Atuagagdliutit - 11.02.1999, Qupperneq 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 19
Skolen i Ittoqqortoormiit
nedprioriteres ikke!
Af Landsstyremedlem
Konrad Steenholdt
I AG’s udgave af 2. februar
1999 blev der bragt en artikel
om skoleforholdene i Ittoq-
qortoormiit med titlen »Sko-
len i Ittoqqortoormiit nedpri-
oriteres«. Idet artiklen inde-
holder en række misinforma-
tioner og ubegrundede postu-
later og gisninger om fremti-
den finder jeg som landssty-
remedlem for folkeskolen
anledning til hermed at kom-
mentere artiklen.
Artiklen, der må antages at
være skrevet af en af avisens
faste medarbejdere (fremgår
ikke hvem det er), bygger
øjensynligt på et interview
med ledende skoleinspektør
Jørn O. H. Bork, Ittoqqor-
toormiit. Der henvises og
refereres i artiklen endvidere
til et brev, som Det pædago-
giske Råd, skolebestyrelsen
og skoleledelsen har tilsendt
mig. AG har åbenbart ikke
fundet anledning til, hverken
at kontakte kommunalbesty-
relsen i Ittoqqortoormiit eller
Direktoratet for Kultur, Ud-
dannelse og Kirke om sagen.
Om lærermangel:
Det er korrekt, at der også
ved skolen i Ittoqqortoormiit
er lærermangel, men som det
nok er de fleste bekendt, er
dette også et problem mange
andre steder på kysten. Som
ansvarlig for området har jeg
sammen sammen med mine
landsstyrekolleger sikret, at
den af Danmarks Lærerfore-
ning iværksatte blokade blev
ophævet, og at der som følge
heraf også i skoleåret
1998/99 er gjort alt, hvad der
kan gøres, for at skaffe de
fornødne lærerkræfter udefra.
Jeg har samtidig bevirket, at
der pr. 1. august 1998 ekstra-
ordinært blev optaget 61 nye
lærerstuderende på den
decentrale læreruddannelse,
der samtidig blev styrket på
flere områder. Derudover har
jeg igangsat en re-form af
folkeskolen, der bl.a. også
omfatter læreruddannelsen.
Målet for dette arbejde er, at
Grønland fremover selv vil
kunne dække lærerbehovet
med veluddannede dygtige
og engagerede lærere.
I Ittoqqortoormiit mangler
der i forhold til normeringen
i år 6 lærere. Andre steder på
kysten er lærermanglen fak-
tisk større, selv om det selv-
følgelig er en ringe trøst,
men dette er en af indikatio-
nerne for, at skolen i Ittoq-
qortoormiit naturligvis ikke
bevidst nedprioriteres.
Ittoqqortoormiit og yderdi-
strikteme i almindelighed har
traditionelt været sværere end
andre skoledistrikter at rekrut-
tere lærere til, og derfor har
landsstyret da også i forbindel-
se med indgåelse af nye over-
enskomster arbejdet for og
sikret særlige favorable ansæt-
telsesvilkår for lærere, der
tager ansættelse disse steder.
Dertil kommer, at grøn-
landske lærere, der tager an-
sættelse i bygder eller yder-
distrikter har særlig favorab-
le vilkår med hensyn til til-
skud til afvikling af uddan-
nelsesgæld.
Hvert år er der lærere, der
ønsker enten ønsker ompla-
cering til en anden skole eller
som siger deres ansættelses-
forhold op. Der er naturligvis
samtidig hvert år nye an-
søgere til lærerstillingerne i
Grønland, ligesom omplace-
ringsønskerne jo også med-
fører, at skoler, der mister
lærere af den ene eller anden
grund også får lærere fra
andre skoler. Derfor er det
ikke andet end selvforstær-
kende dommedagsprofetier,
der gengives i artiklen vedr.
lærersituationen i skoleåret
2000/2001.
Når det i artiklen anføres,
at lærersituationen til det
forestående skoleår først er
afklaret efter sommerferien,
er der tale om en ren misin-
formation. Allerede i februar
måned meldes der foreløbige
meldinger ud herom fra di-
rektoratet, og kommunerne
og de enkelte skoler får ende-
lig besked i maj måned. Sid-
ste år var dog en undtagelse i
forhold hertil, men dette
skyldtes jo den verserende
lærerkonflikt.
