Atuagagdliutit - 08.10.1998, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 8. OKTOBER • 3
Nunarput eqqaarpianngilaa
Statsministerip Folketingimik ammaalluni oqalugiarnermini uppernarsarpaa
Nunatsinni iluarsaassinissanut ataatsimut misissuisoqartariaqartoq
KØBENHAVN(CSL) - Aa-
Statsministerip ammaalluni oqalugiamera kalaallit-qallunaat
attuumassuteqamerat pillugu itinerusimassagaluartoq
naalagaaffeqatigiinnerlumi ataatsimut isigalugu, Atassummit
Ellen Kristensen isumaqarpoq, Folketingip
anunameqamerani kalaallisuuminik atortoq.
Statsministerens åbningstale burde have været mere
uddybende om det grønlandsk-danske forhold og
rigsfællesskabet generelt, mener Atassuts Ellen Kristensen,
som i anledningen af Folketingets åbning havde iført sig sin
nationaldragt.
saq ukiarlu aatsaat taama
Nunarput qallunaat minister-
iinit tikeraarneqartigaaq.
Taamaakkaluaq kalaallit-qal-
lunaat attuumassuteqamerat
pillugu oqaatsit ikeqaat,
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen marlunngorner-
mi Folketingep ataatsimiin-
nerat ammarlugu oqalugiar-
mat. Statsministerilli oqaase-
qatigiiliai 16-it pingaaru-te-
qarput, naalakkersuisut siu-
littaasuat Jonathan Motzfeldt
isumaqarpo.
Jonathan Motzfeldtip nu-
annaamtigaa Poul Rasmus-
senip kalaallit qallunaallu
naalakkersuisuisa isumaqati-
giissutaat uppemarsarmagu,
Nunatsinni iluarsaassinissa-
nut ataatsimut misissuiso-
qartari aqameran ik.
- Aasaq Kalaallit Nunaan-
niikkama periarfissinneqar-
punga takussallugu inuiaqa-
tigiit kalaallit piffissami taa-
ma sivikitsigisumi taama a-
ngusaqarsimammata. Pin-
ngortitami taama peqqamiit-
sigisumi atugassaqartitaallu-
ni ineriartomeq, aningaasa-
tigullu isertitaqarsinnaaner-
mik tunngavissaasut suli taa-
ma nalorninartoqartigisut,
statsminister oqalugiarner-
mini oqarpoq.
Iluarsaassineq
- Kalaallit qallunaallu naa-
lakkersuisui isumaqatigiip-
put Kalaallit Nunaanni inis-
sianik, atuarfinnik pilersuif-
finnillu iluarsaassinissani a-
taatsimut misissuisoqartaria-
qartoq. Suliassaq, qallunaat
immikkut ilisimasallit iki-
orsiullugit, Kalaallit Nunaan-
ni iluarsaassinissanut piler-
saarusiomemut tulleriissaari-
nissanullu tunngaviliisussaq,
Poul Nyrup Rasmussen oqar-
poq.
- Suliaq taanna aallartereer-
poq, misissuinerullu naam-
massinera marts 1999 saq-
qummiunneqassaaq, statsmi-
nister oqarpoq, aammattaaq
Savalimmiut, Kalaallit Nu-
naata Danmarkillu ataatsi-
meeqatigiittalemerisa naala-
gaaffeqatigiinnermik attave-
qamemi sakkortusaatitut isi-
ginnittoq.
- Kissaatigigaluarpara su-
leqatigiissitat marts sioqqul-
lugu naammassinissaat, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq,
Folketingimi ammaanersior-
neq malinnaaffiginiarlugu
Københavnimut timmisartor-
simasoq.
- Statsministerilli oqaasii
erseqqipput. Uppernarsarpaa
naalakkersuisut Nunatsinni
iluarsaassisoqarnissaanik pi-
sariaqartitsineq pimooruk-
kaat, tamannalu nuannaaruti-
gisariaqarparput, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Nunanut allanut politikki
Nunanut allanut politikkimi
suliat statsministerip eqqaan-
nginneranut peqqutaavoq,
nunanut allanut ministeri
Niels Helveg Petersen kingu-
sinnerusukkut Nunatsinnu-
kartussaammat, oqaloqati-
giissutigiartorlugu siunissa-
mi Nunarput tamatumani qa-
noq ililluni sunniuteqameru-
lersinnaanersoq nammineer-
nerulersinnaasorlu.
