Atuagagdliutit - 13.04.1999, Blaðsíða 18

18 -TIRSDAG 13. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Sooq tupaallattunga
All. J. Joe Isen
AG-mi sisamanngornermi
11. marts nr. 20-mi saqqum-
mertumi ilanngussara qule-
qutaqartoq »Qinikkat qaam-
maasaqarnerusariaqarput«-
mi ilaatigut allappunga ima,
inuit qinigarinngisaannik i-
laasortanngortitsineq akerli-
uffigalugu oqaaseqaqattaar-
nerat tupaallannartoq.
AG-milu nr. 24-mi sisa-
manngomermi 25. marts saq-
qummertumi atera qulequtsi-
ullugu suna tupaallaatigisi-
maneriga aperineqarlunga,
matumuuna sooq tupaallassi-
manerlunga erseqqissartaria-
qarsoraara.
Ukioq 1966-67-imi Dan-
markimi teknisk skolemi atu-
I den netop overståede valg-
kamp kom alle partierne
varmt ind på, at man skal
gøre en ekstraordinær indsats
for at løse boligproblemerne.
Derfor bør partierne gøre
tankerne til realiteter og
komme med håndgribelige
løsninger på problemet. En
arlunga samfundsfagimi
Danmarkip naalagaaffiata
»Grundlov«-iani kapitel 5-
imi, paragraf 35-miit 58 ilan-
ngullugu sammitinneqarpoq.
Taassumalu imaraa inatsisar-
tunut, tassalu folketingimut
ilaasortaanerup pisussaafii,
paragraf 40 tikikkatsigu eq-
qaamalluangaarakku qallu-
naaq atuaqatitta ilaat aperim-
mat matumani apeqqummut
maanga pineqartumut assi-
ngulluinnartumik, sooq mi-
nisterit qinigaanngitsunik a-
koqartartut, samfundsfagimi
ilinniartitsisutta ersarilluin-
nartumik ima akivaa: Minis-
terissanik qinersineq ajorpu-
gut, folketingimununa ilaa-
sortassanik qinersisartugut!
Nangillunilu statsiministerip
af de nærliggende løsninger
vil være at udnytte de eksi-
sterende boliger bedre.
Boligdriften i dag går meget
træg. Der findes for eksempel
fem-rums lejligheder, der ube-
nyttet får lov til at stå tomme,
indtil en familie med børn, der
er berettiget til at overtage den
størrelse, lejligheden har og
som har økonomien i orden,
kan overtage den. Derfor
kisimi ministeriutitassani
toqqarsinnaavai, taakkulu
toqqagai kunngip akuereq-
qaagassarai, folketingimut a-
kueritinnginneranni. Tassalu
statsministeri kisimi tatigi-
nassutsi tunngavigalugu naa-
lakkersuinermini ministeriu-
titassani toqqartugassarai, a-
peqqutaatinnagu qinigaasi-
manersoq qinigaasimanngin-
nersorluunniit, taamannallu
periaaseqarluni naalakkersu-
isoqartarneq taaneqarpoq
»parlamentarisk system«.
Tassani pineqarluni inatsi-
sartut amerlanerussuteqaru-
nik naalakkersuisunik tunu-
tartitsisinnaallutik.
Tupaallaatigisama ilagaat
sioma inatsisartuni ilaasortat
tamarmiullutik akuersaagaat
mener jeg, at der ikke bør være
hindring for, at en familie med
to børn, og som har råd til det,
kan overtage sådan en lejlig-
hed for at udnytte de boliger,
der er til rådighed, bedre.
Der findes også lejlighe-
der, der står ubeboet hen, for-
di de trænger til at blive
istandsat. Disse lejligheder
bør istandsættes lige så snart,
de bliver forladt, og der bør
ukioq qinersereernerup ki-
ngoma atomeqarmat taamani
taaseqataasut akerliulermata,
pasitsappungalu taava suna
pineqartoq nalullugu taasisi-
massapput. Demokrati tun-
ngavigalugu Parlamentaris-
me atulersinneqarmat inatsi-
sartuni naalakkersuisullu su-
leriaaseqarneranni tassani
suna pineqartoq inatsisartut
ilaannit paasilluameqarsima-
gunanngilaq.
Aammali aappaatigut naa-
lakkersuisut inatsisartullu
paasissutissiisartutut sulisi-
taasa parlamentarisme innut-
taasunut paasinarsarlugu
paasisitsiniutigisimasariaqa-
raluarpaat, aatsaammi ukioq
manna ataatsimik ukioqalis-
saaq.
Isumaqarpunga aamma ua-
ni naalakkersuisutut akisus-
saaffik, aamma inatsisartutut
akisussaaffik »Landsstyre«
aamma »Landsting« immik-
kooruteqartut ugguuna:
senest gå en måned, før de er
indflytningsklar igen.
Desuden skal byttelejlig-
hedsordningen være smidi-
gere, så dem, der føler, at lej-
ligheden er blevet for stor
eller lille kan bytte lejlighed
hurtigere.
