Atuagagdliutit - 13.04.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. APRIL 1999 • 7
Sioma inuit 55-it imminomeq toqussutigaat.
55 mennesker valgte sidste år at tage deres eget liv.
Inuit sisamaagaangata ataaseq
sakkortuumik toqussuteqartarpoq
Siorna inuit 55-it imminorput
(PM) - Nunatsinni toqusut si-
samararterutaasa missaat
pissusissamisoortuunngitsu-
mik toqussuteqartarput. Uki-
umut toqusut agguaqatigiis-
sillugit 400-t missaanniittar-
put, qanittukkullu politiit na-
lunaarutaanni saqqummersu-
mi kisitsisit takutippaat, sior-
na inuit 137-it ajunaamermik
toqquteqarsimasut.
Ukiut siuliini kisitsisit ta-
matumunnga tunngasut al-
lanngoralaaginnarput.
Naatsorsuutini tujorminar-
tuni imminortamerit malun-
namerpaapput. Inuit katillu-
git 55-it ukiup kingulliup i-
ngerlanerani imminomissar-
tik toqqarsimavaat. Nuummi
Ilulissanilu imminomermik
toqussuteqartut amerlaqati-
giillutik qulingiluaapput.
Pingasut kisimik
pinnatik
Kisitsisinik amerlanerpaaf-
fiusut tullii tassaapput Na-
nortalik, Paamiut Aasiaallu,
tamarmik immikkut tallima-
nik imminorfiusimasut,
Uummannamilu katillugit si-
samat tamanna inuunermik
naggatissaatut toqqarsima-
vaat. Manitsoq, Sisimiut,
Ammassalik Ittoqqortoormi-
illu immikkut pingasunik im-
minorfiusimapput, aammalu
Narsaq Upemavillu immik-
kut marlunnik imminorfiusi-
mallutik. Qeqertarsuaq Qasi-
giannguillu immikkut ataat-
simik imminorfiusimapput.
Avanersuaq, Qaqortoq Ka-
ngerlussuarlu kisimik sioma
taamatut eqqugaaffiunngillat.
Sioma ukiup ingerlanerani
nuna tamakkerlugu immi-
noriarnerit katillugit 27-it
paasineqarput.
Toqutsinerit
amerleriangaatsiarput
1998-imi inuit aqqaneq mar-
luk toqutaapput, ukiup siuli-
anut naleqqiullugu kisitsisit
amerleriangaatsiarlutik, tassa
ukiumi tassani toqutat pinga-
suusimallutik. Kisianni 1997
ukiuuvoq ikittuinnamik to-
qutsiffiusoq.
Politiilli taama annertutigi-
sumik amerleriameri nassui-
aatissaqartinngilaat, erseq-
qissaatigaalli toqutsinerit a-
merlassusissaat siumoortu-
mik ilimagineqarsinnaaneq
ajortut. Toqutsinerit arfineq
pingasut Tunumi piliarine-
qarput, tassa Ammassallip
Kommuneani arfinillit aam-
ma Ittoqqortoormiini marluk.
Kalaallit Nunaata qeqqani
marlunnik toqutsisoqarpoq,
kujataani ataatsimik aamma
Qeqertarsuup Tunuani ataat-
simik.
Toqutaasut aqqaneq mar-
luk saniatigut inuit marluk
persuttameqamermik kingu-
nerisaanik toqusimapput.
Politiit isumaat malillugu
Ammassalimmi tamakkiisu-
mik aningaasakilliorneq i-
nuuniamikkullu annertuunik
ajomartorsiuteqameq, kiisa-
lu imigassamik atuinerup an-
nertusiartomera taamatut ali-
anartumik ineriartortoqame-
ranut peqqutaaqataasorine-
qarput.
Toqutsinemi aqqaneq mar-
luusuni toqutsisut angutit ar-
fineq marluupput sisamallu
arnaallutik. Taakkunannga
arfineq pingasut imigassar-
torsimapput, ataaserlu hashi-
mik imigassamillu ataatsik-
koortitsisimalluni. Ataaseq
iisartagartorsimavoq, marlul-
lu arlaannaanilluunniit atui-
simanatik.
