Atuagagdliutit - 09.09.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 69 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Granlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Slulersuisut
„assas———
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
—j
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarflk
Chefredaktion

J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)

Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (assVfoto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts /oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

J
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqortoormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Henriette Trant
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqlterneqarlia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Esklmo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Press
j
7^aj?saj}'(/é7/a
GRØNLANDSPOSTEN
UNAMMINART00
AALAJANGERNEQ PITSAALLUINNARPOQ
Siumup suleqatigiissitaa sisamanngormat ualik-
kut aalajangermat Jonathan Motzfeldt Lars Emil
Johansen-imik naalakkersuisut siulittaasuattut
paarlaassasoq. Allatut aalajangemeq sianiillior-
nerusimassammat. Politikeqameq suleqatigiin-
nerlu qinersivimmi maannakkut atuuttumi iluat-
sittumik ingerlanneqarsimasut Juuntaap na-
ngeqqinniarpai. Politikikkut suleqatigiinnissamik
partiit marluullutik naalakkersuisooqatigiinnermi
isumaqatigiissutaanni suliassat arlallit suli naam-
massineqarsimanngillat. Suliassallu naammassi-
nissaat piffissap ingerlanerani paasinarsiumaar-
poq, ukiullu aappaa avillugu qaangiuppat qinersi-
sartut nalilerumaarpaat pissutsit allanngortaria-
qamersut.
Sisamanngormat tusagassiortunik katersortitsi-
nermi Jonathan Motzfeldt oqarpoq Lars Emilip
killiffianit ingerlaqqinniarluni, ilanngullugulu
oqaatigalugu Atassummik suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissut sakkortusineqassasoq angusa-
qamissamillu piumasaqaatit aamma sakkortusi-
neqassasut. Pingaartumik avatangiisit, peqqinnis-
saqarfiup aatsitassallu ingerlanneqameri sakkor-
tusineqassasut kissaatigaa. Peqqinnissaqarfimmi
angusat malunnaateqarluartumik amigaataasi-
mapput, taamaattumik peqqinnissaqarfiup inger-
lanneqamera pitsaanerusumik isumaginiameqas-
saaq.
Naalakkersuisunut siulittaasunngortussap aam-
ma naalagaaffeqatigiinnerup nukittorsameqamis-
saa kissaatigaa, soorlu suleqatigiinnissamik isu-
maqatigiissummi taama allassimasoqartoq, kisi-
annili isumaqarluni Danmark-imik suleqateqar-
nermi suli amerlanerusunik periarfissaqartoq, ul-
lumikkut Kalaallit Nunaannit atorneqartunit
amerlanemik.
Aamma Nunanut Avannarlemut allanut atas-
suteqameq nukittorsameqassaaq, suleqatigiissu-
taasinnaasullu allat pilersinneqassapput, siunis-
saq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatiga-
lugit Kalaallit Nunaannut iluaqutaasussat.
Apeqqutaalerporli tamakku tamarmik iluatsin-
neqassanersut. Aningaasaqarnikkut sakkortuu-
mik politikeqamerup ingerlatiinnarnissaa ajor-
namavianngilaq, immaqali tamanna naamman-
ngitsoq. Ukiuni kingullemi landskarsip naatsor-
suutai kusanartumik inemeqartarsimapput, kisi-
annili AG-p arlaleriarluni tikkuaasarsimaneratut
naatsorsuutini angusarissaamerit pissutaasaria-
qanngillat niuerfiup Kalaallit Nunaata ingerlallu-
ameranut. Sinneqartoorutinut pissutaapput allanit
pisassat aningaasat tiguneqarsimasut aamma ani-
ngaasanut inatsimmi atugassanngortinneqarsima-
sut atomeqanngitsoorsimasut. Kusanartunik a-
ngusaqameq uagut nammineq pilersissimanngi-
larput. Tunisassiomitsigut tamanna angusiman-
ngilarput. Sulinitsigut taamatut angusaqarsiman-
ngilagut. Tamatumunnga pissutaanerpaapput ani-
ngaasanik nuutsinerit peqqusersusaarlunilu iliu-
useqamerit, naalagaaffiit naatsorsuutaanni ajor-
nartinneqanngitsut, namminersortunili atomeqar-
neq ajortut.
ULLUT UKIULLU tamaasa sulinitsigut anguni-
arparput aningaasanik isertitsiviusussat nutaat
nassaariniamerat, nutaanillu ajunngitsunik angu-
saqaamissaq. Neriuutigaarput takomariartitsinik-
kut aatsitassatigullu iluanaarujussuamissarput,
neriuutigilluinnarlugulu aalisameq maannakkut
ingerlanermisut ingerlaannarumaartoq.
