Atuagagdliutit - 19.05.1998, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 19. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATTOQ KIRSTEN B. MADSEN
Tuaviupilunneq ajoqutaaginnartarpoq
Sapaatip akunnerani matumani isumaliutissiissut ilinniartitsisup Kirsten B. Madsenip Nuummeersup ammasumik
allagaraa unatsisartunullu ilaasortanut tamanut ingerlatillugu
Meeqqat atuarfiata neriu-
naatsumik inissisimanera ilu-
arseqqullugu ammasumik al-
lagaqaramali nassuiaammik/
nalunaarusiamik »Meeqqat
tunngavigalugit nuna ineriar-
tortinneqassaaq« saqqummi-
ussisoqarpoq, imaaliallaan-
naq meeqqat atuarfiat tamaat
ilinniartitsisunngornianerlu
allanngortinneqarlutik nu-
nalu annaanneqartussanngor-
luni. Tamakku tunngavigalu-
git saaffigeqqippassi.
Ilimagaara Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfiat ima
ilisimatigigissi oqaatsit ki-
meqanngitsut neriorsuutillu
salluliuutaasut paasisinnaa-
gisi takusinnaallugulu nalu-
naarusiaq taanna tunngaviga-
lugu ukioq atuarfiusoq 1998/
99 iluarsiiffigisineqarsin-
naanngitsoq, piffissarlu siu-
sinnerusoq aamma naamik.
Nalunaarusiami taaneqar-
poq KALAALLIT ATUAR-
FIAT pilersinneqassasoq -
QANORLIUNA ITTOQ ka-
laallit atuarfigissagaat??
Pingaaruteqarpoq ilisimas-
sallugu kalaallit atuarfiat qa-
noq paasineqassanersoq - i-
maannerluni nunat ineriar-
tortitat atuarfiattut issasoq
kamillaangasunik ilinniartit-
sisuli, kikkut tamarmik ka-
laallisuinnaq oqaluttut? I-
maannerluni kalaallinik qal-
lunaanillu ilinniarluarsima-
sunik ilinniartitsisulik, ka-
laallit eriagisaannik aallaa-
vilik - taamaassappat suut?
Tamakku oqallisigineqaq-
qaassannginnerlutik aalaja-
ngiiffigalugillu, suut tamaasa
allanngortinnginnerini?!
Nalunaarusiaq maanna
meeqqat atuarfigisaannik i-
linniartitsisunullu saassussi-
neruvoq, sukumerlutik aki-
sussaassuseqarlutillu sulif-
fimminnik isumaginnittunik.
Nalunaarusiaq tassaavoq a-
ngutit sisamat meeqqat atu-
arfiannik takorluugaat, piviu-
suunngitsunik tunngavilik.
Aajuku ilaannanngui:
Nalunaarusiami aallaaviul-
lutik tunngaviupput:
- piffissaq juni - august
peqataasunut piniqartunut
soraarummeerfiunanilu su-
linngiffeqarfiunngilaq.
- llinniarfissuup ilinniartit-
sisui 17-it, qaammatini pi-
ngasuni arlalinnik nutaanik
ilinniartitsisussanik pilersit-
sisinnaapput.
- llinniarfissuup ilinniartit-
sisui 17-it aamma Inerisaa-
vimmi siunnersortit sisamat
piffissami tassani, juni - au-
gust 1998, atuarfinni tamani
faginilu tamani »ilinniartit-
sisut« ataasiakkaat ukiumut
pilersaarusiorfigineqarneri
nakkutigissavaat.
- llinniarfissuup ilinniartit-
sisui 17-it aamma Inerisaa-
vimmi siunnersortit sisamat
piffissami tassani ilinniartit-
sissusiussappat, taamaalillu-
ni timelærerit ilinniarsiman-
ngitsut ilinniartitsissutinik
siornatigut najoqqutassanik
pigineqariingitsunik ilinniar-
titsissutissanik najoqqutaqar-
niassammata.
