Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 20

20
Nr. 4-1997
GRØNLANDSPOSTEN
Smitter din
tandbørste
Tandbørsten må være fyldt
med bakterier og svampespo-
rer efter de daglige tand-
børstninger. Hvorfor tænker
man ikke på, at det kan gøre
én syg, hvis man f.eks. har lidt
tandkødsblødning, så der er
en åbning i slimhinden, så
smitstofferne kan trænge ind i
kroppen.
Der findes i handelen en
speciel tandbørste med sølv-
belægning og udskiftelige
børster. Sølvet virker dræben-
de på smitstoffet i børsterne.
C.H.
Jeg har godt set en italiensk
produceret tandbørste (»Sil-
ver Care«), som er konstrue-
ret på den måde. Den vil givet
øge hygiejnen.
Men videnskabeligt arbej-
dende tandlæger, jeg har talt
med, mener ikke, at der er
nogen udpræget fare for smit-
te fra egen tandbørste. Man
skal selvfølgelig skylle sin
tandbørste godt efter brugen
og sætte den til tørre med
børstehovedet opad.
Man skal tænke på, at smit-
stoffeme i børsten jo stammer
fra éns naturlige mundflora.
Vi har alle en del mikroorga-
nismer i munden, som vi nor-
malt lever godt med uden at
blive syge.
Giver de os sygdom, skyl-
des det næsten altid en stærkt
nedsat modstandsdygtighed,
f.eks. på grund af alvorlig
sygdom eller medicin, som
hæmmer vort immunsystem.
Arnaat pingasori-
arluni inertartoq
60-inik ukioqalereernermi
atoqatigiilluartarneq qaangi-
utereersimasarunarpoq. Ar-
naatigalu arlalinnik inertar-
luta tamatsinnut nuannaaru-
taasumik iluarusuttarpugut.
Eqqumiigilaarigaliuna
qaanniilluni usuga utsuanut
mangoqqanngikkiga tullerii-
ginnarnik pingasoriarluni
ingennat.
Siornatigut misigisiman-
ngisaannarpara. K.D.
Qujanartumik nutaanik misi-
litaqartarpugut - aamma 60-
ileereernermi... Amat inertar-
nerat utsuunnit pisanngilaq,
oqaasaanilli pilersinneqartar-
luni, tamaattumik usuk utsun-
nut mangussimasariaqanngi-
laq.
Amat arlalinnik tulleriigin-
namik ingertarnerat qaqutigu-
unngilaq. Tamannali 60-iliin-
nginninni qangarsuarli misi-
lereersimassagaluarpat.
Venindens tre
orgasmer
Det er vist ike en selvfølge, at
man har et godt sexliv, når
man har passeret de 60 år.
Men min veninde og jeg
nyder det rigtigt med mange
orgasmer til stor glæde for os
begge.
Men det undrede mig alli-
gevel, at liun fik tre på hinan-
den følgende orgasmer blot
ved at ligge oven på mig, og
uden at penis var inde i ske-
den.
Jeg har aldrig oplevet
noget lignende. K.D.
Man kan heldigvis stadig lære
nyt - også efter de 60 år...
Kvinders orgasme udløses
ikke fra skeden, men fra klito-
ris udenfor, så penis behøver
ikke at være i skeden.
At kvinder får flere orgas-
mer efter hinanden sker ikke
så sjældent. Men det har du
nok oplevet for længst, inden
du passerede 60-års fødsels-
dagen.
AIDS-imut
misilitsinneq
AIDS-imut misilitsikkama qu-
janartumik ajoquteqanngi-
langa. Tusarparali tunillat-
ROYAL GREENLAND A/S
ILULISSANIIMMIKKOOR-
TORTAQARFIMMI QITIUSU-
MIK ALLAFFIMMI PISORTAQ
Nunap Immikkoortortaa Disko-
mi qitiusumik allaffissomikkut
pisortaasussamik piaartumik su-
lilertussamik eqeersimaartumik
sulisussarsiorpoq.
