Atuagagdliutit - 13.04.1999, Side 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. APRIL 1999-19
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Nunatsinni timelærerit
aamma kattuffik I MAK
Allattoq, M.O.J.
Soorlu naluneqanngitsoq
maani nunatsinni ilinniartit-
sisunik amigaateqartuameq
pissutigalugu allatut ajomar-
tumik timelærerinik atorfi-
nitsitsisoqartarpoq ilinniartit-
sisunut tapertaasussanngor-
lugit. Taakkulu timelæreritut
sulisinneqartartut amerla-
qaat, ilinniartitsisut pisus-
saaffiinik aamma nakkutigi-
saqalersartut. Atuartitsinerit
suusinnaapput, tamakkua
naammassiniagassat assigi-
saallu suliarisariaqartarlugit,
atuartitsinermi maleruagas-
sat najoqqutarineqartarlutik.
Nalunngisattut amerlaqaat
timelærerit pikkorilluinnar-
lutik pisussaaffinnik tigusi-
sartut, aammalu tatiginarlu-
innarlutik meeqqanik atuar-
titsisartut piareersarluakka-
nik sammisitsisarlutik. A-
merlapput sulifflmmut tunni-
usimasut, meeqqanik pakat-
sisitserusunngitsut, piffissa-
mik eqquilluartut, pikJcorillu-
tik suliaminnik ingerlatsisut.
Tassalu taakkuupput meeq-
qat karakterilertagaat, nuan-
narinnillutik erinisullutillu
ilinniartitsisumik takkunnis-
saannik qilanaarinnittartut.
Nalunngisatsitummi nu-
natsinni maani timelærerit
250-it tungaanoorput, ullu-
mikkut atuarfinni sulilluarlu-
tik tatigisaallutik atorfeqarti-
taasut, pingaartumillu nuna-
qarfmni qassiuppammita atu-
arfeqarfinni napatitsisut.
Taakkua nunaqarfimmior-
passuit atukkatik pillugit
ullumikkut suliumajunnaara-
luarpata qularnanngitsumik
atuarfiit amerlanersaat ma-
tuinnartariaqalissagaluarput,
meeqqat atuartinnissaarullu-
tik. Ajor^luartumillu qarsu-
pittumingaasiit eqqarsartaa-
seqarnerup kingunerisaanik
keermiaasiit suusupagiinnar-
neqartut. Timelærerit amer-
laqaat oqaatigeriikkattut atu-
arfinni sulinermik misilitta-
gaqarluartut, qularutissaan-
ngitsumillu ilinniartitsisutor-
Styrk arbejdet
for Lutheranerne
Søren Møller
Maniitsoq
Ordet »menighed« ved vi
alle hvad drejer sig om, og
protestantiske menigheder i
Grønland er der flere af.
Måske kender vi dem bedre
som Jehovas Vidner, Pinse-
missionen, Advents Kirken
og lignende. Jeg mener, at
deres arbejde for deres me-
nighed er meget mere intenst
end lutheranernes arbejde.
Selvom nogle af menighe-
dernes forkyndelse måske er
mere egoistisk.
Grunden til mit indlæg er, at
jeg synes, lutheranernes for-
kyndelse af troen - i forhold til
andre menigheder - som har
været praktiseret i lange tider,
trænger til fornyelsen.
Jeg ønsker ikke, at dette
skal forstås sådan, at jeg er
træt af den lutheranske kirke.
Slet ikke! Jeg tænker blot på
dette: Vi venter på søndagen
som et samlingssted for hele
menigheden. Derudover er
der før påske gudstjenester
om onsdagen og forskellige
begravelser. Og ved andre
højtider tager vi selvfølgelig
også i kirke.
Når jeg brugte ordet »for-
kyndelse«, skal det ikke for-
stås sådan, at jeg mener, der
mangler noget i forkyndel-
sen, slet ikke. Uden at vente
på at det bliver søndag, så må
den lutheranske kirke gøre
noget på hverdage for børn,
unge og ældre, og jeg synes,
man skal til at snakke om
dette. Man kan også tænke
på, at man kan gøre noget for
børn, unge og ældre adskilt,
som bliver arrangeret af me-
nighedsrepræntationen.
Og når menigheden samles
kan man ikke undgå salme-
sang og bøn. Og derved kan
man komme ud af en tøven-
de salmesang i dag, og lære
melodier, der sjældent bru-
ges i dag.
Man kan også få bøm til at
interessere sig mere for kri-
stendommen. Der findes fa-
milier iblandt os, der er ret-
troende, som hvis de ikke
bliver forhindret, tager deres
bøm med til gudstjeneste. Og
det er glædeligt at se sådanne
familier.
Børns tænkemåde og følel-
ser bliver stimuleret i takt
med opvæksten og kommer
med i deres »verden«. Dette
kan dokumenteres ved sam-
taler og selvsyn. Som eksem-
pel kan nævnes, at vi der
voksede op i 1940-50'eme,
startede skoledagen med sal-
mesang og bøn, og sluttede
skoledagen med en salme-
sang. Et smukt skik. Er for-
holdene sådan i dag?
