Atuagagdliutit - 08.10.1998, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 8. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATTOQ MADS PETER HEIDE-JØRGENSEN
Kalaallit Nunaat nungusaaffiunngitsoq
Silatusaartumik aqutsineq, biologit isaannik isigalugu
»Nungusaataanngitsumik a-
torluaaneq« pinngortitami
sinniilluni atuinnginnissamik
isumaqarpoq. Oqariaaseq aa-
lajangersimavinngitsumik
nassuiarneqarsinnaagaluar-
toq, nunarsuarmi tamarmi -
aammattaaq Kalaallit Nu-
naanni - politikkikkut aala-
jangiiniarnermi atorluarne-
qartalersimavoq. Oqariaaseq
taanna pinngortitaq pillugu
aqutsinermi atomeqassaguni,
qanorpiaq isumaqamera paa-
seqqaassallugu pisariaqar-
poq. Tamanna pissuussutsit
uumassusillit pillugit isuma-
sioqatigiinnermi, 9.-11. okto-
ber 1998-imi Nuummi inger-
lanneqartussami oqaluuseri-
sassanut qitiusussaavoq. Ki-
nguliani siunnersuuteqas-
saanga, suliallit assigiinngit-
sut; tassa aqutsisut, aalisar-
tut, biologit, politikerit allal-
lu, qanoq iliorlutik pisuussut-
sit uumassusillit pillugit aqu-
tsinerminni suleqatigiissin-
naanerannut ilisimasariikka-
nillu atorluaanerunissaannut
aqqutissiuutaasumik. Ilaati-
gut sakkortusarsinnaasamin-
nut peqqutaavoq timmissat
uumasullu miluumasut,
maannarpiaq akerleriiffiune-
rusut pillugit misilittakkakka
annertunerummata.
Biologit pisuutinnagit
Annertuumik paatsoortoqar-
tarpoq - aammattaaq ilaatigut
biologit akomanni - biologit
pinngortitamik illersuisus-
saanerarneqartarlutik aam-
malu nungusaataanngitsumik
atuinissamik qulakkeerisus-
saanerarneqartarlutik. Ta-
manna kukkuneruvoq. Pi-
suussutsit qanorilillutik qa-
norlu annertutigisumik ator-
neqarnissaannut aalajangii-
sarneq politikerit suliassa-
raat. Politikerit aalajangerpa-
ta tuttut tamarmik ullumi ne-
rineqarunik, aqagumut toq-
qorsinermit ajunnginnerussa-
soq tamanna namminneerlu-
tik akisussaaffigissavaat, aa-
lajangernerlu biologit akueri-
sariaqassavaat.
Paatsoorneqartartoq alla
aamma tassaavoq, biologit
aalaj angiisartuunerarneqar-
tarmata. Allaanngivippoq
biologit - uanga ilanngullu-
nga - pinngortitap qanoq is-
susia pillugu naassaanngiu-
sartunik nalunaarusiortartu-
gut, aammalu aqutsinermut
tunngasut oqaasiliornerinut
isumaginnittartuusugut. Pin-
ngortitaleriffiup illutaa nuta-
aq Kalaallit Nunaata avan-
naani piniariarfinnut sanilli-
ukkaanni allaanngivippoq
biologit pissaanermik tigum-
miaqartuusut. Taamaakkalu-
artoq piviusut imaapput, bio-
logit kusanartunik akisuunil-
lu misissuisaraluartut, nalu-
naarusiortaraluartut oqaaser-
tassaliorluaraluartullu, qaqu-
tiguinnaq biologit siunner-
suinerat aqutsisoqarfinnit
inatsisiliortartunillu malin-
neqartarmata. Allaammi aqu-
tsisut politikerillu biologinut
akisillutik saassussisarneran-
nut arlalinnik assersuutissa-
qarpoq, taamaattoqartillugu-
lu siunnersuutit isiginngit-
suusaaginnarneqartarput, ta-
matumunngalu taarsiullugu
piniartut aalisartullu illersor-
neqartarlutik. Timmissat uu-
masullu miluumasut pineqar-
tillugit akerleriinnerit anner-
tunerusarput, kiisalu biologit
siunnersuutaat aalisamermut
tunngasut akuersaameqame-
rullutik.
Kingullertut paatsoorne-
qartartoq aamma tassaavoq -
aammattaaq biologit akor-
nanni - biologit pinngortita-
mik illersuisuusussaasut,
aammalu maleruagassat ma-
linneqamissaannik nakkutil-
liisuusussaasut. Tamanna
biologit suliassarinngilaat,
tamatumunngami isumagin-
nittussatut aallaaniarnermut
aalisarnermullu nakkutillii-
soqarpoq, pitsaanerujussuar-
mik nakkutilliisinnaasunik.
