Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 19
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 19 Skolen i Ittoqqortoormiit nedprioriteres ikke! Af Landsstyremedlem Konrad Steenholdt I AG’s udgave af 2. februar 1999 blev der bragt en artikel om skoleforholdene i Ittoq- qortoormiit med titlen »Sko- len i Ittoqqortoormiit nedpri- oriteres«. Idet artiklen inde- holder en række misinforma- tioner og ubegrundede postu- later og gisninger om fremti- den finder jeg som landssty- remedlem for folkeskolen anledning til hermed at kom- mentere artiklen. Artiklen, der må antages at være skrevet af en af avisens faste medarbejdere (fremgår ikke hvem det er), bygger øjensynligt på et interview med ledende skoleinspektør Jørn O. H. Bork, Ittoqqor- toormiit. Der henvises og refereres i artiklen endvidere til et brev, som Det pædago- giske Råd, skolebestyrelsen og skoleledelsen har tilsendt mig. AG har åbenbart ikke fundet anledning til, hverken at kontakte kommunalbesty- relsen i Ittoqqortoormiit eller Direktoratet for Kultur, Ud- dannelse og Kirke om sagen. Om lærermangel: Det er korrekt, at der også ved skolen i Ittoqqortoormiit er lærermangel, men som det nok er de fleste bekendt, er dette også et problem mange andre steder på kysten. Som ansvarlig for området har jeg sammen sammen med mine landsstyrekolleger sikret, at den af Danmarks Lærerfore- ning iværksatte blokade blev ophævet, og at der som følge heraf også i skoleåret 1998/99 er gjort alt, hvad der kan gøres, for at skaffe de fornødne lærerkræfter udefra. Jeg har samtidig bevirket, at der pr. 1. august 1998 ekstra- ordinært blev optaget 61 nye lærerstuderende på den decentrale læreruddannelse, der samtidig blev styrket på flere områder. Derudover har jeg igangsat en re-form af folkeskolen, der bl.a. også omfatter læreruddannelsen. Målet for dette arbejde er, at Grønland fremover selv vil kunne dække lærerbehovet med veluddannede dygtige og engagerede lærere. I Ittoqqortoormiit mangler der i forhold til normeringen i år 6 lærere. Andre steder på kysten er lærermanglen fak- tisk større, selv om det selv- følgelig er en ringe trøst, men dette er en af indikatio- nerne for, at skolen i Ittoq- qortoormiit naturligvis ikke bevidst nedprioriteres. Ittoqqortoormiit og yderdi- strikteme i almindelighed har traditionelt været sværere end andre skoledistrikter at rekrut- tere lærere til, og derfor har landsstyret da også i forbindel- se med indgåelse af nye over- enskomster arbejdet for og sikret særlige favorable ansæt- telsesvilkår for lærere, der tager ansættelse disse steder. Dertil kommer, at grøn- landske lærere, der tager an- sættelse i bygder eller yder- distrikter har særlig favorab- le vilkår med hensyn til til- skud til afvikling af uddan- nelsesgæld. Hvert år er der lærere, der ønsker enten ønsker ompla- cering til en anden skole eller som siger deres ansættelses- forhold op. Der er naturligvis samtidig hvert år nye an- søgere til lærerstillingerne i Grønland, ligesom omplace- ringsønskerne jo også med- fører, at skoler, der mister lærere af den ene eller anden grund også får lærere fra andre skoler. Derfor er det ikke andet end selvforstær- kende dommedagsprofetier, der gengives i artiklen vedr. lærersituationen i skoleåret 2000/2001. Når det i artiklen anføres, at lærersituationen til det forestående skoleår først er afklaret efter sommerferien, er der tale om en ren misin- formation. Allerede i februar måned meldes der foreløbige meldinger ud herom fra di- rektoratet, og kommunerne og de enkelte skoler får ende- lig besked i maj