I vore dage har vi trange
kår hvad følelseslivet angår.
Mange mennesker går med
tunge tanker, som mangler
trøst i deres hjerter, som bli-
ver henvist til psykiaterne.
Jeg vil ikke kalde dem for
»sjælesørgere«, for sjælen
bliver ikke syg, og lever til
evighed.
Vi ved, at mennesker med
sjælesorger har et sted at
henvende sig til telefonisk,
og vi håber, dette bliver
brugt flittigt. Men vi må
vide, at når vi har sjælesorg,
må vi lære at leve med at ty
til vores religion, og dette er
en af grundene til mit indlæg.
Jeg vil gerne have de kir-
kelige sammenkomster tilba-
ge - udover gudstjenesterne.
Når vi under gudstjenesten
ikke synger en salme, kan vi
ikke sige, at vi kun har lyttet.
Men når medlemmer af me-
nigheden får mulighed for at
snakke om religionen - på
deres egne præmisser - kan
de bruge erfaringerne, når de
engang får sjælesorger, og
hente styrke derfra.
I vore dage er alt muligt
med i vores dagligdag. Fysi-
ske ting trænger sig mere og
mere på, og de åndelige ting
bliver trængt i baggrunden,
og det har vi har svært ved at
gøre noget ved.
Man kan håbe på, at den
lutheranske menighed får
mere støtte fra politisk side.
For alt skal være politisk mo-
tiveret. Det koster også pen-
ge at føre initiativer ud i
livet.
Derfor må folk, der har
brug for åndelig vejledning,
også høres fra politisk side. I
stedet for socialhjælp, må
den åndelige vejledning også
styrkes.
Til sidst vil jeg citere en
lært grønlænders betragtnin-
ger i sin bog om forhold der
vedrører troen:
»...Mon religionen blandt
befolkningen ikke har brug
for fornyelsen? Har vi mulig-
hed for at komme bort fra
begrænsningerne i »statsreli-
gionen«. Så dette kan give os
mulighed for selv at forkyn-
de troen blandt menigheden.
I vore dage er kirken for
langt væk fra menigheden,
og forkyndelsen er for ufor-
ståelig for menigheden...«
Til sidst vil jeg citere en
gammel mands betragtninger
vedr. troen:
»... Kan vi bruge de bedre
sociale vilkår åndeligt, uden
at det går ud over ånden«.
luinnaq suliassat ilarpassui-
nik ilisimaarinnilersimasut,
tassalu tamakku pikkorissar-
tittuarnerisigut ilinniartitsi-
sutut atorfeqalersinnaagalu-
artut. Soorlu makkunatigut
pikkorissartinneqarsinnaaga-
luartut: 2-5 klasset tikillugit
kisitsineq/matematik, atua-
garsorneq/allattariarsorneq,
meeqqap timikkut anersaak-
kullu ineriartornerani ilisi-
masariaqakkat/pædagogik.
Qularnanngitsumik tamak-
kuninnga pikkorissartitsinik-
kut meeqqat klassenut anner-
nut ingerlaqqinnissaminni
tunngavissarissaamerussaga-
luarput.
Unali aamma taanngitsoo-
rusunngilara, ilinniartitsisut
kattuffiannut timelærerit ilin-
niartitsisutorluinnaq qaam-
mammut akiliuteqartarmata,
taakkulu akiliutaasa ilaat
atorlugit aamma ilinniartitsi-
sut soorumani ilaasortatik
isumaqatigiinniuppaat min-
nerpaamilluunniit ilaasorta-
mik ilaat eqqaanagilluunniit,
uffalu ilaat klasselæreriuffe-
qartut, ilaat skolelederiusut,
ilaat immikkut atuartittaria-
linnik sammisaqartinneqar-
tut, timelærerillu amerlaqaat
ilinniartitsisut klassenik ti-
gummiumanngisaannik tigu-
siinnartariaqartartut.
Taamaattumik timelærerit
ilinniartitsisut kattuffiannit
suusupagineqarsimanerat a-
kuerineqarsinnaanngilaq, al-
laammi kingullermik isuma-
qatigiinniamermi timelærerit
isumaqatigiissutaat taaneqar-
sinnaavoq »atorunnaarsin-
neqartoq«. Matumuuna
IMAK aperisariaqarpoq, taa-
vami isumaqatigiissut suna
atorlugu ullumikkut akiler-
sorneqarpugut? Aamma a-
peqqusertariaqarpoq ilumut
timelærerit ilinniartitsisut
kattuffiannut ilaasortaassa-
gunik qaammammut 350 ko-
ruuninik akiliuteqartinneqar-
tassanersut, uffa akissarsia-
mikkut taama assigiinngissu-
teqartigalutik. 11a tamanna
soorlu aamma pissusissami-
suunngitsoq. Isumaqarpunga
timelærerit atukkatik pillugit
naammagittarunnaartariaqa-
lersut, sulimi atorfissaqartin-
neqarluinnarput. Ilinniartitsi-
sut kattuffiannut IMAK-mut
isumaqatiginninniunneqale-
rutta timelærerit sinniisuuti-
taqartariaqaraluarput, taa-
maaliornikkut atukkatigut
akissarsiatigullu naapertuil-
luamerusumik angusaqarsin-
naassagaluaratta.
