Atuagagdliutit - 09.09.1997, Blaðsíða 8
8
Nr. 69 • 1997
ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut nutartemeqassaaq
Siumut aamma Atassut isumaqatigiinniassapput
9. marts 1995 Lars Emil Johansen aamma Daniel Skifte
suleqatigiinnissamik isumaqatigiissummik aqqanilinnik
immikkoortortalimmik atsiuipput. Piffissap ingerlanerani
immikkoortut arlallit pisoqalisimapput, maannakkullu
nutarterneqassallutik.
Lars Emil Johansen og Daniel Skifte underskrev den 9.
marts 1995 en samarbejdsaftale med 11 punkter. Tiden er
på en række punkter løbet fra aftalen, som nu bliver
strammet op.
NUUK (KK) - Naalakkersui-
sooqatigiit Siumut Atassullu
isumaqatigiipput suleqatigiin-
nissamik isumaqatigiissut aq-
qanilinnik immikkoortortalik
partiimi siulittaasut Lars Emil
Johansen-ip aamma Daniel
Skiftep 9. marts 1995-imi at-
siugaat sakkortusineqassasoq.
Suleqatigiinnissamik isu-
maqatigiissummi anguniak-
kat arlallit allassimasut angu-
neqareersimapput.
Anguniakkat allat suli a-
nguneqarsimanngillat, angu-
neqarnissaannilu nutaanik
suliniuteqartoqassaaq.
Aammalu ingerlatat pinga-
rutillit arlallit annertuumik
suliniuteqarfigineqartussat,
assersuutigalugu peqqinnis-
saqarfik ingerlanerliortoq, su-
leqatigiinnissamik isumaqati-
giissummi eqqaaneqarsiman-
ngillat.
Qularnanngitsumik puigor-
neq tamatumani pissutaasi-
massaaq.
Assuarnaassuseq
Suleqatigiinnissamik isum-a-
qatigiissuteqarnermi Siumut
Atassullu imminnut nerior-
soqatigiipput naalakkersui-
nikkut aqutsinermi unneqqa-
rissumik, torersumik patajaat-
sumillu ataqqeqatigiillutik
ingerlatseqatigiinniarlutik.
Oqaatsit kusanartut arlale-
riarlutik misilinneqaataasarsi-
masut.
Assersuutigalugu upernaap
ingerlanerani pissutissaqarani
Siumup inatsisartut siulittaa-
suannik Knud Sørensen-imik
Atassummeersumik peersitsi-
nera.
Imaluunniit Lars Emil Jo-
hansen-ip nammineerluni pe-
riaaseqartamermisut isumas-
sarsiarimmagu Kalaallit Nu-
naata qaartartut atomitallil
qaartitsissutaannut pamaarus-
sivinngortinneqamissaanik.
Isumaqartoqarsinnaavoq
Jonathan Motzfeldt-ip aamma
Daniel Skiftep suleqatigiin-
nissamik isumaqatigiissummi
allassimasut eqquutitikku-
maaraat.
Suleqatigiinnissamik isu-
maqatigiissut aqqanilinnik
immikkoortortalik ukiut pi-
ngajuata affaata matuma sior-
na Siumumit Atassummillu
pingaarnerutillugu ingerlan-
neqartussaq maani ilanngup-
parput. Atuartartullu nammi-
neerlutik nalilissavaat naalak-
kersuisooqatigiit anguniakka-
minnik angusaqarsimanersut
imaluunniit angusaqarsiman-
nginnersut.
1) Aningaasarsiornikkut
politiki
Sukangasuumik aningaasati-
gut aqutsineq nangeqqinne-
qassaaq. Ukiut tamaasa ani-
ngaasat inatsisaanni nunanut
allanut landskarsip akiitsuinik
taakkualu erniaannik akilii-
sinnaassuseqarnissaq qulak-
keerlugu sinneqartooruteqar-
toqartassaaq. Aningaasarsior-
nikkut politikeqamermi nale-
qalersitsinerup aningaasanillu
kaaviiaartitsinerup annertu-
sarneqarnissaa siunertarine-
qassaaq. Aningaasarsiornik-
kut politikeqamermi naleqar-
titsinerup aningaasanillu kaa-
viiaartitsinerup annertusame-
qarnissaa siunertarineqas-
saaq. Innuttaasut atugaasa
nangittumik oqilisameqarnis-
saat eqqarsaatigalugu tunn-
gaviatigut ingerlatsinikkut o-
qilisaanerit, pisariillisaanerit,
eqaallisaanerit akinillu ap-
parsaanerit allat aqqutigalugit
ingerlatsisoqassaaq.