- Ilinniartitsinermik isuma-
ginnittussat marluinnik oqaa-
sillit 180-it (tassaassagu-
naannarput ukioq manna I-
linniarfissuarmi ilinnialernis-
samut piginnaasallit ilinni-
artut nutaat 100-tl), sapaatit
akunnialunnguani pikkoris-
sartinneqareerlutik meeqqat
atuarfianni ilinniartitsinissa-
mut piginnaasaqalissapput.
- meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisut qassiussagaluar-
nersut sapaatit akunnialun-
nguani pikkorissartinneqa-
reerlutik siunissami ilinniar-
titsisussanik ilinniartitsinis-
samut piginnaasaqalissapput
Ilinniarfissuarmi ilinniart-
sisut Inerisaavimmilu siun-
nersortit peqatigalugit - pit-
saassutsimik ineriartortitsi-
sartunik taaneqartartut.
- tassanngaannaq timelæ-
rerit hundredet arlallit takku-
tissasut, ilinniartitsisunngor-
niarluni aallartinnissamut pi-
ginnaasaqartut.
- taakku »ilinniartitsisun-
ngorniat« tamarmik ilinniar-
nertik naammassissavaat
meeqqallu atuarfianniigin-
narlutik.
- maanna ilinniartitsisun-
ngorniartuusut ilinniamertik
pitsaasoq qimassavaat allak-
katigut pikkorissarluni ilinni-
arnermut taarsiullugu, atua-
garsomermi pitsaannginner-
mik tunuliaqutaqalerlutik,
sulinermilli sungiussilluarlu-
tik, tamannalu uparuameqaa-
tigissanngilaat.
- maanna ilinniartitsisun-
ngorniartuusut ilinniamertik
pitsaasoq qimassavaat sulif-
feqarfimmi aaqqiiniartunik
akomusersuisussanngorlutik.
- »ilinniartitsisunngomiat«
tamarmik, meeqqat atuarfi-
anni pitsaassutsimik ineriar-
tortitsisut, llinniarfissuup i-
linniartitsisui aamma Ineri-
saaviup siunnersortai, kiisalu
ikinnerpaamik atuartut quliu-
gaangata tallimaat piffissami
juni - august 1998 qarasaasi-
anik pilersomeqarsinnaapput
naammasseriikkanik najoq-
qutassalinnik kiisalu sooru-
nami qarasaasiat atornissaan-
nut pikkorissartinneqareerlu-
tik.
- ilinniartitsisut maanna i-
linniarsimareersut Kalaallit
Nunaanni meeqqat atuarfian-
niiginnassapput, suleqatit
misilittagaqanngitsut amer-
laqisut peqqutaallutik sulia-
tik annertuumik artornarnin-
ngortinneqareerpata.
Ajornersaavorli nalunaaru-
siami neriorsuutigineqarmat,
qulaani allassimasut nassata-
rissagaat silarsuarmi pitsaa-
nerpaamik meeqqat atuarfe-
qalissasut.
Tamatumani peqataasinna-
anngilanga - paasisinnaan-
ngilara qanoq ililluni meeq-
qat atuarfianni atuartitsineq
pitsaanerulersinnaanersoq
nuannarnerusunik meerarta-
qarluni il.il. - ILINNIAR-
TITSISUT AJORNERMIK
ILINNIARTINNEQ ARTUT
/ PERORSAANERMIK I-
LINNIARTINNEQANN-
GITSUT. Meeqqat oqaasii-
sut oqalussinnaaneq NAAM-
MANNGILAQ, aammali su-
liami tunuliaqutit pitsaasuu-
sariaqarput ilisimasariaqarlu-
nilu meeqqat qanoq ililluni
pitsaanermik ilinniartissin-
naanerlugit kiisalu peqqissu-
mik ineriartomera isumaga-
lugu.
