Atuagagdliutit - 15.06.1999, Síða 4

4 • TIRSDAG 15. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Great Greenland arlariinni amigartoortoq
Ingerlatseqatigiiffik namminersornerusullu suliffeqarfiutaat amigartoorput
Qaqortumi ammerivik Great Greenland-imik Garveriet og systuen i Qaqortoq, delt i Great Greenlands
taaguutilerlugu marlunnik ingerlatseqatigiiffittalik to virksomheder har store økonomiske problemer,
aningaasatigut ingerlanerlioqaaq.
(EE) - Namminersornerullu-
tik Oqaitussat ammeriviutaat
Great Greenland aamma
Great Greenland A/S 1998-
imi amigartoorput, suliffe-
qarfiup imminut ingerlattup
naatsorsuutaani erserpoq.
Ingerlatseqatigiiffimmut
matussutissanik Inatsisartut
3 millioner kroninik akuerse-
reerpoq. Namminerisamik
aningaasaatit amigartut 2,7
millioner kronit matussutis-
sat kiisalu aktiaatitut ani-
ngaasaatinut 300.000 kronit.
Ingerlatseqatigiiffiup Great
Greenland-ip akileraanngin-
nermi l million kroningajaat
amigartooruteqarpoq, sulif-
feqarfiup imminut ingerlattup
naatsorsuutaani erserpoq.
Ingerlatseqatigiiffiit
ersemerluttut
Great Greenland, Qaqortumi
ammeriveqarlunilu mersor-
tarfiutilik, arlalinnut aggu-
lussimavoq, tamarmik im-
mikkut landskarsimit tapiif-
figineqartartut.
Ingerlatseqatigiiffik Great
Greenland A/S tamakkiisu-
mik namminersornerusunit
pigineqarpoq, tuniniaavittaa-
talu ingerlanneranut 4,6 mil-
lioner kroninik tapiiffigine-
qartarluni.
Suliffeqarfik Great Green-
land imminut ingerlattoq tu-
nisassiorfeqarlunilu tuniniaa-
veqarpoq, amernik pisiniar-
tarneq ilaalluni, inatsisartut
aningaasanut inatsimmut o-
qaaseqaatit ilaanni allassima-
voq.
Amerniarfik landskarsimit
36 millioner kroninik tapiffi-
gineqartarpoq, suliffeqarfiup
imminut ingerlattup tunisas-
siornermut tuniniaanermullu
immikkoortortaa ingerlatsi-
nermut 4,6 millioner kroni-
nik tapiiffigineqartarluni.
Suliffeqarfiit marluk taa-
guummik A/S-imik assigiin-
ngissuteqaannartut 1998-imi
katillugit 45 millioner kroni-
nik tapiiffigineqartarput.
Ammit akikilliartortut
Imminut ingerlattoq Great
Greenland 1998-imi 5,4 mil-
lioner kroningajannik ami-
gartoorpoq.
- Aningaasaqarnerup i-
ngerlanera, missingersuutinut
akuerisaasunut naleqqiullugu,
erseqqilluinnartumik malun-
niuteqarpoq puisit amiisa nu-
narsuarmi akikilliartorneran-
nut, kaaviiaartitat 8,1 millio-
ner kroniummata, akileraan-
nginnermi kaaviiaartitat naat-
sorsuutigisanit 5,6 millioner
kroninik ikinnerullutik.
Tuniniaaffinnut pilerisaa-
rutinut, sulisunut illuutillu
ingerlanneranut sipaarutaa-
sut matussutissatut annaasa-
nut naammaqqutaasinnaasi-
manngillat, taamaattumillu
amigartoorutit 5,4 millioner
kroniupput.
Ammit akikillimmata Great
Greenlandip amminik tuninia-
ariaatsini allanngortikkaluar-
paa, ammilli misutat tunisaa-
neruleraluartut iluaqutaan-
ngilaq.
Puisit amii akikilliartoralu-
artut Great Greenlandimut am-
minik tunisinissaq soqutigine-
qaleraluttuinnarpoq. 1998-imi
ammit 84.000-it pisiarineqar-
put, 1997-imi 74-it.
1999 pitsaanerunngilaq
Amminik sammisallit 1997-
imi isumallualeraluarput,
Great Greenland naatsorsuu-
timini allappoq.
- Nunarsuaq tamakkerlugu
allannguuteqarnermi isumal-
luarneq tamanna puaatsoor-
tinneqarpoq.
- Aasiami aningaasalliuler-
neq, siornatigut ammit allat
akiinik sunneereersimasoq,
russit aningaasaqarnerat
1998- imi ajutuuvimmat sun-
niuteqarluarpoq.
