Atuagagdliutit - 13.04.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. APRIL 1999 • 5
Overskud i
Grønlandsfly
Men dog utilfredsstillende,
fordi det skyldes en forhøjelse af
landskassetilskuddet sidste år
Grønlandsfly ukiuni arlaqartuni sinneqartooruteqartari-
aqarpoq, ilaatigut uku helikopteritoqqat taarsertariaqaler-
sinnaammata.
Grønlandsfly bliver nødt til at komme ud med overskud i
flere år, for at samle penge sammen til udskiftning af de
gamle helikoptere.
Grønlandsfly sinneqartoorpoq
Naammaginanngilarli, siorna landskarsip tapiissutaasa
qaffannerinik tamanna peqquteqarmat
(EE) - 13,2 millioner kroner
før skat i overskud, ser ud
som et rimeligt pænt resultat.
Men det synes Grønlandsflys
bestyrelse ikke, selvom over-
skuddet er vokset med godt
12 millioner kroner siden
sidste år.
- Til trods for det forbedre-
de resultat finder bestyrelsen,
at årets resultat fortsat er på
et utilfredsstillende lavt ni-
veau, idet selskabet nødven-
digvis må op på mindst det
dobbelte niveau for at mulig-
gøre materielforøgelse i de
kommende år, skriver Grøn-
landsflys admnistrerende di-
rektør, Peter Fich.
Grønlandsfly flåde både af
fly og helikoptere er slidt, og
skal udskiftes i de næste år.
Bestyrelsen er også util-
freds med, at resultatet er
mindre end det budgetterede
overskud på 20 millioner
kroner.
Øget bevilling
Desuden skal det rimelige
resultat ses i sammenhæng
med større bevillinger fra
Hjemmestyret. Netop i dette
regnskabsår i 1998, fik Grøn-
landsfly godt 16 millioner
kroner mere i bevilling fra
Hjemmestyret. Hvis Grøn-
landsfly ikke havde fået den-
ne ekstrabevilling, så var sel-
skabet kommet ud med et
underskud i år.
Alt i alt fik Grønlandsfly
76 millioner kroner fra Land-
skassen, som såkaldt betaling
for underskudsgivende ruter i
1998. Bevillingen året før var
på godt 60 millioner kroner.
De flere penge fra lands-
kassen er øremærket til
intern flyvning, og ikke til
ruteflyvning over atlanten.
Overskuddet på atlantflyv-
ningen er på 5,6 millioner
kroner og 7,6 millioner kro-
ner på den interne flyvning.
Atlantrute
Grønlandsflys direktør siger,
at den ekstra bevilling skal
dække underskuddet på den
interne flyvning.
- Siden 1995 har atlanttra-
fikken direkte og indirekte
været med til at finansiere
underskud på den interne
flyvning i Grønland.
- Fra 1998 er det aftalt med
Grønlands Hjemmestyre, at
den interne flyvning skal
kunne give et positivt resul-
tat i sig selv, idet Grønlands-
fly med købet af et atlantfly
til atlantruterne skal anvende
overskud fra denne operation
til finansieringen af flyet.
Hjemmestyrets tilskud er
således forøget i overens-
stemmelse hermed, skriver
Peter Fich.
Bedre i år
Grønlandsfly har i 1998 haft
opstartsvanskeligheder med
sin atlantrute.
- Der var en del omkostnin-
ger som overraskede os. Vi
har jo ikke fløjet jetfly før.
Derfor har vi fået et mindre
overskud, end vi havde bud-
getteret med, siger Peter Fich.
Han understreger dog, at
ruten har haft flere passage-
rer i årets første tre måneder,
end sidste år.
Grønlandsfly flyver både
fra Narsarsuaq og Kanger-
lussuaq.
Intern flyvning
Grønlandsfly har endnu ikke
splittet økonomien op i den
interne flyvning.
I 1997 gav Nuuk-Kanger-
lussuaq og Kangerlussuaq-
Ilulissat-ruteme omkring 30
til 35 millioner kroner i over-
skud, som blev brugt til at
dække underskuddet i helik-
optertrafikken.
