Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.09.1997, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 09.09.1997, Blaðsíða 16
16 Nr. 69 • 1997 £a a&aj^c/é/'a É/É GRØNLANDSPOSTEN Aviaaja Lennert-ip ilagai Jan Slovakiameersoq, Paulo Brasiliameersoq aamma Torir Islandimeersoq. Aviaaja Lennert sammen med Jan fra Slovakiet, Paulo fra Brasilien og Torir fra Island. Kalaallit Nunaat pillugu immikkut sammisaqarneq. Elaine-p Venezuela-meersup inuiattut assuutini Arnajaraq H. Olsen aamma Aviaaja Lennert uaajaartut. tulluusimaarluni talutippaa. Temadag om Grønland. Arnajaraq H. Olsen og Aviaja Elaine Lopez fra Venezuela viser stolt sin nationaldragt. Lennert opfører maskespil. Grønlandske studerende på international gymnasium Caroline Juhl og Arnajaraq H. Olsen er de to første grønlandske studenter fra et internationalt gymnasium med 200 unge fra 74 nationer NUUK(LRH) - Nu må du endelig skrive, at der er fri adgang til svømmehal, moti- onsrum og sauna, siger to meget begejstrede unge kvin- der, som netop er hjemvendt efter en vel overstået eksamen fra Red Cross Nordic United World College i Norge. Og spændende lyder det. Caroline Juhl og Arnajaraq H. Olsen fortæller med stor entusiasme om to interessante år på et gymnasium med 200 unge fra 74 forskellige natio- ner. Mindre vigtigt er det for de to, at de har fået et eksa- menspapir, som giver dem adgang til alverdens universi- teter rundt på kloden. Selvom det ikke bare var sjov og ballade det hele, men tværtimod har været hårdt rent akademisk med en helt anden måde at få undervis- ning på, end de har været vant til, har de to været så glade for opholdet, at de gerne vil have andre unge i landet til at åbne øjnene for den mulighed, der ligger i at rejse væk og få sin studentereksamen i et andet land. . - Det værste ved hele op- holdet var, da vi skulle hjem, siger de to. Ingen hjemve Red Cross Nordic United World College er et helt nyt internationalt gymnasium, som i helt nye bygninger fik sine første elever i september måned 1995 i Fjaler i Norge. Allerede fra begyndelsen fik hjemmestyret tilbudt to plad- ser på gymnasiet. Caroline og Arnajaraq var dermed de to første grønlandske elever på skolen. Gymnasiet ligger afsides, men har ry for ikke at være så streng i sin disciplin på den akademiske side. Det vil sige, der er plads til socialt samvær og interesser uden for skolen. Alligevel oplevede de to grønlandske elever starten lidt hårdt. - Vi gik kun i skole til omkring middagstid. Resten af dagen skulle vi bruge på at lave lektier. Det krævede me- get mere selvdiscipling, end det vi var vant til, siger de. Det var dog ikke hårdere end, de to har nydt opholdet, uden hjemve. En anden ting, de to bed mærke i i starten af det første skoleår, var at de ikke fik deres eget værelse. De skulle dele værelse med fire andre, og de måtte ikke komme fra samme land. Den tanke brød de to sig egentlig ikke så meget om i starten. Men med tiden skulle det dog vise sig at være en rigtig god ide. - Vi havde overhovedet ikke hjemve, i løbet af de to år vi var på skolen. Det skyldes nok netop, at vi boede fem og fem sammen. Det var umuligt at have det dårligt i længere tid ad gangen, før man blev trøstet og fik det godt igen. Tolerance og respekt Når 200 unge mennesker fra 74 forskellige nationer bor tæt sammen lærer man meget om andre mennesker, deres livs- syn og ikke mindst om deres land, mener de to nyudklæk- kede studiner. - Vi boede jo sammen med unge fra mange dele af ver- den. Vi måtte ikke være fra samme land, helst heller ikke have samme sprog, så hele skolen genlød af spansk, japansk, russisk og alle andre sprog. Vores horisont