Biologit pinngortitap issusia
pillugu aammalu inatsisit
naapertorlugit unioqqutitsil-
lunilu atuinerup kingunerisai
pillugit sapinngisamik pissu-
siviusunut naleqquttunik mi-
sissuisussaapput nalunaaru-
siorlutillu.
Piniartut aalisartullu
ilisimasaat
Uumasut ingerlaartamerat a-
merlassusaallu pillugit piniar-
tut annertuunik ilisimasaqar-
put. Akuttunngitsumik oqaa-
tigineqartarpoq, ilisimasat
tamakku biologinit najoqqu-
tariniarneqanngippallaartar-
tut. Tamanna pillugu oqaan-
narsinnaavunga, biologi inuit
pinngortitamut qanillutik i-
nuusut paasissutissaannik tu-
saanianngitsoq tassaammat
sulinerluttorujussuaq. Qanor-
luunniit misissuinissamik pi-
lersaarusiornermi suleqataa-
nermilu piniartut paasissutis-
saataat pingaaruteqartorujus-
suupput. Tamanna oqaatigeri-
arlugu aamma oqaatigine-
qassaaq, paasissutissat allat
tungaasigut piniartut biologi-
nut ikiuussinnaanngimmata.
Tamakku najugallit takusin-
naasaasa avataaniittunut tun-
ngasuunerusarput.
Oqaatigineqartut ilagaat
biologit misissuinissaminnut
pilersaarusiortillugit, paasi-
saminnik saqqummiiniartil-
lugit siunnersuutissaminnillu
ilusilersuiniartillugit piniar-
tut aalisartullu suleqataasari-
aqartut. Iluaqutissartaagooq
tassaammat, pisuussutsinik
atuisuusut suliamut tamar-
mut ilaatinneqarnermikkut
biologit suliaasa kingunis-
saannik paasinnillutillu isu-
maqataasinnaammata. Bio-
logit piniartullu isumaqati-
giillutik saqqummernerat
pinngitsoorani aqutsisunut o-
qilisaataassagaluarpoq, kisi-
annili aaqqissuussineq oqar-
tussaaqatigiilluni aaqqis-
suussinertut taaneqarsinnaa-
vallaanngilaq.
Siullermik biologit piniar-
tut ilisimasaannik atuinissa-
mut pinngitsaalineqassan-
ngillat; tusarnaarnissamut
pinngitsaalineqarsinnaapput,
atuinissamut pinnatik. Bio-
logit qilersorsimanngitsumik
attuumassuteqaratillu inissi-
simasariaqarput. Biologit mi-
sissuinerminni paasisaat bio-
loginit allanit attuumassute-
qanngitsunit nalilersorneqa-
runik pitsaanerpaavoq.
Aappassaannik - imma-qa-
lu saqqummiunneqartuni pi-
ngaamerpaatut - biologit pi-
niartut isumaannik saqqum-
miussisussatut pitsaanerpaa-
junngillat. Piniartut aalisar-
tullu pissutsinik paasinninne-
rat politikerit aqqutigalugit
saqqummiunneqartarnissat
aqqutissiuuttariaqarpoq, po-
litikerillu namminneq aalaja-
ngissavaat, arlaat pingaame-
rutissanerlugu; biologit pini-
artulluunniit. Marlummi pin-
ngitsoomiartariaqarput: ilaa-
tigut biologit teknikkikkut
tamani ilisimannittutut isigi-
neqarnissaat, aammalu ilaati-
gut piniartut isumaasa aala-
jangiisussanut anngunneqan-
nginnerini ilanngartomeqan-
nginnissaat piiarneqanngin-
nissaallu. Arlaata - biologit i-
maluunniit piniartut - isu-
maannut tapersiinissaq poli-
tikerit akisussaaffigaat.
Aqutsisut
Inatsisiliortuusut aqutsisuup-
put. Taakku siunnersuutinik,
biologinit pissarsiarineqartu-
nik nalilersuisartuupput, poli-
tikerinullu suliniutissanik si-
unnersuuteqartarlutik. Taakku
pisuussutsinik atuisunut atta-
veqartartuupput aammalu ina-
tsisiarineqartut kingunissaan-
nik - aammattaaq nunarsuar-
mut - ilisimannittuullutik. Po-
litikerinit sivisunerusumik a-
torfeqartuusarput, taammam-
mallu naatsorsuutigisariaqar-
poq, piffissaq ungasissoq eq-
qarsaatigalugu anguniagassa-
nut akisussaaffimmik annertu-
nerusumik tigummiaqarsi-
massasut. Sulineralli pisuus-
sutsionik atuisunut qanittumik
attaveqamerannit ajornaku-
AF MADS PETER HEIDE-JØRGENSEN
Et bæredygtigt Grønland
- fornuftig forvaltning set gennem biologens briller
»Bæredygtig udnyttelse« be-
tyder at naturen ikke skal ud-
nyttes udover sin ydeevne.
Selvom begrebet er løst defi-
neret, har det alligevel fået
godt tag i politiske beslutnin-
ger, over hele verden - og og-
så i Grønland. Skal begrebet
bruges til at forvalte naturen
med, kræver det, at man be-
slutter sig for hvad det egent-
lig betyder. Dette vil være
det centrale diskussionsemne
på seminaret om de levende
ressourcer, som afholdes i
Nuuk 9-11 oktober 1998. I
det følgende skal jeg komme
med mit bud på hvordan de
forskellige aktører; forvalte-
re, fiskere, biologer, politike-
re m.fl., skal samarbejde og
benytte hinandens viden, til
at forvalte de levende res-
sourcer. Når linjerne visse
steder er trukket vel skarpt
op, skyldes det, at min erfa-
ring hovedsageligt er fugle
og pattedyr, hvor konflikter-
ne i øjeblikket er størst.
Skyd ikke på biologerne
Det er en udbredt misfors-
tåelse - bl.a. blandt biologer-
ne - at biologer skal værne
om naturen og sikre bære-
dygtigheden af udnyttelsen.
Det er forkert. Det er politi-
kernes opgave at bestemme
hvordan og hvor meget res-
sourcerne skal belastes. Hvis
politikerne beslutter, at det er
bedre at spise alle rensdyrene
i dag, i stedet for at gemme
nogle til i morgen, så er det
deres ansvar og biologerne
må acceptere beslutningen.
En anden misforståelse er,
at det er biologerne som be-
stemmer. Umiddelbart ser
det ud som om biologerne -
jeg selv inkluderet - produ-
cerer endeløse serier af rap-
porter om naturens tilstand
og står for selve formulerin-
gen af forvaltningen. Sam-
menligner man Grønlands
Naturinstituts nye bygning
med fangernes hytter i Nord-
grønland, ser det også ud
som om biologerne sidder på
magten. Realiteten er dog, at
trods alle de fine og dyre un-
dersøgelser, rapporter og
gode formuleringer fra biolo-
gerne, er det sjældent, at bio-
logernes rådgivning følges af
forvaltningen og lovgiverne.
Der er endda flere eksempler
på at forvaltere og politikere,
er gået til modangreb på bio-
logerne og har fejet rådgiv-
ningen af bordet og i stedet
taget fangernes og fiskernes
parti. Konflikterne har været
størst indenfor fugle og pat-
tedyr, mens der har været
større accept af biologernes
rådgivning indenfor fiskeriet.
Endelig er det også en mis-
forståelse - også blandt bio-
logerne - at biologerne skal
være naturens vogtere og
holde øje med at reglerne
overholdes. Det er ikke bio-
logernes opgave, dertil fin-
des der jagtbetjente og fiske-
rikontrollører, som er meget
bedre naturvogtere. Biolo-
gerne skal observere og rap-
portere, så objektivt som mu-
ligt, om naturens tilstand og
effekten af både den lovlige
og ulovlige udnyttelse.
Fangernes og fiskernes
viden
Fangere har stor viden om
dyrenes færden og fore-
komst. Det påstås ofte at bio-
logerne ikke benytter sig af
denne viden. Til det er blot at
konstatere, at det er en meget
dårlig biolog, som ikke lytter
til de oplysninger man kan få
fra folk, der lever tæt på na-
turen. I enhver planlægning
af undersøgelser og deltagel-
se i feltarbejde, har fangernes
viden en vigtig funktion. Når
det er slået fast, skal det sam-
tidig bemærkes, at der er en
række oplysninger, som fan-
gerne slet ikke kan hjælpe
biologerne med. Det er ofte
forhold som ligger udenfor
hvad man lokalt kan obser-
vere.
Det har været fremført at
fangere og fiskere, bør sidde
med til bords, når biologerne
planlægger deres undersø-
gelser, fremlægger resulta-
terne og udformer rådgivnin-
gen. Fordelen ved dette skul-
le være, at dem som udnytter
ressourcen dermed er med i
hele processen, har forstået
den og kan være enig med de
konsekvenser biologernes ar-
bejde har. Det er unægtelig
lettere for forvalterne, hvis
biologer og fangere er enige,
men arrangementet er egent-
lig ikke særlig demokratisk.
For det første bør biologer-
ne ikke tvinges til at anvende
fangernes viden; de kan tvin-
ges til at lytte til den, men
ikke til at bruge den. Biolo-
gerne bør stå frit og uafhæn-
gigt. Biologernes resultater
vurderes bedst af andre uaf-
hængige biologer.
