Atuagagdliutit - 13.04.1999, Blaðsíða 12

12 -TIRSDAG 13. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Aarrit ungasinnerit
- qilalukkat qaninnerit
KØBENHAVN (CSL) - Ila-
qutariit piniartukkormiut
1953-imi Uummannamiit
pinngitsaalisaallutik Qaanaa-
mut nuutsitaammata pinia-
gassat aningaasatigullu iser-
tinneqartartut qanoq ikile-
riartigippat?
Apeqqut tamanna pingaa-
ruteqartut ilagaat Hingitap
53-ip qallunaat naalagaaffia-
ta taarsiissuteqamissaa pillu-
gu eqqartuussisunut sulias-
sanngortitsinerani. Taarsiis-
sutissat qanoq annertutiginis-
saannut piniagassat qanoq
amerlatiginerat tunngaviu-
sussaavoq, apeqqullu akissu-
tissaqartikkumallugu unga-
sinngitsukkut nutaamik nalu-
naarusiortoqarpoq. Nalunaa-
rusiaq assigiinngitsorujussu-
annik nassuiameqartarpoq,
taamaattumik nalunaarusior-
toq Rolf Gilberg Østre
Landsret-imi nassuiaasussa-
tut aggersameqarpoq.
Rolf Gilberg nassuiaavoq,
piniartut Uummannamiit
Qaanaamut nuutinneqamer-
mik kingoma aarfanniar-
tarfinnut terianniamiartarfin-
nullu ungasillerujussuarsi-
masut. Puisilli amerlassusiat
allanngunngilaq, ullumikkul-
lu qilalukkat qaninnerulersi-
mapput. Kisiannili dommerit
pingasuusut eqqortumik nas-
suaassinnaanngilai qanga ul-
lumikkullu piniamiamermut
periarfissat qanoq innersut.
- Pissutsit immikkorluin-
naq ipput. Uummannami
Qaanaamilu uumasut pinia-
gassallu qanoq amerlatigine-
risa assigiinngissutaat eqqor-
tumik oqaatigineqarsinnaan-
ngilaq. Apeqqutaavoq uuma-
sut suut pineqamérsut, Rolf
Gilberg oqarpoq, taamaalil-
lunilu eqqartuussisut nammi-
neq nalunaarusiaq nassuiar-
niartussanngorpaat.
Piumasaqaat
Tamanna Qaanaami najuga-
qartunut iluaqutaassanngin-
nersoq iluaqutaassanersor-
luunniit nalileruminaappoq.
Hingitaq 53-ip eqqartuussis-
suserisui Henrik Karl Niel-
sen aamma Christian Har-
lang siusinnerusukkut na-
lunaarusiaq tunngavigalugu
nassuiaapput, siullermik isu-
maqamermit piniagassat a-
merlanerujussuusimasut. Ta-
manna tunngavigalugu taar-
siissutissat 153 millioner ko-
ruuninut amerlassusileme-
qarput, ajugaasimaartumillu
nipeqartumik tusagassiuuti-
nut nalunaaruteqartoqarpoq.
Civilretsdirektoratili ake-
qanngitsumik eqqartuussi-
nermik ingerlatsinissamut
akuersissuteqartartoq allarlu-
innarmik nassuiaateqarpoq.
Isumaqarput kisitsisit nutaat
tunngavigalugit taarsiissutis-
sat 25 millioner koruuninit
amerlanerussanngitsut, taa-
maattumik Hingitaq 53-ip
ullumikkut 45 millioner ko-
ruuninik taarsiissuteqamis-
saq piumasarilerpaa. Hingi-
taq 53-ip 153 millioner ko-
ruuninik taarsiissuteqamis-
saq aalajangiusimaguniuk
eqqartuussinermi aningaa-
sartuutit nammineerluni aki-
lertariaqalissavai. Naatsor-
suutigineqarpoq eqqartuussi-
nermi aningaasartuutit 1 mil-
lion koruunit missaanniissa-
sut, Qaanaamilu najugaqart-
ut tamanna akissaqartinn-
gilaat. Taamaattumik eqqart-
uussissuserisup Christian
Harlang-ip Civilretsdirekto-
rati saassuppaa, pisuutillugu
naliliiniarsimasoq eqqartuus-
siviup kisimi nalilersinnaa-
saanik.
Fjernere til hvalrosser
- tættere på narhvaler
KØBENHAVN(CSL) Hvor
meget gik fangsten og ind-
tjeningen ned, da fanger-
familierne i Uummannaq
blev tvangsforflyttet til
Qaanaaq i 1953?