- De to ruter er stadig over-
skudsgivende, og det svarer
formentlig til resultatet fra
forrige år. De er så med til at
støtte den meget omkostning-
stunge helikopterflyvning.
De nye lufthavne i Sisi-
miut og Aasiaat har ikke sat
deres præg på 1998-regnska-
bet, de åbnede først sent i
efteråret.
- De to lufthavne er store i
forhold til de andre. Derfor
tror jeg de kører lige rundt.
Men når de andre små, som
Qaanaaq, Uummannaq,
Upemavik og Paamiut åbner,
så vil der, helt givet være
underskud på ruterne.
- Desuden skal vi jo stadig
flyve med helikopter i en del
distrikter. Og det er dyrt,
siger han.
Peter Fich understreger
dog, at underskuddet på de
nye Dash-seven-ruter ikke
bliver nær så stor, som helik-
opterruteme.
Større omsætning
Selvom bestyrelsen ikke er
helt udelt tilfreds med Grøn-
landsflys resultat i år, så er
omsætningen øget med 17,2
procent, netop på grund af
atlantruterne.
Grønlandsflys omsætning
er øget med godt 80 millio-
ner, fra godt 490 millioner til
godt 570 millioner.
Staten, SAS og Hjemme-
styret, der ejer Grønlandsfly,
mødes til generalforsamling i
Nuuk i slutningen af denne
måned.
(EE) - Sinneqartoorutit akile-
raannginnermi 13,2 millioner
koruuniusut angussallugit a-
junngippaseqaaq. Grønlands-
fly-lli siulersuisui taama isu-
maqanngillat, naak siorna
sinneqartoorutinut naleqqiul-
lugu 12 millioner koruuninik
amerligaluartut.
- Angusat pitsanngoriara-
luartut siulersuisut isumaat
malillugu angusat naamma-
ginanngitsumik ikippallar-
put, ukiuni tullemi atortut a-
merlineqarsinnaassappata a-
ngusat marloriaataasussaaga-
luarmata, Grønlandsfly-mi
direktøriuneq Peter Fich al-
lappoq.
Grønlandsfly-p timmisar-
tuutai suluusallit helikopteri-
utaalu aserfallassimapput, u-
kiunilu tullemi taarsersorta-
riaqarlutik.
Aamma siulersuisut naam-
maginngilaat, sinneqartooru-
tit missingersuutinit 20 milli-
oner koruuniusunit annikin-
nerummata.
Aningaasaliissutit
amerlissutaat
Tamatuma saniatigut sinne-
qartooruteqamermi Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
aningaasaliissutit amerlane-
runerat eqqarsaatigineqas-
saaq. Ukiumi naatsorsuusior-
fiusumi 1998-imi Grønlands-
fly-p Namminersornerullutik
Oqartussanit tapiissutisiai 16
millioner koruunerpianik a-
merlanerupput. Grønlandsfly
saniatigut aningaasaliiffigi-
neqarsimanngitsuuguni uki-
oq manna amigartoorsimas-
sagaluarpoq.
Nunap karsiata Grønlands-
fly-mut tapiissutai katillugit
76 millioner koruuniupput,
1998-imi angallassinemut a-
migartoorfiusunut matussu-
tissanik taaneqartut. Ukiup
siuliani aningaasaliissutit 60
millioner koruunerpianik a-
merlassuseqarput.
Nunap karsiata saniatigut
aningaasaliissutai nunap ilu-
ani timmisartuussinermut a-
tugassiaapput, atlantikoq qu-
laallugu timmisartuussiner
mut pinnatik. Atlantikoq qu-
laallugu timmisartuussiner-
mit sinneqartoorutit 5,6 mil-
lioner koruuniupput, nunap i-
luani timmisartuussinermit
sinneqartoorutit 7,6 millioner
koruuniullutik.
Atlantikoq qulaallugu
Grønlandsfly-p direktøria o-
qarpoq, saniatigut aningaasa-
liissuteqamermi nunap iluani
amigartoorutissat matussu-
semeqartussaasut.
