Atuagagdliutit - 19.05.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 19. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnormut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.1eknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Tikisitaqanngippatnamminersomerusoqassanngilaq
ILINNIARTITSISUNIK ATORFINEQ-
QUSIUNNAARNEQ oktobarimut kingu-
artinneqarpoq, maannalu ukiumut atuar-
fimmut tullermut periarfissamininnguit
annaanniartariaqalerput. Ullumikkut mar-
lunngomeq 19. maj upemaaq atorfineq-
qusiunnaameq, illuatungeriit isumalluara-
luartut, pinngitsoomani ukiumi atuarfimmi
1998/99-imi meeqqat atuarfiat eqqomerlu-
gaassaaq. Meeqqat atuarfiata akomusemis-
saa Nunatta ullumikkut pisariaqartinngilaa.
Ilinniartitsisunik atorfineqqusiunnaar-
nermi uppemarsineqarpoq Nunatta ilinni-
arsimasunik amigaateqamerujussuaq, taa-
matullu tikisitanik pinngitsuuisinnaanngin-
nera. Tamakku SIK-p siulittaasuata Jess G.
Berthelsenip naasuusatut plastikkisut taa-
sai nunatsinni inuiaqatigiinni sorlaqanngi-
tsut.
Naasuusaagunik naasuusaanngikkunillu.
Ajoraluartumik kisitsisit uppemarsaataap-
put ilinniartitsineq ukiut 19-init nammi-
nersomeqareeraluartoq suli ingerlallualin-
ngimmat. Arlalinnik peqquteqarsinnaavoq,
Inatsisartulli naalakkersuisullu pisooqa-
taaqaat. Namminersomerulemissami inat-
sisip eqqartugai suliassaqarfiit pilertorto-
rujussuarmik namminersomerusunit inger-
lanneqarput, ilaallu ingerlatissallugit ajor-
narluinnarlutik.
Namminersornerusut ingerlatiligaanni
siulliit ilagaat ilinniartitaaneq, ukiulli i-
ngerlanerini ingerlatsilemeq iluatsinneqan-
ngilaq. Kultureqarnermut, ilinniartitaaner-
mut ilageeqarnermullu pisortaqarfik ukiuni
19-ini pisortaqarfiupput sumiginnakkat,
politikerinit piginnaasakitsunit aqunneqar-
tut, soorlu Thue Christiansen, Stephen
Heilmann, Jens Lyberth, Marianne Jensen
maannalu Atassummiumit Konrad Steen-
holdtimit. Amerlanerillu suliamit akomu-
sigaapput namminneq ilinniartitsisuuga-
mik.
Piginnaasaqarluartut soorlu aalisameq
aningaasaqamerlu, nunanut allanut politik-
ki aamma ilassinnittamermut konto inger-
lappaat, kingumulli qiviaraanni taama inis-
sitsiterineq Nunatsinnut ajutoomerupput
namminersornerulernerullu ineriartortin-
neqamissaanut kinguarsaataallutik.
INUIAQATIGIINNI suliaqarfiit pingaar-
nerit arlallit tikisitanik isumalluuteqarluni
ingerlanneqartuarpata, nunatsinni nammi-
nersomerunerup imarisavii pinngitsooma-
ni apeqqusemeqartussaapput. Aningaasa-
qarnikkut isumalluuteqarunnaamissaq o-
qallisiginnginnerani inuttut isumalluute-
qarunnaarnissaq oqallisigeqqaartariaqar-
poq.
Meeqqalli atuarfiat ingerlanerliorpoq
naaka sioma Nunatsinni ilinniarfissuit siu-
liit marluk pilersinnerannit ukiut 150-in-
ngortorsiorneqaraluartut. Namminersor-
nerusut naatsorsuinerini ilinniartitsisut qal-
lunaat kalaallillu immikkoortinneqartan-
ngillat, ilinniartitsisulli 250-260-it kalaalli-
sut ilinniartitsisinnaanngippata, qallunaa-
junerilu paatsoomeqarsinnaanatik, ilinniar-
titsisutullu atorfiit 200-t timelærerinit ilin-
niarsimanngitsunit inuttaqartillugit, ilinni-
artitsisut kalaallit ilinniarsimasut amigaati-
gineqameri assortuussutissaanngilaq.
Ilinniartitsisunngomiat aasam angusissa-
gunik, Nuummi Ilinniarfissuarmi kalaallit
15-it ilinniartitsisutut naammassissapput.
Naammanngilluinnarput.
Taamatuttaaq ippoq inuiaqatigiinni ka-
laallini namminersomerasuni suliaqarfmni
allani pingaamemi.
