Atuagagdliutit - 09.09.1997, Blaðsíða 16

16
Nr. 69 • 1997
£a a&aj^c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Aviaaja Lennert-ip ilagai Jan Slovakiameersoq, Paulo
Brasiliameersoq aamma Torir Islandimeersoq.
Aviaaja Lennert sammen med Jan fra Slovakiet, Paulo fra
Brasilien og Torir fra Island.
Kalaallit Nunaat pillugu immikkut sammisaqarneq. Elaine-p Venezuela-meersup inuiattut assuutini
Arnajaraq H. Olsen aamma Aviaaja Lennert uaajaartut. tulluusimaarluni talutippaa.
Temadag om Grønland. Arnajaraq H. Olsen og Aviaja Elaine Lopez fra Venezuela viser stolt sin nationaldragt.
Lennert opfører maskespil.
Grønlandske studerende
på international gymnasium
Caroline Juhl og Arnajaraq H. Olsen er de to første grønlandske studenter fra
et internationalt gymnasium med 200 unge fra 74 nationer
NUUK(LRH) - Nu må du
endelig skrive, at der er fri
adgang til svømmehal, moti-
onsrum og sauna, siger to
meget begejstrede unge kvin-
der, som netop er hjemvendt
efter en vel overstået eksamen
fra Red Cross Nordic United
World College i Norge. Og
spændende lyder det.
Caroline Juhl og Arnajaraq
H. Olsen fortæller med stor
entusiasme om to interessante
år på et gymnasium med 200
unge fra 74 forskellige natio-
ner. Mindre vigtigt er det for
de to, at de har fået et eksa-
menspapir, som giver dem
adgang til alverdens universi-
teter rundt på kloden.
Selvom det ikke bare var
sjov og ballade det hele, men
tværtimod har været hårdt
rent akademisk med en helt
anden måde at få undervis-
ning på, end de har været vant
til, har de to været så glade for
opholdet, at de gerne vil have
andre unge i landet til at åbne
øjnene for den mulighed, der
ligger i at rejse væk og få sin
studentereksamen i et andet
land. .
- Det værste ved hele op-
holdet var, da vi skulle hjem,
siger de to.
Ingen hjemve
Red Cross Nordic United
World College er et helt nyt
internationalt gymnasium,
som i helt nye bygninger fik
sine første elever i september
måned 1995 i Fjaler i Norge.
Allerede fra begyndelsen fik
hjemmestyret tilbudt to plad-
ser på gymnasiet. Caroline og
Arnajaraq var dermed de to
første grønlandske elever på
skolen.
Gymnasiet ligger afsides,
men har ry for ikke at være så
streng i sin disciplin på den
akademiske side. Det vil sige,
der er plads til socialt samvær
og interesser uden for skolen.
Alligevel oplevede de to
grønlandske elever starten lidt
hårdt.
- Vi gik kun i skole til
omkring middagstid. Resten
af dagen skulle vi bruge på at
lave lektier. Det krævede me-
get mere selvdiscipling, end
det vi var vant til, siger de.
Det var dog ikke hårdere
end, de to har nydt opholdet,
uden hjemve. En anden ting,
de to bed mærke i i starten af
det første skoleår, var at de
ikke fik deres eget værelse.
De skulle dele værelse med
fire andre, og de måtte ikke
komme fra samme land. Den
tanke brød de to sig egentlig
ikke så meget om i starten.
Men med tiden skulle det dog
vise sig at være en rigtig god
ide.
- Vi havde overhovedet
ikke hjemve, i løbet af de to år
vi var på skolen. Det skyldes
nok netop, at vi boede fem og
fem sammen. Det var umuligt
at have det dårligt i længere
tid ad gangen, før man blev
trøstet og fik det godt igen.
Tolerance og respekt
Når 200 unge mennesker fra
74 forskellige nationer bor tæt
sammen lærer man meget om
andre mennesker, deres livs-
syn og ikke mindst om deres
land, mener de to nyudklæk-
kede studiner.
- Vi boede jo sammen med
unge fra mange dele af ver-
den. Vi måtte ikke være fra
samme land, helst heller ikke
have samme sprog, så hele
skolen genlød af spansk,
japansk, russisk og alle andre
sprog. Vores horisont blev
virkelig udvidet både på det
menneskelige og politiske
plan, selvom vi ikke så meget
tv, mens vi var på gymnasiet.