Kisiannili angusat erserumanngillat. Ukiunimi
aggersuni aamma ajunngitsumik aningaasarsior-
nissap qularnaamissaa anguniarlugu pissutsit
sukkaatsuinnarmik ingerlapput. Neriuutigisat
malillugit takomariartitsineq ingerlasimanngilaq.
Ukioq manna pisamermit Kujataanut takomariat
amerlatigisimanngillat, naatsorsuutigisamillu a-
jomerujussuarmik takomariaqameq ingerlasima-
voq.
Aviisip ilaani angalatitsivik oqarpoq pissutsit
ajorluinnartut, pingaartumillu takomariat nunanit
allaneersut (qallunaajunngitsut, aaqq.) ikileriarsi-
masut. Taamaattumik naviasaarinissamut pissu-
tissaqarpoq, tassami nunanit allaneersut takorna-
riartalemissaat anguniagarigatsigu. Nunani allani
aningaasat millionilippassuit ussassaarinermut
atortarpavut.
Avannaani takomariartitsineq ajunnginnerusu-
mik ingerlasimavoq, kisiannili sumiluunniit ta-
komariat amerliartomissaannik Greenland Tou-
rism-ip nuna tamakkerlugu politikerinut inassu-
taa - takomariat amerliartomissaannik - malinne-
qarsimanngilaq.
Tupinnaateqanngilaq aatsitassanit aningaasat
isertitsissutaasartut suli malunnaateqanngimma-
ta. Suliaq sivisuumik ingerlanneqartussaavoq,
ilumullu Kalaallit Nunaat uumaatsunik pisuus-
suteqassappat suli ukiorpassuit ingerlassapput ta-
makkua iluaqutiginiameqamissaasa tungaannut.
Taamaattumik eqqarsaatigineqarluarsinnaavoq
ukiuni aggersuni landskarsi aningaasakilliulissa-
soq. Aalisameq siuariartortutut isikkoqanngilaq,
aammalu takomariartitsineq aatsitassarsiomerlu
aatsaat qaqugorujussuaq aningaasatigut iluaqu-
taalissapput. Taamaattumik piareersimaffigissa-
varput ukiuni aggersuni aningaasamiilemissar-
put. Taamaattumik aningaasaqamermik sakkor-
tuumik aqutsineq aningaasartuuteqarnermullu
politiki suli sakkortuumik aalajangiusimaneqar-
tariaqarput.
KALAALLIT NUNAANNUT ajunaamersuartut
issagaluarpoq inuit pissaanermik tigusisimasuup-
pata maannakkut Kalaallit Nunaanni ineriartor-
neq malunnaatilik pillugu politikeqarnermik
ingerlatsisinnaanngitsunik.
Kisiannili AG-p tungaanit isigalugu tamakku
naammassorinanngillat. Ukiuni tulliuttuni mar-
lussunni nukissat aningaasallu allanit pisassat
nunngutaat atortussaavavut landskarsip natsor-
suutaanut kusassaasuusimasut, tamatumalu ki-
ngoma sinneqartoomteqamissaq kisimiilluta isu-
maginialissavarput. Ilimananngilaq Kalaallit Nu-
naanni inuussutissarsiortunit tunisassiortunillu
pioreersunit ikiomeqamissaq, qinersinissallu tul-
liup tungaanut angusassat amigaataanerat Juunta-
amut artukkiisinnaavoq, sunik iliuusissanik toq-
qortaqariinngippat.
Tamannalu unamminartorujussuuvoq. Taa-
maakkaluartoq isumaqarpugut Lars Emil-ip tunu-
ameratigut Juuntaaq Kalaallit Nunaanni siuler-
suisussatut piukkunnamerpaasoq. Taamaattumik
ingerlalluama, Juuntaaq. Qanorluunniit pisoqa-
raluarpat iluatsitsinissaq ingerlalluamissarlu pisa-
riaqartikkakkit.
EN UDFORDRING
DET VAR EN GOD beslutning, da en lille
arbejdsgruppe i Siumut torsdag eftermiddag
bestemte sig for, at det skal være Jonathan Motz-
feldt, der afløser Lars Emil Johansen på posten
som landsstyreformand. Alt andet havde være for
tåbeligt. Jonathan står for en fortsættelse af den
politik og det samarbejde, som partiet har haft
rimelig succes med i indeværende valgperiode.
Det politiske samarbejdsprogram mellem de to
partier har stillet landsstyrekoalitionen overfor en
række opgaver, som langt fra er løst endnu. Om
de når det, vil tiden vise, og så må vælgerne om
halvandet år vurdere, om det er tid at til at ændre
på forholdene.
