Atuagagdliutit - 15.06.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 15. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 1 0 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Suliniut siunissalik
ILINNIARTITAANEQ, ILINNIARTI-
TAANEQ aammalu. Tassa ulluinnarni
ajornartorsiutigisatsinnik qaangiiniutis-
sarput. Avataanit immikkut ilisimasalin-
nit oqarfigineqartariaqanngilagut. Tamat-
ta ilisimavarput - politikerillu nassueruti-
gereerpaat, tamannalu piviusoq eqqar-
saatigalugu iliortalerput.
Taamaattumik Sanaartomermik Ilinni-
arfik, namminersornerullutik oqartussat
kommunillu arlallit suleqatigiilersimasut
paasillugu nuannaajallannarpoq. Suliniut
iluaqutsiullugu ilinniarsimanngitsut 32-t
pikkorissamissamut periarfissinneqarput,
sanaartomermi sulilernissaminnut pigin-
naanngorsartinneqarlutik.
Nuannaajallannarpoq ilinniartitaanerin-
naanngitsumi kiisami siumut isigisoqa-
lersoq, aammattaarli ilinniarsimanngitsut
pitsaanerusumik siunissaqamissaannik
aqqutsissiuussisoqarluni. Ilinniartitaane-
rup iluani kiisami suliniuteqartoqarpoq,
ilinniarsimanngitsut eqqarsaatigalugit
siunissamut sammisunik, taamaattoqann-
gikkaluarpat asuli qeqqiinnarlutik sulif-
frnnnik pigineqanngitsunik ujarlertuassa-
galuartut. Ilaanneeriarlutilli suliffik nalu-
naaquttap akunnermusiaqarfissaq akueri-
sarsimassagaluarpaat allanik periarfissa-
qannginnamik, qaqutigorsuarli aalaja-
ngersimasumik atorfinitsinneqartassaga-
luarlutik.
Ilinniarsimanngitsut ilaannut iluatsit-
sisumik takorluukkat piviusunngorput.
Pikkorissartuni 32-usuni 30-t upernaaq
ilinnialernermi immikkoortua siulleq
naammassivaat, qaammatinilu pingasuni
suliffimmi sungiusartussanngorput, ilin-
niarnertik naammassiartorlugu Viborg-
imut uternissamik tungaannut.
ILUATSITSINEQ UPPERNARSINE-
QARPOQ sapaatip akunnera kingulleq
pikkorissartut arfineq marluk sulisitsisus-
saallu ataatsimeeqatigiikkamik. Pikkoris-
sartut ataatsimeeqataasut tamarmik inger-
lannaq suliffittaarput. Sulisitsisut na-
ngaanngillåt. Tamanna tassa pisariaqart-
inneqartoq. Suliffeqarfmneersut tamar-
mik oqarput pikkorissartuni ataaseq arlal-
lilluunniit suliffimmi sungiusartutut suli-
tinnissaat soqutigeqalugu, ukiaru Dan-
markimut ilinniamermik nanginnissaata
tungaanut.
Tamatuma saniatigut Sanaartomermik
Uinniarfik pilersaamteqarpoq inersimasu-
nik ilinniartussarsiomiarlutik. Pilersaaru-
tigineqarpoq inersimasut sanaartomermi
sulinermik sungiussisimasut ilinniarnis-
samut qinnuteqarsinnaasut, sanaartomer-
mi sulinerminni misilittagaat tunngaviga-
lugit ilinniarnerat sivikinnerusumik
ingerlanneqassalluni. Ilinniartut inersi-
masut ilinniamermik nalaanni naammat-
tunik ilinniarnersiuteqassasut, taamaalil-
lutik akissarsiarissallugit SIK malillugu
akissarsiat minnerpaaffiisa nalingannut,
qularnanngitsumik ukiut pingajuata af-
faani ilinniartuunertik tamaat. Nalingin-
naasumik ilinniarnermut ukiuni sisamani
ingerlanneqartartumut naleqqiullugu uki-
up aappaata affaanik pilertomerusumik
ilinniartuussallutik.
