Atuagagdliutit - 08.10.1998, Síða 12

12 • TORSDAG 8. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Saattut septemberip qaammataani assilisaq.
Saattut fotograferet i september måned.
Niisarnat nikkuliakkuminarunaqaat.
Grindehvalen er velegnet til at tørre.
j*- . - ■
FP ! M j >
Sarfaq kissartoq
- niisamallu
Allattoq Johannes Lund, Qasigiannguit
mili qeqertami pilannialer-
matigik sila pitsaajunnaar-
mat assilineri taarpallaatsia-
raluarput. Saattuni 20-30-it
missaanni pisaasimagunar-
put.
Avannaata Radioa inger-
laqqilereeraluartut »pisut
nutaat« tutsaveqanngippalla-
amerat nuannarivallaanngil-
ara. Pissanganarpormi sarfap
kissartup avannamut qanoq
atsigisumik sunniutigisinna-
asaanut tunngasorinarsinnaa-
sunik malunniuttoqarsorinar-
pat saarulliilluuniit malunni-
utilaarsinnaaneri assut pis-
sanganaralugit sissueqquna-
raluaqaat. Ilami saarullippas-
suaqameranit eqqaamasaqar-
luni suli inuugattaarniarluni
uteqqissappata qanoq qujan-
artigissagaluarpa.
Saattuni qaleralippassuar-
nik tikiussuineqartuarnera
peqqutaalluni maanna qeri-
titsiverujussuarmik sanas-
oqarpoq, neriunaqaarlu
nunaqarfik Uummannap sul-
luaniittut tamarmik nutarte-
riffigineqarunik qanoq
angusarluartigiumaamissaat.
Nunaqarfik aamma pitsavim-
mik imiliorfeqarpoq innutta-
asullu sulliviannik peqarluni
aamma nunaqarfik katersort-
arfeqareerpoq.
Upernaaq TV-kkut biologit
paasissutissiinerat takugakku
pissangagisimavara, ilimasa-
arippummi saarulliit Kalaal-
lit Nunaannut uteriartulernis-
saat ilimagisariaqalersoq.
Atsaammi taamak sarfaq kis-
sartoq kingumut avannarpar-
simatigigunarpoq? Aatsaalli
aviisitigut takussutissartal-
immik takusassaq.
Niisarnat avannarpiarsua-
nut annguttarsimagunann-
gikkaluit ukiumanna Uum-
mannap kangerlussuanut
septemberip qaammataani
takkuteqaat - nunaqarfinnit
tamanit Uummannap kanger-
luarmiunit pissarsiffiulluart-
umik. Uangalu Saattuniin-
ninni naammattoorsimagak-
kit assitalilaassavakka, ullor-
Saattuni imeqatfik imaanit tarajuiaammik pitsavimmik
peqarpoq.
Saattut har et udmærket afsaltningsanlæg til drikkevand.
Golfstrømmen
- og grindehvaler
Af Johannes Lund,
Da jeg i løbet af foråret så
biologernes oplysninger i
TV, blev jeg meget spændt,
da de varslede, at torsken
sandsynligvis ville vende til-
bage til Grønland. Måske er
golfstrømmen endelig kom-
met tilbage så langt mod
nord? Det var måske en ide
at se noget på tryk i avisen.
Selv om grindehvalen nor-
malt ikke kommer så langt
mod nord, kom de i efteråret
i september til Uumman-
naq’s fjordkompleks - alle
fra bygderne i fjordkomplek-
set fik rigeligt ud af dem.
Mens jeg var i Saattut fik de
også fangst der, og jeg kom-
Qasigiannguit
mer med et lille bidrag med
billeder. Men netop denne
dag, da man skulle flænse
dem, blev vejret noget
gråligt, hvorfor billederne er
blevet lidt mørke. I Saattut
fangede man 20-30 stykker.
Selv om Avannaata Radi-
oa er i æteren igen, er jeg
ikke særlig begejstret for de
manglende nyheder med
»nye begivenheder«. Det er
nemlig meget spændende,
hvorvidt golfstrømmen kan
have indflydelse på havet så
langt mod nord, eller om tor-
sken vil vende tilbage. Det
ville være interessant at høre
noget om. Når man nu
engang har oplevet torskebo-
omet, ville det nemlig være
alle tiders, hvis torsken kom
tilbage, mens man endnu er
blandt de levende.
Da man hele tiden ind-
handler masser af hellefisk
til Saattut, er man igang med
at bygge et stort frysehus, og
det er meget ønskeligt, hvis
alle bygderne i Uumman-
naq’s fjordkompleks fik et
moderne anlæg. Det ville
betyde et stort fremskridt for
dem. Bygden har jo også et
meget godt ferskvandsanlæg,
hvor der også findes et servi-
cehus og et forsamlingshus.
Sattuni niisarnat 20-30-it missaanni pisaapput. Ukioq manna Namminersomerullutik Oqar-
tussat nunatsinni piniakkat pillugit quppersagaliaanni niisarnat pillugit allassimavoq avan-
narpasinnerpaamik Sisimiut eqqaanni Isortumi pisaasimasut ilisimaneqartoq. Maannalu
suli avannarparternerusimasut paasinarpoq. (Ass./Foto.'Johannes Lund)
I Saattut blev der landet 20-30 grindehvaler. Ifølge Hjemmestyrets informationsfolder om
fangstdyr, står der, at det vides, at det nordligste sted man har fanget grindehval, var ved
Isortoq i nærheden af Sisimiut. Nu ved man da i hvert fald, at de er blevet fanget længere
nordpå.
ASS./FOTO:JOHANNES LUND ASS./FOTO:JOHANNES LUND