- Pingaarluinnarpoq Nu-
narput nunanut allanut nam-
mineemerulluni politikkeqa-
lemissaa. Kosovo-limi ajor-
nartorsiutit peqqutigalugit
nunanut allanut ministeri
pilersaarutaareeraluartutut
Nunatsinnut uteqatigissan-
ngilaanga. Taarsiullugu ki-
ngusinnerusukkut tamanna
pillugu ataatsimeeqatigiis-
saagut, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
- Nunatsinnut pingaarute-
qarluinnarpoq niuernikkut
USA-mut Canada-mullu at-
taveqaatinik pilersitsinissar-
put. Amerika sakkutooqar-
fiinnaanngitsunik allarpassu-
amilli peqarpoq. Ataatsimut
isigalugu nunanut allanut
attaveqaqatigiinnerput nam-
minerisatsinnik sinniisigut
atorlugit sakkortusartariaqar-
parput kiisalu qallunaat aal-
lartitaqarfiinik pitsaanerusu-
mik suleqateqalernissarput,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Folketingip ataatsimiittar-
fiani najuupputtaaq kalaallit
folketingimut ilaasortaatitaat
Ellen Kristensen aamma
Hans Pavia Rosing, tamar-
mik kalaallit assutaannik ati-
sallit. Politikerit marluullutik
namminneq Folketingip oqa-
luttarfianit oqalugiartussat,
tamarmik oqarput, statsmini-
sterip ammaalluni oqalugiar-
nera kalaallit-qallunaat at-
tuumassuteqamerat pillugu i-
tinerusimassagaluartoq aam-
mattaarlumi naalagaaffeqati-
giinneq ataatsimut isigalugu.
16 sætninger om Grønland
Statsministeren bekræftede i sin åbningstale i Folketinget behovet for et
fælles udredningsarbejde på renoveringsområdet i Grønland
KØBENHAVN(CSL)
Sjældent har så mange dan-
ske ministre besøgt Grønland
som i denne sommer og det-
te efterår. Alligevel var orde-
ne få om det grønlandsk-dan-
ske forhold, da statsminister
Poul Nyrup Rasmussen tirs-
dag holdt åbningstalen i Fol-
ketinget. Men statsministe-
rens 16 sætninger var centra-
le, mener landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt glæde-
de sig over, at Poul Nyrup
Rasmussen bekræftede land-
styrerets og regeringens afta-
le om, at der skal foretages et
fælles udredningsarbejde på
renoveringsområdet i Grøn-
land.
- Da jeg var i Grønland i
sommer, fik jeg lejlighed til
at se, hvor langt det grøn-
landske samfund er nået på
relativt kort tid. En udvik-
ling, som er sket under van-
skelige klimatiske betingel-
ser, og hvor usikkerheden i
indkomstgrundlaget fortsat
er betydelig, sagde statsmini-
steren i sin åbningstale.
Renovering
- Landstyret og regeringen er
enige om, at der skal foreta-
ges et udredningsarbejde in-
den for renoveringen af boli-
ger, skoler og forsyningsan-
læg i Grønland. Et arbejde,
som med støtte fra dansk
ekspertise, skal skabe grund-
lag for en planlægning og
prioritering af renoverings-
opgaverne i Grønland, sagde
Poul Nyrup Rasmussen.
- Dette arbejde er nu sat i
gang, og resultaterne af ud-
redningen skal foreligge i
marts 1999, sagde statsmini-
steren, som så afholdelsen af
de genopstandne rigsmøder
mellem Færøerne, Grønland
og Danmark som en styrkel-
se af kontakterne inden for
rigsfællesskabet.
- Jeg havde gerne set, at
arbejdsgruppen ville blive
færdig før marts, siger Jona-
than Motzfeldt, der var fløjet
til København for at over-
være åbningen af Folketin-
get.
- Men under alle omstæn-
digheder var det klar tale fra
statsministeren. Han bekræf-
tede, at regeringen tager re-
noverings- behovet i Grøn-
land alvorligt, og det skal vi
være glade for, siger Jona-
than Motzfeldt.
Udenrigspolitik
Når det udenrigspolitiske ar-
bejde ikke blev berørt af
statsministeren, skyldes det,
at udenrigsminister Niels
Helveg Petersen senere kom-
mer til Grønland for at disku-
tere, hvordan Grønland i
fremtiden skal have øget ind-
flydelse og selvstændighed
på dette felt.
- Det er meget vigtigt, at
Grønland får en mere selv-
stændig udenrigspolitik. Men
på grund af problemerne i
Kosovo kan udenrigministe-
ren ikke som planlagt rejse
med mig tilbage til Grøn-
land. I stedet vil vi på et se-
nere tidspunkt holde et møde
om dette emne, siger Jona-
than Motzfeldt.
- Det er afgørende for
Grønland, at vi etablerer han-
delsmæssige relationer til
USA og Canada. Amerika er
meget andet end baser. Vi
skal i det hele taget styrke
vores kommunikation med
omverdenen gennem egne
repræsentationer og bedre
samarbejde med de danske
ambassader, siger Jonathan
Motzfeldt.
1 Folketingssalen sad også
de to grønlandske folketings-
medlemmer Ellen Kristensen
og Hans Pavia Rosing, der til
lejligheden var iklædt den
grønlandske nationaldragt.
De to politikere, der torsdag
selv skal på talerstolen i Fol-
ketinget, gav begge udtryk
for, at statsministerens åb-
ningstale burde have været
mere uddybende om det
grønlandsk-danske forhold
og rigsfællesskabet generelt.