Peqqinnissaqarfimmi sulisortaaruminaa-
tsitsineq akuttunngitsunik oqallisaavoq,
ilaatigullu inuiaqatigiinnut navianartutut
taaneqartarluni. Atorfinni 81-ini nakorsa-
nik inutaqartussani tallimat inuttaqanngil-
lat 35-llu paarlattaasunik inuttaqarlutik.
Peqqissaasutut atorfinnit 243-nit 35-t inut-
taqanngillat 66-it paarlatsinik inuttaqarlu-
tik. Sundhedsplejerskinit 230-nit 37-t inut-
taqanngillat. Kigutit nakorsaannit 30-nit
4,5 inuttaqanngillat 12-it paarlattaallutik.
Emisussiortunit 23-nit qulit inuttaqanngil-
lat sisamat paarlattaallutik.
Pisortaqarfiit tulleriaarlugit taama taagu-
iffigisinnaavagut, suliaqarfiit taagorlugit.
ILINNIARTITSISUT AAQQIAGIINN-
GINNERINI namminersornerunerup eq-
qarnemjussua paasineqarluarpoq. Tamatu-
mani paasineqarpoq taakku amigaatigine-
qaqisut, Kalaallit Nunaata nammineq iluar-
serisarsinnaanngisaa, aammalu piffissap
qanittup ingerlanerani.
Aaqqiissutissaq ajomaanneq tassaavoq
amigaatigisat tikisitanik inuttalersorlugit,
taamaaliomerli kalaallit namminersomeru-
nerani pilersitsisinnaanngilaq.
AG-p aaqqissuisutoqaa Jørgen Fleischer
qallunaatut atuakkiamini nutaami »Rets-
forhold og samfund i Grønland«-imi inis-
sisimaffiit marluk akomannut inissinnissaq
eqqartorpaa:Sapinngisamik amerlasuut
qallunaat naalagaaffiannit ingerlatilemis-
saat, tamakkuli ingerlateqqinnerini suli ti-
kisitat ikiortigiuassallugit, qallunaat pi-u-
masaat malillugu:
»Namminersomemneq aallartimmat ta-
korluukkagut neriuutigullu ukiut 19-it
ingerlareersut suli naammassineqanngivip-
put. Ullumimut allaat namminersomeru-
neq Kalaallit Nunaanni tamanut suli an-
ngutinngilaq, inoqarporlu isumaqartunik
namminersorneruneq aallaqqaammulli
isumaa siunertaalu malillugu ingerlanne-
qanngitsoq. Amerlasuut namminersomeru-
nermit mininneqartutut misigipput. Ullu-
mikkummi imaappoq, namminersomeru-
neq ataatsimut isigalugu politikerinit oqar-
tussaaffigineqarluni ingerlanneqarmat in-
nuttaasunit pigiliutsinneqarsimanani«.
Jørgen Fleischerip uparuartuinini na-
ngippai:
»Kalaaliulluni tulluusimaarutissaan-
ngilaq namminersorneruneq sulisut tikisi-
tat sulisorinagit ingerlasinnaanngimmat.
Kalaallinullu naalakkersuinermik suli-
aqartunut nuannemavianngilaq ilisimallu-
gu, suleqatitit siunnersortillu qaninnerit -
atorfillit - tikisitaammata, kalaallisut oqa-
lussinnaanngitsut. Politikeriulluni ilumoor-
toq nuanniitsoq nassuemtigissallugu nikal-
lunassaaq: Tikisitaqanngippat namminer-
somerusoqassanngilaq.
Uden tilkaldte - intet hjemmestyre
LÆRERBLOKADEN ER UDSAT til
oktober, og nu gælder det om at redde
stumperne for næste skoleår. Vi skriver i
dag tirsdag den 19. maj, og forårets bloka-
de vil på trods af konfliktpartemes optimi-
stiske meldinger uundgåeligt betyde en
endda væsentligt forringelse af folkeskolen
1998/99. Og en svækket folkeskole er nok
det allersidste, Grønland trænger til i dag.
Lærerblokaden har i al sin ubarmhjertig-
hed afsløret Grønlands store mangel på
uddannet arbejdskraft og dermed dybe
afhængighed af tilkaldt arbejdskraft. Af
dem, som SIK-bossen Jess G. Berthelsen
så poetisk kalder plastikblomster uden rød-
der i det grønlandske samfund.
Men plastikblomster eller ej. Tallene
taler desværre deres eget dystre sprog om
et grønlandsk uddannelsessystem, som
trods 19 års hjemmestyre aldrig rigtig er
kommet ud af starthullerne. Det kan skyl-
des en lang række faktorer, men Landstin-
get og landsstyret har haft deres store del af
ulykken. I løbet af rekordtid er alle områ-
der, som er nævnt i hjemmestyreloven, ble-
vet overtaget af hjemmestyret, men nogle
af mundfuldene har været for svære at slu-
ge.
