Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 21

Nr. 4-1997
21
T^taa^a^c/é/a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Ingen fyre kan gi' det
Jeg er en 20-årig pige, som
ingen fyre har kunnet give
orgasme. Jeg nyder meget at
være sammen med min nu-
værende ven; men mine bryst-
vorter bliver ikke hårde, og
orgasmen udebliver.
Han føler, at det er hans
skyld og er meget ked af det.
Det gør mig på, for jeg vil
nødigt miste ham. Hvordan
skal jeg klare problemet?
Den kede.
Især ved at holde op med at
spekulere så meget på det.
Lad være med at kontrollere
brystvorterne og andet for at
se, om du reagerer på samle-
jerne. Glem alt om det og giv
dig hen i nydelsen.
Alene det kan være nok til,
at orgasmen kommer på et
eller andet tidspunkt. Men
masser af piger på 20 år har
endnu ikke oplevet orgasme.
Hvad angår din ven, vil det
måske hjælpe, hvis han lærer
at kæle for dig med både fing-
re og andet i området ved kli-
toris. Det er den mest følsom-
me region for seksuel stimu-
lation, og det er herfra, orgas-
men udløses - goså selv om
det sker via penisbevægelser-
ne i skeden.
Du skriver ikke, om du får
orgasme ved onani. Det kan
du goså få ved at stimulere
klitoris med fingre, bruseren i
badet eller andet anvendeligt.
Har du opnået dette, kan du
bedre instruere din ven i at
gøre det på dig som led i fors-
pillet.
Saviminersunni
naamagaa
Akuttunngitsumik saviminer-
sunni nakorsaatisunninnerlu
naamallugillu qaninni malu-
gisinnaavakka, naak tamakku
qallattunngikkaluarlugit. Qi-
ngara, qanera toqqusaakkalu
akomuteqanngillat.
Ukiut aifinillit matuma si-
orna aallartippoq, annilaa-
ngassutigaa eqqarsaatinnit
pilersitaasut. Qaratsama mi-
sissorneqarnerani paasine-
qarpoq noqartalersinnaaner-
mik pigisaqartunga. XL.
Naamasatigut ooqattaariner-
millu akornutit amerlanerit
qinngamit, siutit akornannit
imaluunniit qanermi akomu-
teqarnermit pinngortarput.
Assersuutigalugulu nuallo-
reemerup kingorna naamaffiit
aseruuttoomerannit pinngor-
sinnaallutik.
Qaqutigorsuaq qaratsami
akomuteqarnermit aallaave-
qarsinnaapput. Noqariarsin-
naanermik pigisaqamerit peq-
qutaasinnaavoq. Qaratsamut
nakorsat taamaanninnik mi-
sissuisut tamakku aallaaviu-
sinnaasut ilisimagunikku
soorlu misissorsimassagalu-
araatsit. Taamaattoqanngip-
pat qaratsamut nakorsat ta-
manna pillugu maanna oqalo-
qatigisariaqarpatit.
Arlaqaqaalli peqqutissa-
qanngitsumik naamasamerit
qanermilu maluginnittamerit
nassuiaatissartaqanngillat, an-
nertunerusumillu kinguneqar-
tamatik.
Luft og smag af
metal
Jeg kan ofte lugte og smage
metal og medicin uden at
have været i nærheden af
nogle af delene. Næse, mund
og hals fejler intet.
Det startede for seks år
siden, og jeg frygter, at det er
noget neurologisk. En under-
søgelse, elektroencefalografi,
at hjernens elektriske impul-
ser har vist en vis epilepsi.
ROYAL GREENLAND A/S

SlSIMIUNI IMMIKKOORTOR-
TAQARFIMMI QITIUSUMIK
ALLAFFIMMI FULDMÆGTIGI
Royal Greenland Nunap Immik-
koortortaa Qeqqa, Sisimiuni qiti-
usumik immikkoortortami allaf-
fimmi, aalajaatsumik piukkun-
naatilimmik naatsorsuuserinermi
sulisussarsiorpoq. Qaqugu suli-
lemissaq isumaqatigiinneq tun-
ngavigalugu pissaaq, ajornan-
ngippat piaartumik.
Suliassat:
- akiligassalinnik akiligassaqar-
finnillu nakkutilliineq
- assigiinngitsutigut naligiissaa-
rinerit paasissutissiisamerillu
- naatsorsuusiornerni peqataa-
neq
- naatsorsuusiornerni naatsor-
suuserinernilu suliassat assi-
giinngitsut.