Suliassat:
- fabrikkimi allaffissomikkut i-
ngerlatsinermik siulersuineq
- fabrikkimut nunaqarfinnullu
missingissersuusiortameq naat-
sorsuusiortamerlu
- akiligassaqarfiginnitsinik akili-
gassaqarfigisanillu aallussineq
- allaffimmi sulisunik siuler-
suineq
Ilinniagaqarneq:
- tunisassiorfimmi naatsorsuuse-
rinertigut missingersuusiomik-
kullu misilittagaqameq
- EDB-p atomissaanik ilisimaa-
rinninneq, Concorde XAL-
imik
- siulersuinermik misilittagaqar-
neq
- sulianut tunngasunut malin-
naasinnaaneq nammineersin-
naassuseqarlunilu akisussaas-
suseqartumik sulisinnaaneq.
Neqeroorutigaavut:
- aalisakkanik tunisassiomermi
salliulluni, soqutiginartumik
piumasaqarfiullunilu ulapaar-
fiulluni suliffeqarfik
Alp
»Y nmwnutNI >0 r.« »OYAi QUMHC«*!
Royal Greenland'
- akissarsiaqartitaaneq atorfim-
milu atugassaritinneqartut inuk
toqqarlugu isumaqatigiissutaa-
sut malillugit
- inissaq, Namminersornerullu-
tik Oqartussat inissiaataannut
malittarisassat piffissami atuut-
tuusut tunngavigalugit najuga-
qamermut il.il. akiliuteqaataa-
sartussamik
- pigisanik nuussineq, malittari-
sassat atuuttuusut malillugit a-
torfininnermut asoomermullu
atatillugu angalanerit.
Atorfimmut erseqqinnerusumik
paasissutissaqt, immikkoortorta-
mi allaffissornermut pisortaq
Vagn Hansen, oqarasuaat 4 37 44
atorlugu attaveqarfigalugu pissar-
siarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaatit ilinniarsimaner-
mut siusinnerusukkullu suliarisi-
masanut paasissutissartalerlugit,
soraarummeemermut allagartat
a.t. assilinerini ilanngullugit, 28.
januar 1997 nallertinnagu nas-
siunneqassapput uunga:
Royal Greenland Region Midt
Postbox 509, 3952 Ilulissat
Apuussivissaq:
Adm. regionsleder Vagn Hansen
Royal Greenland nunursuaq tamakkerlugu tunineqartartunik pitsaalluartumik aalisakkerinermi, tunisassior-
nermi tuniniaanermilu inunnik 3.000-it missaanniittunik sulisoqarpoq. Suliffissuaq ullumikkut arfinilinnik kili-
saataateqarpoq nimalsinnilu I6-inik milaaliaasunik fabrikkeqarluni, Danmarkimi marlunnik fabrikkiuleqarlu-
ni eqaluleriviiileqarUmilu alaatsimik taamatullu Tysklandimi alaalsimik fabrikkiuleqartuni aammalu Tuhiit
Nunaanni, Frankrigimi, USA-mi, Japanimi Itciliamilu immikkoonortaqarfeqartiterluni.
sereernermi ukiut arlallit
qaangiuttut aatsaat ajoqute-
qarnerluni malugineqarsin-
naasoq.
Misilitsinninni ajoquteqan-
ngitsunga paasineqaraluar-
toq imaassinnaava tunillat-
sereersimasinnaasunga ?
Anonym.
Tunillatsereemermi qaamma-
tit pingasut siulliit amerlaner-
ni napparsimalemeq malugi-
neqartarpoq. Qaqutigooqaaq
HIV-mik tunillatsissimaneq
aatsaat sivitsoraangat misis-
sortereernerup qaangiunnera-
ni paasineqartarnera.
Positiv AIDS-test
Jeg har fået taget en AIDS-
test, og den var heldigvis
negativ. Men nu har jeg hørt,
at det kan tage flere år efter
smitten, før man behøver at
blive positiv.
Betyder det, at jeg kan være
smittet, selv om prøven siger,
at jeg ikke er det?
Anonym.
Næsten alle bliver positive
inden for de første tre måne-
der efter smitten. Det er kun
meget sjældent, at der går
længere tid, før der er dannet
så meget antistof mod viruset
HIV, at testen vil afsløre det.
Angutit qeersut
saperpai
Arnaavunga angutinik qeer-
suunik nujalinnik umilinnillu
takugaangami merianngu-
lertartoq. Tamatumunnga
peqqutaavoq imerajuttup taa-
matut isikkullip ukiut arlerlu-
git atornerlussimammanga.
Maanna illumut najuga-
qarfinnut angummik taamatut
isikkulimmik nuuttoqarsima-
lerpoq, taamaammat akuttun-
ngitsumik naapittarpara. Sus-
saanga? Talerpinnik tillus sa-
vara? Amaq.
