Atuagagdliutit - 19.05.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 19. MAJ 1998 • 15
........' ..........
■■■■i
Meeqqat oqaasiinik oqalussinnaaneq naammanngilaq.
Meeqqat atuarfianni ilinniartitsissagaanni ilinniarsimaneq
aamma pisariaqarpoq, Kirsten B. Madsen isumaqarpoq.
Det er ikke nok at tale samme sprog som børnene. Man skal
også have sin faglie baggrund i orden, når man skal
undervise i folkeskolen, mener Kirsten B. Madsen.
gineqalersinnaanerannut pe-
riuseq malikkaani, tassani
naatsorsuutigineqarsinnaa-
voq amerlasuut taamaatiin-
narnissaat).
Ilinniartitsisut sulereersut
kiisalu KUP-imi atorfili ataa-
seq ilaasortaralugit suleqati-
giissitaliorneq, makkunan-
nga suliaqartussat:kaajallaa-
sitat nalunaarutillu assigiin-
ngitsut nalilersorlugit kiisalu
meeqqat atuarfiat pillugu i-
leqqoreqqusaq, misissomiar-
lugu atuarfik ataatsimut i-
ngerlatsiviusoq sammisaqar-
fiit akimorlugit atuartitsisin-
naanermik isummat qanoq
piviusunngortinneqarsinnaa-
nersut takuniarlugu.
Nuna tamakkerlugu qara-
saasiakkut attaveqaqatigiiler-
nissamut aningaasat akuer-
sissutigalugit, sioma akissa-
qartinngisasi.
Ungasianit atuartitsiner-
mik Tasiilami misiliineq na-
lilemeqarli kiisalu nunaqar-
finni isorliunerusunilu unga-
sianit atuartitsineq atuutsi-
lersillugu, taamaalilluni taak-
ku ilinniartitsisut kalaallit i-
linniarsimasut nuannaaruti-
giniassammatigit iluaqutiga-
lugillu.
Eqqarsaatigisariaqaleru-
nanngilisiuk Kasper Skifte
aamma Jess G. Berthelsenip
ammip qalipaataanik assi-
giinngisitsineq aallarnigaat
sakkortusagaallu unitsissal-
lugu, maannalu IK-mi ilinni-
artitsisut paatsiveeruteqqal-
lutillu suliassaqarpallaartut,
soorlu Uummannami, akor-
lugu ilaaqquffigisaat.
GLF-imi ilaasortat kalaal-
lit qallunaanit amerlanerup-
put, taamaattumik ilumuun-
ngilaq GLF kattuffiusoq ilin-
niartitsisunut qallunaanut a-
tuuttoq.
Eqqarsaatigaara meeqqat
atuarfianni aaqqiagiinngin-
neq pilersimassanersoq
Kasper Skifte IK-mut aam-
ma NAK-mut siulittaasuusi-
manngikkaluarpat, maannali
soqutaanngilaq, akomusiiso-
qareerpormi.
Neriuppunga kalaallit atu-
arfiat pillugu eqqarsaateqale-
ruttornissinni eqqaamassa-
gissi, manna suliaqarfik tun-
ngavigalugu aaqqiagiinngin-
nerummat, ilinniartitsisunik
kalaallinik amerlasuunik at-
tuisoq - tamanna iluarsineqa-
riinngippat meeqqat atuarfi-
anni arlaannik pisoqamavi-
anngilaq.
Inussiarnersumik
inuulluaqqusillunga
Kirsten B. Madsen
re med færdigt-installerede
programmer og at de selvføl-
gelig har fået et kursus i at
bruge disse maskiner.
- de nuværende uddanne-
de lærere vil forblive i den
grønlandske folkeskole, når
deres arbejdsbyrde bliver
væsentligt forøget på grund
af den store gruppe uerfarne
kollegaer.
Men værst af alt lover rap-
porten, at ovenstående vil
medføre at vi får verdens
bedste folkeskole.
Her må jeg desværre mel-
de pas - jeg forstår ikke,
hvordan man får en folke-
skole med bedre kvalitet i
undervisningen med gladere
børn osv. - NÅR UNDERVI-
SERNE ER DÅRLIGERE
UDDANNEDE / INGEN
PÆDAGOGISK UDDAN-
NELSE HAR. Det er IKKE
NOK at tale samme sprog
som børnene, man skal også
have sin faglige baggrund i
orden og vide, hvordan man
bedst underviser børnene og
tager hånd om deres sunde
udvikling.
Skolerne er fulde af glade
og videbegærlige børn med
krudt i rumpen - de vil ikke
sidde stille, blot fordi de får
en underviser, der taler sam-
me sprog. De kan hurtigt for-
nemme, at de har med en
usikker person at gøre og vil
selvfølgelig udnytte situatio-
nen.
Rapporten indeholder
skam gode ideer, men mange
ting foregår faktisk allerede i
folkeskolen - såsom at rigti-
ge lærere laver undervis-
ningsplaner og evaluerer
deres arbejde - og de vil
skam også gerne dygtiggøre
sig og have bedre undervis-
ningsmaterialer og mere edb-
udstyr samt kurser i brugen
af det.
Andre ideer som for
eksempel tværfaglig under-
visning, blev næsten umulig-
gjort med den sidste folke-
skoleforordning (jo, man kan
søge om tilladelse i KUP),
ligesom den helhedsprægede
undervisning blev delt op i
hver sit fag med hver sit
skarpt afgrænsede område og
sit afmålte minuttal.
I kunne måske bede de
samme konsulenter om at
gøre folkeskolen bedre ved
at rydde op i »egne« cirku-
lærer og bekendtgørelser - og
I skulle måske se på folke-
skoleforordningen endnu en
gang og overveje, om det er
den skole, I ønsker.