Det er et af de afgørende
spørgsmål i erstatningssagen
mellem Hingitaq 53 og den
danske stat. Antallet af
fangstdyr vil nemlig blive lagt
til grund for et eventuelt
erstatningsbeløb og for at
belyse spørgsmålet, blev der
for nylig udarbejdet en ny
syns- og skønsrapport. Den er
mildt sagt blevet fortolket
forskelligt, hvorfor en af rap-
portens forfattere, syns- og
skønsmand Rolf Gilberg, var
indkaldt som vidne i Østre
Landsret.
Rolf Gilbergs forklarede,
at fangerne i Qaanaaq efter
flytningen fra Uummannaq
har fået betydeligt længere
til hvalrosser og ræve. Til
gengæld er sælbestanden
den samme, mens der i dag
er blevet kortere til narhva-
lerne. Men han kunne ikke
give rettens tre landsrets-
dommere en generel kon-
klusion på fangsmulig-
hedeme før og nu.
- Det er så specifikt. Man
kan ikke sige noget generelt
om forskellen på forekom-
sten af dyr og fangstmulig-
hederne i Uummannaq og
Qaanaaq. Det komme helt
an på hvilke dyr, vi taler
om, sagde Rolf Gilberg, der
hermed overladte det til ret-
ten at fortolke rapporten.
Barbereret
erstatningskrav
Om det bliver til Thule-
beboemes fordel eller ej, er
svært at vurdere. Hingitaq
53’ advokater Henrik Karl
Nielsen og Chr. Harlang tog
i sin tid rapporten som ind-
tægt for, at antallet af fang-
stdyr var betydeligt større
end først skønnet. Det førte
til et samlet erstatningskrav
på 153 mili. kroner og en
triumferende pressemed-
delelse til medierne.
Civilretsdirektoratet,
som er den instans, der
bevilger fri proces, havde
en helt anden fortolkning.
De mente ikke, at de nye tal
gav grundlag for en højere
erstatning end 25. miil. kro-
ner, hvorfor Hingitaq 53’
samlede erstatningskrav i
dag er barberet ned til knap
45 miil. kroner. Ville Hi-
ngitaq 53 have fastholdt det
høje erstatningskrav, måtte
de selv betale sagsomkost-
ningerne. De skønnes at
beløbe sig til en million
kroner, og det havde Thule-
beboemet ikke råd til. Det
fik da også advokat Chr.
Harlang til at rase over
civilretsdirektoratet, som
han beskyldte for at drage
konklusioner, som hører
under domstolenes regi.
Uummannamut
angerlarsemeq
Avanersuarmiut ilisimanittut
uppernarsarpaat Qaanaamut
nuutitaanerup kingorna
pisarineqartartut ikilisimasut
KØBENHAVN(CSL) - U-
pernaap seqernata Østre
Landsret-ip Bredgade-mi
København-imiittumi im-
mikkoortortaa qinngorsima-
galuaraa, inimi eqqartuussi-
viusumi avanersuarmiut pi-
ngasut eqqartuussiviup ava-
nersuarmiunik Qaanaami na-
jugalinnik apersuinerani ilas-
sutitut apersorneqartut,
Uummannamiit Qaanaamut
pinngitsaaliilluni nuutitsineq
tamatumalu piniartukkormi-
unut kingunerisai pillugit o-
qaluttuarmata tujormineq
malunnarpoq.
Kavsåluk Qåvigaq, Birthe
Nielsen aamma Mågssångu-
aq, maanna tamarmik Dan-
mark-imi najugaqartut assi-
giimmik oqaluttuarput,
1953-imi nuutitsineq anga-
joqqaaminnut inuttut pinia-
gassatigullu akeqarsimasoq.
Aammali imminerminnut
taamaattoq.
Tamarmik Qaanaami sulif-
fissaqartuugunik inissaqar-
tuugunillu utissagaluarlutik
oqaluttuarput. Piniartukkor-
miutut kulturiminnut inoori-
aatsiminnullu, nuutitaaner-
mikkut piniagassakinneruler-
mat kipisaasutut misigisima-
saminnut. Tamanna ameri-
karmiut sakkutooqarfitsik al-
lilerusulermassuk akigisima-
vaat.
Kaattarluta
- Nuunnitta kingoma ataata-
ga pisaqarpiassaarpoq. Pini-
artukkormiullu allat piffissap
ilaani kaattariaqartarpugut,
pisaqassaartoqarluinnaraa-
ngat. Allaanngilaq inuit Qaa-
naami eqqaanilu eqiterunne-
rat naapertorlugu periarfissat
ajomeruleriartortut.
