Atuagagdliutit - 18.08.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 18. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqaltinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Aalajangemeq ajomakusoortoq
NAMMINEQ AALAJANGISSAV AR-
PUT ukiuni aggersuni sanaartornissami an-
nertuumillu iluarsaassinissami maannakkut
aallartinneqartussami Kalaallit Nunaat qa-
noq annertutigisumik peqataassanersoq.
Taamatummi aalajangemeq pingaaruteqar-
poq inissaaleqinerup qaqugu aaqqiivigine-
qamissaanut, aammalu inissiat, peqqinnis-
saqarfiup meeqqallu atuarfeqarflata iluar-
saanneqarnissaat qanoq sukkatigisumik
ingerlanneqassanersoq.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel
Skifte isumaqarpoq utaqqimaartariaqartu-
gut. Siornagut AG-mut oqarsimavoq ukiu-
mut 600 millioner koruunit missaat atorlu-
git inissialiomeq inissianillu iluarsaassineq
Kalaallit Nunaata sapinngikkaa, tamannalu
naammagiinnartariaqaripput. Sulisartor-
passuamik tikerartitsineq uterfigeqqissan-
ngilarput. Barakinik sulisartut inissaannik
sanasoqaqqissanngilaq, taama oqarpoq, pi-
naveersaassavavullu atugarliornerit pissaa-
leqinerillu 1950-ikkunni 1960-ikkunnilu
sulisartut sivikitsuinnarmik sulisorineqar-
tartut nunatsinnut eqqussimasaat.
Qanorli iliussaagut?
Ukiuni arlalinni tulliuttuni sanaartomer-
mi iluarsaassinermilu ilaatinneqassapput
mittarfiliortiternerit, taamaattumik sanaar-
torneq iluarsaassinerlu annikitsuinnarmik
ingerlanneqassapput. Suliassalli annertoo-
rujussuupput. Iluarsaassinerinnarmut atu-
gassannngortinneqassapput 2 1/2 milliar-
der koruunit sinneqartut, Kalaallit Nunaan-
nilu suliaqarsinnaasutut naalakkersuisut
kissaatigisaat tunngavigalugu iluarsaassi-
neq kisimi ukiunik tallimanik sivisussuse-
qassaaq. Tamatumunnga ilanngunneqas-
saaq inissaqarniarnermik ajornartorsiut,
aningaasat qulaani taaneqartut amerlaqa-
taat atorlugit inissialiornissaq pisariaqar-
tinneqarmat.
Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni sulia-
qarsinnaasut - naalakkersuisut naatsorsui-
nerat malillugu - ukiuni tulliuttuni qulini
pisariaqartinneqartumik tamakkiisumik su-
lisinneqartariaqassapput - tamanna ani-
ngaasassaqartinneqassappat.
Allatut oqaatigalugu: Sanaartomeq iluar-
saassinerlu ukiorpassuarni ingerlanneqar-
tariaqassapput.
SANAARTORNERUP SIVISUSSUSIS-
SAA taamaalilluni aalajangiiSuussaaq, ta-
matumani tunngavigalugu kissaatigineqar-
toq inissialiomeq iluarsaassinerlu pillugit
ajornartorsiutit ingerlaannaq isumagine-
qarnissaat, sulisoralugit sulisartut tikisitat,
imaluunniit kissaatigineqartutut suliassat
nammineerluta suliarisinnaagivut.
Tamatumani aalajangemissaq ajornaku-
soortomjussuussaaq. Inissaaleqineq pillu-
gu ajornartorsiut ima aaqqittariaqartigaaq,
allaat inuiaqatigiinni sunut tamanut sunni-
uteqalersimalluni. Sunniuteqartarpoq
meeqqat atuarfianni, ilinniartitaanemi su-
liffeqarfmnilu angusanut tamanut. Inissaa-
leqinerlu pillugu ajornartorsiut aaqqiivigi-
neqanngippat suut tamarmik equngasumik
ingerlalissapput - minnerunngitsumik
inunnik isumaginninnerup tungaatigut.
Aammali suliffissaqartitsineq pingaam-
teqarpoq. Isiginnaartuinnaanitsinnut taarsi-
ullugu pisariaqarpoq uagut nammineq ine-
riartornermut akuutinneqarnissarput, 1950-
ikkunni 1960-ikkunilu pisutut pinnata.