Ingen kan sige nej til
ønsket om en folkeskole, der
skaber glade, veluddannede
og harmoniske mennesker -
men hvordan får vi den?
Ikke ved at følge denne
rapports hovsa-løsninger,
men måske ved at:
Arbejde seriøst på at få
løst den nuværende konflikt,
så lærerne igen vil læse
overtimer.
Gøre det attraktivt at være
veluddannet lærer i folkesko-
len.
Fortsætte de to nuværende
læreruddannelser og evalue-
re dem, så løbende forbedrin-
ger kan opnås (det vil give en
lige så hurtig lærerdækning,
som klippekortsmetoden,
hvor man må forudse et stort
frafald).
Nedsætte en arbejdsgruppe
af arbejdende lærere og en
KllP-embedsmand til at eva-
luere diverse cirkulærer og
bekendtgørelser og selve fol-
keskoleforordningen for at
se, hvordan man kan fremme
tankerne om en helhed-
spræget skole med tværfag-
lig undervisning.
Bevillige pengene til det
landsdækkende edb-netværk,
som I ikke havde råd til sid-
ste år.
Evaluere fjernundervis-
ningsforsøget fra Tasiilaq og
indføre fjernundervisning i
bygder og yderdistrikter, så
de får glæde og gavn af de
uddannede grønlandske
lærere.
Og så burde I måske over-
veje at få sat en stopper for
den racisme Kasper Skifte og
Jess G. Berthelsen, så nyde-
ligt har pustet liv i, og som
de frustrerede og overbebyr-
dede IK-lærere i blandt andet
Uummannaq nu synger med
på.
GLF har flere grønlandske
end danske medlemmer, så
det passer ikke at GLF er en
fagforening for danske lære-
re.
Jeg har tænkt på, om der
mon var en konflikt i folke-
skolen, hvis Kasper Skifte
ikke havde været formand
for IK og NAK, men det er jo
ligegyldigt nu, hvor skaden
er sket.
Jeg håber, at I midt i alle
drømmene om en grønlandsk
skole husker, at dette er en
faglig konflikt, der involve-
rer mange grønlandske lære-
re - der kan intet ske i folke-
skolen, førend denne er løst.
Kræfti pillugu
paasissutissiaq
Ilissap paavani kræfteqa-
lersameq pillugu amanik
20-niit 70-it tikillugit uki-
ulinnik misissueqqissaar-
nermut tunngatillugu Peq-
qinnissamut Ilisimatusar-
nermullu pisortaqarfiup
ulluni makkunani qupper-
sagaq »Illissap paavani al-
lannguutit - kræftilu« saq-
qummersippaa.
Quppersagaq, kalaalli-
sut qallunaatullu oqaaser-
talik, nunatsinni pissutsi-
nut tulluarsarneqarsima-
voq, Kræftens bekæmpel-
se-p saqqummiussai tun-
ngavigalugit.
Quppersakkami nassui-
arneqarpoq, timip sana-
neqaateeraani allannguu-
tiniit, misissortinnermut,
illissap paavani kræfti-
mut malunniutit siulliit,
illissap paavani inuup sa-
naneqaateeraani allan-
ngulersuni nakorsaaner-
mut. Quppersagaaqqami-
lu quppernerit kingullerni
sammineqarpoq illissap
paavani kræfteqarneq,
taassumanngalu nakor-
saaneq. Quppersagaq ti-
tartakkanik assiliartaler-
someqarsimavoq allaase-
rineqartunik ilusilersuisu-
nik.
Quppersagaq arnanut
tamanut misissorneqar-
tussanut tunngatinneqar-
poq, taamaalilluni amat
misissueqqissaarnermut
ilaasussanut paasisaqar-
nerunissaat angorusunne-
qarluni. Misissueqqis-
saamermut peqataanikkut
illissap paavani kræfteqa-
lersinnaaneq annikillisar-
neqarsinnaavoq, nappaat
siammartinnagu nakor-
sameqarsinnaammat.
Quppersagaq akeqan-
ngitsumik napparsimma-
vinni pineqarsinnaavoq,
imaluunniit toqqaannar-
tumik PAARISA-mut
saaffiginninnikkut.
Quppersagaq akeqanngitsumik napparsimmavinni
pineqarsinnaavoq.
Denne folder kan fås gratis på sygehusene.
Pjece om
celleforandringer
og livmoderhalskræft
1 disse dage bliver en ny
pjece »Ilissap paavani al-
lannguutit - kræftilu / cel-
leforandringer i livmoder-
halsen - og livmoderhals-
kræft« udsendt fra Direk-
toratet for sundhed og
forskning. Det gøres i for-
bindelse med den igang-
værende livmoderhals-
screening af alle kvinder
mellem 20 og 70 år.
Pjecen, som er både på
grønlandsk og dansk, er
udarbejdet og tilrettelagt
for grønlandske forhold,
på baggrund af materiale
fra Kræftens bekæmpelse.
Pjecen forklarer forlø-
bet fra celleforandringer i
livmoderhalsen - selve
undersøgelsen - de for-
skellige forstadier - til
selve behandlingen af
celleforandringer. Den
sidste halvdel af pjecen
omhandler livmoderhals-
kræft, og behandlingen
deraf. Den er illustreret
med enkle tegninger, der
underbygger teksten.
Pjecen henvender sig
til alle kvinder der skal
undersøges, så de herved
får større indsigt i under-
søgelsen. Risikoen for
livmoderhalskræft mind-
skes ved deltagelse i scre-
eningen, ifdet det er mu-
ligt at opdage kræft i tide.
Pjecen bliver uddelt
gratis via sygehusene,
men kan også rekvireres
direkte hos PAARISA.