Amminik sammisallit ki-
ngullermik eqqorneqarput
mink-it amii akikillimmata,
tamannalu puisit amiisa
1999- imi akiinut ajortumik
kinguneqarsinnaavoq.
Great Greenland tunisassi-
anik al lanik piorsaaniarsari-
niarpoq, soorlu tammajuit-
sussatut allaffimmilu atortus-
satut tuniniameqarsinnaasu-
nik, taamaalilluni ukioq
manna naammattusaarisin-
naaniarluni.
Great Greenland A/S
Ingerlatseqatigiiffiup naat-
sorsuutai ilaanngillat, ani-
ngaasalliornerulli ilisarnaa-
tigaa A/S-ip taaguuteqatini
qanoq akiitsoqarfigitigigaa.
Naatsorsuutini ersippoq
suliffeqarfik imminut inger-
lattoq landskarsimit tapiiffi-
gineqarnerunermigut inger-
latseqatigiiffimmit 8,5 milli-
oner kroninik akiitsoqarfigi-
neqartoq.
- Ukiup naanerani Great
Greenland A/S-ip nammine-
risamik aningaasaatai 2,6
millioner kroninik amigar-
put.
- Taamaattumik pissarine-
qartutut taasat nangaasumik
nalilertariaqarput.
- Uninngasuutini 5,4 milli-
oner kronit qaammatinik ar-
finilinnik nutaajunerupput,
2,3 millioner kronillu qaam-
matinik arfinilinnik pisoqaa-
nerullutik, kukkunersiuisut
ingerlatseqatigiiffiup immi-
nut ingerlattumut akiitsui pil-
lugit allapput.
Ingerlatseqatigiiffik ilassu-
titut ukioq manna 3 millioner
kroninik tapiiffigineqarpoq.
Ingerlatsinermut 1998-imi
4,6 millioner kronit tapiissu-
tigineqarput.
Great Greenland underskud i flere led
Både aktieselskabet og hjemmestyrevirksomheden giver underskud
(EE) - Hjemmestyrets to sæl-
skindsvirksomheder Great
Greenland og Great Green-
land A/S giver underskud i
1998 fremgår det af regnska-
bet for den nettostyrede virk-
somhed.
Landstinget har allerede
bevilget godt 3 millioner
kroner til aktieselskabet. Be-
løbet skal dække den negati-
ve egenkapital på godt 2,7
millioner kroner og 300.000
til aktiekapitalen.
Aktieselskabet Great Green-
lands nettoresultat udgør et
underskud på godt en million
kroner, står det i den nettosty-
rede virksomheds regnskaber.
Grumsede selskaber
Great Greenland, der har et
garveri og en systue i Qaqor-
toq, er delt op i flere dele,
som hver har et landskasse-
tilskud.
Aktieselskåbet Great
Greenland A/S er hundrede
procent hjemmestyreejet og
får et driftstilskud på 4,6 mil-
lioner kroner til salgsvirk-
somheden.
Den nettostyrede virksom-
hed Great Greenland har og-
så en produktions- og salgs-
enhed, hvor skindindhandlin-
gen indgår, fremgår det i ét
af landstingets noter til
finansloven.
Skindindhandlingsdelen
får godt 36 millioner kroner i
tilskud fra Landskassen,
mens den nettostyrede virk-
somheds produktions- og
salgsvirksomhed får 4,6 mil-
lioner kroner i drifttilskud.
Samlet er tilskuddene på
godt 45 millioner kroner i
1998 til disse to virksomhe-
der med A/S-navnet til for-
skel.
Faldende skindpriser
Den nettostyrede Great
Greenland har fået et under-
skud på godt 5,4 millioner
kroner i underskud i 1998.
- Den økonomiske udvik-
ling, set i forhold til det god-
kendte budget, afspejler med
al ønskelig tydelighed de fal-
dende priser på sælskind på
verdensmarkedet, idet om-
sætningen er 8,1 millioner
kroner og nettoomsætningen
er 5,6 millioner under det
forventede, står der i årsbe-
retningen.
Besparelser på markedsfø-
ring, personale og ejendom-
mens drift har ikke formået
at opveje det mistede dæk-
ningsbidrag, derfor blev un-
derskuddet på 5,4 millioner
kroner.
Great Greenland har for-
søgt at ændre strategi i
skindsalget, da faldet på sæl-
skindspriser slog igennem,
men på trods af større salg af
farvede skind, hjalp det ikke.
Selvom priserne er på vej
ned, er interessen for at sæl-
ge skind til Great Greenland
stigende. Der er blevet ind-
handlet godt 84.000 skind i
1998, mod godt 74.000 skind
året før.
1999 ikke meget bedre
Der var en begyndende opti-
misme i pelsbranchen i 1997,
skriver Great Greenland i
forbindelse med regnskaber-
ne.