Om arbejdsbyrden for
lærerne på skolen
I artiklen anføres det, at lærer-
ne har en alt for stor arbejds-
byrde, herunder at lærerne
gennemsnitligt har 35 timer
ugentligt. Det skal hertil oply-
ses, at det i henhold til lands-
tingsforordningen om folke-
skolen er kommunalbestyrel-
sen og den enkelte skole, der
har ansvaret for undervisnin-
gens organisering, herunder
også for klassedannelsen og
lærertimeforbruget på de
enkelte klasser. Det er således
ikke Direktoratet, der har pål-
agt lærerne at have 35 timer
men lærerne og skolens ledel-
se selv, der har ønsket det så-
dan. I forbindelse med lærer-
konflikten udsendte Direkto-
ratet udførlige anvisninger på,
hvilke muligheder kommu-
nerne og de enkelte skoler
havde for at organisere un-
dervisningen mest hensigts-
mæssig i lærermangelsituati-
oner, herunder meddelte Di-
rektoratet, at timefordelings-
planen alene skulle betragtes
som vejledende. Disse mu-
ligheder synes ikke at være
udnyttet i tilfredsstillende
grad. Der kunne eksempelvis
med fordel være slået flere
klasser sammen, hvorved
lærertimeforbruget pr. elev
ville kunne mindskes.
Med hensyn til det anførte
vedr. ansøgning om dispen-
sation fra at føre 11. klassen
op til udvidet afgangsprøve i
ét fag, har dette ikke noget
med lærernes arbejdsbyrde
og lærermangelsituationen at
gøre, hvilket den ledende
skoleinspektør i øvrigt også
er helt klar over.
Vedr. overbygning på skolen.
I artiklen anføres det også,
at »man« i Ittoqqortoormiit
stiller spørgsmål ved, om det
er den rigtige løsning at have
overbygning på skolen i
byen. Det skal hertil bemær-
kes, at kommunalbestyrelsen
i Ittoqqortoormiit har ønsket
dette, og at kommunalbesty-
relsen i overensstemmelse
hermed har vedtaget en sko-
le- og undervisningsplan, der
tilsiger, at skolen skal have
en overbygning. Der er som
følge heraf af landskassen
bevilget midler til en sådan
udbygning. Om løsningen er
den rigtige, kan man natur-
ligvis diskutere, men den
diskussion burde man blot
have taget før man fra kom-
munens side ønskede udbyg-
ningen iværksat. Under alle
omstændigheder har kom-
munen fået den løsning, som
kommunen selv har ønsket.
Hvad er så løsningen?
Skoleinspektøren citeres for at
anbefale at sende afgangs-
klasserne på skolegang i
Nuuk, idet argumentationen
herfor skulle være, at skole-
gangen i Ittoqqortoormiit ikke
er god nok, og at der ikke er
arbejdspladser nok i Ittoqqor-
toormiit til at opsluge de unge,
der går ud af folkeskolen.
For mig lyder det som om
skoleinspektøren støttet af
lærerne på skolen og skole-
bestyrelsen nærmest har
kastet håndklædet i ringen.
Er dette tilfældet, er det klart,
at man aldrig vil kunne få
noget godt ud af tingene. Det
bekymrer mig dybt, når
repræsentanter for skolele-
delsen, lærergruppen og sko-
lebestyrelsen afslutter en
henvendelse til mig med
ordenene »Så hvad gør vi
nu?«. Det vidner først og
fremmest om frustration og
følelse af magtesløshed, men
jeg må desværre også tilføje,
at det også vidner om mang-
lende ansvarsbevidsthed,
herunder manglende vilje til
selv'at arbejde for at få ænd-
ret de forhold, der er util-
fredsstillende. For mig at se
forsøger man at løse proble-
merne både nu og i fremtiden
ved at stille en diagnose og
NB: NYE DATOER
Offentlig licitation
NUUP KOMMUNEA
Forvaltning for Teknik & Miljø
Nuup Kommunea, udbyder herved nedenstående
arbejder i offentlig licitation:
Opgaven omfatter ca. 690 meter lokalvej, 1500 m2
parkeringspladser, 585 meter kloakledning og 530
meter vandledning.
Lokalplan 3A8-1 - Iiminaq
Hovedmængder:
- Udsprængning 3600 m3
- Påfyldning 2300 m3
- 585 meter kloakledning
- 530 meter vandledning
Arbejderne udbydes i tre fagentrepriser:
1) Jordarbejder - 2) VVS arbejder - 3) El-arbejder
Arbejderne skal udføres i perioden d. 3. maj 1999 til
1. oktober 1999.