Atuarfinni nuannaartunik
paasinnikkusuttunillu eqqis-
siveqannitsunik meerarpas-
suaqarpoq - eqqissillutik issi-
alersinnaanngillat immissut
oqaluttumik ilinniartitsisoqa-
lemertik peqqutigiinnarlugu.
Inuk nalornisuugaangat i-
ngerlaannarlutik malugisar-
paat, soorunalumi tamanna
atorluamiartarpaat.
Nalunaarusiaq isumassar-
sianik pitsaasunik imaqar-
poq, arlalissuilli meeqqat a-
tuarfianni pigineqareerput -
soorlu ilinniartitsisuiit ilinni-
artitsinissamut pilersaarusi-
ortartunik, suliaminnillu na-
lilersuisartunik - soorunami
aamma pikkorissarusuttarput
pitsaanerusunillu atuartitsis-
suteqarusullutik kiisalu qara-
saasiat amerlanerit pigeru-
suppaat tamakkuninngalu a-
tuinissamut pikkorissarusul-
lutik.
Isumassarsiaq alla asser-
suutaasinnaasoq tassa sulia-
qarfiit akimorlugit ilinniartit-
sineq meeqqat atuarfiat pillu-
gu ileqqoreqqusap kingulliup
ajorsitilluinnangajappaa
(aap, immikkut akuersissum-
mik KUP-mut qinnute-
qartoqarsinnaavoq), aamma-
lu ataatsimoortitsilluni atuar-
titsineq sammisaqarfinnut a-
taasiakkaanut tamanut aggu-
ameqarpoq, tamarmik killi-
limmik inissinneqarlutik aa-
lajangersimasunillu minutsi-
nik amerlassusilerneqarlutik.
Siunnersuisartut taakkorpiaat
qinnuisinnaassagunarpasi
meeqqat atuarfiat pitsaaneru-
lersinniarunikkut »nammin-
neq« kaajallaasitatik nalu-
naamsiatik nutarterissasut -
ilissilu meeqqat atuarfiat pil-
lugu ileqqoreqqusat misis-
soqqissinnaassagunarparsi,
eqqarsaatigalugulu ilumut a-
tuarfik taamaattoq kissaatigi-
nerlusiuk.
Kialuunniit meeqqat atuar-
fiat naaggaarusussanngilaa
inunnik nuannaartunik, ilin-
niarluarsimasunillu suleqati-
giilluartunillu pilersitsisoq -
qanorli pissarsiarisinnaavar-
put?
Imaanngitsoq nalunaarusi-
ap matuma aaqqipallatassa-
tut siunnersuutai malillugit,
immaqali imaaliomikkut:
Maanna aaqqiagiinngin-
neq ilungersuullugu aaqqin-
niarlugu suliniutigalugu, taa-
maalilluni ilinniartitsisut
qaangiuttoorlutik atuartitse-
msulerseqqillugit.
Meeqqat atuarfianni ilinni-
arluarsimasutut ilinniartitsi-
sutut sulineq kajungernarsi-
tillugu.
Ilinniartitsisunngomiamer-
mi maanna marluusut inger-
lateqqiinnarlugit nalilertarlu-
gillu, taamaalilluni ingerlaa-
vartumik pitsanngorsaaso-
qarsinnaanngoqqullugu (taa-
ma pilertortigisumik ilinniar-
titsisut pisariaqartitat pissar-
siarineqarsinnaapput, soorlu
sammisani ilinniakkat naa-
pertorlugit ilinniartitsissuti-
AF KIRSTEN B. AAADSEN
Nalunaarusiaq »Meeqqanik nuna ineriartortinneqassaaq«
neriorsuivoq angusat aqqutigalugit nunarsuarmi
pitsaanerpaamik atuarfeqalissasugut. Kirsten B. Madsen
isumaqataanngilaq.
Rapporten »Med børn skal land bygges« lover at resultatet
af rapporten vil give verdens bedste skole. Her melder
Kirsten B. Madsen pas.