Ilinniagaqarneq:
- EVU-mi ilinniarsimaneq piu-
minassaaq
- Concorde XAL-imik ilisimaa-
rinninneq, ilinniartitsissutigi-
neqarsinnaallunili
- suliami assingusumi misilitta-
gaqameq
- akunnattoorfeqannginneq su-
leqatiginnilluarsinnaassuse-
qamerlu
Qinnuteqartunit marluinnik oqaa-
sillit (kalaallisut/qallunaatut) sal-
liutinneqassapput.
Neqeroorutigaavut:
- suliffimmi ulapiffiulluni ineri-
artomartumik atorfik
Royal Greenland'
- akissarsiaqartitaaneq atorfim-
milu atugassaritinneqartut SIK/
HK-p Namminersomerullutillu
Oqartussat akornanni niuemer-
mik allaffissornikkullu sulia-
qartut pillugit isumaqatigiissu-
taat malillugu
- inissaqartitsineqarsinnaassaaq,
Namminersomerullutik Oqar-
tussat Kalaallit Nunaanni pigi-
saat pillugit malittarisassat pif-
fissami atuuttuusut tunngavi-
galugit najugaqamermut akili-
uteqarfigineqartartussamik.
Atorfimmi suliassanut annertus-
susiinullu tunngasunik erseqqin-
nerusumik paasissutissat, im-
mikkoortortami allaffissomikkut
pisortaq Per Emanuel, oqarasu-
aat 1 40 84, lokal 221 atorlugu
attaveqarfigineratigut pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Allakkatigut qinnuteqaammut,
ilinniarsimanermut siusinneru-
sukkullu suliarisimasanut paasis-
sutissartalerlugu saaffigineqar-
sinnaasunik innersuussisinnaa-
gaanni ilanngullugit, kingusin-
nerpaamik 28.01.1997 nassius-
sivissaq:
Royal Greenland Region Midt
Postbox 120, 3911 Sisimiut
Apuussivissaq:
adm. regionschef Per Emanuel
Royal Greenland A/S nunuarsuaq lamakkerlugu tunineqartartunik pitsaalluartumik aalisakkerinermi, tunisas-
siomermi tuniniaanennilu inunnik 3.000-it missaanniittunik sulisoqarpoq. Suliffissuaq ulluniikkut arfinilinnik
kilisaataateqarpoq nwialsinnilu 16-inik nutaaliaasimik fabrikkeqarluni, Danmarkimi marlunnik fabrikkiul-
eqarluni eqaluleriviuleqarlunilu ataatsimik taamalullu Tysklandimi ataatsimik fabrikkiuleqarluni aammalu
Tuluit Nunaanni, Frankrigimi, USA-mi, Japanimi Italiamilu immikkoortortaqarfeqartiterluni.
XL.
De fleste lugt- og smagsfor-
styrrelser skyldes lidelser i
næse, bihuler eller mund.
Men de kan også opstå efter
betændelse i lugtenerverne,
f.eks. forårsaget af influenza.
I meget sjældne tilfælde
ligger der en lidelse oppe i
hjernen til grund for sympto-
merne. Den påviste epilepsi
hos Dem kan måske have
noget at gøre med det. Men
hvis de neurologer, som har
fundet epilepsien, har hørt om
disse symptomer, må de have
undersøgt for dem. Hvis ikke,
må De tale med neurologerne
om dem nu.
Men der er mange tilfælde,
hvor det aldrig lykkes at finde
forklaringen på umotiveret
smag og luft, og det udvikler
sig ikke til noget alvorligt.
Svigerindens
grønne salat
Når jeg besøger min svigerin-
de, får vi grøn salat, som jo
skulle være sundt. Men hver
gang bliver jeg dårlig og må
på wc. Hun siger, at det ikke
kan være det. Jeg er ellers
rask og rørig. 72-årig.
Det er ikke almindeligt, at
man bliver syg af grøn salat.
Men alt er jo muligt. Næste
gang, De besøger svigerin-
den, skal De sige pænt nej tak
til salaten og nyde al den
anden mad. Bliver De igen
syg, kan det ikke være sala-
ten.
Peqqissimigaanni
Peqqissiminermi iisartakka-
nik naartulemissaq pinngit-
soomiarlugu atoqatigeeriitsi-
arnermi iineqartartunik ta-
persersuisut oqartarput iisar-
takkat naartuersittamerit iki-
lisissinnaagaat. Tamanna up-
pemarsaatissaqarpa? D.C.
Tamaaniunngitsoq. Kisianni
quppersagaq »Sundhedsde-
batten« imatut allappoq:
»Iisartagaq niuertarfinni pi-
siarineqarsinnaanngilaq; kisi-
anni nunani peqqissiminermi
iisiffiusinnaasuni naartuersit-
tamerit ikileriangaatsiarsi-
mapput.