Jonathan Motzfeldt sagde på pressemødet tors-
dag, at han ville fortsætte, hvor Lars Emil slap, og
han tilføjede, at han ønsker, at samarbejdsaftalen
med Atassut skal strammes op og kravene om
resultater skærpes. Det er især indenfor miljø,
sundhed og råstoffer, at han ønsker opstramning.
I sundhedsvæsenet har der været en eklatant man-
gel på resultater, og det skal der nu tages hånd
om.
Den kommende landsstyreformand går også
ind for en styrkelse af rigsfællesskabet, sådan
som det er nedfældet i samarbejdsaftalen, men
han mener, at der er flere muligheder i samarbej-
det med Danmark, end Grønland i dag er i stand
til at udnytte.
Også forholdet til de øvrige skandinaviske lan-
de skal styrkes, og der skal etableres samarbejds-
relationer, som Grønland kan have glæde af på
både kortere og længere sigt.
Spørgsmålet er så, om alt dette vil lykkes. Det
er nok ikke så vanslkeligt at fortsætte den stram-
me økonomiske politik, selvom det muligvis slet
ikke er nok. Landskassens regnskaber har været
flotte gennem de senere år, men som AG adskil-
lige gange har påpeget, så skyldes de gode regn-
skabstal ikke, at forretningen Grønland går godt.
Overskuddene er hentet fra tilgodehavender og
ikke opbrugte finanslovsbevillinger. Reelt har vi
ikke selv skabt resultaterne. Vi har ikke produce-
ret os til dem. Vi har ikke arbejdet for dem. De
skyldes altovervejende transaktioner og fiksfak-
serier, som tillades i statsregnskaber, men ikke i
private virksomheder.
DAG efter dag og år efter år arbejder vi os frem
mod nye indtægtskilder, nye gode resultater. Vi
sætter os forhåbninger om at scoore kassen på
turisme og råstoffer og krydser fingre for, at
fiskeriet i det mindste må holde sig på det
nuværende niveau.
Men resultaterne udebliver. Det går i alt fald
ikke så hurtigt, som det bør for at sikre en god
økonomi også i de kommende år. Turismen har
ikke levet op til forventningerne. I år har der
været færre turister i Sydgrønland, end der plejer,
og i forhold til forvetningeme er det slået helt fejl.
Et rejsebureau siger i dagens avis, at der går ad
H....til, og at det især er de udenlandske turister
(ikke-danske - red.), der svigter. Det bør få alarm-
klokkerne til at ringe, for det er jo netop udlandet,
vi satser på. Det er i udlandet, vi bruger millioner
af kroner til markedsføring.
I Nordgrønland er det gået bedre, men ingen
steder følger turismeudviklingen den vækst-kur-
ve, som Greenland Tourism har fået landspoliti-
keme til at reflektere på.
Der er ikke noget underligt i, at råstofferne ikke
er begyndt at give penge af betydning endnu. Det
er en lang proces, og hvis der virkelig er rigdom-
me i den grønlandske undergrund, kommer der til
at gå et spand af år, inden vi får noget ud af det.
Det kan derfor godt tænkes, at der bliver
lavvande i kassen i de kommende år. Fiskeriet
synes ikke ligefrem at ekspandere, og hverken
turisme eller råstoffer kommer til at give gevinst
foreløbig. Vi må derfor forberede os på, at vi får
økonomiske kvaler de kommende år. Og den
stramme økonomiske politik og omkostningspo-
litikken må derfor fastholdes om noget.
FOR GRØNLAND ville det simpelthen have
været en katastrofe, hvis der var kommet folk til
magten, som ikke er i stand til at videreføre den
politik, der i øjeblikket dominerer udviklingen i
landet.
Ydermere ser det for AG ud til, at det slet ikke
er nok. De kommende par år opbruger vi de sid-
ste ressourcer og tilgodehavender, som er med til
at pynte på landskasseregnskabet, og derefter skal
vi til at præstere overskuddet selv. Umiddelbart
er der ikke noget at hente i det eksisterende grøn-
landske erhvervs- og produktionsliv, og de mang-
lende resultater frem til valget kan blive en
belastning for Jonathan, hvis han ikke har et Es i
ærmet.
Det er en stor udfordring. Ikke desto mindre
tror vi på, at Jonathan ved Lars Emils afgang er
det bedste bud på Grønlands politiske leder. Der-
for held og lykke, Jonathan. Du for brug for held
og medvind under alle omstændigheder.