Innuttaasut suliffeqarfiillu
akileraarutitigut akitsuutiti-
gullu nammagassaat annertu-
sameqassanngillat.
2) Aningaasartuutinik
annikillisaaneq
Ingerlatsiviit pilersuinermik
suliaqartut tamarmik eqaalli-
saaneq, atuilluameq pisariilli-
saanerlu aqqutigalugit innut-
taasut suliffeqarfiillu aningaa-
sartuutaannik annikillisaaner-
mut peqataassapput. Tamatu-
ma saniatigut kallerup innera,
imeq kiassamerlu immikkut
akikillisaavigalugit suliniute-
qartoqassaaq.
3) Suliffissanik
pilersitsineq
Suliffissanik nutaanik piler-
sitsinissaq annertuumik sulis-
sutigineqassaaq. Anguniar-
neqassaaq ukiut qulit ingerla-
neranni suliffissaarusimasut
3%-itut ikitsigilersimanissaa-
ta qulakkeemiarneqamissaa.
4) Naalagaaffeqatigiinneq
EU-lu pillugit politiki
Naalagaaffeqatigiinnerup ilu-
saa allanngortinnagu suleqa-
tigiinneq uummarissameqas-
saaq. Naalakkersuisooqatigi-
innerup nalaani Kalaallit Nu-
naata EU-mut attaveqamera
allanngortinniarlugu suliniu-
teqartoqassanngilaq.
5) Nunaqarfiit
ineriartornerat
Nunaqarfiit piorsarneqamerat
annertusisamik nangeqqinne-
qassaaq. Nunaqarfiit aningaa-
sarsiornikkut ineriartorsin-
naanerat aqqutissiorniarlugu
aningaasatigut ingerlatsiner-
mi oqilisaataasinnaasunik su-
liniuteqartoqassaaq, ingerlat-
sivillu nunaqarfinnik ineriar-
tortitsinermi siunnersuiffiu-
sussaq Nunaqarfinnik Siuar-
saavik pilersinneqassaaq. Nu-
naqarfinnik ingerlatsinerup
ineriartortitsinerullu nunaqar-
fimmiunit sunniuteqarfigine-
qamissaa qulakkeemeqassaaq
ukioq 1995 naatinnagu, nuna-
qarfiit pillugit ataatsimeersu-
artitsineq aqqutigalugu.
6) KNI-p
nutarterneqamera
KNI-p nutarterneqamera pi-
lersaarusiaq inatsisartuni aku-
erineqareersimasoq naaper-
torlugu naammassineqassaaq,
nutarterinermilu ataqatigiis-
saarisumik ingerlatsiveqame-
ra nanginneqassaaq pilersaa-
rusiap naammassineqarnis-
saata tungaanut. KNI-p nam-
minersortunik suleqateqarluni
ingerlatsisinnaanera aqqutis-
siuunneqassaaq. Ukiulli i-
ngerlanerini ilaata isuntan-
naatsumik namminersortunit
tigujartuaarneqarnissaa am-
maffigineqassaaq.
7) Sanaartorneq
illuliortiternerlu
Sanaartomermi akiusut appa-
riartorsinnaanerannut periar-
fissat aqqutissiuunneqassap-
put. Sanaartomermi periaatsit
aningaasaleeriaatsillu allat a-
kikillisaataasinnaasut misis-
suiffigineqassapput.
NUUK(KK) - De to koali-
tionspartnere Siumut og Atas-
sut er enige om, at den samar-
bejdsaftale med 11 punkter,
som de to partiformænd Lars
Emil Johansen og Daniel
Skifte underskrev den 9. marts
1995, skal strammes op.
En række af de mål, som
samarbejdsaftalen skitserer,
er allerede nået.
Andre mål er fortsat uden-
for rækkevide og vil kræve en
fornyet indsats for at blive
nået.
Endelig er en række vigtige
områder, som bestemt træn-
ger til en øget indsats, for
eksempel det syge sundheds-
væsen, slet ikke nævnt i sam-
arbejdsaftalen.