Assersuutigalugu Tysk-
land-imi iisartakkat taamaat-
tut 1985-imi 20.000-it tuni-
saasimallutik 1994-imi
120.000-inut amerleriarsi-
mapput, piffissamilu tassani
naartuersittamerit 90.000-iniit
50.000-inut ikileriarsimallu-
tik.«
NÆMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
pissarsiorput
SIUNNERSORTIMIK
IMMIKKUT ATUARTITSINERMUT
Namnunersornerullutik Oqartussani Kultureqarnermut, Atuartitaanermut Ila-
geeqarnermullu Pisortaqarfiup ataani, Qaqortumi PPR-ip allaffianiikkallartus-
samik, immikkut atuartitsinermi siunnersortitut atorfik sapinngisamik piaar-
tumik isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit sulilersussamik inuttassarsiorneqar-
poq.
Kalaallit Nunaanni PPR-imik kiffartuussineq Namnunersornerullutik Oqartussat
ingerlataraat nunap immikkoortuini pingasuni allaffeqartoq, tamarmik nunap
immikkoortuani kommunit atuarfii arlallit kiisalu meeqqanut inuusuttunullu
paaqqinnittarfinnik nunap immikkoortuaniittunik sullitallit.
Qaqortumi nunap immikkoortuani allaffimmi sulisuupput skolepsykologiuneq,
immikkut atuartitsinermi siunnersorti kiisalu kontorassistenti, immik-
koortoqarfiullu kommunit makkua sullitarai: Qaqortoq, Narsaq, Paamiut Na-
nortalillu.
Immikkut atuartitsinermi siunnersortip skolepyskologiunermut akisussaas-
suseqarluni suliassani makkuusut suliarisassavai:
- Meeqqanik, immikkut atuartitassatut innersuutigineqartunik misissuineq
siunnersuisarnerlu
- Meeqqat immikkut pisariaqartitallit pillugit illoqarfinni nunallu immikkoortu-
ani oqartussaasunik aaqqissuussisarneq
- Tamatumani kursusertarnernik pilersaarusiorneq ingerlatsinerlu
- Atuarfiit ataasiakkaat immikkut atuartitsinermi siunnersortarnissaat.
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit immikkut atuartitsinerup iluani ilinnia-
gaqarsimasut misilittagaqartullu aammalu pitsaassaqaaq oqallorluttunik/tut-
sarluttunik atuartitsinissamik ilinniagaqarsimasut salliutinneqassapput soorlut-
taaq innarluutilinnut ataatsimik arlalinnilluunniit ilisimasaqarluarneq ilua-
qutaassasoq.
Pisortaqarfik nunallu immikkoortuani allaffik isumaqatigereerlugu siunnersor-
tip nunap immikkoortuini allani innarluutilinnut tunngasut immikkut ittut aam-
ma sullitarisinnaavai.
Tjenestemanditut atorfinitsitsineqassaaq Kalaallit Nunaanni Namminersorner-
ullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut peqqussu-
taatnr. 5 14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu.
Immikkut atuartitsinermi siunnersortitut atorfik ullumikkut kalaallit akissaa-
taanni 33-imi akissarsiaqarfiuvoq aningaasat tunngaviini ukiumut immikkut
tapisiaqartinneqarluni kr. 9.150,00-inik (1. april 1991 aallaavigalugu).
Atorfimmut atasumik inissaqartitsisoqarpoq, tjenestemandinut malittarisassat
qaqugumulluunniit atuuttut malillugit ineqarnermut akiliiffigineqartartussa-
mik.
Tamatumunnga malittarisassat erseqqinnerusumik aalaj anger sar neqarsimasut
malillugit aammattaaq Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu angalaneq
pequttallu assartorneqarnerat akiliunneqarsinnaapput.
Atorfik pillugu saaffigineqarsinnaavoq siunnersorti Bent Krogh Petersen, Nam-
minersornerullutik Oqartussani Danmarkimi allaffiannut, tlf. 33 13 42 24 lokal
317-imut imaluunniit skolepsykologiuneq Else Poulsen, Qaqortoq, tlf. (009 299)
3 8151 kiisalu siunnersorti Hasse Hedemand, Kultureqarnermut, Atuartitaaner-
mut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik, tlf. (009 299) 2 30 00 lokal 4582.
Qinnuteqaat Namminersomerullutik Oqartussanut ingerlatinneqassaaq uu-
ngalu nassiunneqassalluni:
KULTUREQARNERMUT, ILINNIARTITAANERMUT
ILAGEEQARNERMULLU PISORTAQARFIK
Postbox 1029.3900 Nuuk
kingusinnerpaamik: Z. februar 1997.
Qinnuteqaatit timmisartukkut nassiunneqartariaqarput, Kalaallit Nunaannullu
akit immikkut ittut atuupput.