- Vi lærte, fordi en af vore
kammerater for eksempel var
en flygtning fra Bosnien. Han
fortalte om krigen, og det er
helt utroligt at høre de beret-
ninger han kom med. En
anden vi kom til at kende blev
født til lyden af bombarde-
menter. Det hele bliver på en
eller anden måde mere virke-
ligt og nært, når man får det
fortalt af en man kender.
Temadage
Ud over de nære kammerats-
kaber, som gav de to en mas-
se viden om andre lande, ar-
rangerede de unge på skolen
også temadage, som rettede
sig mod de respektive lande.
- Alle på skolen har nu
smagt tørfisk. De ved meget
mere om Grønland. For
eksempel var der en fra Etio-
pien, som fortalt os, at i hen-
des skolebog stod der ord for
ord, at det ikke er muligt for
mennesker at bo i Grønland.
Det kunne vi jo modvise. De
var også meget betaget af, at
vi, en dansker og en grønlæn-
der, kunne have et så ligevær-
digt forhold, som vi har. Og
vi kunne fortælle dem, at det
også er sådan i det daglige
herhjemme.
Der var ikke nogen, der sat-
te de unge igang med temada-
gene. De skulle selv sørge for,
at det blev til noget. Ingen
holdt sig tilbage. Alle havde
en temadag om deres eget
land.
- På den måde er vi blevet
bedre til at tage initiativ til
ting, som vi ønsker at gøre
noget ved. Vi sidder ikke blot
og venter på, at tingene skal
ske, og vi lærte at turde stille
os op foran mange mennesker
og sige vores mening. På sin
vis er vi blevet mere selvs-
tændige.
- Vi er ikke blevet mere
voksne, men vi har fået nye
måder at tænke på. Vores
horisont er udvidet, selvom vi
nu nok er lige så tossede, som
alle andre unge.
- Vi havde mange andre
temadage i løbet af den tid, vi
var på skolen. For eksempel
om FN, AIDS, bøsser og les-
biske. Og så havde vi en
meget spændende temadag
om mad og ressourcer. Den
dag blev vi sat til at repræsen-
tere forskellige lande. Til fro-
kost skulle vi spise, hvad der
normalt spises i det land.
Repræsentanterne fra Mo-
sambique fik for eksempel
ingenting at spise, mens de,
der skulle forestille at komme
fra USA fik mere end rigeligt.
Og det underlige var, at de der
havde blev grådige. De ville
ikke give til de, som for
eksempel kun fik komflakes
med en smule mælk til. Det
får jo tankerne igang, at man
når man har det så godt som
vi har det, reagerer på den
måde. Det fik vi talt meget
om.
Lærte af opholdet
- Opholdet har for eksempel
fået mig til at beslutte mig for
at blive kunstner, siger Ama-
jaraq. Tidligere tænkte jeg, at
jeg ikke turde satse på det,
fordi jeg ikke kunne tjene
penge på det. Men i dag tør
jeg, og jeg håber at blive lærer
på en skole, som den i Norge.
Opholdet lærte Caroline, at
hun ikke ønsker at sidde bag
et skrivebord resten af sit liv.
Det var faktisk obligatorisk
at have en fritidsbeskæftigel-
se. Arnajaraq besøgte en
ældre dame hver dag, mens
Caroline hjalp til på Røde
Kors Behandlingshjemmet.
Her fik hun interesse for
fysioterapi.
- Under opholdet blev jeg
klar over, at jeg gerne vil ud
at rejse og jeg vil gerne have
med mennesker at gøre. Der-
for er jeg gået igang med at
forberede mig til at blive
optaget på fysioterapeutsko-
len, siger Caroline.
- De to år på gymnasiet i
Norge har bare været så enes-
tående, at vi meget håber på,
at andre unge vil gøre en ind-
sats for at få samme mulig-
hed, siger Arnajaraq H. Olsen
og Caroline Juhl.
Tilbudet gælder for unge,
som har taget et års gymnasi-
um her i landet, og i øjeblik-
ket er tre unge fra Grønland
på Gymnasiet i Norge - to i
3. g og en i 1. g.
ASSJ FOTO: PRIVAT