Atuagagdliutit - 08.10.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 8. OKTOBER • 11
ungasissoq isigalugu ineriar-
tortitsinerup soqutigisalinnut
sapinngisamik amerlaner-
paanut iluaqutaanissaa politi-
kerit akisussaaffigaat. Bio-
logit ilisimasalittut piviusuni
annikitsuararsuarmik inissi-
simaffeqarput, aammalu pi-
niartut aalisartullu inuuniu-
tertik pingaamerutillugu eq-
qarsartarput. Politikerit qu-
lakkeertariaqarpaat piniagas-
sat aalisakkallu pisarineqar-
tartut pillugit aqutsinissamut
pilersaarusiomerminni ersa-
rissunik anguniagaqamissar-
tik. Piniagassat arlaannik nu-
ngusaataanngitsumik atuineq
tassaasariaqanngilaq pinia-
gassamut allamut nungusaa-
taanngitsoq. Inuiaqatigiillu
aamma nungusaataanngitsu-
mik atueriaaseq tamatigut a-
torumaneq ajorpaat. Immaqa
uumasut ilaannik nungusaa-
nissaq kissaatigineqartarpoq,
ilaanillu - assersuutigalugu
saarullinnik - peqarnerani a-
tuerusuttoqartarluni.
Pisuussutsinik aqutsinermi
pingaarnerpaavoq pilersaa-
rummik piareersimatitsinis-
saq. Aamma politikerit i-
nuussutissarsiutinik soqutigi-
salinnut akerliusinnaanissa-
mut biologillu misissugaasa
tunngaviginissaannut sapii-
sersinnaasariaqarput. Asser-
suutigalugu naluneqanngillu-
arpoq, akisussaassuseqara-
nili, politikerit apeqqut ataa-
seq pillugu amerlanerusunik
misissuisoqamissaanik qin-
nuteqartamerat, taamaalior-
nikkut kinguarsaaniaannarlu-
tik, nuanninngitsunillu alaja-
ngiinissartik pinngitsoomia-
annarlugu. Taamaaliorneq a-
ningaasanik saniatigut nale-
qartarpoq, aammalu atuival-
laamissamut periarfissaq al-
lisarluni.
Piniartut, aalisartut, bio-
logit aqutsisullu avissaar-
tuunnissaat politikerit pin-
ngitsoomiartussaavaat. Poli-
tikerit suliassaraat aqutsiviup
piffissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu (piffissaq qi-
nigaaffiusoq sinnerlugu) pi-
suussutsit nungunninngis-
saannut imaluunniit nungus-
aataanngitsumik atorluame-
qarnissaannut suliniuteqar-
nissaa anguniassallugu.
Aammattaaq politikerit suli-
assaraat biologit ilisimatu-
samerminni qilersorsimane-
qaratik sulisinnaanissaat qul-
akkiissallugu - tassa piniartut
ilisimasaat tusaaniaqqaama-
git-
Aqutsinermittaaq
silatusaarneq
tunngaviusinnaavoq
Biologit siunnersuinerminni
nalomisamerisa atuutiinnar-
tariaqarnera ilikkartariaqar-
parput. Pisuussutsinik uu-
massusilinnik misissuinermi
- pingaartumik imaani nalor-
nisameq pissusissamisuugin-
napajaarpoq. Tamatumani
politikerit nalominermik taa-
maattumik akisussaaffeqar-
tumik atuinissaq akisussaaf-
figaat. Misissuinermi - tassa
tuttunik kisitsinerusinnaavoq
imaluunniit raajaqassutsip
aalajangiiffigineranut tun-
ngasinnaavoq - nalominaal-
luinnartunik paasisaqarnis-
saq kissaatigigaanni misis-
suinerup annertusineqarnis-
saa pisariaqarpoq. Tamanna
soorunami biologit amerla-
nerusut suliassaqalernerinik
kinguneqarsinnaavoq, kisi-
annili inuiaqatigiinnut aki-
sussaqaaq, aningaasat pitsaa-
nerusunut atorsinnaagaluar-
tut. Amerlasuutigut nalomif-
fiugaluarlutik ilisimasanik
tusaaniarnissaq, taamaalillu-
nilu nalorninerup pissuussu-
tsinut iluaqutaanissaa pitsaa-
qatigiinnartarpaa.
