Atuagagdliutit - 16.01.1997, Síða 9

Nr. 4-1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
Ingen hindringer for
guldmine ved Nanortalik
20-30 mennesker kan vente at få arbejde i Kirkespirdalen ved Nanortalik
(JB) - Det har længe været
kendt, at der findes guld i
Grønland, og siden AG nr. 94
fra 3. december har det også
været kendt, at de er gode
chancer for en guldmine i
Sydgrønland. Nu har Nunaoil
udsendt en slags status over
selskabets arrangementer og
fortæller her, hvor langt, man
er nået.
Heraf fremgår, at de hidti-
dige undersøgelser peger på,
at der i Kirkespirdalen 30
kilometer Nordøst for Nanor-
talik findes 200.000 tons
Nanortallup eqqaani
Napasorsuup qoorua,
ilimagineqartoq
guultisiorfiulissasoq, inuit
20-30-it sulisoralugit.
^ Kirkespirdalen ved
S Nanortalik, hvor der efter al
* sandsynlighed kommer en
§ guldmine i gang med
t beskæftigelse til 20-30 med-
3 arbejdere.
malm med en lødighed på 20-
30 gram pr. ton, og det rækker
til, at der under visse forud-
sætninger kan etableres et
mindre, men rentabelt pro-
duktionsanlæg med beskæfti-
gelse til 20-30 medarbejdere.
AG har spurgt Lars Beks-
gaard fra Nuna Oil, hvilke
forudsætninger, der er tale
om.
- Ja, egentlig kender vi dem
i dag, forklarer Lars Beksga-
ard. - Men vi skal endnu
engang have bekræftet, at
forekomsterne er, som vi reg-
ner med, og at priserne er i
orden. Det næste, der sker i
sagen er så en detailkortlæg-
ning og en prøveproduktion i
de kommende to år, og heref-
ter bliver der taget endelig
stilling til, om en mine sættes
i gang.
Nunaoil forhandler for
tiden med mulige udenland-
ske partnere til projektet.
Ikke kun Sydgrønland
Men det er ikke kun i Syd-
grønland, der er guld. Selska-
bets mineralefterforskning
har bekræftet og udbygget
selskabets viden om guldmi-
neraliseringer flere andre ste-
der i Vestgrønland. 1 1995 og
1996 har kemeboringer på
Qeqertarsuaq i Nuup Kanger-
lua bekræftet tilstedeværelsen
af en større guldmi neralise-
ring, hvor den bedste skæring
har vist 32,7 gram pr. ton over
en længde på halvanden
meter, mens det gennemsnit-
lige indhold i 10-20 meter
tykkelse og over 100 til 200
meter lange horisonter er 1 -2
gram pr. ton.
Også på Qoorngup Qeqert-
arsua og Sermitsiaq er der
fundet guld, og det samme er
tilfælde ved Allumersat 150
kilometer syd for Nuuk. Og
på sydkysten af Nuussuaq er
der indsamlet guldmineralise-
rede prøver med op til 15
gram guld pr. ton over en tyk-
kelse på 1 meter (Saqqaq) og
op til 40 gram guld pr. ton i
små sulfidige gange (Itilliars-
uup).
Sidste år blev der i det nor-
Nanortalimmi guultisiomissaq
akomutissaqartinneqanngitsoq
Nanortallup eqqaani Napasorsuup qooruani inuit 20-30-t suliffeqalernissartik
naatsorsuutigisinnaavaat
(JB) - Qangali ilisimaneqar-
poq Kalaallit Nunaanni guul-
teqartoq, AG-milu nr. 94-imi
3. december saqqummersumi
paasineqarpoq Kujataani
guultisiorsinnaaneq periarfis-
saqarluartoq. Maannakkullu
Nunaoil ingerlatsiviup manna
tikillugu angusarisimasaanik
saqqummiussivoq, sumullu
killissimaneq oqaluttuaralu-
gu-
Tassannga erserpoq manna
tikillugu misissuinerit takutis-
simagaat Nanortallup avanna-
ani-kitaani Napasorsuup
qooruani 30 km-isut ungasit-
sigisumi aatsitassaqartoq
200.000 tonsimik, tonsimut
guultimik 20-30 gramimik
akulimmik, taannalu naam-
mattoq annikikkaluamik kisi-
annili imminut akilersinnaa-
sumik tunisassiorfimmik aal-
lartitsinissamut, inunnik 20-
30-nik sulisoqarluni.
Suut tunngavissaanersut
pillugit AG-p aperisimavaa
Lars Beksgaard Nunaoil-ime-
ersoq.
- Tunngavissat ullumikkut
ilisimareerpavut, Lars Beks-
gaard nassuiaavoq. - Kisian-
nili uppernarseqqittariaqar-
parput guulteqamera naats-
orsuutigisatsitut annertutigis-
oq akialu naammaginartuus-
oq. Tullianik pisussaq tassaa-
voq guulteqarfimmik naluna-
arsuinissaq aammalu ukiuni
tulliuttuni marlunni misiligu-
taasumik tunisassiornissaq,
tamatumalu kingoma aalajan-
giunneqassaaq aatsitassarsi-
omeq aallartinneqassanersoq.
Pilersaarusiomermi suleqa-
taasinnaasut nunanit allaneer-
sut maannakkut Nunaoil-imit
isumaqatiginiameqarput.
Kujataaniinnaanngitsoq
Kujataanili kisimi guulteqan-
ngilaq. Aatsitassarsioqatigiif-
fiup aatsitassarsiornerata
uppemarsisimavaa ilisimasa-
alu annertusisimallugit Kitaa-
ni sumiiffinni arlalinni guul-
teqarfeqartoq. 1995-imi
1996-imilu Nuup Kangerlua-
ni Qeqertarsuarmi qillerinik-
kut paasineqarpoq guulteqar-
feqartoq, qaarsumilu tonsimi
ataatsimi akuinnerpaaq 1 1/2
meterisut atitutigisoq 32,7
gramimik guultimik
akoqartoq, agguaqatigiissillu-
gulu 10-20 meterisut atituti-
gisoq 100 meteriniit 200
meterinut takitigisoq tonsi-
mut 1-2 graminik guultimik
akoqartoq.
Aamma Qoomup Qeqert-
arsuani Sennitsiallu qeqertaa-
ni guultimik nassaartoqarpoq,
taamatullu Nuup kujataani
Allumersani 150 km-itut
ungasitsigisumi guultimik
nassaartoqarsimalluni. Nuus-
suup kujammut isuani qaars-
oq tonsimut guultimik 15
gram tikillugu akoqartoq nas-
saarineqarpoq 1 meterisut
issutigisumi (Saqqami) aam-
ma qaarsoq tonsimut 40
graminik guultimik akoqartoq
nassaarineqarluni (Itilli-
arsummi).
Isukasiata avannaa’tungaa-
ni sermersuup killingani aam-
ma Qoornup Qeqertarsuani
siorna nassaarineqarput zin-
keqarfiit aqerloqarfiillu, 15
procenti tikillugu zinkimik
akoqartut aammalu aqer-
loqarfik kiisalu sølvi guultilu
annikitsut nassaarineqarlutik.
Aatsitassarsioqatigiiffiup
Kalaallit Nunaanni diamanti-
siomerani canadamiut inger-
latsiviat Fjordland Ltd. 1996-
imi suleqatigiinnissamik
aamma isumaqatigiissuteqar-
figineqarpoq.
1997-imi Nunaoil nassaar-
finnik taakkuninnga misissu-
eqqinniarpoq, nalilemiarlugu
iluanaamiutaasumik piiaaler-
nissaq periarfissaqamersoq.
AG-p Lars Beksgaard aper-
aa, Kalaallit Nunaanni guul-
teqarfinnik akuilluinnartunik
nassaassaqamersoq.
- Ajomavinneraasariaqann-
gilaq, Lars Beksgaard akivoq.
Oqartariaqanngimmat
Kalaallit Nunaat tamarluinna-
at nalunngikkipput. Imaallu-
arsinnaavoq guulteqar-
feqartoq akuilluinnartunik,
paasereersimavarpummi
Kalaallit Nunaanni guul-
teqartoq - aamma ullumikkut
ilisimasatta avataanni iliman-
arluni peqartoq - taamaattu-
mik guulteqarfinnik akuillu-
innartunik nassaassaqarsinna-
avoq.
Uulia
Ikummatissanik ujaasinermi
Nunaoil-ip naammassisima-
vaa sajuppillatsitsisarluni
misissuineq KANUMAS,
BP, Exxon, Shell aamma
Texaco suleqatigalugit inger-
lanneqarsimasoq, ingerlats-
isoralugu Nunaoil. Misissuin-
eq ingerlanneqarpoq alapern-
aarsuut »Thetis« atorlugu.
Nunatta Tunuata Avannaa-
ta imartaani sajuppillatsitsi-
sarluni misissuinermi paasisat
pillugit inaarutaasumik nalu-
naarusiaq nassuiaatitalik
suleqatigiinnut oqartussaasu-
nullu tunniunneqarsimavoq.
Nalunaarusiaq taassuma
assinga Nunatta Kitaata
Avannaata imartaanut tunn-
gassuteqartoq 1994-imi aam-
ma suliarineqarpoq. Misis-
suiffinni pineqartuni annertu-
unik takussutissaqarpoq uuli-
aqarsinnaasoq gaseqarsinnaa-
sorlu. Tunup Avannaani
immap naqqata qaleriiaameri
toqqaannartumik assersuun-
neqarsinnaapput Norgep ava-
taani uuliaqarfinnut nassaarfi-
usimasunut. Taamaattumik
misissuiffinni pineqartuni
marluusuni ikummatissanik
nassaarsinnaaneq periarfiss-
aqarluartoq naatsorsuutigin-
eqarpoq.
Fyllap Ikkannersuani
sajuppillatsitsisarluni Nunaoil
misissuisitsissaaq,- ingerlat-
seqatigiiffik 1996-ip naaler-
nerani ujaasinissamik akue-
rineqartoq kiffartuullugu.
Ingerlatseqatigiiffimmut ila-
apput Statoil, Phillips,
DOPAS aamma Nunaoil.
Nunaoil ingerlatseqatigiiffim-
mut ilaavoq 15 procentimik
piginneqataalluni.
døstligste af Isukasia, helt
inde ved isen, og på Qoom-
gup Qeqertarsua tillige fundet
zink- og bly-mineraliserede
horisonter med op til 15 pro-
cent zink plus bly og mindre
mængder af sølv og guld.
I 1996 har selskabet tillige
indgået en samarbejdsaftale
med det canadiske selskab
Fjordland Ltd. om diamantef-
terforskning i selskabets
efterforskningsområder i
Grønland.
I 1997 vil Nunaoil foretage
yderligere undersøgelser af
disse fund med henblik på
vurdering af de kommercielle
muligheder.
AG spurgte Lars Beksga-
ard, om det er udelukket, at
der findes massive guldårer i
Grønland.
- Man skal aldrig sige
aldrig, svarer Lars Beksgaard.
- For sagen er, at vi egentlig
ikke ved så meget om Grøn-
land, når det kommer til styk-
ket. Der er ikke på forhånd
noget der udelukker, at man
finder mere massive koncen-
trationer, og da vi jo har kon-
stateret, at der findes guld i
Grønland - formentlig også
andre steder end dem, vi dag
har kendkab til - så kan det da
godt være.
Olie
På kulbrinteområdet har
Nunaoil nu afsluttet det
seismiske projekt KANUM-
AS, der er udført i samarbejde
med BP, Exxon, JNOC, Shell
og Texaco og med Nunaoil
som operatør. Undersøgelser-
ne blev udført med inspekti-
onsskibet »Thetis« i samar-
bejde med Forsvaret.
Den afsluttende rapport
med fortolkning af de seismi-
ske data fra havområderne i
Nordøstgrønland er afleveret
til partnerne og myndigheder-
ne. En tilsvarende rapport
blev udarbejdet i 1994 for
havområderne i Nordvestg-
rønland. Begge steder er der
tale om meget store strukturer
med muligheder for olie og
gas. For områderne ud for
Nordøstgrønland kan der geo-
logisk drages direkte sam-
menligninger til områderne
ud for Norge, hvor der er kon-
stateret olie og gas. Chancer-
ne for fund af kulbrinter i de
to områder regnes derfor for
gode.
Nunaoil skal i øvrigt i 1997
udføre seismiske undersøgel-
ser på Fyllas Banke for det
konsortie, der fik efterforsk-
ningskoncession for området
ved udgangen af 1996. Kon-
sortiet består af Staoil, Phil-
lips, DOPAS og Nunaoil.
Nunaoil er med i konsortiet
med en andel på 15 procent.