Tamatumani inissialiomermik iluarsaas-
sinissamillu pisariaqartitsinermi toqqar-
neqartariaqarpoq Kalaallit Nunaanni naju-
gaqartut sulisorineqameranni naammassin-
ninnissaq takujuminaatsinneqartoq, ima-
luunniit sulisartut tikisitat sulisoralugit
naammaginartumik sukkassusilimmik
naammassinnissinnaaneq. Periarfissat allat
eqqaassanngikkaanni. Qulaanimi eqqaane-
qartut aamma ataatsikkut isumagineqarsin-
naammata.
Tamatumanili politikerit toqqaasussaap-
put, tuaviomerpaamillu aalajangiisariaqar-
lutik. Killissimaamartut allatullu oqalun-
nerit pinnagit. Inissialiomermik iluarsaas-
sinissamillu pisariaqartitsinerit oqimaaqa-
tigiissittariaqarpaat, tamatumani eqqarsaa-
tigalugit Kalaallit Nunaanni suliffissaqar-
titsiniameq inuussutissarsiutinillu ingerlat-
sineq, taamalu aaqqiissutissanik nassaarlu-
tik Kalaallit Nunaanni tamarmi naammagi-
simaarneqarsinnaasunik.
ILUARSAASSINERMI SANAARTOR-
NERMILU pissutsit qaqugorsuarmut i-
ngerlanneqartariaqarput. Taakkulu nam-
minneq isummaminnik ingerlanneqassap-
put, aningaasassaaleqineq pissutigalugu
unitsinneqanngikkunik.
Maannakkulli suliassarpassuaqalerpoq,
Kalaallit Nunaanni sanaartomermik inger-
latsisut nalinginnaasumik imaaliallaannaq
isumagisinnaanngisaannik.
Taamaattumik pisariaqalersinnaavoq
sulisussanik avataanit tikisitsinissaq, ka-
laallit namminneq isumaginninneratigut
imaluunniit allamiut isumaginninneratigut.
Sanaartomissaq iluarsaassinissarlu ima
annertutigaat, allaat Daniel Skiftep ersissu-
tigisaatut ingerlasoqalersinnaalluni. Aam-
mami ersissutigaa sanaartomerup anner-
toorujussuarmik ingerlanneqalerneratigut
pisariaqartitsineq tunngavigalugu akigitin-
neqartut qaffariarujussuamissaat. Sanaar-
tornemllu annikitsuinnarmik ingerlanne-
qarneratigut akigitinneqartut pissusissarin-
ngisaminnik appasitsimmagit, tamatumani
oqaluttuassaq allaavoq.
Inuiaqatigiit aningaasarsiornerata tu-
ngaanit isigalugu imaalluarsinnaavoq pit-
saanemsoq nunani allamiut suliassanik isu-
maginninnissaat, suliassat naalagaaffiup
immikkut tapiissuteqarfigisartagai eqqar-
saatigalugit. Tassami aningaasat »pissusis-
samisuunngitsut« ajortumik sunniuteqar-
tarput, sulisinnaassuseq kaaviiaartitsinerlu
pilersinneqartarmata siunissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu ingerlanneqaannar-
sinnaanngitsut. Taamaalilluni atuineq an-
nertusissaaq, kingusinnerusukkullu ani-
ngaasarsiortoqarunnaassaaq, pissaaleqiler-
nermik kinguneqartussamik.
Milliard koruunit naalagaaffiup tapiissu-
tissaatut neriuutigisavut »Hollændersy-
gen«-imik (uuliamik nassaartoqarnerata
kingunerisaanik annertoorujussuarmik sa-
naartomermik pilersitsisoq) annertuumik
sunniuteqassagunanngilaq, kisiannili ataat-
simut tapiissutit aqqutigalugit taamatut
sunnerneqartareerpugut, taamalu naala-
gaaffiup iluarsaassinissamut (imaluunniit
taamatut sanaartornissamut) tapiissutissai
atorlugit suliffiit nunanit allaneersut tikisi-
tat sulisorineqarsinnaapput.
Taamaaliornikkullu inissianik pisaria-
qartitsineq annertuneq piffrssami naamma-
ginartumik sivisussusilimmi naammassine-
qarsinnaassaaq.
Vanskelig beslutning
VI SKAL BESTEMME, i hvor stort om-
fang, Grønland selv skal deltage i de kom-
mende års byggeri og i det omfattende
renoveringsarbejde, der nu skal igangsæt-
tes. Den beslutning er nemlig afgørende
for, hvornår boligproblemet er løst, og
hvor hurtigt renoveringen inden for boli-
gområdet, sundhedsvæsenet og folkesko-
len kan gennemføres.