Toqutaasunit meeqqat
marluk angajoqqaaminnit to-
qunneqarput, angajoqqaarlu
ataaseq qitomaminit toqun-
neqarluni. Inuit tallimat aap-
parminnit inooqamminnillu-
unniit toqunneqarput, taakku
inooqatigisimasamik ilaqar-
lutik. Toqutaasut sinnerisa
sisamat ilaqutariittut attuu-
massuteqartoqarsimanera er-
seqqissameqanngilaq.
Qulingiluariaammik
akulikinnerupput
Kalaallit Nunaanni Dan-
mark-imilu inoqassuseq naa-
pertorlugu toqutsinerit asser-
suukkaanni, 1993-imiit
1997-imut Kalaallit Nunaan-
nit toqutsinerit qulingiluat
qulillu akomanni amerlane-
rupput. Politiit isumaqarput
nikingassummut tamatumun-
nga allatut imeriaaseqameq,
tamatumalu saniatigut sak-
kunik pigisaqamerujussuaq
peqqutaasimassasoq.
Politiit paasisaat malillugit
saviit kapissutaasinnaasullu
allat siomatigut toqutsisar-
nemi sakkunut atomeqartar-
tunut naleqqiullugu atome-
qamerulersimapput.
Piffissami tassani Sava-
limmiuni toqutsisoqarsiman-
ngilaq.
Aamma imaani ipillutik a-
junaartartut kisitsisitaat an-
nertoomjussuupput, tassa si-
orna inuit 15-it ipinermik
toqquteqarsimapput, allat tal-
limat allatut ajunaarlutik to-
qusimallutik.
Hver fjerde menneske får en voldsom død
55 valgte at dø for egen hånd sidste år
(PM) - Omkring en fjerdedel
af alle, der dør her i landet,
lider en ikke naturlig død.
Antallet af årlige dødsfald
ligger gennemsnitligt på om-
kring 400, og tallene i politi-
ets nyligt udkomne virksom-
hedsberetning viser, at antal-
let af folk, der omkom sidste
år er på 137.
Tallene fra de foregående
år viser med få variationer de
samme tendenser.
Selvmord vejer tungest i
denne triste statistik. 1 alt
havde 55 valgt, at dø for
egen hånd i løbet af sidste år.
Nuuk og Ilulissat havde sam-
me antal selvmord med ni
hvert sted.
Kun tre steder gik fri
De næsthøjeste tal finder
man i Nanortalik, Paamiut,
og Aasiaat med hver fem
selvmord, mens i alt fire i
Uummaannaq havde valgt
denne udgang på livet. I
Maniitsoq, Sisimiut, Am-
massalik og Ittoqqortoormiit
var der tre hvert sted, og to i
Narsaq og Upemavik. I Qe-
qertarsuaq og Qasigiannguit
var der ét selvmord hvert
sted.
Det var kun Avanersuaq,
Qaqortoq og Kangerlussuaq
der ikke blev ramt sidste år.
Der blev på landsbasis
konstateret i alt 27 forsøg på
selvmord i løbet af sidste år.
Drabstal steg voldsomt
12 mennesker blev dræbt i
1998, og det er en voldsom
stigning fra året før, hvor
antallet af drab var nede på
tre. 1997 var imidlertid et år
med usædvanligt få drab.
Politiet har umiddelbart
svært ved at forklare den
voldsomme stigning, men
bemærker, at det ofte er til-
fældigheder, der påvirker
antallet af drab. De otte af
dem blev begået på Østky-
sten, seks i Ammassallip
Kommunea og to i Ittoqqor-
toormiit. To blev begået i
Midt-grønland, ét i Sydgrøn-
land og ét i Diskobugtområ-
det.
Ud over de 12 dræbte er to
mennesker afgået ved døden
efter at have været udsat for
vold.
Det er politiets opfattelse
at en generel dårlig økonomi
og store sociale problemer,
samt et stigende alkoholfor-
brug i Ammassalik, kan have
været medvirkende årsager
til den triste udvikling.