Hastværk er lastværk
Denne uges kronik er et åbent brev fra lærer Kirsten B. Madsen
fra Nuuk og er stilet specielt til samtlige landstingsmedlemmer
Siden mit første åbne brev til
Jer om at få løst folkeskolens
håbløse situation, er der
fremkommet en redegørel-
se/rapport ved navn »Med
børn skal land bygges«, der
med et snuptag ændrer hele
folkeskolen og læreruddan-
nelsen og redder hele landet.
Den foranlediger mig til at
henvende mig til Jer igen.
Jeg formoder, at I besidder
så meget kendskab til den
grønlandske folkeskole, at I
kan gennemskue de tomme
floskler og falske løfter og
se, at denne rapport ikke løs-
er problemerne i skoleåret
1998/99 og ej heller på læn-
gere sigt.
Rapporten påstår, at vi vil
få en GRØNLANDSK FOL-
KESKOLE - men HVIL-
KEN grønlandsk folkesko-
le??
Det er vigtigt at vide, hvad
»man« forstår ved en grøn-
landsk folkeskole - er det en
ulands skole med barfods-
lærere, hvor alle taler grøn-
landsk? Er det en skole med
veluddannede grønlandske
og danske lærere, der bygger
på grønlandske værdier - og i
så fald hvilke? Skal dette
ikke debatteres og besluttes,
førend man ændrer alt?!
Rapporten er et groft
angreb på den nuværende
folkeskole og de lærere, der
omhyggeligt og ansvarsbe-
vidst har passet deres job.
Rapporten er fire mænds
drømme om en folkeskole,
der bygger på falske forud-
sætninger. Her er blot nogle
af dem:
Rapporten forudsætter AT:
- perioden juni - august
ikke er eksamens- og ferie-
periode for de involverede
parter.
Ilinniarfissuaqs 17
undervisere, kan etablere fle-
re nye læreruddannelser på
tre måneder.
- Ilinniarfissuaq 17 under-
visere og Inerisaaviks fire
konsulenter i samme periode,
juni - august 1998, skal
supervisere udfærdigelse af
årsplaner for de enkelte
»lærere« på samtlige skoler i
samtlige fag.
- Ilinniarfissuaq 17 under-
visere og Inerisaaviks fire
konsulenter i samme tidsrum
skal udforme undervisnings-
materialer, således at de
ikke-uddannede timelærere
har noget at undervise efter,
hvor der ikke findes materia-
ler i forvejen.
180 dobbeltsprogede
undervisere (åbenbart over
100 nye studerende kvalifi-
cerede til optagelse på Ilinni-
arfissuaq i år!), efter få ugers
kursus er kvalificerede til at
undervise i folkeskolen.
- et ukendt antal folke-
skolelærere, efter få ugers
kursus er kvalificerede til at
uddanne fremtidens lærere
sammen med Ilinniarfissuaqs
undervisere og Inerisaaviks
konsulenter - de såkaldte
kvalitetsudviklere.
der pludselig dukker
mange hundrede timelærere
op, der er kvalificerede til at
påbegynde en læreruddan-
nelse.
- alle disse »lærerstuderen-
de« vil færdiggøre uddannel-
sen og forblive i folkeskolen.
- de nuværende lærerstu-
derende vil afbryde en solid
uddannelse til fordel for en
brevkursus-praktik uddan-
nelse, der vil give dem ringe-
re teoretisk baggrund, men
megen praktisk erfaring, som
de ikke får bearbejdet.
- de nuværende lærerstu-
derende vil afbryde en solid
uddannelse for at gå ud og
være skruebrækkere.
- samtlige »lærerstuderen-
de«, kvalitetsudviklere fra
folkeskolen, Ilinniarfissuaqs
undervisere og Inerisaaviks
konsulenter, samt mindst
hver 5. skoleelev i løbet af
perioden juni - august 1998
kan blive forsynet med PC’e-