Hvilket vist må være en
forglemmelse.
Dyder
Ved indgåelsen af samar-
bejdsaftalen lovede Siumut
og Atassut hinanden at udvise
ærlighed, retskaffenhed og
stabilitet i et tillidsfuldt sam-
arbejde.
Det er flotte ord, som flere
gange er blevet sat på prøve.
For eksempel da Siumut i
foråret uden grund rev tæppet
væk under Atassuts lands-
tingsformand Knud Sørensen.
Eller da Lars Emil Johan-
sen i sin sædvanlige egenrådi-
ge stil undfangede den bizarre
idé med at omdanne Grøn-
land til et atomfængsel.
Der er grund til at tro, at et
samarbejde mellem Jonathan
Motzfeldt og Daniel Skifte vil
kunne leve op til samarbejds-
aftalens ånd.
AG bringer her de 11 punk-
ter, som Siumut og Atasut for 2
1/2 år siden var enige om at
prioritere øverst. Så kan læser-
ne selv dømme, om koalitio-
nen har nået sine mål eller ej.
8) Atuartitaanermut
ilinniartitaanermullu
tunngasut
Atuarfinni qallunaatut kalaal-
lisullu oqaasillit akuleriillutik
atuartitaasalernerat tunngavi-
1) Den økonomiske politik
Den stramme økonomiske
politik skal videreføres. Fi-
nanslovene for hvert af årene
skal udvise et sådant over-
skud, at Grønland kan svare
sine økonomiske forpligtigel-
ser overfor udlandet, såvel
afdrag som renter af udlands-
lånene. I den økonomiske
politik skal hovedmålet være
at sikre yderligere værdiska-
belse og forøgelse af den øko-
nomiske aktivitet i landet.
Borgernes levevilkår skal
fortsat forbedres igennem
fortsat rationalisering, effekti-
visering og smidiggørelse af
samfundets kapitalapparat
samt ved andre former for
prislettelser.
Borgemes medbetaling til
samfundet i form af skatter og
afgifter skal ikke forøges.
2) Omkostningsreduktion
Alle samfundsejede forsy-
ningsvirksomheder skal ratio-
naliseres og effektiviseres
med henblik på reduktion af
borgemes og virksomheder-
nes omkostningsniveau. Her-
udover skal der gøres en
ekstraordinær indsats for at
mindske priserne på el, vand
og varme.
3) Jobskabelse
Der skal gøres en ekstraordi-
nær indsats for at skabe flere
arbejdspladser i samfundet.
Der skal arbejdes efter en
målsætning om reduktion af
arbejdsløsheden til 3 procent i
løbet af en periode på 10 år.
4) Rigsfællesskabet og
EU-politikken
Samarbejdet indenfor rigsfæl-
lesskabet skal styrkes og akti-
veres indenfor rammerne af
den nuværende hjemmestyre-
aftale. I løbet af denne aftale-
atigut isumaqatigiissutigine-
qarpoq ineriartorteqqittaria-
qarlunilu. Nuummili atuarfiit
eqqarsaatigalugit immikkut a-
jornartorsiuteqarpoq. Ajor-
nartorsiutit annikinnerulersin-
niarlugit eqaannerusumik i-
kaarsaariamermi aaqqissuus-
sinermik pilersitsisoqassaaq.
Oqaatsinik ilinniarfik oqaa-
tsinik ilinniarusuttunut ta-
manut naleqqussagaq piler-
sinneqassaaq.
9) Inunnik
isumaginninneq
Inunnik isumaginninnermi
aaqqissuussineq nutarterne-
qassaaq, minnerunngitsumik
utoqqalinersiallit innarluutil-
lillu atugarisaasa pitsanngor-
saaffigineqamissaat siunerta-
ralugu. Taamatuttaaq qulak-
keemiameqassaaq ikiorsiine-
mp inuit nammineersinnaas-
suseqamerulemissaannik nas-
sataqamissaa. Suliassaq aal-
larnisarniarlugu isumasio-
qatigiinnerit tusarniaanerillu
ingerlanneqassapput, uanilu
utoqqaat innarluutillillu sin-
niisaat peqataatinneqassapput.
periode kan ingen af parterne
tage skridt til at ændre Grøn-
lands aftaleforhold til Den
Europæiske Union.