Det vil være en begyndelse
at udnytte de eksisterende
boliger bedre, hvis vi skal
boligproblemerne til livs.
Landsstyre embediuvoq, i-
maappoq atorfilittut sulli-
vimmut qanittuulluni, aam-
ma Landsting, inatsisilior-
nermik nunallu aningaasarsi-
omeranut suliaqarfiusoq naa-
lakkersuisunik soraarsitsillu-
niluunniit tunuartitsisinnaa-
nermik qinikkatut pisussaaf-
feqartut.
Inatsisartussanik qinerse-
reernerup kingorna, partii
naalakkersuisunngortitsinis-
samik akisussaaffiligaasup
siulittaasua kisimi tassani ta-
tiginassutsi tunngavigalugu
pisussaaffiligaasarpoq tatigi-
saminik naalakkersuisooqa-
tissaminik toqqaanissamut,
taakkulu toqqagaasut inatsi-
sartut akuerisussaavaat, ataa-
siakkaarnagit ataatsimulli
taasissutigalugit. Tamanna
naalagaaffinniit naalagaaf-
finnut assigiinngissinnaasar-
poq, tassami inuit qinigaan-
nik ministeriutitaqartarneq
demokrati tunngavigalugu
naalakkersugaasuni atugaa-
sorsuunngilaq, soorlu USA-
mi, præsidentip kisimi qini-
gaanermi kingorna ministe-
rissaminik imaluunniit sekre-
tærissaminik toqqartuisar-
poq, taakkua arlaannaalluun-
niit qinikkat akornannit toq-
qagaaneq ajorpoq, senat-illi
akuereqqaagassarai.
Danmarkimi ilaanni aam-
ma arlaliusinnaasarput qini-
gaanngikkaluarlutik ministe-
riusartut, soorlu aamma nu-
nani avannarlemi taama pi-
soqartartoq.
Inatsisartuni naalakkersui-
nermillu suliaqamermut tun-
ngasunik sioma aamma naa-
lakkersuisut inatsisartullu
pikkorissartinneqarput folke-
tingimi, ilaasortaasimasunik
misilittagartuunik pikkoris-
sartinneqarlutik. Soorlumi o-
qartoqartartoq demokrati nu-
natsinni inuusoqaaq, taa-
maattuminguna kiffaanngis-
sutsip illugiissaaraluni ator-
neqalemera aamma paatsuu-
nganartoqarsinnaasartoq. I-
sumaqarpungalu Namminer-
sornerullutik Oqartussani
paasissutissiisartut tamakkii-
sumik paasisitsiniutigisaria-
qaraat parlamentarisme-p
nunatsinni atugaalemera qa-
noq paasisariaqamersoq, i-
nunnut arlalinnut suli ersar-
luppallaamera pissutigalugu.
Apereqqittoqassappallu u-
annut suna tupaallannamer-
soq, akissutissara tassa: Ilisi-
maatsuuneq qaammaasakin-
nerlu aamma qinikkat akor-
nanni.
Hvor bliver
Kangaatsiaq's
mini-hal?
o
Åbent brev til partierne
Af Jess G. Berthelsen,
formand for S1K
Ordningen for hellefiskefiskeriet
Isak Reimer
Ilulissat
Jeg vil kommentere mæng-
deangivelsen af hellefisk fra
Grønlands Naturinstitut på
denne måde:
Der blev holdt møde mel-
lem Ilulissat kommuneas fi-
skeriudvalg og repræsentan-
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 2500
kr. pr. kilo, 250 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax: 0094598269866
•HUSFRIM«
Wholesale *
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
ter fra KNAPK's lokalafde-
ling for at høre, hvad de har
på hjerte, eller hvilke forslag
de kunne komme med.
Mødedeltagerne fortalte
om hellefiskemængden før-
hen, og her var erfaringerne
helt anderledes end biologer-
nes, hvor mængden af helle-
fisk er større, end biologerne
antager. Der blev således pe-
get på en gydeplads, som
biologerne ikke har kend-
skab til. Og i rejefelteme i
Disko Bugten, hvor hellefisk
vokser sig store, var tillægs-
fangsten dalet, hvor man må
tro, at hellefiskemængden er
større end antaget, fordi
fangstmetoderne er ændret,
og rejefiskefiskeriet er flyttet
længere væk.
Men i de senere år er helle-
fiskefiskeriet steget. Sidste år
indhandledes 9000 tons. Det
skyldes flere ting: Kutterflå-
den er udviklet, og flere reje-
kuttere er begyndt at fiske
hellefisk. Flere besætnings-
medlemmer fra rejekutterne
er gået over til hellefiskefi-
skeri. Der er flere hellefisk,
og man er startet på hellefi-
skefiskeri om sommeren i
Torsukattak, fra juni til no-
vember/december. Og siden
1984 har man i Saqqaq og
Qeqertaq fisket efter hellefisk
om sommeren og vinteren.
Fiskerne her i Ilulissat har
ikke andre muligheder for at
indhandle andre fisk, for hel-
lefisk og rejer er de eneste
der kan indhandles til Royal
Greenlands anlæg. Og ind-
handlingspriserne er for lave,
og hvis man ikke indhandler
i store mængder, kan man
ikke eksistere som fisker.