Gemingsmændende til de
12 drab var syv mænd og fire
kvinder. Otte af dem var
angiveligt påvirket af spiri-
tus, mens én var påvirket af
både hash og spiritus. Én var
påvirket af piller, mens to
ikke var påvirket af nogen af
delene.
Af de dræbte blev to børn
dræbt af deres forældre,
mens én forældre blev dræbt
af sit barn. Fem personer
blev dræbt af deres ægtefæl-
le eller samlever, derimellem
tidligere samlever.
Familierelationerne er ikke
klarlagt for de resterende fire
dræbte.
Ni gange oftere
Sammenligner man drabstal-
lene i Grønland og Danmark
i forhold til indbyggerantal-
let, blev der i perioden 1993
til 1997 begået ni til ti gange
så mange drab i Grønland.
Politiet mener, at noget af
forklaringen findes i forskel-
lene i drikkemønstrene sam-
menholdt med den store
forekomst af våben.
Politiet konstaterer, at kni-
ve og andre stikvåben efter-
hånden anvendes oftere end
tidligere som drabsvåbep.
I samme periode er der
ikke begået drab på Færøer-
ne.
Antallet af drukneulykker
er også forholdsvis højt, idet
15 personer led druknedøden
sidste år, mens andre fem
afgik ved døden under andre
ulykker.
Nordisk Råd
unammiUerpoq
KØBENHA VN(CSL) -
Nordisk Råd-ip Pinngorti-
tamut Avatangiisinullu
Nersomaasiuttakkani talli-
massaa tunniunnialerpaa.
1996-imi ICC taamatut
nersomaasemeqarpoq, nu-
nap inoqqaavisa inuuner-
minni atugaannik inooriaa-
siannillu attaassiinnarnis-
samik annertuumik su-
liniuteqamini pillugu. Ani-
ngaasartai 350.000 ko-ruu-
niusunut suliffinnut nam-
minersortunit pisortanil-
luunniit ingerlanneqartu-
nut, suleqatigiinnut ima-
luunniit inunnut pinngor-
titamik avatangiisinilluun-
niit immikkut suliniute-
qarsimasunut tunniunne-
qartarput. Kikkut tamar-
mik nersomaasemeqartus-
sanik siunnersuuteqarsin-
naapput. Siunnersuutit al-
lattuiffissiamut immikkut
ittumut allanneqassapput,
taannalu aalajangiisussaa-
titaasunit kingusinnerpaa-
mik 28. maj tiguneqarsi-
massaaq.
Nordisk Råd
udfordrer
KØBENHA VN(CSL) -
Nordisk Råd uddeler for
femte gang sin store Na-
tur- og Miljøpris, som ICC
modtog i 1996 for sin ene-
stående indsats for de op-
rindelige folks levevilkår
og levemåde. Prisen er på
350.000 kroner og gives til
en privat eller offentlig
virksomhed, gruppe eller
person, som har udvist et
særligt initiativ inden for
natur- og miljøbeskyttelse.
Alle kan indstille kandida-
ter. Indstillingen skrives på
et særligt skema, der skal
være priskomiteen i hænde
senest fredag den 28. maj.
KONKURS
Ved dekret af den 31. marts 1999 er
Qupinngu- EL ApS
Postboks 141
3912 Maniitsoq
taget under konkursbehandling
efter en begæring modtaget 29.
marts 1999.
Selskabet har hjemsted i Maniitsoq
Kommune.
Som kurator i boet er antaget
Advokat Nicholas Symes
Aqqusinersuaq 32, Postboks 510
3900 Nuuk
Enhver der har en fordring eller
andet krav mod selskabet opfordres
til inden 3 måneder at anmelde det-
te overfor kurator.
Grønlands Landsret
den 6. april 1999
- søvandsbestandig aluminium
En robust arbejdsbad i "gummi-
bådsfacon" med enorm bæring og
sødygtighed. Kan indrettes efter et-
hvert behov og med differencle-
rende motoralternativer.
Fås i str. 15,18 og 22 fod.
Rekvirér tilbud hos
SIGER 8420 KNEBEL
‘miiaiB«
TEL. 86 35 08 OQJ
(i
FAX. 86 35 08 15
AGENT FORGRONLAND OG DK j