Atuagagdliutit - 08.10.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 8. OKTOBER • 7
Takomariartitsiviup
piviusut sangutippai
Ilumuunngilaq takornariartitsineq ullumikkut ukiumut
ataatsimut naatsorsorlugu 1500-nik sulisoqartitsisartoq,
soorlu Greenland Tourism oqarpoq. Nunatsinni
Naatsorsueqqissaartarfiup 220-nut taggipai
(EE) - Suliffiit tamarmik ta-
kornariartitsinermit aallaa-
villit akileraartartunut ukiu-
mut 225.000 kroninik nale-
qarput. Kisitsisit Nunatsinni
Naatsorsueqqissaartarfiup
kiisalu Sulisap nalunaarusia-
ani »Kalaallit Nunaata ineri-
artomerani anguniakkat sule-
riaatsillu« saqqummerput.
Tamakku saniatigut inuia-
qatigiit takornarissanut ta-
manorluinnaq nunamut maa-
nga pisunut 2000 kroninik a-
kiliisarput. Taakku lands-
karsip angallannermut tapiis-
suteqartameranut takomaris-
sanut tuttarput.
- Tamakku saniatigut toq-
qaannanngikkaluami tapiis-
suteqartoqartarpoq ilaatigut
akunnittarfiit aningaasaler-
somerannut aningaasaateqar-
fimmut kiisalu timmisartunut
umiarsuarnullu tapiissutaa-
sartunut.
- Sulisoqamermut sunniu-
tit eqqarsaatigigaanni suliffik
ataaseq 225.000 kroninik ta-
piissuteqarfigineqartarpoq,
Sulisap nalunaarusiaani ta-
komariartitsineq pillugu im-
mikkoortumi allassimavoq.
Sulisut ikittut
Takomariaqamermut naalak-
kersuisoq Peter Grønvold
Samuelsen Inatsisartunut
nassuiaateqarnermini allap-
poq, takornariaqarneq Nuna-
tsinni ukioq kaajallallugu
naatsorsueriaatsimi 1500-nik
sulisussaqartitsisartoq. 963-it
toqqaannartumik, 483-illu
taassuminnga aallaaveqartu-
mik. Greenland Tourism tas-
sa naatsorsuutai.
Naatsorsueqqissaartarfiulli
kisitsisit allarluinnaat ator-
pai.
Inuussutissarsiornermi
1996-imi najoqqutat sisamat
sulisoqamerini kaaviiaartitsi-
nerinilu kisitsisit takutippaat
takornariartitsineq ukioq
kaajallallugu naatsorsueria-
atsimi 210-nik sulisoqartitsi-
voq.
80-it akunnittarfinni neri-
niartarfinnilu. 50-it takoma-
rissanik kiffartuussinermi.
Sinneri 80-it misigisaqartitsi-
niamermi sanalukkanik ku-
sanartulianillu tunisassior-
nermi suliaqartuupput.
Naatsorsueqqissaartarfiup
kisitsisaasa takutippaat ta-
kornariaqarnermi tikisitar-
passuamik sulisoqartoq. Su-
lisut 67 procentii Nunatsinni
inunngorsimasuuppuut. As-
sigiinnarpaa sulisut pinga-
suugaangata ataaseq tikisi-
taasarpoq. Ilimanarpoq ta-
kornariartitsineq tikisitanik
70-inik sulisoqartoq.
Anguniagaq annertooq
Naalakkersuisunut ilaasortap
Peter Grønvold Samuelsenip
nassuiaateqarnermini siun-
nersuutigaa, Inatsisartut ta-
komarissat ukiumut 61.000
angunissaannik kiisalu nunat
allat aningaasaannik milliard
kronip affaanut anguniakka-
mut siunniussaq kinguartis-
sagaat. Anguniakkat aatsaat
2008-mi anguneqarsinnaap-
put, 2005-iunngitsumi.
Nunatsinni inuussutissarsi-
omerup ineriartomera pillu-
gu oqallissaarummik allattut
isumaqarput takornarissat
61.000-it anguneqarsinnaan-
ngitsut.
- Takornarissat 61.000-it
milliardillu affaanut nunat
allamiut aningaasaannik iser-
titaqamissaq piviusorpalaan-
ngilaq. Takornarissat
21.000-it angunissaannut ki-
sitsit uppemameruvoq.
- Aningaasatigut anguni-
akkat piviusunngussappata,
Greenland Tourism A/S-ip
pilersaarutitut siunniussaat
maannangaaq piviusunngo-
riissagaluarput, taamaatto-
qanngilarli.
- Siunissami takomariartit-
sinerup ineriartornerani a-
nguniakkat takornarissat uki-
umut amerliartomeri 10 pro-
centiusariaqarpoq, ukiumul-
lu aningaasatigut isertitat ki-
ngusinnerpaamik 2005-imi
250 millioner kroniullutik,
taakkununngalu atatillugu
ukioq kaajallallugu naatsor-
sueriaatsimi sulisut 450-ius-
sallutik.
