Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 17
Nr. 4 • 1997 17 niuiiiu 1 ^u^-irni i^/ucfur lu/uii uuuuicr luun,. Helge og hans hustru Lone på afrejsedagen fra Qaqortoq i 1982. havde hun en gave - Aron Bil- ledsamlingen - som tidligere havde haft til huse på Danmarks Nationalmuseum. Overdragelsen var i realiteten den første tilbageførelse, der blev foretaget - og her skulle det ikke stoppe. Tanken om at overføre museumsgenstande fra Dan- mark til Grønland var ikke ny. Allerede i 1976 gav den daværende kulturminister Niels Matthiasen udtryk for, at han ville støtte tanken om at overføre museumsgenstan- de til Grønland. Processen var langsomt sat i gang. Der var ingen tvivl om, at grønland- ske, kulturhistoriske værdier burde betragtes som det grøn- landske folks ejendom, når Hjemmestyreordningen trådte i kraft i 1979. Betingelsen var dog, at der i Grønland kunne sikres moderne og forsvarlige opbevaringsforhold, såvel i magasiner som i forbindelse med udstillinger. En samarbejdsaftale blev underskrevet og trådte i kraft den 1. januar 1984, hvor Hel- ge samtidig blev leder af det nyoprettede Grønlandssekre- tariat på Nationalmuseet. Sekretariatets opgave er blandt andet at registrere og udtage forslag til hvilket ma- teriale det overordnede mu- seumsfaglige udvalg skal ind- stille til overførsel. Dette ud- valg, der er udpeget af hen- holdsvis den danske kultur- minister og det grønlandske landstyrermedlem på kultu- ren, består af tre fra Danmark og tre fra Grønland. Alle ind- stillinger, der hidtil er sket i fuld enighed, skal godkendes af Kulturministeriet. 14 år efter samarbejdsafta- lens ikrafttræden er mere end 20.000 arkæologiske genstan- de og knapt 3.000 etnografi- ske genstande blevet overført til Grønlands Nationalmu- seum i Nuuk. Herjolfsnæsdragter kopieres - I Grønland, hvor udviklin- gen går så stærkt, er det måske særlig vigtigt at kunne kende sin fortid, at kunne føre sin kultur og sine forfædres levevis tilbage til sin oprin- delse. - Overførslerne er sket geo- grafisk. Først drejede det sig om genstande fra Østgrøn- land. Dernæst fra polareski- moeme og sidst er der over- ført arkæologisk og etnogra- fisk materiale fra Vestgrøn- land. Nu er vi nået til nord- boerne i Sydgrønland, hvor vi netop har indstillet til Kultur- ministeriet, at genstandsmate- riale fra fire arkæologiske ud- gravninger - to fra Vesterbyg- den og to fra Østerbygden - bliver overført. Men der vil komme mere. Eksempelvis er Grønlandssekretariatet i færd med at få kopieret et antal af de unikke nordbo-dragter, man fandt ved Herjolfs-næset i 1921 til udstillingsbrug både i Grønland og Danmark. - Hidtil er disse overførel- ses-projekter gået gnidnings- løst. Dette skyldes først og fremmest den grønlandsk- danske samarbejdsaftale, som har vist sig enestående i ver- den. Og den meget positive måde man har tacklet even- tuelle problemer på fra begge sider. Man har helt og aldeles undgået en situtation, som balladen omkring de island- ske håndskrifter. - Aftalen har ligeledes givet ekko ude i verden. Mange tredjelandes problemer med tidligere kolonimagter, og an- dre minioritetssamfunds øn- sker om at få tilbageført deres kulturhistoriske arv - har vist sig meget interesserede i den grønlandsk-danske model. Det gælder også Unesco. Den 1. maj fratræder Helge stillingen som leder af Grøn- landssekretariatet og går på endelig pension. En dato, der samtidig rummer et pudsigt sammenfald. For den dag er det netop 99 år siden, at Hel- ges farfar - C.W. Schultz-Lo- rentzen - blev ansat som teo- log på Grønland. Helge slipper dog ikke Grønland. Den grønlandske bygningshistorie, byernes be- byggelseshistorie samt skibs- fartens historie er emner, der står ham nær. Det vil blive til flere besøg i de grønlandske byer. Til mere kogt sæl og formentlig også til flere publi- kationer i lighed med hans tidligere udgivelser som blandt andet Julianes Haab om Qaqortoqs bebyggelses- historie (sammen med arki- tekt Søren Vadstrup), Kyst- trafikken og forsyningstjene- sten i Grønland under 2. Ver- denskrig og Tilbage til Grøn- land - det dansk-grønlandske museumssamarbejde. Helge fyldte den 23. december 70 år..: . Atuartartutsinnit nalunngilarput inuit pi llu- git allaaserisat .ilahngutassatut pitsaasuu- . sartut. Taamaåmmat aalajangerpugut sisa-: matingorriérittamaasa inuit ilaqutariilluun- niit oqaluttuårerusutamiohik misigisaqarsj- masut pillugit jlanngussisarniårlutæ Qti- janartnmillu.Kalaallit Nunaanni taafnaattu- nik inuppassuaqurpoq. Pisunut - ukiuni nutaani oqaluttiiarisaahermut, isorartus- sutsinut, innultaasut katiligaancrinut åker- ieriinnullu tunngasinnaapput. ' Sisamanngomikkullu saqqunimersartus- sani quppemcrni ukunani kina tulliiillugu ilisaritissaneripput siunnetsorluta allagaqa- !il. T:"; ' ; - i'- 7i..AUakkap puua »Inuit«-imik nalunaaqul- ’iserak, sisamanngoineimilu. tulliuttumi . aviisiseqqillutit. Imaassinnaavoq ilaalik- kusutåTilaatinnéqartpq. 5 -7r, MENNESKER -Fra vore læsere ved vi, at artikler om men-.: nesker er godt stof. Derfor har vi .bestemt os for hver torsdag at bringe en historie om et-menneske eller en familie, der har ople- vet noget, de synes er værd-at fortæile om: Og der er heldigvis mange sådanne emner . i Grønland. Det ligger i omstændighederne - i den kompakte historie i nyere tit}, i de .' store alstande; i befolkningssammensæt- ningen og i modsæmingerne. Send os gerne en god ide om,-hvem vi kan præsentere'på disse sider i de kom- mende torsdagsudgaver. Mærk. kuverten »sMennesker«. Og. køb -’jivjsen også næste torsdag. Det kunne jo være,e jeres'favorit ermed. V

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.