måned. Sid- ste år var dog en undtagelse i forhold hertil, men dette skyldtes jo den verserende lærerkonflikt. Om arbejdsbyrden for lærerne på skolen I artiklen anføres det, at lærer- ne har en alt for stor arbejds- byrde, herunder at lærerne gennemsnitligt har 35 timer ugentligt. Det skal hertil oply- ses, at det i henhold til lands- tingsforordningen om folke- skolen er kommunalbestyrel- sen og den enkelte skole, der har ansvaret for undervisnin- gens organisering, herunder også for klassedannelsen og lærertimeforbruget på de enkelte klasser. Det er således ikke Direktoratet, der har pål- agt lærerne at have 35 timer men lærerne og skolens ledel- se selv, der har ønsket det så- dan. I forbindelse med lærer- konflikten udsendte Direkto- ratet udførlige anvisninger på, hvilke muligheder kommu- nerne og de enkelte skoler havde for at organisere un- dervisningen mest hensigts- mæssig i lærermangelsituati- oner, herunder meddelte Di- rektoratet, at timefordelings- planen alene skulle betragtes som vejledende. Disse mu- ligheder synes ikke at være udnyttet i tilfredsstillende grad. Der kunne eksempelvis med fordel være slået flere klasser sammen, hvorved lærertimeforbruget pr. elev ville kunne mindskes. Med hensyn til det anførte vedr. ansøgning om dispen- sation fra at føre 11. klassen op til udvidet afgangsprøve i ét fag, har dette ikke noget med lærernes arbejdsbyrde og lærermangelsituationen at gøre, hvilket den ledende skoleinspektør i øvrigt også er helt klar over. Vedr. overbygning på skolen. I artiklen anføres det også, at »man« i Ittoqqortoormiit stiller spørgsmål ved, om det er den rigtige løsning at have overbygning på skolen i byen. Det skal hertil bemær- kes, at kommunalbestyrelsen i Ittoqqortoormiit har ønsket dette, og at kommunalbesty- relsen i overensstemmelse hermed har vedtaget en sko- le- og undervisningsplan, der tilsiger, at skolen skal have en overbygning. Der er som følge heraf af landskassen bevilget midler til en sådan udbygning. Om løsningen er den rigtige, kan man natur- ligvis diskutere, men den diskussion burde man blot have taget før man fra kom- munens side ønskede udbyg- ningen iværksat. Under alle omstændigheder har kom- munen fået den løsning, som kommunen selv har ønsket. Hvad er så løsningen? Skoleinspektøren citeres for at anbefale at sende afgangs- klasserne på skolegang i Nuuk, idet argumentationen herfor skulle være, at skole- gangen i Ittoqqortoormiit ikke er god nok, og at der ikke er arbejdspladser nok i Ittoqqor- toormiit til at opsluge de unge, der går ud af folkeskolen. For mig lyder det som om skoleinspektøren støttet af lærerne på skolen og skole- bestyrelsen nærmest har kastet håndklædet i ringen. Er dette tilfældet, er det klart, at man aldrig vil kunne få noget godt ud af tingene. Det bekymrer mig dybt, når repræsentanter for skolele- delsen, lærergruppen og sko- lebestyrelsen afslutter en henvendelse til mig med ordenene »Så hvad gør vi nu?«. Det vidner først og fremmest om frustration og følelse af magtesløshed, men jeg må desværre også tilføje, at det også vidner om mang- lende ansvarsbevidsthed, herunder manglende vilje til selv'at arbejde for at få ænd- ret de forhold, der er util- fredsstillende. For mig at se forsøger man at løse proble- merne både nu og i fremtiden ved at stille en diagnose og NB: NYE DATOER Offentlig licitation NUUP KOMMUNEA Forvaltning for Teknik & Miljø Nuup Kommunea, udbyder herved nedenstående arbejder i offentlig licitation: Opgaven omfatter ca. 690 meter lokalvej, 1500 m2 parkeringspladser, 585 meter kloakledning