- Piniagassat ungasilliartu-
innarput. Taamaakkaluartoq
ataatama anaanamalu sana-
lukkanik tuniniaaffigisinnaa-
saannik kioskinnguamik am-
maasoqamera iluaqutaalaar-
poq, 45-nik ukiulik Kavsåluk
Qåvigaq, piumafffigineqar-
nermini qilaatersortamermik
inuuniuteqartoq, kisiannili i-
kiorsiissutisiaminik inuussu-
teqartoq oqaluttuarpoq.
Angajoqqaavi nuunnissa-
minnut akerliusimapput. Ki-
siannili nuunnissap saniati-
gut allamik periarfissarsisi-
manatik.
- Oqaluttuuppaannga naju-
gaqarfigalugu nuannarisat-
sinni Uummannamiiginnar-
niamtta illugut buldozerersu-
amik aserortemeqassasut. Pi-
niagassaqarluamerinnaa peq-
qutaanngilaq. Tassanissaar-
mi iliviuteqarpugut. Anga-
joqqaakka qitornaminnik
marlussunnik annaasaqarsi-
mapput, taamaammallu Uum-
mannap qimannissaa artor-
Uummanap qaqqaa, ullumikkut qaanaarmiuusut, qimataat.
Uummannaq-fjeldet, som har lagt navn til thuleborgemes
gamle boplads.
saatigeqalugu, Kavsåluk Qå-
vigaq oqarpoq.
- Ullumikkut taama pisari-
aqarama København-imi na-
jugaqarpunga. Paneqarpunga
atuartumik, kisiannili Qaana-
mut uterfissannik illuliomis-
sara takorluugaraara, Kav-
såluk Qåvigaq oqaluttuar-
poq, mikinerminilu piniartu-
mut nulianngomissani takor-
loortarsimavaa. Takorluu-
gaali tamakku kipitinneqar-
put, qulinik ukioqarluni atu-
artut angerlarsimaffiannut
nuutinneqarami.
Sinnattupiluk
46-nik ukiulik Birthe Niel-
sen, 1997-imili suliffeerussi-
masoq taamatuttaaq oqalut-
tuarpoq angajoqqaami oqa-
luttuussimagaanni, pinngit-
saalisaallutik Uummannamit
aallartinneqarsimallutik.
- Misigisartik oqaluttuaris-
sallugu nuannarinngisaan-
narpaat. Sinnattupiluttut isi-
gisaraat ilimagaara, Birthe
Nielsen oqaluttuarpoq, miki-
nerminilu Qaanaamut nuu-
tinneqamermik kingoma pi-
sakilliortarneq misigisarsi-
mavaa. Kisianni suli uumma-
taa Kalaallit Nunaata kitaata
avannaarsua pillugu tiller-
poq.
- Angajoqqaakka suli Qaa-
naami najugaqarput, suliffis-
sarsisinnaasuugumalu inis-
sarsisinnaallungalu tappavu-
nga nuussagaluarpunga. Ila-
quttakka tappavani najuga-
qarput, aammalu Uumman-
naq eqqaalu uanga ilattut isi-
gaakka, Birthe Nielsen oqa-
luttuarpoq.
48-nik ukiulik Mågssångu-
aq Qujaukitsoq trailerinik a-
ngallassivimmi sulisuusoq o-
qaluttuarpoq, Qaanaamut
nuutitsineq annertuumik eq-
qaamasaqarfigalugu.
- Angajoqqaamali nuun-
neq annertunemsumik oqa-
luttuarineq ajorpaat. Misigis-
sutsinut tunngasuummat ali-
anartorujussuullunilu. Taa-
mani Uummannaq piniagas-
saqamikkut qitiulluni inissi-
simavoq, Qaanaamullu nuu-
titsinermi piniariarfiit unga-
sinnerulerput.
- Aamma qimmit annertu-
nerusumik nerisaqartariaqa-
lerput, ungasinnerusumut qi-
muttaleramik, ajorseriaallu
tamanna malunniuteqarpoq,
Mågssånguaq Qujaukitsoq o-
qaluttuarpoq, suliffissarsisin-
naagunilu inissarsisinnaallu-
nilu kuffertini poortoriaan-
naavaa, Qaanaamullu uterlu-
ni.