Kalaallit Nunaanni pisuus-
sutsit tamakkiilluinnartumik
paasisaqarfiginavianngila-
gut. Marlulli eqqarsaatigine-
qarsinnaapput akikillisaataa-
sinnaallutillu. Aappaa amer-
lasuutigut biologit paasissu-
tissaataannut eqqorluinnartu-
nut taarsiutaasinnaavoq, pi-
niagassat piniarpallaameqar-
nerminni aalisarpallaarne-
qamerminnilu qanoq kingu-
neqarfiusinnaanerisa silatusa-
artumik nalilersornerisigut.
Aappaa politikerit piffissap
qinigaaffiup nalaani akisus-
saanerinut tunngasinnaavoq.
Amerlanertigut politikerit,
piniamissamut akuersisima-
sut pissaaneqarfigisaminnit
peereersut atuivallaarsima-
neq paasineqartarpoq. Allatut
oqaatigalugu; Misissuinemut
akisuunut taarsiullugu ilisi-
mariikkat atortariaqarput,
aammalu pisuussutinik ator-
luaanermi politikerit akisus-
saaneri piffissami sivisuumi
atuuttussat atomeqarlutik.
Isumatusaamermut
assersuutissat
Politikkikkut suliat ataasiak-
kaat nungusaataanngitsumik
atorluaalemissamut sangutit-
sisinnaapput. Tamatumun-
nga assersuuteqalaassaanga.
Politikkimik ilusilersuiniar-
tutut pisuutinneqariaannaa-
vunga, suliassaqarfigisara
manna qimallugu; biologi.
Illersuutissatut saqqummius-
sinnaasatuaraara, aqutsiso-
qarfiup pitsannguuteqarluar-
neratigut misissuinerit aki-
suut naaffeqanngitsullu pin-
ngitsoortinneqarsinnaanerat.
* Piniagassat ilaat nungu-
taanissamut allanit ulorianar-
torsiomerusarput. Pingaartu-
mik nannut, aarrit, qilalukkat
qaqortat qemertallu aamma-
lu arferit angisuut mianer-
suuttariaqarput, arriitsumik
amerliartortaramik. Puisit
annertunerusumik piniarne-
qarsinnaapput, qasigissat ki-
simik pinnatik. Tamanna a-
qutseriaaseq ilusilersomeqa-
lerpat isumaliutersuutinut i-
lanngunneqartariaqaraluarpoq.
* Piniagassanut tunngatil-
lugu ajomartorsiorfiunerpaa-
sartoq tassaavoq, piniagassat
killilersugaanngitsut ilaasa
aningaasarsiutigineqartarne-
rat. Qilalukkanik qaqortanik
qemertanillu annertuumik pi-
niartoqartarpoq, mattaat akis-
sarsiutaalluartarmata. Kalaal-
lit Nunaanni niuemiutigalugu
aaffanniameq ingerlanneqan-
ngikkaluartoq Kalaallit Nu-
naata avannaanit kujataanut
mattannik tuniniaasameq niu-
erpalaartutut isigineqarsin-
naavoq. Piniagassat, atome-
qamermikkut ajomartorsior-
fiusut niuemermut soqutigi-
nartortaanik piiaaffiginissaat
isumatusaamerussaaq; asser-
suutigalugu niuerutigineqar-
nerinik unitsitsinikkut.
* Aningaasanut tunngasoq
allanngortittarialik alla a-
ngallatinik anginerumaanik
pisinissamut tapersiisarner-
mut tunngasuuvoq. Angalla-
tit aalisamermut atugassatut
naatsorsuussat amerlavallaat
aaffanniarnermut arfanniar-
nermullu atomeqartarput. Si-
omatigut najukkami qanittu-
mi uumasut tamakku pisari-
neqarsinnaasarput. Piniame-
qarnerisa annertusineratigut
tamakku nungorarput, taa-
maammallu piniarniarlugit
ungasinnerusumut angalanis-
saq pisariaqalersimalluni.