Udbudsmaterialet kan senest d. 18. februar 1999
skriftligt bestilles hos:
RAMBØLL
Boks 850 - 3900 Nuuk - Fax: 32 42 84
Bestillinger efter d. 18. februar 1999 kan ikke forven-
tes at blive efterkommet.
Udbudsmaterialet kan afhentes fra 22. februar 1999
hos RAMBØLL, Skibshavnsvej 32, 3900 Nuuk
Licitationen afholdes d. 8. marts 1999 i Nuuk.
R A M B
RAMBØLL
Boks 850 - 3900 Nuuk
så ordinere en bestemt medi-
cin til afhjælpning af »syg-
dommen«. Når man nu er
fuldt bevidst, om, hvad det
er, der forårsager »sygdom-
men«, forstår jeg ikke, hvor-
for man ikke i stedet koncen-
trerer sin indsats om »syg-
domsforebyggelse« ved at
forsøge at ændre de »syg-
domsfremkaldende« fakto-
rer, eksempelvis forsøge at
etablere ar bejdspladser, for-
søge at tilvejebringe fornød-
ne personaleboliger, der som
bekendt er et kommunalt
ansvar, forsøge at indrette
folkeskolens undervisning på
bedste vis ud fra de givne
ressourcer mv. Hjemmesty-
ret, herunder også mit lands-
styreområde, vil naturligvis
hjælpe i det omfang det er
muligt, men det er vigtigt at
slå fast, at initiativet og nøg-
len til løsningen af proble-
merne ligger hos de lokale
myndigheder. Det er jo hele
grundtanken i det kommuna-
le selvstyre, herunder også
den kommunale skole.
Artiklen afsluttes med, at
skoleinspektøren udtaler, at
det er tvingende nødvendigt
at få løst problemerne, at det
ikke nytter at lade stå til, og
at »vi må finde ud af, hvad
der er den bedste løsning
fremover«. Det glæder mig,
at i hvert fald skoleinspek-
tøren nu synes bevidst om
sin, skolens og kommunens
eget ansvar. På den baggrund
er jeg fuld af fortrøstning
med hensyn til skolens frem-
tidige virke.
KASTRUPS
BILLIGSTE
BILUDLEJNING
/24 timers
lufthavns-bus-afhentning
^Kun 5 minutter
fra lufthavnen
^ Altid nye biler
fra VW group
RAFCO A/S
Englandsvej 380 • 2770 Kastrup
Tlf.: 009 45 32 51 15 00
Fax: 009 45 32 51 10 89
E-mail: rafco@vip.cybercity.dk
Internet: www.rafco.dk
F.eks. tilbud 2 uger
L-f 'X cnn incl. moms/
Kr. J.Z5UU,- dækninger
Ernianut allannguutit
GrønlandsBANK-ip 8. februar 1999
aallarnerfigalugu inuinnaat inuutissarsiortullu
uninngasuutaasa taarsigassarsiaasalu erniaat
allangortippai.
Uninngasuutit:
Uninngasuutit ukiumut erniaat 0,25%
tikillugu appartinneqarput.
Konto-lli nuussiviusartut aalajangersimasut
erniaat allanngortinneqanngillat.
Taarsigassarsiat:
Taarsigassarsiat akiligassallu ukiunut erniaat
0,25% tikillugu appartinneqarput.
Erseqqissaatigineqassaaq uninngasuutit taarsigas-
sarsiallu pineqartut erniaat allanngorartuummata,
taamalu qaqugukkulluunniit aningaaserivimmit
allangortinneqarsinnaallutik.
Erniat nutaat pillugit aningaaseriviup
immikkoortoqarfii paasiniaavigineqarsinnaapput.
Renteændring
GrønlandsBANKEN har med virkning fra den
8. februar 1999 ændret rentesatser på ind- og
udlånskonti til privat- og erhvervskunder.
Indlån:
Indlånsrentesatser nedsættes med 0,25% p.a.
Renten på visse transaktionskonti ændres
dog ikke.
Udlån:
Rentesatser på lån og kreditter nedsættes
med 0,25% p.a.
Det bemærkes, at alle anførte ind- og udlåns-
satser er variable og således til enhver tid kan
ændres af banken.
Bankens afdelinger giver Dem gerne nærmere
information om de nye satser.
GrønlandsBANKEN