Længslen efter Uummannaq
Thulevidner bekræfter at fangsten gik ned efter tvangsflytningen til
Qaanaaq
KØBENHAVN(CSL) - Mens
forårssolen skinnede uden for
Østre Landsrets afdeling i
Bredgade i København, var
det en formørket tristhed, der
bredte sig i retslokalet, da tre
Thulebeboere, som supple-
ment til de afhøringer, retten
selv har foretaget blandt Thu-
lebefolkningen i Qaanaaq,
vidnede om tvangsforflytnin-
gen fra Uummannaq til Qaa-
naaq og konsekvenserne for
fangerffamilierne.
Såvel Kavsåluk Qåvigaq,
Birthe Nielsen og Mågsså-
nguaq, der i dag alle bor i
Danmark, kunne samstem-
mende fortælle, at flytningen
i 1953 både havde haft men-
neskelige og fangstmæssige
omkostninger for deres for-
ældre. Men også for dem
selv.
Hvis der var arbejde og
bolig ville de alle rejse hjem
til Qaanaaq, fortalte de.
Hjem til den fangerkultur og
livsbane, som de oplevede
tvangsflytningen skar over,
fordi fangsmulighederne
blev forringet. En pris, som
de måtte betale, fordi ameri-
kanerne ønskede at udvide
Thulebasen.
Vi sultede
- Efter flytningen fangede
min far ikke så meget. Vi og
andre fangerfamilier måtte i
perioder sulte, fordi der sim-
pelthen ikke var nogen
fangst. Det var som om mu-
lighederne blev dårligere i
takt med, at man klumpede
folk sammen i Qaanaaq-
området.
- Der blev længere og læn-
gere til fangstdyrene. Men
det hjalp dog lidt, da man
åbnede en kiosk, hvor min
far og mor kunne sælge hus-
flid, fortalte 45-årige Kav-
såluk Qåvigaq, der arbejder
som freelance-trommedanser
og ellers lever af sin bi-
standshjælp.
Hendes forældre havde
været imod flytningen. Men
de oplevede aldrig, at der var
noget reelt alternativ til en
flytning.
- De har fortalt mig, at man
truede med at jævne deres
huse med buldozere, hvis vi
blev i Uummannaq, hvor vi
var glade for at bo. Ikke kun
på grund af de gode fangst-
muligheder. Det var også
her, vi havde vores grav-
steder. Mine forældre havde
selv mistet et par børn, så det
var hårdt for dem at forlade
Uummannaq, sagde Kavså-
luk Qåvigaq.
- I dag bor jeg i Køben-
havn, fordi jeg er nødt til det.
Jeg har en datter, der går i
skole, men det er min drøm
at bygge et hus i Qaanaaq og
vende tilbage, fortalte Kav-
såluk Qåvigaq, der som lille
drømte om at blive fanger-
kone. Men de drømme blev
der sat en stopper for, da hun
som 10-årig blev sendt på
skolehjem.
Et mareridt
46-årige Birthe Nielsen, som
har været arbejdsløs siden
1997, bekræftede ligeledes,
at forældrene havde fortalt
hende, at de blev tvunget
væk fra Uummannaq mod
deres vilje.
- De har aldrig været glade
for at fortælle om oplevelsen.
Jeg tror, det var et mareridt
for dem, sagde Birthe Niel-
sen, der som lille også op-
levede problemer med
fangsten efter flytningen til
Qaanaaq. Men hjertet banker
stadig for det nordvestlige
hjørne af Grønland.
- Mine forældre bor stadig
i Qaanaaq, og jeg ville flytte
derop, hvis jeg kunne få
arbejde og bolig. Det er her
min familie bor, og jeg be-
tragter Uummannaq og Dun-
das-området som en del af
mig, fortalte Birthe Nielsen.
For 48-årige Mågssånguaq
Qujaukitsoq, der arbejder i
en trailervirksomhed, står
flytningen til Qaanaaq også
som et sort kapitel i bevidst-
heden.
- Men mine forældre for-
talte aldrig særligt meget om
flytningen. Det var noget
med følelser, og det var
meget tragisk. Uummannaq
lå centralt i forhold til fangst-
dyrene, og ved flytningen til
Qaanaaq blev der længere til
fangsstedeme.
- Samtidig skulle hundene
have mere foder, fordi de
skulle gå længere, og den
forringelse satte sine spor,
fortalte Mågssånguaq Qujau-
kitsoq, som er parat til at
pakke kufferten og rejse til-
bage til Qaanaaq, hvis han
kan få arbejde og bolig.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV