Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 9
Nr. 4-1997 9 GRØNLANDSPOSTEN Ingen hindringer for guldmine ved Nanortalik 20-30 mennesker kan vente at få arbejde i Kirkespirdalen ved Nanortalik (JB) - Det har længe været kendt, at der findes guld i Grønland, og siden AG nr. 94 fra 3. december har det også været kendt, at de er gode chancer for en guldmine i Sydgrønland. Nu har Nunaoil udsendt en slags status over selskabets arrangementer og fortæller her, hvor langt, man er nået. Heraf fremgår, at de hidti- dige undersøgelser peger på, at der i Kirkespirdalen 30 kilometer Nordøst for Nanor- talik findes 200.000 tons Nanortallup eqqaani Napasorsuup qoorua, ilimagineqartoq guultisiorfiulissasoq, inuit 20-30-it sulisoralugit. ^ Kirkespirdalen ved S Nanortalik, hvor der efter al * sandsynlighed kommer en § guldmine i gang med t beskæftigelse til 20-30 med- 3 arbejdere. malm med en lødighed på 20- 30 gram pr. ton, og det rækker til, at der under visse forud- sætninger kan etableres et mindre, men rentabelt pro- duktionsanlæg med beskæfti- gelse til 20-30 medarbejdere. AG har spurgt Lars Beks- gaard fra Nuna Oil, hvilke forudsætninger, der er tale om. - Ja, egentlig kender vi dem i dag, forklarer Lars Beksga- ard. - Men vi skal endnu engang have bekræftet, at forekomsterne er, som vi reg- ner med, og at priserne er i orden. Det næste, der sker i sagen er så en detailkortlæg- ning og en prøveproduktion i de kommende to år, og heref- ter bliver der taget endelig stilling til, om en mine sættes i gang. Nunaoil forhandler for tiden med mulige udenland- ske partnere til projektet. Ikke kun Sydgrønland Men det er ikke kun i Syd- grønland, der er guld. Selska- bets mineralefterforskning har bekræftet og udbygget selskabets viden om guldmi- neraliseringer flere andre ste- der i Vestgrønland. 1 1995 og 1996 har kemeboringer på Qeqertarsuaq i Nuup Kanger- lua bekræftet tilstedeværelsen af en større guldmi neralise- ring, hvor den bedste skæring har vist 32,7 gram pr. ton over en længde på halvanden meter, mens det gennemsnit- lige indhold i 10-20 meter tykkelse og over 100 til 200 meter lange horisonter er 1 -2 gram pr. ton. Også på Qoorngup Qeqert- arsua og Sermitsiaq er der fundet guld, og det samme er tilfælde ved Allumersat 150 kilometer syd for Nuuk. Og på sydkysten af Nuussuaq er der indsamlet guldmineralise- rede prøver med op til 15 gram guld pr. ton over en tyk- kelse på 1 meter (Saqqaq) og op til 40 gram guld pr. ton i små sulfidige gange (Itilliars- uup). Sidste år blev der i det nor- Nanortalimmi guultisiomissaq akomutissaqartinneqanngitsoq Nanortallup eqqaani Napasorsuup qooruani inuit 20-30-t suliffeqalernissartik naatsorsuutigisinnaavaat (JB) - Qangali ilisimaneqar- poq Kalaallit Nunaanni guul- teqartoq, AG-milu nr. 94-imi 3. december saqqummersumi paasineqarpoq Kujataani guultisiorsinnaaneq periarfis- saqarluartoq. Maannakkullu Nunaoil ingerlatsiviup manna tikillugu angusarisimasaanik saqqummiussivoq, sumullu killissimaneq oqaluttuaralu- gu- Tassannga erserpoq manna tikillugu misissuinerit takutis- simagaat Nanortallup avanna- ani-kitaani Napasorsuup qooruani 30 km-isut ungasit- sigisumi aatsitassaqartoq 200.000 tonsimik, tonsimut guultimik 20-30 gramimik akulimmik, taannalu naam- mattoq annikikkaluamik kisi- annili imminut akilersinnaa- sumik tunisassiorfimmik aal- lartitsinissamut, inunnik 20- 30-nik sulisoqarluni. Suut tunngavissaanersut pillugit AG-p aperisimavaa Lars Beksgaard Nunaoil-ime- ersoq. - Tunngavissat ullumikkut ilisimareerpavut, Lars Beks- gaard nassuiaavoq. - Kisian- nili uppernarseqqittariaqar- parput guulteqamera naats- orsuutigisatsitut annertutigis- oq akialu naammaginartuus- oq. Tullianik pisussaq tassaa- voq guulteqarfimmik naluna- arsuinissaq aammalu ukiuni tulliuttuni marlunni misiligu- taasumik tunisassiornissaq, tamatumalu kingoma aalajan- giunneqassaaq aatsitassarsi- omeq aallartinneqassanersoq. Pilersaarusiomermi suleqa- taasinnaasut nunanit allaneer- sut maannakkut Nunaoil-imit isumaqatiginiameqarput. Kujataaniinnaanngitsoq Kujataanili kisimi guulteqan- ngilaq. Aatsitassarsioqatigiif- fiup aatsitassarsiornerata uppemarsisimavaa ilisimasa- alu annertusisimallugit Kitaa- ni sumiiffinni arlalinni guul- teqarfeqartoq. 1995-imi 1996-imilu Nuup Kangerlua- ni Qeqertarsuarmi qillerinik- kut paasineqarpoq guulteqar- feqartoq, qaarsumilu tonsimi ataatsimi akuinnerpaaq 1 1/2 meterisut atitutigisoq 32,7 gramimik guultimik akoqartoq, agguaqatigiissillu- gulu 10-20 meterisut atituti- gisoq 100 meteriniit 200 meterinut takitigisoq tonsi- mut 1-2 graminik guultimik akoqartoq. Aamma Qoomup Qeqert- arsuani Sennitsiallu qeqertaa- ni guultimik nassaartoqarpoq, taamatullu Nuup kujataani Allumersani 150 km-itut ungasitsigisumi guultimik nassaartoqarsimalluni. Nuus- suup kujammut isuani qaars- oq tonsimut guultimik 15 gram tikillugu akoqartoq nas- saarineqarpoq 1 meterisut issutigisumi (Saqqami) aam- ma qaarsoq tonsimut 40 graminik guultimik akoqartoq nassaarineqarluni (Itilli- arsummi). Isukasiata avannaa’tungaa- ni sermersuup killingani aam- ma Qoornup Qeqertarsuani siorna nassaarineqarput zin- keqarfiit aqerloqarfiillu, 15 procenti tikillugu zinkimik akoqartut aammalu aqer- loqarfik kiisalu sølvi guultilu annikitsut nassaarineqarlutik. Aatsitassarsioqatigiiffiup Kalaallit Nunaanni diamanti- siomerani canadamiut inger- latsiviat Fjordland Ltd. 1996- imi suleqatigiinnissamik aamma isumaqatigiissuteqar- figineqarpoq. 1997-imi Nunaoil nassaar- finnik taakkuninnga misissu- eqqinniarpoq, nalilemiarlugu iluanaamiutaasumik piiaaler- nissaq periarfissaqamersoq. AG-p Lars Beksgaard aper- aa, Kalaallit Nunaanni guul- teqarfinnik akuilluinnartunik nassaassaqamersoq. - Ajomavinneraasariaqann- gilaq, Lars Beksgaard akivoq. Oqartariaqanngimmat Kalaallit Nunaat tamarluinna- at nalunngikkipput. Imaallu- arsinnaavoq guulteqar- feqartoq akuilluinnartunik, paasereersimavarpummi Kalaallit Nunaanni guul- teqartoq - aamma ullumikkut ilisimasatta avataanni iliman- arluni peqartoq - taamaattu- mik guulteqarfinnik akuillu- innartunik nassaassaqarsinna- avoq. Uulia Ikummatissanik ujaasinermi Nunaoil-ip naammassisima- vaa sajuppillatsitsisarluni misissuineq KANUMAS, BP, Exxon, Shell aamma Texaco suleqatigalugit inger- lanneqarsimasoq, ingerlats- isoralugu Nunaoil. Misissuin- eq ingerlanneqarpoq alapern- aarsuut »Thetis« atorlugu. Nunatta Tunuata Avannaa- ta imartaani sajuppillatsitsi- sarluni misissuinermi paasisat pillugit inaarutaasumik nalu- naarusiaq nassuiaatitalik suleqatigiinnut oqartussaasu- nullu tunniunneqarsimavoq. Nalunaarusiaq taassuma assinga Nunatta Kitaata Avannaata imartaanut tunn- gassuteqartoq 1994-imi aam- ma suliarineqarpoq. Misis- suiffinni pineqartuni annertu- unik takussutissaqarpoq uuli- aqarsinnaasoq gaseqarsinnaa- sorlu. Tunup Avannaani immap naqqata qaleriiaameri toqqaannartumik assersuun- neqarsinnaapput Norgep ava- taani uuliaqarfinnut nassaarfi- usimasunut. Taamaattumik misissuiffinni pineqartuni marluusuni ikummatissanik nassaarsinnaaneq periarfiss- aqarluartoq naatsorsuutigin- eqarpoq. Fyllap Ikkannersuani sajuppillatsitsisarluni Nunaoil misissuisitsissaaq,- ingerlat- seqatigiiffik 1996-ip naaler- nerani ujaasinissamik akue- rineqartoq kiffartuullugu. Ingerlatseqatigiiffimmut ila- apput Statoil, Phillips, DOPAS aamma Nunaoil. Nunaoil ingerlatseqatigiiffim- mut ilaavoq 15 procentimik piginneqataalluni. døstligste af Isukasia, helt inde ved isen, og på Qoom- gup Qeqertarsua tillige fundet zink- og bly-mineraliserede horisonter med op til 15 pro- cent zink plus bly og mindre mængder af sølv og guld. I 1996 har selskabet tillige indgået en samarbejdsaftale med det canadiske selskab Fjordland Ltd. om diamantef- terforskning i selskabets efterforskningsområder i Grønland. I 1997 vil Nunaoil foretage yderligere undersøgelser af disse fund med henblik på vurdering af de kommercielle muligheder. AG spurgte Lars Beksga- ard, om det er udelukket, at der findes massive guldårer i Grønland. - Man skal aldrig sige aldrig, svarer Lars Beksgaard. - For sagen er, at vi egentlig ikke ved så meget om Grøn- land, når det kommer til styk- ket. Der er ikke på forhånd noget der udelukker, at man finder mere massive koncen- trationer, og da vi jo har kon- stateret, at der findes guld i Grønland - formentlig også andre steder end dem, vi dag har kendkab til - så kan det da godt være. Olie På kulbrinteområdet har Nunaoil nu afsluttet det seismiske projekt KANUM- AS, der er udført i samarbejde med BP, Exxon, JNOC, Shell og Texaco og med Nunaoil som operatør. Undersøgelser- ne blev udført med inspekti- onsskibet »Thetis« i samar- bejde med Forsvaret. Den afsluttende rapport med fortolkning af de seismi- ske data fra havområderne i Nordøstgrønland er afleveret til partnerne og myndigheder- ne. En tilsvarende rapport blev udarbejdet i 1994 for havområderne i Nordvestg- rønland. Begge steder er der tale om meget store strukturer med muligheder for olie og gas. For områderne ud for Nordøstgrønland kan der geo- logisk drages direkte sam- menligninger til områderne ud for Norge, hvor der er kon- stateret olie og gas. Chancer- ne for fund af kulbrinter i de to områder regnes derfor for gode. Nunaoil skal i øvrigt i 1997 udføre seismiske undersøgel- ser på Fyllas Banke for det konsortie, der fik efterforsk- ningskoncession for området ved udgangen af 1996. Kon- sortiet består af Staoil, Phil- lips, DOPAS og Nunaoil. Nunaoil er med i konsortiet med en andel på 15 procent.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.