5) Udvikling af bygderne
Indsatsen for udviklingen af
bygderne skal fortsat styrkes.
De økonomiske rammebetin-
gelser for en styrket økono-
misk udvikling af bygderne
skal styrkes. For at styrke
bygdernes muligheder for
rådgivning og hermed prak-
tisk udvikling oprettes et byg-
deudviklingsselskab. Bygde-
befolkningens indflydelse på
denne udvikling skal sikres
igennem afholdelse af en
bygdekonference inden ud-
gangen af 1995.
6) KNI's omstrukturering
KNI’s omstrukturering skal
gennemføres ifølge beslut-
ningsgrundlaget i Landstinget
herom. Indtil omstrukturerin-
gen er gennemført og stabili-
seret skal et overordnet kordi-
nerende selskab for KNI-sel-
skabeme opretholdes. Der
skal tilvejebringes gode betin-
gelser for at KNI-selskabeme
kan samarbejde med at styrke
det private erhvervsliv. Par-
terne er villige til at åbne for
en delvis overdragelse af
KNI-virksomhedeme til det
private erhvervsliv i løbet af
nogle år, når dette kan gøres
på et bæredygtigt økonomisk
grundlag.
7) Anlæg og boligbyggeri
Der skal skabes betingelser
for at byggepriser fortsat kan
reduceres. Alternative tekni-
ske og finansieringsmæssige
muligheder skal undersøges
med henblik på kvalitetsfor-
bedring og billiggørelse af
boligbyggeriet.
10) Ikiaroomartowq
akiomiarlugu suliniameq
Kalaallit Nunaanni ikiaroor-
nartup atugaanerata ajomar-
torsiutaaneratalu annertusiar-
tomera nassuerutigalugu tar-
nikkullu peqqissusemiut an-
nertuumik ajoqutaalersimane-
ra paasillugu, ikiaroomartu-
mik atuinermik pinaveersaar-
titsineq atuisartunillu katsor-
saaneq annertusineqassapput.
Ikiaroornartup nunatsinnut
anngiortumik eqqussomeqar-
nera tuniniarneqartarneralu
nungusarniarlugu suliniute-
qameq annertusameqassaaq.
11) Mittarfinnik
sanaartorneq
Mittarfinnik sanaartorneq
Inatsisartuni aalajangiussaa-
reersoq naapertorlugu inger-
lanneqassaaq. Nuummi mit-
tarfissualiomissaq misissor-
neqassaaq, mittarfiliassanullu
allanut akimmisaarutaan-
ngitsumik ingerlanneqarsin-
naanera qulakkeerneqarsin-
naappat piviusunngortinniar-
neqassalluni.
8) Skoler og uddannelser
Der er enighed om at den
integrerede undervisning i
folkeskolen er en rigtig løs-
ning, som fortsat bør udvik-
les. Der er dog også enighed
om, at der i Nuuk bys skoler
er et specielt overgangspro-
blem. Dette problem skal
søges løst igennem en smidi-
gere overgangsordning. En
sprogskole, som er tilpasset
alle niveauer af forudgående
skolegang, skal etableres.
9) Socialpolitikken
Der skal gennemføres en
socialreform. Dette skal sigte
på at forbedre vilkårene for
ældre og handicappede samt i
højere grad end i dag sikre, at
personen og dennes sociale
struktur styrkes til at kunne
klare sig selv i samfundet.
10) Initiativer til
imødegåelse af det
stigende hash-problem
Idet parterne erkender at brug
og misbrug af hash er et stort
problem i Grønland og er en
vigtig kilde til stigende men-
tale sundhedsproblemer, er
man enig om at styrke den be-
handlingsmæssige indsats for
misbrugerne. Arbejdet for at
undgå og formindske den ille-
gale import af hash vil blive
styrket.
11) Anlæg af landingsbaner
Anlæggelse af landingsbaner
skal gennemføres som tidli-
gere besluttet af Landstinget.
Anlæggelse af en atlantluft-
havn i Nuuk skal undersøges
og gennemføres, såfremt det
kan sikres, at dette kan gøres
uden negative følger for gen-
nemførelse af de øvrige luft-
havnsanlæg.
Samarbejdsaftalen fornyes
Siumut og Atassut stikker hovederne sammen