Suliniut Suliffeqameq pillugu Isumasi-
oqatigiit anguniagassatut isummiussaan-
nut naapertuulluinnarpoq, tassa sulia-
qarnani isumagineqarneq suliaqarluni
isumagineqamermik taarsemeqassasoq.
SULIFFEQARNEQ PILLUGU Isumasi-
oqatigiit ataatsimeeqqammernerminni
oqaaseqarput suliaqamani isumaginnin-
nikkut ikiuutisisarneq sapinngisamik suli-
assat suuneri, ilinniarnerit suliassaqamer-
lu apeqqutaatillugit ataatsimut isigalugit
sanilliullugillu siunertalimmik suliniute-
qartoqarluni taarsiunneqassasut. Isumasi-
oqatigiittaaq isumaqarput sulisinnaasut
piginnaanngorsameqamissaat pingaartin-
neqarluinnassasoq.
Sanaartomermi pikkorissartitsineri kii-
salu inersimasunik ilinniartoqalemissaa-
nik pilersaamt Suliffeqameq pillugu Isu-
masioqatigiit qanittukkut oqaaseqaataan-
nut naapertuulluarpoq.
Naak pikkorissartitsinissat qangali pi-
lersaarutaareeraluartut isumaqarnarpoq
pikkorissartitsinissanut suliniutit isumasi-
oqatigiit ataatsimiinnerannit pilersinne-
qartut. Uaatigummi Isumasioqatigiit ima
oqaaseqarput: »Suliffeqameq pillugu Isu-
masioqatigiit inuiaqatigiit ineriartorne-
rannut atatillugu pingaartilluinnarpaat,
nunaqavissut suliffeqarfii sulisinnaasullu
sapinngisamik atorneqassasut. Pingaartu-
mik sanaartomermi suliassariligassanut
atatillugu, nutaanik sanaartornemi kiisalu
iluarsartuussinerni sulisut nunaqavissut
piginnaasaqarfii inerisarneqassapput suli-
sullu atomeqarlutik.
Suliniut pitsaalluinnartoq. Maannalu
illuatungeriit isumaqatigiissutigiinnassa-
vaat ilinniartut inersimasut ilinniamermik
nalaanni qanoq ilinniarnersiuteqassaner-
sut. Eqqarsaatigigaanni pikkorissartut
sinneri 30-t nalunaaquttap akunneranut
80 kroninik akissarsiaqartinneqarnissaat
isumaqatigiissutigineqartoq, kommunit
40 kroneerlutik sulisitsisorlu 40 kroneer-
luni, isumaqarnassaaq aamma taakku
ilinniarnersiutissaat naammaginartumik
sulisitsisut kommunilu iluarinartumik ilu-
arsinnaassagaat.
Ilinniartut inersimasut, amerlanerit ila-
qutariinni pilersuisuusussat, ilinniarner-
mik nalaanni aningaasatigut qulamaariffi-
gineqartariaqarput, siuninissamilu qa-
nittumi tamatuminnga ilisimatinneqareer-
tariaqarput, taamaalillutik pilersaarute-
qamerminni suut aallaavigissanerlugit ili-
simaniassagamikku.
Initiativ med fremtid i
UDDANNELSE, UDDANNELSE OG
atter uddannelse. Det er vejen ud af man-
ge af de problemer, vi går og slås med i
hverdagen. Det behøver vi ikke at få at
vide af eksperter udefra. Det er vi alle klar
over - også politikerne har indrømmet det
og er begyndt at agere efter dette faet.
Derfor er det glædeligt at se det samar-
bejde, der er indgået mellem Sanaartor-
nermik Ilinniarfik, hjemmestyret og en
række kommuner. Et initiativ, som har
givet 32 ufaglærte mulighed for at tage et
kursus, som vil kvalificere dem til jobs i
bygge- og anlægsbranchen.
Det er glædeligt, at man langt om læn-
ge, ikke alene uddannelsesmæssigt er
begyndt at se fremad, men også tager ini-
tiativer, som baner vejen for en bedre
fremtid for ufaglærte. For endelig er der
taget initiativer inden for uddannelsessek-
toren, som er fremtidsorienterede og
fremadrettede for de ufaglærte, som
under normale omstændigheder ville
have stået og spejdet efter et ikke-eksiste-
rende job. Jo, måske ville de engang imel-
lem have fået tilbudt et timelønnet job,
som de villq have taget imod, fordi der
ikke var mulighed for andet, men nogen
egentlig fastansættelse ville der være
langt imellem.
For nogle heldige ufaglærte er drøm-
men gået i opfyldelse. De første 30 af 32
kursister, der begyndte uddannelsen i
foråret, er nu gennem 1. del og skal nu i
tre måneders praktik, før de vender tilba-
ge til Viborg, hvor de færdiggører deres
uddannelse.
ET SIKKERT BEVIS på succeen viste
sig på et møde i Nuuk i sidste uge mellem
syv af kursisterne og nogle af de kom-
mende arbejdsgivere. Alle kursisterne,
der var med på mødet, blev ansat på ste-
det. Der var ingen tøven hos arbejdsgiver-
ne. Dette er, hvad der er behov for.
Repræsentanterne for virksomhederne
meddelte alle, at de var meget interessere-
de i at tage én eller flere af kursisterne i
praktik frem til efteråret, hvor de skal
videre på uddannelse i Danmark.
Samtidig har Sanaartomermik Ilinniar-
fik planer om uddannelse af voksne
lærlinge. Planen er, at voksne med erfa-
ring inden for bygge- og anlægsbranchen
skal kunne søge uddannelse, som er
afkortet så det svarer til den erfaring, de
har erhvervet sig gennem deres arbejde i
bygge- og anlægsbranchen. Disse voksne
lærlinge skal sikres en rimelig økonomisk
kompensation under uddannelsen, så de
får en løn, der svarer til SIK's mindsteløn
igennem de cirka to et halvt år uddannel-
sen sandsynligvis vil komme til at vare.
Det er omkring halvandet år hurtigere end
den tid det tager at gå på den normale
uddannelse, der varer fire år.
Initiativet ligger flot i tråd med Lands-
arbejdsrådets hensigtserklæring om, at
passive sociale ydelser skal gøres aktive.
PÅ ET NETOP afsluttet møde i Landsar-
bejdsrådet, udtaler Rådet, at de passive
sociale ydelser så vidt det er muligt skal
erstattes med målrettede initiativer i for-
hold til opgavedefinering, uddannelse og
beskæftigelse af den samlede arbejdsstyr-
ke. Rådet mener endvidere, at kvalifice-
ring af arbejdsstyrken skal prioriteres
højt.
Kurserne inden for bygge- og anlægs-
brancen og planerne om uddannelse af
voksen lærlinge må siges at ligge godt i
tråd med netop disse udtalelser fra Lands-
arbejdsrådet.
Selvom kurserne er planlagt for længe
siden, skulle man ovenikøbet tro, at initi-
ativerne til kurserne var taget i forbindel-
se med mødet i Landsarbejdsrådet.
Blandt andet udtaler Landsarbejdsrådet
nemlig: »Landsarbejdsrådet finder det af
stor betydning for samfundsudviklingen,
at hjemmehørende virksomheder og
arbejdskraft benyttes i mest muligt
omfang. Særligt i forbindelse med de
kommende store arbejdsopgaver som
anlægsområdet står overfor, både i forbin-
delse med nybyggeri og renoveringsar-
bejdet, skal den hjemmehørende arbejds-
krafts kvalifikationer udvikles og arbejds-
kraften benyttes«.
Initiativet er flot. Nu må parterne blot
blive enige om, hvilken løn de voksne
lærlinge skal have under deres uddannel-
se. I betragtning af, at det er lykkedes at
nå frem til en aflønning af de tilbage-
værende 30 kursister på 80 kroner i
timen, 40 fra kommunen og 40 fra
arbejdsgiveren, i praktikperioden, turde
man tro, at også den side af sagen ville
være til at finde en rimelig løsning på
mellem arbejdsgivere og kommuner.
De voksne lærlinge, som for de flestes
vedkommende vil være familieforsørge-
re, skal nemlig sikres en rimelig økono-
misk kompensation under uddannelsen,
og de bør naturligvis have denne viden
inden for en rimelig overskuelig fremtid,
så de ved, hvad de har at planlægge ud
fra.