Tamatuma sunniuteqarner-
lunnera qaangerniapiloomar-
poq, angallatit amerlanerusut
naleqqunnerusullu pigineqa-
lernerisigut ajorneruliinnar-
tussaq.
* Aalisartut piniartullu im-
mikkoortinneqartarnerat an-
nertunerulertariaqarpoq. Ta-
matumunnga peqqutaavoq
aalisartut piniamialeraangata
unammillernermi pissutsit
allanngortarmata, aammalu
aalisartut aningaasaqamerat
piniartut aningaasaqameran-
nit allaanerummat. Aalisari-
ussuit piffissaq sivisooq ator-
lugu aaffanniarsinnaasarput
qaqortanillu qilalugamiarsin-
naasarlutik, taamaalillutillu
piniartut najukkaminni umi-
atsiat atorlugit piniarnissa-
mut periarfissaannik aserui-
sarlutik. Amerlanertigut aki-
kinnerusunik atortoqarluni,
najukkami qanittumi ikinner-
usunik pisaqartameq aninga-
asaqarnikkut pitsaanerusar-
poq siunissamullu ungasissu-
mut isiginerusarluni.
* Piniagassat amerlaval-
laarpasinngitsut (soorlu qasi-
gissat, Kitaani aarrit, tooma-
viarsuit) piniaqqusaajunnaar-
tariaqarput. Piniagassat iki-
liartornerminnik uppernar-
saatissartallit (soorlu qilaluk-
kat qaqortat, appat, mitit) a-
merliartulernerminnut takus-
sutissartaqalernissamik tu-
ngaanut pisarineqartarneri
annikillisariaqarpoq.
* Piniagassat, tassa timmia-
agaluarunik aalisagaagalua-
runilluunniit, ikiliartulerunik
tamanna mianersomissamut
takussutissaalluarpoq. Taa-
maattoqartillugu pisaasartut
killilersortariaqarput, ikilineri
silap pissusaanik pisaqarpalla-
artoqarsimaneranilluunniit
peqquteqarnersut paasisaqar-
figineqamissaasa tungaanut.
* Aamma piniakkani an-
naaneqartartut ikilisittaria-
qarput. Imaani uumasorpas-
suit pisarineqartillutik kivi-
sarnerannut peqqutaasarpoq
naalinneqartannginnerat, i-
maluunniit sumiiffimmi uki-
ulluunniit qanorilinerani
kukkusumi piniameqaramik.
Timmissat pissanneqarlutik
tammartarput. Piniakkat a-
merlanerit tikiunneqarsinna-
assagaluarput, annaasassat i-
kilisarnissaat ilungersuullu-
gu sulissutigisinnaagaanni.
Kalaallit Nunaat
avissaarfimmi
Ukiuni makkunani Kalaallit
Nunaat »aqqusemit avissaar-
fianniippoq«, tamatumanilu
aalajangerniarneqartussan-
ngorpoq pisuussutsit uumas-
susillit qanoq annertutigisu-
mik piniameqasanersut aam-
malu kikkunnit pisarineqar-
tassanersut. Ukiuni untritilip-
passuami ileqqorineqarsima-
voq Kalaallit Nunaanni naju-
gallit pisaqamissamut pisin-
naatitaasut, allaallu qanor-
luunniit annertutigisunik pi-
saqarusukkunik pisaqarsin-
naasut. Taamatut atuinissaq
uumasunut ilaasa artopaat.
Ukiut 50-it qaangiuppata qil-
alukkanik qaqortanik qemer-
tanillu, nannunik, aavemik
imaanilu timmissanik assi-
giinngitsunik pisaqarsinnaa-
nissaq kissaatineqarpat
maanna ingerlatyseriaaseq
unitsittariaqarpoq allanngor-
tinneqarlunilu. Kalaallit Nu-
naanni kikkulluunniit sumil-
luunniit pisaqarsinnaanera-
nik ileqqoq nalileqqittaria-
qarpoq. Aqqutissat ilaat tas-
saasinnaavoq piniagassat a-
ngisuut piniamermik inuus-
sutissarsiuteqartunuinnaq pi-
sassaritinneqalernerat; ta-
mannattaarlu inuussutissarsi-
ummik kusanartumik tama-
tuminnga attatsiinnarnissa-
mut periarfissanik pitsanngu-
ititsisinnaavoq.
telse af naturen, hænger for-
svarligt sammen og at den
langsigtede udvikling tilgo-
deser flest mulige interesser.