Ingasattajaameq
Ilimanaannaavoq Greenland
Tourism-ip takornariaqame-
rup siunissami sulisutigut
sunniutissai ingasattajaarsi-
magai. Greenland Tourism-
Takornarianik takornarianullu tunngasunik suliallit ukiumut 220-upput, nunatsinni
naatsorsuisarfiup naatsorsueriaasia malillugu.
Der er beskæftiget 220 i turisterhvervet, og ikke 1500, som Greenland Tourism hævder.
ip naatsorsuutigaa takomari-
artitsinermi suliffiit ikinner-
paamik 2000-it pilersinne-
qarsinnaasut, taassumannga-
lu aallaavillit 1500-it, angu-
niakkat takornarissat 61.000-
it anguneqarpata.
Sulisa-p oqallissaarutaani
upperineqanngilaq suliffiit
taama amerlatigisut pilersin-
neqarsinnaasut.
- Takomariaqarnermi ta-
komarissat ukiumut 61.000-
it anguneqaraluarpataluun-
niit sulisoqamikkut sunniutai
taamaallaat ukioq kaajallal-
lugu naatsorsueriaaseq malil-
lugu 800-t 1000-illu akor-
nanniiginnassagaluarput.
- Takomariaqamerup an-
nertoriaallaataata ilarujussua
tunngaveqarpoq pisinnaasat
pioreersut pitsaanerusumik
atorluarneqalerneri. Taa-
maattumik ilimananngilaq
anguniakkat anguneqarsin-
naaneri, immikkut ilisimasal-
lit allapput. Allaaserinnittuni
marluk naatsorsueqqissaar-
nermik suliaqarput, pingajuat
inuussutissarsiomerup ineri-
artorneranik immikkut ilisi-
matusartuuvoq.
Unittoomeq
Takornariaqarnerup suliso-
qamikkut aningaasarsiomik-
kullu periarfissaani takorluu-
initsinni, piviusut ilungersu-
narsigaluttuinnarput. Nunat-
sinnimi Naatsorsueqqissaar-
tarfiup kisitsisaataasa taku-
tippaat takomariaqarnermi i-
neriartortitsineq unittuuler-
soq.
Takornariaqarnerli uutto-
ruminaappoq, ilaatigut Nu-
natsinnut tikittartut misis-
suiffigineqartanngimmata,
nunarpullu immikkut nam-
mineq aningaasaqanngim-
mat.
Takomariaqamerup ineri-
artomerani uuttuutaasinnaa-
sut tassatuaapput akunnittar-
finni unnuinemi naatsorsui-
nemik taaneqartartut, timmi-
sartullu nunanit allanit tikit-
tunut ilaasut ilaanneeriarluni
misissuiffigillatsiameqartar-
neri.
1995-imit 1997-imut a-
kunnittarfinni unnuisut 8
procentimik amerleriarsi-
mapput. Akunnittarfinni un-
nuisartut amerleriamerisa a-
merlanersaraat unnuisut Nu-
natsinneersut Danmarki-
meersullu.
Amerleriaatit sinnerini af-
faat sinnerlugit tassaapput
Kangerlussuarmi pilersinne-
qaqqammersoq ilisimatusar-
fik. Tassunga tikittartut van-
drehjemmini unnuisutut na-
lunaarsorneqarlutik unnui-
sarput.
Allaammi 1997-imi nuna-
nit allaneersut unnuisut ikile-
riarsimapput.
Amerleriaat taamannaan-
naq pilertortumik ingerlas-
sappat ukioq 2005-imi takor-
narissat 22.000-iussapput.
Inatsisartunut nassuiaammi
Greenland Tourism taggissi-
voq ukioq 2008-mi takoma-
rissat 61.000-iussasut. Ukioq
2005-imi takornarissat
22.000-iunissaannik taggis-
sinermit, ukiut pingasut qaa-
ngiutiinnartut 61.000-iunis-
saannik taggissinermut kisit-
sisit imminnut ungaseqaat.
Peter Grønvold Samuelsen-
immi Inatsisartut qularun-
naartittussaavai ukiut qulit
qaangiuppata takornarissat
61.000-iusalissasut.
Turismeselskabet fordrejer virkeligheden
Det er ikke rigtigt, at turismen i dag har en beskæftigelse på godt 1500 årsværk, som Greenland Tourism hævder.
Grønlands Statistik opgør det til kun 220 årsværk
(EE) - Hver eneste arbejds-
plads, der er afledt af turis-
men koster skatteborgeren
225.000 kroner om året. Det
er det tal både Grønlands
Statistik og forfatterne til
Sulisa’s bog fra i år »Mål og
strategier i den grønlandske
udvikling« er kommet frem
til.
Desuden yder samfundet
2.000 kroner til hver eneste
turist, der lander her i landet.
Det er turistens andel af lands-
kassens tilskud til transport.
- Dertil kommer den indi-
rekte støtte fra blandt andet
hotelfinansieringsfonden
samt krydssubsidieringerne
af fly- og skibsbilletter.