Ajunngilaq taamaaliomiarit.
Taava persuttaasimasutut
paamaarunneqaruit angut pif-
fissami sivisujaami takussan-
ngilat.
Kisianni aamma eqqissisi-
maniarsarisinnaavutit, paasis-
savallu isikkut assigiikkaluar-
lutik eqqarsartaaseq assigiit-
tariaqanngimmat. Assersuu-
tigalugu juullip inua aamma
qeersuunik nujaqarlunilu u-
meqarpoq.
Stævning
Barnemoderen Paula Kunak Knudsen, boende Manngua 1-B, 3905 Nuus-
suaq, indstævner herved Tom Mitcalf, hvis sidst kendte adresse er 19
Grand Rue, 1204 Genéve, til at give møde ved retten i Nuuk - Godthåb.
Påstand: Sagsøgte anses som fader til det af sagsøgeren den 23. marts
1986 fødte barn.
Ifølge avlingstidsattest er barnet avlet i tiden fra begyndelsen af juni til
kort efter begyndelsen af september 1985.
Sagsøgte påstås tilpligtet at betale sædvanlig børnebidrag.
Landsdommeren i Grønland
Vejledningsafdelingen
Nuuk, den 9. januar 1997.
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
søger
KONSULENT FOR
SPECIALUNDERVISNING
Under Grønlands Hjemmestyres Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
med placering indtil videre ved det regionale Pædagogisk/Psykologisk Råd-
givningskontor i Qaqortoq er en stilling som konsulent for specialundervis-
ning ledig til besættelse snarest eller efter nærmere aftale.
Den pædagogisk/psykologisk rådgivningstjeneste i Grønland er hjemmesty-
reområde struktureret i 3 regionale kontorer, der hver betjener en række kom-
munernes skoler samt de børne- og ungdomsinstitutioner, der er i regionen.
Det regionale kontor i Qaqortoq er normeret med en ledende skolepsykolog,
en konsulent for specialundervisning samt en kontorassistent og dækker kom-
munerne Qaqortoq, Narsaq, Paamiut og Nanortalik.
Konsulenten for specialundervisning skal udføre sit arbejde under ansvar
overfor den ledende skolepsykolog med følgende arbejdsopgaver:
- Undersøgelse og rådgivning vedrørende børn, der henvises til special
pædagogisk bistand
- Koordination med lokale og regionale myndigheder omkring børn med
særlige behov
- Planlægning og gennemførelse af kurser på området
- Rådgive om de enkelte skolers specialundervisning
Dobbeltsprogede ansøgere med uddannelse og erfaring indenfor specialund-
ervisningsområdet og gerne med tale/hørelæreruddannelsen vil blive fore-
trukket ligesom et indgående kendskab til et eller flere handicapområder vil
være en fordel.
Efter aftale mellem direktoratet og det regionale kontor kan konsulenten dæk-
ke særlige handicapområder i andre regioner.
Ansættelse vil finde sted som tjenestemand i henhold til Landstingsforordning
nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjeneste-
mænd i Grønland.
Stillingen som konsulent for specialundervisning er fortiden klassificeret i den
grønlandske lønramme 33 med et særligt tillæg på kr. 9.150,00 i årligt grund-
beløb (niveau 1. april 1991).
Der er bolig knyttet til stillingen, for hvilken der betales efter de for tjeneste-
mænd til enhver tid gældende regler.
Efter de derom nærmere fastsatte regler vil der endvidere kunne ydes fri rej-
se til og fra Grønland samt bohaveflytning.
Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til konsulent Bent Krogh Petersen,
Hjemmestyrets Danmarkskontor, tlf. 33 13 42 24 lokal 317 eller ledende skole-
psykolog Else Poulsen, Qaqortoq, tlf. (009 299) 3 81 51 samt til konsulent Has-
se Hedemand Direktoratet for Kultur, Undervisning og Kirke tlf. (009 299)
2 30 00 lokal 4582.
Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes til:
DIREKTORATET FOR KULTUR,
UNDERVISNING OG KIRKE
Postbox 1029.3900 Nuuk
Udløber den: 7. februar 1997.
Ansøgninger bør fremsendes pr. luftpost, for hvilket der gælder særlige porto-
satser for Grønland.