- Den optimisme blev
grundigt gjort til skamme af
den globale udvikling.
- Den asiatiske krise, som i
forvejen havde presset pri-
serne på skind af andre typer,
blev understreget ved det
russiske sammenbrud på
finansmarkedet i 1998.
Sidst er pelsbranchen ble-
vet ramt af stort prisfald på
minkskind, og det kan få
negative følger for priserne
på sælskind i 1999.
Great Greenland vil prøve
at udvikle produkter, der for
eksempel kan sælges som
souvenirs og kontorartikler,
og på den måde holde skin-
det på næsen i det her år.
Great Greenland A/S
Aktieselskabets regnskaber
er ikke med, men den dårlige
økonomi afspejler sig i, hvad
A/S skylder sin navnesøster.
Det fremgår af regnskaber-
ne, at den nettostyrede virk-
somhed med betydelig større
tilskud fra landskassen har et
meget stort tilgodehavende
på godt 8,5 millioner kroner
fra aktieselskabet.
- Egenkapitalen i Great
Greenland A/S udviser ulti-
mo en underbalance på godt
2.6 millioner kroner.
- Tilgodehavendet må der-
for vurderes med nogen
reservation.
- Af saldoen er godt 5,4
millioner kroner yngre end
seks måneder og 2,3 millio-
ner kroner ældre end seks
måneder, skriver revisorerne
om aktieselskabets gæld til
den nettostyrede.
Det er aktieselskabet, der
får tillægsbevilling på godt
tre millioner kroner i år.
Driftstilskuddet er på godt
4.6 millioner kroner i 1998.
Tuttunniamissamik
aalajangiinissaq
kinguartinneqarpoq
NUUK(TK) - Naalakker-
suisut sisamanngornermi
ataatsimiikkamik ukioq
manna tuttunniarnissaq o-
qaluuserisarpassuinut ilaa-
galuartoq aalajangiiffigi-
neqanngilaq.
Pinngortitaleriffimmi bio-
logit isumaqarput, tuttoqati-
giikkaat sisamaviit ukiuni
kingullerni killilersuilluni
tuttunniartoqartarnerani a-
merlisimasut. Taamaattu-
mik biologit isummerput
tuttoqatigiikkaani pingasuni
kiliilimmik amerlanernik
tuttuttoqarsinnaasoq, sisa-
maannili ikinnerusunik,
Paamiut eqqaanni, amerlisa-
riaqanngitsut.
Ukioq manna tuttunniar-
nissaq pillugu naalakker-
suisut sisamanngornermi
ataatsimiilerunik aalaja-
ngiiffiginissaat naatsor-
suutigineqarpoq.
Beslutning om
rensdyrjagt
udsat en uge
NUUK (TK) - Selv om
årets rensdyrjagt var et af
mange punkter på Lands-
styrets møde i torsdags
blev det ikke - som ventet -
til en beslutning.
Biologerne ved Pinngor-
titaleriffik mener, at tre af
de fire bestande af rensdyr
er vokset gennem de sidste
fire år med reguleret jagt.
Derfor har biologerne
peget på, at det er muligt, i
begrænset omfang, at øge
jagten i tre af bestandene,
hvorimod jagten i den
mindste bestand ved Paa-
miut, ikke bør øges.
Den endelige beslutning
om årets rensdyrjagt ven-
tes nu taget på Landssty-
rets møde på torsdag.
Kalaallit Nunaanni
Brugseni nutaanik
siulersuisortaarpoq
Kalaallit Nunaanni Brug-
senip siulersuisuuneri ju-
nip pingajuanni 1999 inis-
siliterniarlutik ataatsimiin-
nerminni siulersuisuunerit
qullersaat imatut allan-
ngortinneqarsimasut tusa-
gassiutitigut nalunaaruti-
gineqarput. Siulittaasun-
ngorpoq Samuel Olsen,
Sisimiut, tullersortinngor-
luni Johannes Thomsen
Nanortalimminngaanneer-
soq. Allatsinngortinneqar-
poq Peter J. Mathiassen,
Nuuk.
Taakku saniatigut siuler-
suisuunemi ilaasortaapput
Thomas Petrussen Maniit-
soq, Aqqaluk Petersen
Paamiut, Arne Lund Qa-
qortoq kiisalu Nikolaj Ho-
siassen Narsaq.
Ingerlatsivik Kalaallit
Nunaanni Brugseni ilaa-
sortaqartoq 14.000-inga-
jannik aqqaneq-ntarlunnik
pisiniarfiuteqarpoq, pisini-
arfiillu 1998-imi 321 milli-
on koruunit kaaviiaartissi-
mavaat.