- Set i lyset af beskæftigel-
seseffekten støttes hver års-
værk i branchen med over
225.000 kroner, står det i af-
snittet om turisme i Sulisa’s
bog om Mål og strategier i
den grønlandske erhvervsud-
vikling.
Lav beskæftigelse
Landsstyremedlem for turis-
me Peter Grønvold Samuel-
sen skriver i sin redegørelse
til Landstinget, at turismen
skaber godt 1500 årsværk i
Grønland. 963 i de direkte
erhverv og 483 i afledte er-
hverv. Det er beregninger fra
Greenland Tourism.
Men tal fra Grønlands Sta-
tistik siger noget helt andet.
En oversigt over beskæfti-
gelse og omsætning i er-
hvervslivets fire søjler i
1996, viser en estimeret be-
skæftigelse på 210 årsværk i
turismen.
De 80 er i hotel- og restau-
rationsbranchen. 50 er be-
skæftiget med turistservice.
Og resten på 80 årsværk ar-
bejder med oplevelsesfor-
midling og husflidsprodukti-
on.
Tallene fra Grønlands Sta-
tistik viser også, at der er
mange tilkaldte beskæftiget
med turisme. 67 procent af
de beskæftigede er født i
Grønland. Det vil sige at en
ud af tre beskæftigede er til-
kaldt. Turisterhvervet har
altså sandsynligvis tilkaldt
70 udefra.
Højt mål
I sin redegørelse foreslår
landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen, at
Landstinget skal udskyde
deadline for målet på 61.000
turister om året med en valu-
taindtjening på en halv milli-
ard kroner. Målet kan først
nås i 2008, og ikke i 2005.
Forfatterne til debatbogen
om erhvervsudviklingen her
i landet mener, at målet på
61.000 turister ikke kan nås.
- Målet på 61.000 turister
og en halv milliard i valuta-
indtægter er urealistisk. Det
er mere realistisk at sætte tal-
let til 21.000 turister. - Hvis
de økonomiske målsætninger
skulle opfyldes, burde
Greenland Tourism A/S’
strategioplæg allerede være
ført ud i livet, hvilket ikke er
tilfældet.
- En realistisk fremtidig
målsætning for væksten i
turismesøjlen burde være en
årlig vækst i antallet af turi-
ster på 10 procent, og en
årlig valutaindtjening senest
år 2005 på 250 millioner kro-
ner med en dertil hørende be-
skæftigelse på 450 årsværk.
Overdrivelse
Greenland Tourism har også
tilsyneladende overdrevet
effekten på den fremtidige
beskæftigelse i turismen.
Greenland Tourism regner
med, at der kan etableres
mindst 2000 arbejdspladser i
branchen og 1500 i afledte
erhverv, når målet på 61.000
turister er nået.
Debatbogen fra Sulisa tror
ikke på at der kan skabes så
mange arbejdspladser.
- Selvom branchen formår
at tiltrække 61.000 turister
årligt, vil den beskæftigelses-
mæssige effekt sandsynligvis
kun ligge på cirka 800 til
1000 årsværk.
- En stor del af væksten in-
den for turismebranchen har
været baseret på en bedre ud-
nyttelse af den allerede eksi-
sterende kapacitet. Derfor er
der ikke sandsynlighed for,
at målet kan opfyldes, skri-
ver de sagkyndige. De to af
forfatterne er statistikere,
mens den tredje er forsker i
erhvervsudvikling.
Gået i stå
Mens vi alle dagdrømmer
om turismens muligheder for
beskæftigelse og indtjening,
er virkeligheden blevet me-
get påtrængende. Tal fra
Grønlands Statistik viser
nemlig at turismeudviklin-
gen er ved at gå i stå.
Turismen er dog svær at
måle, dels fordi der ikke bli-
ver lavet undersøgelser af
indrejsende til Grønland, og
vi ikke har en selvstændig
valuta.
Det eneste håndgribelige
måleapparat for turismens
udvikling er den såkaldte
hotelovernatningsstatistik,
foruden stikprøveundersø-
gelser af passagerer i alle
udenrigsfly.
Fra 1995 til 1997 har der
været en vækst på hotelover-
natninger på 8 procent.
Fremgangen gælder, for en
stor dels vedkommende,
overnattende gæster fra
Grønland og Danmark.
Over halvdelen af den
øvrige vækst stammer fra et
nyoprettet forskningscenter i
Kangerlussuaq. Deres gæster
overnatter på vandrehjemsni-
veau.
I 1997 er der endda sket et
fald i overnattende gæster fra
udlandet.
Hvis væksten fortsætter
med samme hastighed, så er
der 22.000 turister om året i
2005. I landstingets redegø-
relse bebuder Greenland
Tourism 61.000 turister i
2008. Afstanden er stor på
22.000 turister om året i
2005 og 61.000 tre år efter.
Peter Grønvold Samuelsen
skal nemlig overbevise
Landstinget om, at der bliver
61.000 turister om ti år.
ASS7 FOTO-ARKIV: KN ,r* IOSEFSEN