Taamaammat nunaqarfinni
illoqarfinnilu timelærerit
naammagittarunnaarlusi a-
tukkasi pillugit maallateqar-
tarniaritsi, pingaartumillu
nunaqarfinni timelærerit ilis-
siugassi nunaqarfissinni atu-
arfinnik napatitsisut. Kiisalu
piumasaqartariaqalerpusi nu-
naqarfissinni atuarfiit ataan-
nassappata pikkorissartuar-
tarnissamik neqeroorfigeq-
qullusi. Taamaaliomikkum-
mi pissutsit unittooqqasut
nutartemeqalissammata. Su-
naluunniimmi nutaasunut
malinnaatinneqarnissaq pi-
ngaarutilik aamma meeqqat
siunissaat eqqarsaatigalugu
malinnaatinneqartuartariaqa-
rassi. Tassalu ilissi timelæ-
rerit aamma siunissami pui-
gomeqartariaqanngilasi, pik-
korissartitaajuamikkut tas-
saalertariaqarpusi ilinniartit-
sisut pisussaaffiisa ilaannut
naleqqussakkat, ilinniartitsi-
summi qaqugorsuarmut ami-
gaataajuarallassapput.
Ukiorpaalunni timelæreri-
tut atorfeqartoq.
KNI A/S pissarsiorpoq
Supporter, piniamermut &
aalisarnermut
Qullersaqarfimmut Sisimiunut
KNI A/S piaartumik atorfinittussamik
pissarsiorpoq supporter-imik piniar-
nermut & aalisarnermut tunngasunut,
immikkoortortap Non-Food-ip ataa-
niittumut.
Suliassat:
• Nunaqarfinnut illoqarfinnullu sul-
lissineq Pisiffik-up Pilersuisullu pi-
siniarfiutaannut.
• Nioqqutissanik inniminniineq, nioq-
qutissanik tikittunik isumaginnin-
neq, akeqanngitsumik iluarsaatit-
sineq, assigisaalu.
• Supporter-ip nioqqutissat aalaja-
ngersussavai ataavartumillu nutar-
tertuassallugit, tamannalu pissaaq
nioqqutissanik pilersuisut attavigi-
sat pioreersut, periarfissaasinnaa-
sullu peqatigalugit.
• Pisiniarfiit inniminniinerannik iki-
orsiineq.
• Pisiniarfiup iluata inissititernis-
saanut, nioqqutissanillu saqqum-
miinissamut siunnersuineq ilitser-
suinerlu.
• Nioqqutissanik saqqummersitsiner-
ni peqataaneq nunatsinni nunanilu
allani.
• Suliassanik takkuttunik naammas-
siineq.
Supporter-i indkøbschef Non-Food-
imut atassuteqassaaq.
Naatsorsuutigaarput:
• Piniarnermut aalisarnermullu tun-
ngasunik siammasissumik ilisima-
saqartuusutit.
• Pisiniarfimmi misilittagaqartutit.
• Sapinngisamik marluinnik oqaa-
seqartuusutit.
• Piniartarfinnut assigiinngitsunut
attaveqartartuusutit, nioqqutissa-
nillu siammasissumik ilisimaarin-
nittuusutit.
• Tutsuviginartuusutit, namminer-
sorsinnaassuseqartutit, aalajanger-
sinnaassuseqartutit.
Neqeroorutigaavut:
• Piginnaassutsit najoqqutaralugit
akissarsiaqartitaaneq.
• Inigisaq, malittarisassat atuuttut
malillugit akiliuteqarfiusussaq qu-
larnaveeqquserneqarlunilu.
• Angalanermi nutsernermilu aning-
aasartuutit matussuserneqameri.
Naatsorsuutigineqarsinnaavoq ukiu-
mut ullut 200-it missaani angalasas-
sasutit.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik
paasissutissanik pisinnaavutit uan-
nga Indkøbschef Morten Emstsen
864711 lokal 230.
Atorfik soqutigigukku, qinnuigineqar-
putit ulloq 19. April 1999 sioqqullu-
gu qinnuteqaatit nassiuteqqullugu
paasissutissat pisariaqartut ilinniar-
simanermut atorfeqarsimanermullu
tunngasut ilanngullugit ilisarnaaser-
lugu “Supporter fangst & fiskeri”
uunga:
Personaleafdelingen
Postboks 319 ■ 3911 Sisimiut