For det andet - og det er
måske den vigtigste indven-
ding - så er biologerne ikke
de bedste til at repræsentere
fangernes synspunkter. Fan-
gernes og fiskernes opfattel-
se af situationen, bør frem-
føres gennem de politiske
kanaler og det er op til politi-
kerne, at vægte hvem som
har mest ret; biologerne eller
fangerne. Man skal nemlig
undgå to ting: dels at biolo-
gerne udgør et alvidende tek-
nokratvælde og dels at fan-
gernes synspunkter bliver fil-
treret og frasorteret inden de
når beslutningstagerne.
Vægtningen af hvilket ver-
densbillede - biologernes
eller fangernes - som skal
gives ret er det politiske
ansvar.
Forvalterne
Dem som støber lovgivnin-
gen er forvalterne. De vurde-
rer den rådgivning de modta-
ger fra biologerne og foreslår
til politikerne hvilke tiltag
der skal laves. De har kon-
takt til ressource brugerne og
kender konsekvenserne - og-
så internationalt - af lovgiv-
ningen. De sidder længere tid
på deres poster end politiker-
ne og man kan derfor forven-
te, et større mål af langsigtet
ansvarlighed. Men deres ar-
bejde er ofte vanskeliggjort
soortinneqarajuttarpoq. Aali-
samerit annertuut, aqutsisut
aalisamermut naammattumik
ungasissuseqarsimannginne-
rat pissutigalugu ajalusoortut
pillugit assersuutissarpassua-
qarpoq. Tamannattaaq Ka-
laallit Nunaanni ajomartorsiu-
taavoq, aammalu aqutsiso-
qarfimmi attuumassuteqan-
ngitsut innersuussutaannik ti-
gusaminnik annertunerusu-
mik atuisoqartariaqalertaria-
qarpoq.
Aqutsisoqarfiup ilisima-
tuut siunnersuutaat nuanna-
rinngikkunikkit, imaluunniit
pitsaassusaa pillugu nalor-
nissuteqarunik ilisimatuut
suliaanik qanoq iliorluni mi-
sissuinissamut aalajangersi-
masunik atuuttoqarpoq. Bio-
logit siunnersuutaat nalomi-
gaanni, taakku immikkut ili-
simasalinnut attuumassute-
qanngitsunut naliligassan-
ngortillugit nassiunnissaat a-
junnginneruvoq, aqutsiso-
qarfiup nammineerluni ilisi-
matuutut suliniartuusaarlutik
biologit naatsorsugaanik mi-
sissuiniarnissaanit. Imaani
pisuussutsit pillugit siunner-
suutit amerlanerpaartaat nu-
narsuarmi suliniaqatigiiffin-
nut ingerlateqqaarneqartar-
put, taakkunanilu ilisimatuut
attuumassuteqanngitsut pit-
saassusaanik misissuiseq-
qaarneqartarlutik. Arfanniar-
neq pillugu ataatsimiititaliar-
suaq kikkut tamarmik tusar-
simavaat, kisiannili aamma
tuttunik timmissanillu misis-
suinerit ilisimatuunit attuu-
massuteqanngitsunit misis-
someqartarput.
Politikerit
Inuiaqatigiit, taakkulu pin-
ngortitamik atuinerisa isu-
mannaatsumik ataqatigiin-
nissaat aammalu piffissaq
af den tætte kontakt til res-
sourcebmgeme. Der er man-
ge eksempler på store fiske-
rier, som har lidt skibbrud,
fordi forvaltningen ikke har
haft tilstrækkelig afstand til
fiskeriet. Dette er også et
problem i Grønland og der
bør arbejdes på at forvaltnin-
gen, i langt højere grad be-
nytter sig af de uafhængige
anbefalinger den modtager.
Hvis forvaltningen ikke
kan lide den videnskabelige
rådgivning den modtager,
eller hvis den er usikker på
kvaliteten af den, så er der
faste procedurer for hvordan
man kontrollerer videnska-
belig kvalitet. Er man utryg
ved biologernes rådgivning,
er det bedre at sende den ud
til vurdering blandt uafhæn-
gige eksperter, end at forval-
terne selv forsøger at lege
videnskabsfolk og gå biolo-
gernes beregninger efter i
bedene. Langt det meste af
den rådgivning der vedrører
havets ressourcer, har været
ude i internationale organisa-
tioner, hvor uafhængige
videnskabsfolk har vurderet
kvaliteten af den. Alle har
hørt om Hvalfangstkommis-
sionen, men også rensdyr- og
fugleundersøgelser kan blive
checket af uafhængige for-
skere.
Politikerne
Politikerne har ansvaret for
at samfundet, og dets udnyt-