Biologerne ser som fagfolk
kun en mindre del af virke-
ligheden og fangere og fiske-
re tænker først og fremmest
på deres levebrød. Politiker-
ne må sikre, at der er forvalt-
ningsplaner med klare mål-
sætninger for de arter og
fiskerier som udnyttes. Det
som er bæredygtigt for den
ene art, er ikke nødvendigvis
bæredygtigt for den anden.
Det er heller ikke altid at
samfundet vil anvende bære-
dygtigheds princippet. Nogle
arter ønsker man måske at
bekæmpe og andre - som for
eksempel torsken - vil man
udnytte mens de er der.
Det vigtigste er at have en
klar plan for forvaltningen af
ressourcerne. Politikerne
skal også have modet til at
handle mod erhvervsmæssi-
ge interesser og på baggrund
af biologiske undersøgelser.
Det er for eksempel vel-
kendt, men uansvarligt, når
politikerne anmoder om flere
undersøgelser af et spørgs-
mål, blot for at trække tiden
ud og undgå en ubehagelig
beslutning. Det koster flere
penge og kan øge risikoen
for overudnyttelse.
Politikerne skal undgå at
der sker en polarisering mel-
lem fangere, fiskere, biologer
og forvaltere. Det er politiker-
nes opgave, at sørge for at for-
valtningen arbejder på en
mere langsigtet (mere end én
valgperiode) bevaring, eller
bæredygtig anvendelse, af res-
sourcerne. Det er også politi-
kernes opgave, at sikre biolo-
gernes uafhængighed i deres
videnskabelige arbejde - altså
vel at mærke uden at fanger-
nes viden bliver overhørt.
Forvaltning kan også
baseres på sund fornuft
Usikkerheden i biologernes
rådgivning er noget vi må
lære at leve med. Det er
næsten en naturlov, at der er
stor usikkerhed forbundet
med undersøgelser af - især
havets - levende ressourcer.
Det er op til en politisk
modenhed, at bruge usikker-
heden på en ansvarlig måde.
Ønsker man 100% sikker-
hed for resultaterne af en
undersøgelse, det være sig
optælling af rensdyr eller
bestemmelse af mængden af
rejer, så kræver det, at indsat-
sen for undersøgelserne øges
betydeligt. Dette sætter na-
turligvis flere biologer i ar-
bejde, men koster samfundet
formuer, som kan anvendes
bedre. 1 mange tilfælde vil
det være ligeså godt, at lytte
til det man med en vis usik-
kerhed ved og så lade tvivlen
komme ressourcen til gode.
Vi vil næppe nogensinde få
fuldstændig overblik over
ressourcernes status i Grøn-
land. To ting kan dog opveje
og billiggøre situationen. Det
ene er, at man i mange tilfæl-
de kan erstatte biologisk
præcise oplysninger, med
simpel sund fornuft om hvor-
dan man kan forvente res-
sourcerne reagerer på jagttryk
og fiskeriudnyttelse. Det
andet er politisk ansvarlighed,
som rækker ud over valg-
perioden. Ofte vil en overud-
nyttelse først kunne mærkes
flere år efter at politikerne,
som accepterede udnyttelsen,
er forsvundet fra magten.
Med andre ord; i stedet for
dyre undersøgelser, kan man
benytte den viden man har og
anvende langtrækkende poli-
tisk ansvarlighed i ressource
udnyttelsen.
Eksempler på anvendelse
af sund fornuft
Nogle enkle politiske ind-
greb vil kunne vride udvik-
lingen over mod det bære-
dygtige. Jeg skal nævne nog-
le eksempler. Det sker med
risiko for at blive beskyldt
for at lave politik, i stedet for
at holde mig til mit område;
biologien. Jeg kan kun for-
svare det med at dyre og
endeløse undersøgelser kan
undgås, hvis man laver helt
indlysende forbedringer af
forvaltningen.
Visse fangstdyr er mere
følsomme overfor udnyttelse
end andre. Særlig isbjørn,
hvalros, hvidhval, narhval og
storhvaleme skal man passe
på pga. deres langsomme
formering. Sælerne kan, med
undtagelse af spættet sæl,
tåle betydeligt større fangs-
tindsatser. Dette bør være
med i overvejelserne når for-
valtningen udformes.
Et af de største problemer
med fangsten, er de økonomi-
ske interesser i visse dyr, som
ikke er kvoterede. Fangsten af
hvidhvaler og narhvaler, dri-
ves i høj grad for den indbrin-
gende handel med mattak.
Selvom Grønland ikke offici-
elt driver kommerciel hval-
fangst, så må handlen med
mattak fra Nordgrønland til
Sydgrønland, betegnes som
kommerciel. For de arter,
som har problemer med ud-
nyttelsen, vil det være klogt at
fjerne de kommercielle inter-
esser; f.eks. ved stop for han-
del med produktet.
Et andet økonomisk as-
pekt, som bør ændres, er støt-
ten til køb af større både. Alt
for mange både beregnet til
fiskeri, bliver i stedet brugt
til hvalros og hval fangst.
Tidligere kunne man fange
dyrene tæt på hvor man boe-
de. Med stigende fangster
forsvandt de og man måtte
længere væk for at fange
dem. Det er en ond cirkel,
som kun bliver værre af at
man indsætter flere og mere
effektive både.
Man bør også lave en mere
hårfin skelnen mellem fiske-
re og fangere. Dette fordi der
ofte opstår et konkurrence-
forhold når fiskere går på
fangst og fordi fiskerne har
en anden økonomisk situati-
on end fangerne. Store kutte-
re kan tage længere væk og
fange hvalrosser og hvidhva-
ler, og dermed ødelægge fan-
gernes muligheder for fangst
fra joller der hvor de bor. Der
er ofte bedre og mere lang-
sigtet økonomi i at fange få
dyr, med billige redskaber,
tæt på hvor man bor.
Bestande som ikke ser ud
til at være særlig store (f.eks.
spættet sæl, hvalrossen i
Vestgrønland, strømand) bør
automatisk fredes. For be-
stande som beviseligt er i til-
bagegang (f.eks. hvidhvaler,
lomvie, ederfugl), skal der
holdes igen med fangsterne,
indtil der er tegn på en stig-
ning i bestanden.
Hvis fangsten af en res-
source, det være sig fugl eller
fisk, begynder at gå tilbage,
er det et klart advarselssig-
nal. Fangsten bør derefter be-
grænses, indtil man har over-
blik over om tilbagegangen
skyldes klima eller overud-
nyttelse af ressourcen.
Det er også indlysende at
mindske tabene i fangsterne.
Mange havpattedyr synker
fordi de ikke harpuneres eller
fordi de tages på et forkert
sted eller årstid. Fugle ansky-
des og forsvinder. Der ville
kunne bringes mere fangst-
udbytte på land, hvis man ar-
bejdede mere ihærdigt på at
reducere tabene
Grønland ved en skillevej
I disse år står Grønland ved
en skillevej hvor man skal
beslutte, hvor meget de le-
vende ressourcer skal udnyt-
tes og hvem som skal have
adgang til dem. Der er en fle-
re hundred år gammel traditi-
on for at dem som bor i
Grønland har en selvfølgelig
ret til at skyde dyr og endda
så mange man har lyst til.
Ikke alle dyrearter kan læn-
gere tåle denne udnyttelse.
Hvis man ønsker stadig at
kunne fange hvidhvaler, nar-
hvaler, isbjørne, hvalrosser
og en række havfugle om 50
år, skal den nuværende ud-
vikling stoppes og tendensen
vendes. Der må gøres op
med traditionen om at alle i
Grønland kan skyde på hvad
som helst. Een vej er at reser-
vere de store fangstdyr til
fuldtidsfangeme; det vil også
forbedre mulighederne for at
dette fine erhverv kan over-
leve.