Landsstyremedlem Daniel Skifte mener,
vi skal »klappe hesten«. Han har tidligere
sagt til AG, at Grønland kan magte anlægs-
og renoveringsopgaver for cirka 600 milli-
oner kroner om året, og det må vi nøjes
med. Vi skal ikke igen tilkalde bygnings-
håndværkere i stort tal. Der skal ikke byg-
ges flere håndværkerbarakker, siger han,
og vi skal undgå al den nød og elendighed,
som de mange socialt og kulturelt uenga-
gerede korttidsansatte håndværkere i
50’eme og 60’eme var med til at indføre.
Men, hvad skal vi så?
Nogle år frem er en væsentlig del af an-
læg og renovering stadig lufthavne, og det
bliver småt med byggeri og renovering.
Men opgaverne er meget omfattende. Til
renovering alene skal der afsættes mere
end to en halv milliard, og med den grøn-
landske kapacitet, landsstyret ønsker at
nøjes med, tager renoveringen alene fem
år. Hertil kommer boligproblemet, som
kunne begrunde byggeri for et tilsvarende
beløb.
Det vil sige, at den grønlandske kapacitet
- sådan som landsstyret gør det op - vil
være fuldt beskæftiget de næste 10 år med
at imødekomme det helt aktuelle behov -
hvis der kan skaffes penge til det.
Sagt på en anden måde: Det har lange
udsigter med at få bygget og renoveret.
FARTEN PÅ byggeriet kan altså bestem-
mes ud fra et ønske om at få bolig- og reno-
veringsproblememe løst i en ruf med til-
kaldt arbejdskraft eller ud fra ønsket om, at
vi nok skal klare paragrafferne selv.
Det er en meget vanskelig beslutning.
Boligproblemet er så påtrængende, at det
lammer snart sagt alle samfundsområder.
Det påvirker resultaterne i folkeskolen, på
uddannelsesområdet og på arbejdspladser-
ne. Og så længe boligproblemerne ikke er
løst, halter det overalt - ikke mindst på det
social område.
Men beskæftigelsen er også vigtig. Det
er vigtigt, at vi selv engageres i udviklin-
gen i stedet for at stå som tilskuere, sådan
som det skete i halvtredserne og tresserne.
Valget står mellem et bolig- og renove-
ringsbehov, som det med lokal indsats ale-
ne er svært at se nogen ende på, men som
med tilkaldt arbejdskraft vil kunne imøde-
kommes relativt hurtigt. Hvis det stilles
meget firkantet op. Det er nemlig også
muligt at kombinere de to modeller.
Men det er politikernes valg, og de bliver
nødt til at træffe det hurtigst muligt. Uden
sentimentalitet og udenomssnak. De må
veje behovet for byggeri og renovering
mod hensynet til grønlandsk beskæftigelse
og erhvervsliv og finde en løsning, Grøn-
land som helhed kan være tilfreds med.
RENOVERING OG BYGGERI er noget,
der gerne skulle fortsætte i al evighed. Og
det kommer de til helt af sig selv, med min-
dre det stopper, fordi vi ingen penge har.
Imidlertid er der opstået en pukkel, hvis
afvikling ikke uden videre kan løses med
en naturlig grønlandsk kapacitet indenfor
byggebranchen.
Derfor kan det godt blive nødvendigt at
skaffe arbejdskraft udefra, enten det bliver
i grønlandsk regi eller i fremmed.
Bygge- og renoveringsprogrammet er så
omfattende, at det godt kan komme til at
gå, som Daniel Skifte frygter. Han er nem-
lig også bange for en overophedet bygge-
branche, hvor priserne tager på himmel-
flugt på grund af efterspørgslen. At han så
med alt for lav bygge-aktivitet holder pri-
serne kunstigt nede er en anden sag.
Det er muligt, at det ud fra et samfund-
søkonomisk synspunkt er bedst at få frem-
mede til at udføre den del af opgaven, som
vi får ekstraordinære tilskud fra staten til at
løse. Påvirkningen fra »kunstig« kapital
har nemlig den negative virkning, at vi får
skabt en kapacitet og en omsætning, som
ikke holder på længere sigt. Det skaber på
én gang et forceret forbrug og fører på et
tidspunkt til et indtjeningsmæssigt vaku-
um, som fører nød og elendighed med sig.
Nu er den milliard, vi håber at få fra sta-
ten næppe nok til at skabe de helt store
symptomer af »Hollændersygen«, men vi
har gennem bloktilskuddet i forvejen nok
af den slags påvirkninger og kunne derfor
godt lægge netop statens andel af renove-
ring (eller et tilsvarende byggeri) ud til at
tilkaldte virksomheder.
Herved får vi tillige imødekommet en
væsentlig del af boligbehovet så nogenlun-
de hurtigt.