Angallatit Q^28-it
atorsinnaanngillat
Piniamermut nakkutilliisut
angallatissaat Islandimi Norgemilu
sanasussarsiuunneqarput
NUUK(LMK) - Aalisar-
nermut, Piniamermut,
Inuussutissarsiornermut
Nunalerinermullu Pisor-
taqarfik piniamermut
nakkutilliisut angallatis-
saannik sanasussanik mi-
sissusisitsivoq. Nunatsin-
ni neqeroorutigineqartut
misissomerisa saniatigut
Islandimi Norgemilu ne-
qeroorutigineqartut misis-
suiffigineqarput.
Pisortaqarfimmi allaf-
fimmi pisortaq Amalie
Jessen AG-mut nassuiaa-
voq ukiut tulliuttut talli-
mat ingerlanerini angal-
latit ilaartornissaat piler-
saarutigineqartoq. Ta-
manna anguniarlugu Pi-
sortaqarfik Islandimut a-
ngallammik takuniaasus-
sanik aallartitaqareerpoq
piniamermut nakkutil-
liisumit peqataaffigine-
qartumik. Takuniaatitsi-
nermi Islandimiut angal-
lataat Somi nassaarineqa-
reerpoq.
Nunatsinni Qaqortumi
angallammik Q-28-imik
sanatitsineq 1 million
kruuni tikillugu akeqas-
sasoq Amalie Jessen-ip
erseqqissarpaa.
Angallatit angallarissut
- Angallatit Q-28-it suk-
kassutsimut piumasaqaa-
tinut naammassinnissin-
naanngillat. Piniamermut
nakkutilliisut isorartooru-
jussuarmik angalasamis-
saat naatsorsuutigisaria-
qarpoq. Angallatit angal-
larissuunissaat, unnuiffi-
gineqarsinnaanissaat, sik-
usiutaasinnaanissaat silli-
maniarnikkullu periarfis-
saat aalajangiinermi isigi-
niameqartariaqarput. Sa-
naneqarnerminni akii
aamma eqqarsaatigisaria-
qartut Amalie Jessen er-
seqqissaavoq.
Ukiuunerani angallatit
Q-28-it nillusaataat ajor-
teqqajaasartut piniamer-
mut nakkutilliisunit aam-
ma maluginiarneqartar-
toq Amalie Jessen nassui-
aavoq.
Nuna tamakkerlugu ul-
lumikkut piniamermut
nakkutilliisut arfmeq pin-
gasuupput. 1990-miit
1997-mut misiligutitut
ingerlanneqareerluni uki-
ormanna inatsisartut a-
taatsimiinneranni aalaja-
ngiunneqarpoq piniamer-
mut nakkutilliineq ilua-
mik aallartisarneqalissa-
soq. Tamanna anguniar-
lugu 5,9 million kruunit
piniamermut nakkutillii-
sunut aningaasaliissutigi-
neqarput. Aningaasaliis-
sutit akissarsianut, ator-
tussanut, ilinniartitaaner-
mut angallatinullu nutaa-
nut atomeqassasut Ama-
lie Jessen nassuiaavoq.
Q-28-fartøjer er
ikke egnede
Fartøjer til jagtbetjente
udliciteres i Island og Norge
NUUK(LMK) - Direkto-
ratet for fiskeri, fangst,
erhver og landbrug er ved
at undersøge mulige bå-
debyggere af fartøjer til
jagtbetjente. Foruden til-
bud fra Grønland er man i
gang med at undersøge
mulige tilbud fra Island
og Norge.
Direktør for direktora-
tet, Amalie Jessen, for-
klarer over for AG, at
man har planer om at ud-
bygge flåden i løbet af de
næste fem år. Med dét for
øje har direktoratet alle-
rede haft en delegation i
Island for at kigge på
egnede både, hvor der
også deltog en jagtbe-
tjent. Delegationen har i
Island fundet et fartøj af
typen Somi.
Amalie Jessen under-
streger, at det kommer til
at koste godt 1 million
kroner at få bygget et
Q-28-fartøj i Qaqortoq.
Sødygtige fartøjer
- Q-28-fartøjeme opfyl-
der ikke kravet for hastig-
heden. Man må regne
med, at jagtbetjentene
sejler lange kyststræknin-
ger. Ved udvælgelsen af
bådtypen skal man tage
højde for fartøjets sødyg-
tighed, overnatningsmu-
lighed, issejlads samt sik-
kerheden. Desuden skal
man tænke på anskaffel-
sesprisen, understreger
Amalie Jessen.
Jagtbetjentene har også
observeret, at Q-28-far-
tøjet ofte har problemer
med kølesystemet om
vinteren, forklarer Ama-
lie Jessen.
Der er i dag ialt otte
jagtbetjente i hele Grøn-
land. Efter en prøveperio-
de fra 1990 til 1997, be-
sluttede Landstinget un-
der sit møde i år, at jagt-
betjentordningen skal
være en permanent ord-
ning. For at realisere det,
har man afsat 5,9 millio-
ner kroner til jagtbetjente.
Bevillingen skal gå til
lønninger, redskaber, un-
dervisning og anskaffelse
af nye fartøjer, forklarer
Amalie Jessen.