Nogen siger at der foregår
overfiskning. Fiskernes løn
er ikke stor, og besætnings-
medlemmerne får efter pro-
center, så derfor ønsker de at
fange så meget som muligt.
Hvis fangstmængden redu-
ceres til 7.900 tons om året,
og licensindehaveme er på
300-400, så kan man regne
med, at ikke alle fiskerne kan
fiske nok og fiske rentabelt.
Fremtiden skal helst ikke se
for mørkt ud, derfor må der
gøres noget, især for fiskere,
der kun lever af at fiske efter
hellefisk.
Og hvis man kræver noget,
må man også huske på, at
man selv har forpligtelser.
Og hvis der skal ske forbed-
ringer i fremtiden, må der
målrettede tiltag til. Jeg kan
den dag i dag ikke forstå,
hvorfor fiskerne får hele
skylden, og alene anses for at
være dem, der skal rette op
på tingene.
Hvem vil stiltiende se på,
at ens eksistensgrundlag bli-
ver taget væk. Og hvis ind-
handlingspriserne skal hæ-
ves, eller der skal tages andre
skridt, så er det Landsstyret,
der må tage initiativet.
Jeg tror stadig væk på, at
det største erhverv i Grøn-
land er fiskeri og fangst. Jeg
tror også stadigvæk på, at det
er naturen der styrer fisk og
fangstsdyr. Før i tiden, da der
kom et varmere strøm, kom
torsken til, og hellefisken
forsvandt.
Der sker beskyldninger
mod fiskerne her, hvor nogen
jo siger, at syrikegam øde-
lægger fiskeriet, med lavere
indhandlingspriser til følge.
Det kan vel meget godt pas-
se, men hvem kan bevise
det? Og når garnfiskeriet ved
årsskiftet bliver forbudt, så
kan de lidt større kuttere
have vanskeligheder med at
fortsætte deres erhverv.
Derfor må politikerne
fremkomme med forslag til
en ordning.
Og derfor er intentionerne
om større samarbejde mel-
lem fiskere og biologer
meget velkommen, for
eksempel ved nedsættelse af
et udvalg. Derved kan biolo-
gerne i fremtiden bruge
fiskernes erfaringer i deres
arbejde og i udvalget.
Af Pele Lange
Qasigiannguit
For nogle år siden debattere-
de man i Landstinget bygnin-
gen af en mini-hal i Kangaat-
siaq, men på grund af proble-
mer i Ittoqqortoormiit beslut-
tede man, at mini-hallen i It-
toqqortoormiit skal bygges
først - og dernæst skal Ka-
ngaatsiaq have en mini-hal.
Beslutningen om at bygge
mini-hallen i Ittoqqortoormi-
it skete fordi landstingsmed-
lem Ane Sofie Hammeken,
Siumut, gjorde sig store
anstrengelser for at få bygget
minihallen, og derved fik
Landstingets og landsstyrets
opbakning. Og landstings-
medlemmets - og samtidig
borgmesterens - anstrengel-
ser bar frugt.
Befolkningen i Kangaatsi-
aq venter med længsel på
deres mini-hal. De har endda
udpeget en grund, hvor de
ønsker minihallen opført.
Det er tydeligt, at der
mangler aktiviteter for børn
og unge i Kangaatsiaq. De
har ikke mulighed for at træ-
ne forskellige former for
sport for derved komme på
samme niveau som andre
sportsfolk i Grønland. De har
godt nok en fodboldbane,
men ikke en af de bedste.
Men det er ingen trøst, at de
har en fodboldbane, for hvis
man skal beskytte børns og
unges helbred, så må man
bygge den lovede mini-hal i
Kangaatsiaq.
Vejen frem er uransagelig
især for børn og unge. 3,6 øl
er tilgængelige for enhver
der har lyst, og salget er stødt
stigende. KNI-butikken i
Kangaatsiaq har åben til
klokken 11 om aftenen, og
det er tydeligt, at salget af
3,6 øl går stærkt. Kan man
ikke begrænse KNI-butik-
kemes åbningstider? De er,
som om KNI skal tjene pen-
ge for enhver pris! Mon
KNI-butikken har bestyrelse
udpeget af Landstinget. For-
resten har formændene tårn-
høje honorarer, og de skal jo
dækkes på en eller anden
måde. Og befolkningen i
Kangaatsiaq skal da også
have noget at more sig med.
Landsstyret må opfylde,
hvad de har lovet, og vise de-
res troværdighed - og hvis
man har afsat penge til en
mini-hal i Kangaatsiaq, må
byggeriet snart gå igang.
Under valgkampen hørte vi,
at planerne allerede er færdi-
ge. Derfor vil jeg lykønske
befolkningen i Kangaatsiaq,
for måske får I en mini-hal i
år 2000.
Men hvis den lovede mini-
hal i Kangaatsiaq ikke bliver
bygget, så er Kangaatsiaq's
fremtid uvis, så venter vi, og
ser hvad der sker.