- 1995-imili atlantikoq qu-
laallugu timmisartuussinerit
toqqaannartumik toqqaan-
nanngitsumillu nunap iluani
timmisartiiussinermi amigar-
toorutit matussusertarpaat.
- 1998-imiit Namminer-
somerullutik Oqartussanut i-
sumaqatigiissutigineqarpoq,
nunap iluani timmisartuussi-
nerit imminnut matussuser-
sinnaalissasut, Grønlandsfly-
p atlantikoq qulaallugu tim-
misartuussinemut atugassa-
misut timmisartumik pisiner-
migut, tamatumani sinneqar-
toorutaasut timmisartup taas-
suma aningaasalersomeranut
atorneqassammata. Taman-
nalu tunngavigalugu Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat tapiissutaat amerlineqar-
put, Peter Fich allappoq.
Ukioq manna
pitsaanerussaaq
Grønlandsfly 1998-imi atlan-
tikoq qulaallugu timmisar-
tuussisamerup aallamisame-
rani ajomartorsiorpoq.
- Uatsinnut tupaallaataasu-
mik aningaasartuuteqaalup-
pugut. Siomatigut timmisar-
tut sukkasuuliat atorlugit
timmisartuussisarsimanngin-
natta. Taamaammat missi-
ngersuusiatsinnit ikinnerusu-
nik sinneqartoorpugut.
Taamaakkaluartoq erseq-
qissaavoq, ukiup qaamma-
taani siullemi pingasuni sior-
namut naleqqiullugu ilimagi-
samit ilaasut amerlanerusi-
masut.
Grønlandsfly Narsarsuar-
mit Kangerlussuarmillu tim-
misartuussisarpoq.
Nunap iluani
Grønlandsfly-p suli nunap i-
luani timmisartuussinermi a-
ningaasaqameq immikkoor-
titerivinngilaa.
1997-imi angallaviit Nuuk-
Kangerlussuaq aamma Ka-
ngerlussuaq-llulissat 30-35
millioner koruuninik sinne-
qartoorfiupput, taakkulu he-
likopterimik timmisartuussi-
nerit amigartoorfiunerinut
matussutigineqarput.
- Angallaviit marluk taak-
ku suli sinneqartoorutaasar-
put, ilimanarporlu ukiup siu-
liani angusat amerlaqatigis-
sagaat. Taakkulu helikopteri-
nut angallassinemut akisoqi-
sunut tapertaapput.
Sisimiuni Aasiannilu mit-
tarfittaat 1998-imut naatsor-
suutinut sunniuteqanngillat,
aatsaat ukiarluartoq ammar-
neqaramik.
- Mittarfiit marluk taakku
allanit annerupput. Taa-
maammat ingerlaqqataannar-
soraakka. Kisianni minnerit,
soorlu Qaanaami, Uumman-
nami, Upemavimmi Paamiu-
nilu ammarpata angallaffiit
taakku pinngitsooratik ami-
gartoorfiusassapput.
- Kiisalu nunap immik-
koortorpaaluini suli helikop-
terit atortussaavagut. Akiso-
qaallu, oqarpoq.
Taamaakkaluartoq Peter
Fich erseqqissaavoq, Dash-
seven-imik timmisartuussi-
samissat nutaat amigartooru-
teqarfiuneri helikopterimik
timmisartuussisamertut an-
nertutigissanngitsut.
Kaaviiaartitat amerlipput
Grønlandsfly-p ukioq manna
angusaat siulersuisut naam-
maginngikkaluaraat, kaavii-
aartitat 17,2 procentimik a-
merlisimapput, atlantikoq
qulallugu angallassinerpiaat
peqqutaallutik.
Grønlandsfly-p kaaviiaar-
titai 80 millioninik amerlisi-
mapput, tassa 490 millioner
koruuniniit 570 millioninut.
Naalagaaffik, SAS aamma
Namminersornerullutik O-
qartussat, Grønlandsfly-mik
piginnittuusut qaammatip
matuma naanerani Nuurnmi
ataatsimeersuassapput.
ASS7 FOTO-ARKIV: AG