Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 4-1997
/tf£ol ap'aj?'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
1997-imi akileraarut
nikinngilaq
Aammami kommunalbestyrelsinik
18-inik qinersisoqalerpoq...
NUUK(KK) - Piffissami ki-
ngullermi kommunit 1997-
imi akileraamermut procentii
aningaasatigullu inissisima-
neri pillugit tusamiaavugut.
Apeqqutit akiuminartut,
kommunimimi ataasiinnarmi
akileraamermut procenti
1996- imut naleqqiullugu
1997- imi allanngorpoq.
Qeqertarsuarmi ukiut pi-
ngajussaanni akileraamermut
procenti ataatsimik millisippaa.
Kommunit allat 17-it 1996-
imisut 1997-imi akileraarut
nikisinngilaat.
Nikallorsaarisunaasit oqar-
put saneqqunneqarsinnaan-
ngitsoq peqqutaasoq, tassa
marlunngornermi 8. apruil
kommunalbestyrelsit nutaat
qinemeqartussaanera. Tusat-
siakkat ajortisaariinnarunar-
put, assortugassaanngilarli
akileraamtit amerlineri qini-
gaaqqinnissamut aqqutissiu-
isinnaanngitsut.
Nunatsinni kommunit 18-it
akileraartameq Nunatsinni 1.
januar 1975-imilli atomeqaler-
mat akileraartamerup qanoq
ingerlaneranik AG takutitassi-
orpoq. Sallaatsunnguamik aal-
lartittoqarpoq, taamani kom-
muniinnarmut innuttat akile-
raartarlutik. Procenti minneq
15-iuvoq, anneq 25 procenti-
ulluni. Kommunit amerlanerit
sallaatsunnguamik aallartipput
minnerpaaffissaa 15 procenti-
usoq atomeqarluni.
Politikerit akileraamermut
oqartussatut piginnaanileme-
qanngisaannassaaq. Atorluar-
neqaannassaaq, 1979-imilu
namminersornerulertoqarmat
nuna tamakkerlugu akileraa-
rut eqqunneqarpoq (1980)
kiisalu kommunit ataatsi-
moortumik akileraarutaat a-
torneqalerluni (1987). Taa-
manili akileraartameq assor-
tugassaanngitsumik sakkortu-
sineqaraluttuinnarpoq.
Pingaartumik 1980-ikkunni
ajortilluinnarpoq. Akileraar-
tamerup agguaqatigiissillugu
procentia 1980-imi 19,2-mit
1989-imi 37,1-imut qaffap-
poq. Marloriaatinngungajal-
luni, ukiullumi qulit taakku
ingerlanerini arlalissuarnik
ajortunik pisoqarpoq.
1990-ikkunni akileraarutit
amerliartomerat unikaallap-
poq. 1990-ikkut aallartinne-
ranni agguaqatigiissillugu
37,5 procentiuvoq, ullumik-
kullu 41,6-iulluni. Naalakker-
suisullumi anguniagaraat aki-
leraarutit akillu nikisinna-
veersaameqassasut. Nuna ta-
makkerlugu akileraarut kom-
munillu ataatsimoortumik aki-
leraarutaa 1992-imili nikisin-
neqarsimanngilaq, paarlattua-
nik kommunit namminersor-
nerullutik oqartussanit artuk-
kemeqamitik amerliartuinnar-
tut naammagittaalliutigaat.
1987-imilli kommunit aki-
leraamemp minnerpaaffissaa
20 annerpaafftssaalu 30 atorlu-
git suliniarsimapput. Kommu-
nilli ilaat annerpaaffissaq angu-
livippaat: Narsaq aamma Qasi-
giannguit tamarmik kommuni-
minnut 29 procentimik akile-
raartitsipput, 30-lu qaangersin-
naanngilaat. Ullumikkulli
kommunit akileraartamermut
qaffaaqqissinnaanerannik pi-
lersaamteqartoqanngilaq.
Ukiut 23-t ingerlanerini
kommunini akileraartitsinikin-
nerpaajuarsimavoq Ivittuut,
akileraarutip minnerpaaffis-
saaniitilluni. Ullumikkut Ivit-
tuup kommuniani najugallit
35 procentimik akileraartar-
put. Kommunit akileraartitsi-
nerit tassaapput Narsaq aam-
ma Qasigiannguit, innuttaat 44
procentimik akileraartartut.
Assigiinngissut procent-
point-inngorlugu qulingiluat.
Skatten er
holdt i ro
Men der er også
snart valg...
NUUK(KK) - Vi har i den
senste tid været mndt i kom-
munerne for at høre nyt om
årets skatteprocenter og udsig-
terne for kommunekasserne i
1997.
Det har på sin vis været en
let opgave, fordi kun en enkelt
kommune har ændret sin skat-
teprocent fra 1996 til 1997.
Og det er endda i nedad-
gående retning, idet Qeqertar-
suaq for tredie år i træk kan
sænke skattetrykket med et
enkelt procentpoint.
De øvrige 17 kommuner har
fastholdt 1997-skatten på
1996-niveau.
Onde tunger påstår, at det
skyldes den uomtvistelige
kendsgerning, at der tirsdag
den 8. april bliver holdt valg til
de nye kommunalbestyrelser.
Det er nok kun et ondsindet
rygte, men sikkert er det, at en
dugfrisk skatteforhøjelse ikke
vil være det bedste springbrædt
for et genvalg.