og 530 meter vandledning. Lokalplan 3A8-1 - Iiminaq Hovedmængder: - Udsprængning 3600 m3 - Påfyldning 2300 m3 - 585 meter kloakledning - 530 meter vandledning Arbejderne udbydes i tre fagentrepriser: 1) Jordarbejder - 2) VVS arbejder - 3) El-arbejder Arbejderne skal udføres i perioden d. 3. maj 1999 til 1. oktober 1999. Udbudsmaterialet kan senest d. 18. februar 1999 skriftligt bestilles hos: RAMBØLL Boks 850 - 3900 Nuuk - Fax: 32 42 84 Bestillinger efter d. 18. februar 1999 kan ikke forven- tes at blive efterkommet. Udbudsmaterialet kan afhentes fra 22. februar 1999 hos RAMBØLL, Skibshavnsvej 32, 3900 Nuuk Licitationen afholdes d. 8. marts 1999 i Nuuk. R A M B RAMBØLL Boks 850 - 3900 Nuuk så ordinere en bestemt medi- cin til afhjælpning af »syg- dommen«. Når man nu er fuldt bevidst, om, hvad det er, der forårsager »sygdom- men«, forstår jeg ikke, hvor- for man ikke i stedet koncen- trerer sin indsats om »syg- domsforebyggelse« ved at forsøge at ændre de »syg- domsfremkaldende« fakto- rer, eksempelvis forsøge at etablere ar bejdspladser, for- søge at tilvejebringe fornød- ne personaleboliger, der som bekendt er et kommunalt ansvar, forsøge at indrette folkeskolens undervisning på bedste vis ud fra de givne ressourcer mv. Hjemmesty- ret, herunder også mit lands- styreområde, vil naturligvis hjælpe i det omfang det er muligt, men det er vigtigt at slå fast, at initiativet og nøg- len til løsningen af proble- merne ligger hos de lokale myndigheder. Det er jo hele grundtanken i det kommuna- le selvstyre, herunder også den kommunale skole. Artiklen afsluttes med, at skoleinspektøren udtaler, at det er tvingende nødvendigt at få løst problemerne, at det ikke nytter at lade stå til, og at »vi må finde ud af, hvad der er den bedste løsning fremover«. Det glæder mig, at i hvert fald skoleinspek- tøren nu synes bevidst om sin, skolens og kommunens eget ansvar. På den baggrund er jeg fuld af fortrøstning med hensyn til skolens frem- tidige virke. KASTRUPS BILLIGSTE BILUDLEJNING /24 timers lufthavns-bus-afhentning ^Kun 5 minutter fra lufthavnen ^ Altid nye biler fra VW group RAFCO A/S Englandsvej 380 • 2770 Kastrup Tlf.: 009 45 32 51 15 00 Fax: 009 45 32 51 10 89 E-mail: rafco@vip.cybercity.dk Internet: www.rafco.dk F.eks. tilbud 2 uger L-f 'X cnn incl. moms/ Kr. J.Z5UU,- dækninger Ernianut allannguutit GrønlandsBANK-ip 8. februar 1999 aallarnerfigalugu inuinnaat inuutissarsiortullu uninngasuutaasa taarsigassarsiaasalu erniaat allangortippai. Uninngasuutit: Uninngasuutit ukiumut erniaat 0,25% tikillugu appartinneqarput. Konto-lli nuussiviusartut aalajangersimasut erniaat allanngortinneqanngillat. Taarsigassarsiat: Taarsigassarsiat akiligassallu ukiunut erniaat 0,25% tikillugu appartinneqarput. Erseqqissaatigineqassaaq uninngasuutit taarsigas- sarsiallu pineqartut erniaat allanngorartuummata, taamalu qaqugukkulluunniit aningaaserivimmit allangortinneqarsinnaallutik. Erniat nutaat pillugit aningaaseriviup immikkoortoqarfii paasiniaavigineqarsinnaapput. Renteændring GrønlandsBANKEN har med virkning fra den 8. februar 1999 ændret rentesatser på ind- og udlånskonti til privat- og erhvervskunder. Indlån: Indlånsrentesatser nedsættes med 0,25% p.a. Renten på visse transaktionskonti ændres dog ikke. Udlån: Rentesatser på lån og kreditter nedsættes med 0,25% p.a. Det bemærkes, at alle anførte ind- og udlåns- satser er variable og således til enhver tid kan ændres af banken. Bankens afdelinger giver Dem gerne nærmere information om de nye satser. GrønlandsBANKEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.