blev virkelig udvidet både på det menneskelige og politiske plan, selvom vi ikke så meget tv, mens vi var på gymnasiet. - Vi lærte, fordi en af vore kammerater for eksempel var en flygtning fra Bosnien. Han fortalte om krigen, og det er helt utroligt at høre de beret- ninger han kom med. En anden vi kom til at kende blev født til lyden af bombarde- menter. Det hele bliver på en eller anden måde mere virke- ligt og nært, når man får det fortalt af en man kender. Temadage Ud over de nære kammerats- kaber, som gav de to en mas- se viden om andre lande, ar- rangerede de unge på skolen også temadage, som rettede sig mod de respektive lande. - Alle på skolen har nu smagt tørfisk. De ved meget mere om Grønland. For eksempel var der en fra Etio- pien, som fortalt os, at i hen- des skolebog stod der ord for ord, at det ikke er muligt for mennesker at bo i Grønland. Det kunne vi jo modvise. De var også meget betaget af, at vi, en dansker og en grønlæn- der, kunne have et så ligevær- digt forhold, som vi har. Og vi kunne fortælle dem, at det også er sådan i det daglige herhjemme. Der var ikke nogen, der sat- te de unge igang med temada- gene. De skulle selv sørge for, at det blev til noget. Ingen holdt sig tilbage. Alle havde en temadag om deres eget land. - På den måde er vi blevet bedre til at tage initiativ til ting, som vi ønsker at gøre noget ved. Vi sidder ikke blot og venter på, at tingene skal ske, og vi lærte at turde stille os op foran mange mennesker og sige vores mening. På sin vis er vi blevet mere selvs- tændige. - Vi er ikke blevet mere voksne, men vi har fået nye måder at tænke på. Vores horisont er udvidet, selvom vi nu nok er lige så tossede, som alle andre unge. - Vi havde mange andre temadage i løbet af den tid, vi var på skolen. For eksempel om FN, AIDS, bøsser og les- biske. Og så havde vi en meget spændende temadag om mad og ressourcer. Den dag blev vi sat til at repræsen- tere forskellige lande. Til fro- kost skulle vi spise, hvad der normalt spises i det land. Repræsentanterne fra Mo- sambique fik for eksempel ingenting at spise, mens de, der skulle forestille at komme fra USA fik mere end rigeligt. Og det underlige var, at de der havde blev grådige. De ville ikke give til de, som for eksempel kun fik komflakes med en smule mælk til. Det får jo tankerne igang, at man når man har det så godt som vi har det, reagerer på den måde. Det fik vi talt meget om. Lærte af opholdet - Opholdet har for eksempel fået mig til at beslutte mig for at blive kunstner, siger Ama- jaraq. Tidligere tænkte jeg, at jeg ikke turde satse på det, fordi jeg ikke kunne tjene penge på det. Men i dag tør jeg, og jeg håber at blive lærer på en skole, som den i Norge. Opholdet lærte Caroline, at hun ikke ønsker at sidde bag et skrivebord resten af sit liv. Det var faktisk obligatorisk at have en fritidsbeskæftigel- se. Arnajaraq besøgte en ældre dame hver dag, mens Caroline hjalp til på Røde Kors Behandlingshjemmet. Her fik hun interesse for fysioterapi. - Under opholdet blev jeg klar over, at jeg gerne vil ud at rejse og jeg vil gerne have med mennesker at gøre. Der- for er jeg gået igang med at forberede mig til at blive optaget på fysioterapeutsko- len, siger Caroline. - De to år på gymnasiet i Norge har bare været så enes- tående, at vi meget håber på, at andre unge vil gøre en ind- sats for at få samme mulig- hed, siger Arnajaraq H. Olsen og Caroline Juhl. Tilbudet gælder for unge, som har taget et års gymnasi- um her i landet, og i øjeblik- ket er tre unge fra Grønland på Gymnasiet i Norge - to i 3. g og en i 1. g. ASSJ FOTO: PRIVAT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.