AG har lavet et skema, der
viser skatteprocents udvikling i
de 18 grønlandske kommuner
siden skattens indførelse i
Grønland den 1. januar 1975.
Det var en blød start, hvor bor-
gerne kun blev belemret med
kommunalskatter, som skulle
holder sig indenfor et bestemt
område. Laveste skatteprocent
var 15, højeste skatteprocent
25. De fleste komuner valgte at
lægge blødt ud med mini-
mumsskatten på de 15 procent.
Men man skal aldrig give en
politiker en skatteskruenøgle i
hånden. Den bliver bare brugt,
og med hjemmestyrets ind-
førelse i 1979 kom begreber
som landsskat (1980) og fælle-
skomunal skat (1987) på
banen. Lige siden er skatte-
skruen blevet strammet stødt
og roligt.
Især i 1980’eme gik det galt.
Den gennemsnitlige skattepro-
cent steg fra 19,2 i 1980 til 37,1
i 1989. Det var næsten en for-
dobling, men der blev også
slået mange skævere i det årti.
I 1990’eme er skattestignin-
gen mere moderat. 1990’eme
startede med en gennemsnitlig
skatteprocent på 37,5 og den er
i dag steget til 41,6. Der er da
også en politisk målsætning i
landsstyret om at holde skatter
og priser i ro. Landsskatten og
den fælleskommunale skat er
da heler ikke steget siden 1992,
men kommunerne klager til
gengæld over flere og flere
byrder, som hjemmestyret læs-
ser over på dem.
Siden 1987 har kommuner-
ne kunnet arbejde med en skat-
teprocent mellem 20 som
minium og 30 som maksi-
mum. Nogle kommuner er
imidlertid allerede ved at slå
hovedet mod det nye skattel-
oft:Både Narsaq og Qasigian-
nguit udskriver en kommunal-
skat på 29 procent, og den kan
z altså kun blive på de 30. Der er
§ dog i dag ingen konkrete pla-
o ner om at hæve kommunernes
spillerum.
Billigste kommune har gen-
nem alle 23 år med skat været
Ivittuut, der har holdt sig på det
lavest mulige trin. I dag betaler
kommunens indbyggere 35
procent i skat. Dyreste kom-
mune er som nævnt Narsaq og
Qasigiannguit, hvis borgere
betaler 44 procent i skat.
En forskel på hele ni pro-
centpoints.
Kangilinnguanut tikilluarit - aammattaaq Ivittuunut, Nunatsinni ukiut 23-ssaannik
akileraarutikitsitsinerpaaq.
Velkommen til Grønnedal - og velkommen til Ivittuut, som er Grønlands billigste
skattekommune for 23. år i træk.
Kommune 1975 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997
Nanortalliup kommunea 15 16 18 22 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27
Qaqortup kommunea 18 20 21 22 22 24 25 25 25 22 22 23 26 27 27 27 27 27 27
Narsap kommunea 15 18 18 18 18 18 20 22 24 24 24 24 24 26 28 29 29 29 29
Ivittuut kommuneat 15 15 15 15 15 15 15 15 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Paamiut kommuneat 15 18 19 19 19 21 23 23 26 26 26 26 26 26 26 28 28 28 28
Nuup kommunea 15 15 16 18 18 18 19 21 21 21 21 22 24 25 25 25 25 25 25
Maniitsup kommunea 15 16 18 19 19 21 23 23 23 23 23 23 24 26 28 28 28 28 28
Sisimiut kommuneat 15 16 17 17 17 17 19 21 21 21 21 23 23 24 24 25 25 25 25
Kangaatsiap kommunea 15 18 19 19 23 24 25 23 26 26 26 26 26 26 26 26 26 27 27
Aasiaat kommuneat 15 19 19 20 20 23 25 25 25 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28
Qasigiannguit kommuneat 15 18 20 22 25 25 25 25 25 25 29 29 29 29 29 29 29 29 29
llulissat kommuneat 15 19 19 20 20 22 24 24 23 23 23 26 26 26 26 27 27 27 27
Qeqertarsuup kommunea 15 15 16 20 22 22 22 22 23 24 25 25 25 25 26 27 27 26 25
Uummannap kommunea 15 16 16 20 20 20 20 21 23 24 25 25 25 26 26 26 26 26 26
Upernaviup kommunea 15 17 18 19 19 20 21 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23 25 25
Avanersuup kommunea 15 17 18 18 18 20 22 23 23 24 24 24 26 26 26 26 28 28 28
Ammassaliip kommunia 18 18 20 23 23 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27
llloqqortoormiit kommuneat 15 18 18 20 20 23 23 23 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27
Kommuninut akileraarutit procentiisa agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent 15,3 17,2 18,1 19,5 20,2 21,3 22,3 22,7 23,6 23,8 24,1 24,5 24,9 25,4 25,8 26,2 26,4 26,6 26,6
Kommuninut ataatsimut akileraarut Fælleskommunal skat - - - - - - - - 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4
Nuna tamakkerlugu akileraarut Landsskat - 2 3 3 3 4 4 6 7 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11
Akileraarutit procentiisa ataatsimut agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige samlede udskrivningsprocent 15,3 19,2 21,1 22,5 23,2 25,3 26,3 28,7 33,6 36,8 37,1 37,5 37,9 40,4 40,8 41,2 41,4 41,6 41,6