Et af de allerførste områder, som overgik
fra stat til hjemmestyre, var netop uddan-
nelsesområdet, men der er j årenes løb ikke
blevet sat trumf bag overtagelsen. Direkto-
ratet for kultur, uddannelse og kirke har i
alle hjemmestyrets 19 år været et letvægts-
direktorat ledet af letvægtspolitikere som
Thue Christiansen, Stephen Heilmann,
Jens Lyberth, Marianne Jensen og nu Atas-
suts muntre søn Konrad Steenholdt. Fler-
tallet af disse landsstyremedlemmer var
endda miljøskadet af selv at være skole-
lærere.
De tunge drenge satte sig til gengæld på
områder som fiskeri og økonomi, udenrigs-
politik og repræsentationskonti, men set i
bagspejlet var denne prioritering katastro-
fal for Grønland og hæmmende for hjem-
mestyrets udvikling.
SÅ LÆNGE EN række nøgleområder i
samfundet er bygget op på tilkaldt arbejds-
kraft, vil der uundgåeligt blive sat spørgs-
målstegn ved det reelle indhold i det grøn-
landske hjemmestyre. Før man taler om
økonomisk uafhængighed, er man nødt til
at tale om den menneskelige uafhængig-
hed.
Og så står det sløjt til i folkeskolen, selv
om Grønland sidste år kunne markere 150
året for oprettelsen af sine to første lærers-
eminarier. I hjemmestyrets opgørelser bli-
ver der i dag ikke skelnet mellem dansk-
fødte og grønlandskfødte lærere, men når
250 til 260 lærere ikke kan undervise på
grønlandsk, og derfor underforstået må
være danskere, og når 200 lærerstillinger
bliver udfyldt med ikke-uddannet time-
lærere, er manglen på grønlandske semina-
rieuddannede lærere indiskutabel.
Hvis alle studerende til sommer består
deres eksamen, vil 15 grønlandske lærere
blive færdiguddannet ved det grønlandske
seminarium Ilinniarfissuq i Nuuk. Det for-
slår som en skrædder i Helvede.
Og dette forstremmende billede tegner
sig alle andre vitale steder i det hjemme-
styrede grønlandske samfund.
Sundhedsvæsenets rekrutteringsproble-
mer er jævnligt til debat og bliver i værste
fald kaldt livstruende for samfundet. Af 81
lægestillinger er fem ubesatte og 35 vikar-
besatte. Af 243 sygeplejerskestillinger er
35 ubesatte og 66 vikarbesatte. Af 230
sundhedsplejerskestillinger er 37 ubesatte.
Af 30 tandlægestillinger er 4,5 ubesatte og
12 vikarbesatte. Af 23 jordemoderstillinger
er 10 ubesatte og fire vikarbesatte.
Og sådan kan vi gå gennem det ene
direktorat efter det andet, gennem det ene
væsen efter det andet.
LÆRERKONFLIKTEN HAR ubarmhjer-
tigt afsløret hjemmestyret som en kolos på
lerfødder. Det er i alt for høj grad pustet op
til en volumen, som Grønland ikke har en
kinamands chance for at fylde ud, heller
ikke indenfor en overskuelig tidshorisont.
Den lette løsning er derfor at fylde hul-
lerne ud med tilkaldt arbejdskraft, men det
skaber ikke et grønlandsk hjemmestyre.
AG’s gamle redaktør Jørgen Fleischer
skriver i en ny bog »Retsforhold og sam-
fund i Grønland« netop om at sætte sig
mellem to stole:At ville overtage så meget
som muligt fra den danske stat, men fortsat
at måtte videreføre det med de tilkaldtes
hjælp på danske præmisser:
»Vore drømme og forhåbninger fra star-
ten er efter 19 år under hjemmestyre langt
fra opfyldte. Den dag i dag er hjemmesty-
ret stadig ikke nået frem til alle i Grønland,
og der er mennesker, som mener, at hjem-
mestyret ikke praktiseres efter sin oprinde-
lige ide og hensigt. Mange føler at stå
udenfor hjemmestyret. I dag er det jo
sådan, at hjemmestyret i det store og hele
ligger i tungen på vore politikere og ikke er
blevet gjort til folkeeje.«
Jørgen Fleischer fortsætter sin hudflet-
ning:
»Som grønlænder er man ikke stolt af, at
hjemmestyret ikke kan fungere uden til-
kaldt arbejdskraft. Det er sikkert heller
ikke morsomt for de grønlandske politike-
re at vide, at de nærmeste medarbejdere og
rådgivere - embedmændene - er tilkaldte,
som ikke behersker det grønlandske sprog.
For en politiker må det være deprimerende
at erkende den bitre sandhed: Uden tilkald-
te, intet hjemmestyre«.