrønland.
Gitz-Johansen
Katersugaasivimmi
Saqqummersitsineq siulleq - suli
arfineq marluk
NUUK(KK) - Nuummi
Nunatta Katersugaasivia-
ni Allagaateqarfianilu si-
orna 15.000 aamma
20.000-it akornanni taku-
niarneqartoq, 1997-imut
saqqummersitassat aala-
jangereerpai.
Marlunngornermi Ki-
taani atortuusimasut
saqqummersinneqalerput,
taakku Københavnimi
Nationalmuseum-imit u-
tertinneqaqqammersut.
6. marts Nunatta Kater-
sugaasiviata illussanik ti-
tartaasartup John Ander-
sen-ip saqqummersitaa
»Qillarsuaq« ammassa-
vaa.
8. april svenskeq eqqu-
miitsuliortoq Svenderik
Jakobsson saqqummersit-
sissaaq, Nunatsinniittar-
nerminit sunnerneqarsi-
malluni suliai. Svenderik
Jakobsson Eqqumiitsuli-
omiat Ilinniarfiani ilinni-
artitsisuusimavoq, ukioq
mannalu ilinniartitsisooq-
qissaaq.
16. maj aasaanerani
kalaallit arnat angutillu
suliaat, sapangaaqqat pi-
niutillu, saqqummersinne-
qassapput.
20. august Aage Gitz-
Johansen-ip, ukioq manna
100-nik ukioqalertussaa-
galuaq, suliai saqqummer-
sinneqassapput. Gitz-
Johansen arlaleriarluni
Nunatsinni angalasarsi-
mavoq, nunatsinnillu sun-
nerneqarnini arlalissuar-
nik suliaqarfigisimavaa,
aammalumi nammineq
kalaallit eqqumiitsuliortut
sunnersimallugit.
Tamatuma saniatigut
Allakkeri viit augustimi
Gitz-Johansen-ip 100-nik
ukioqalernissaralua eq-
qaaniarlugu frimærkinik
marlunnik saqqummersit-
sisussaavoq.
Nunatta Katersugaasi-
via oktobarimi Nunatsinni
ukkusissap atorsinnaane-
ranut periarfissarpassuit
saqqummersissavai.
Eqqumiitsuliortoq indi-
amiu Ravi Butalia saq-
qummersitsissaaq. taanna
Eqqumiitsuliomermik 1-
linniarfimmi ilinniartitsi-
suusimavoq.
Decembarimi julemær-
kit nunat avannaarliit kil-
lemeersut saqqummersin-
neqassapput, Savalimmiut
Nunarpullu arlalissuarnik
kusanartunik julemærki-
nik saqqummiisaramik.
Saqqummersitsinerit
paarlakaajaattut arfineq
marluk saniatigut Nunatta
Katersugaasiviani Alla-
gaateqarfianilu saqqum-
mersitat ataavartut taku-
neqarsinnaajuassapput.
Gitz-Johansen på
Nationalmuseet
Årets første udstilling åbnet -
syv andre er på vej
NUUK(KK) - Grønlands
Nationalmuseum og Ar-
kiv i Nuuk, der sidste år
havde mellem 15.000 og
20.000 besøgende, har nu
fastlagt sit udstillingspro-
gram for 1997.
Tirsdag åbnede en ud-
stilling med et udsnit af de
etnografisk genstande fra
Vestgrønland, som netop er
blevet tilbageført fra Natio-
nalmuseet i København.
Den 6. marts viser Nati-
onalmuseet arkitekt John
Andersens udstilling »Qil-
larsuaq«.
Den 8. april har den
svenske kunstner Svende-
rik Jakobsson fernisering
på en udstilling, hvor han
har hentet sin inspiration
fra sit ophold i Grønland.
Svenderik Jakobsson har
undervist på Grønlands
Kunstskole, og han vil atter
i år være at finde blandt
skolens gæstelærere.
Den 16. maj åbner en
sommerudstilling, som vil
lægge hovedvægten de
traditionelle grønlandske
kvinde- og mandsarbejder
fra perlebroderier til fang-
stredskaber.
Den 20. august åbner en
udstilling med værker af
kunstneren Aage Gitz-Jo-
hansen, som i år ville være
fyldt 100 år. Gitz-Johan-
sen var i Grønland på fle-
re store rejser, og han har i
sine mange værker øst af
sin grønlandske inspirati-
on, lige som han selv har
inspireret mange grøn-
landske kunstnere. For
øvrigt markerer også Grøn-
lands Postvæsen i august
100 året for Gitz-Johansen
med to frimærker.
I oktober vil National-
museet være fyldt med
spændende eksempler på
fedtstenens utrolige an-
vendelsesmuligheder i
Grønland.
1 november udstiller
den indiske kunstner Ravi
Butalia, som har undervist
på Grønlands Kunstskole.
I julemåneden decem-
ber gælder det julemærker
fra det vestnordiske områ-
de, for også Færøerne og
Island har lige som Grøn-
land udsendt mange
smukke julemærker.
Fontden disse otte skif-
tende udstillinger vil de
permanente udstillinger
på Grønlands National-
museum og Arkiv også
være åben for publikum.