Atuagagdliutit - 15.06.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. JUNI 1999-5
niersomissamut isumaqatigiissut
isumaqarigiinninniuriginianngilaat
Amerikamiut Nunatsinniinnerannut piumasaqaataasut qallunaat naalakkersuisuisa
tunngaviusumik allanngortikkusunngilaat
KØBENHAVN(CSL) - Iller-
sornissamut USA-mik isu-
maqatigiissutip 1951-imeer-
sup isumaqatigiinninniutigis-
sallugu qallunaat naalakker-
suisuisa naleqqussorinngilaat
- imaluunniit tunngaviusu-
mik pingaarnersaasa allan-
ngortinneqarnissaat. Ajor-
nartorsiuteqalertoqassagalu-
arpat maanna isumaqatigiis-
summut ilassutitut isumaqa-
tigiissuteqamikkut iluarsini-
ameqartassapput, qallunaallu
naalakkersuisuisa akomutis-
saqartinngilaat Namminer-
sornerullutik Oqartussat atsi-
oqataappata.
Illersomissamut USA-mik
isumaqatigiissutip 1951-i-
meersup nutarternissaanut
qallunaat naalakkersuisui
taama isumaqarput. Folketin-
gimut ilaasortap Ellen Kri-
stensenip qanittukkut stats-
minister Poul Nyrup Ras-
mussen-imit taama akineqar-
poq, apeqqutigigamiuk ka-
laallit qallunaallu atorfilittaat
Illersomissamut Isumaqati-
giissutip misissornerani su-
mut killissimanersut, isuma-
qatigiissutillu nutarternissaa
pisariaqarnersoq apeqquti-
galugu.
Kalaallit politikeriisa taa-
mani naalakkersuisut siulit-
taasuat Lars Emil Johansen
siuttoralugu ilungersuutigaat
Illersomissamut isumaqati-
giissut 1951-imeersoq allan-
ngortinneqassasoq, - tamanut
saqqummiussat akerliannik -
amerikamiut Pituffimmi
atom-ip nukinganik sakkuli-
anik uninngatitsisimasut taa-
mani paasineqarmat. Taa-
maaliorsinnaasimapput stats-
ministeriusimasup isertortu-
mik allakkiaqarluni akuersi-
simammat. Allakkiap qallu-
naat, minnerunngitsumillu
kalaallit, politikeriinut iser-
tuunneqarsimasoq.
Illersomissamut
nunanullu allanut
politikki
Paasinninneq kalaallinut tu-
paallaataaqaaq, 31. januar
1997-imilu Lars Emil Johan-
senip atorfillit piumaffigai
1951-imi isumaqatigiissut
ilassutillu sukumertumik mi-
sissoqqullugit. Ukiunili mar-
lunni sulereemermi taamaal-
laat angusaqarfiuvoq Kalaallit
Nunaat isumaqatigiinniamer-
ni peqataasinnaasoq, sakku-
tooqarnermut tunngasunnik
nutaanik isumaqatigiinniarto-
qassagaangat kiisalu Kalaallit
Nunaannut pingaamtilinni.
Namminersomerusut ator-
fillillu eqqarsarput, pinngor-
titaq pillugu aalajangersima-
sunik apeqquteqartoqassa-
nersoq kiisalu amerikamiut
sakkutooqarfeqarneranni a-
kileraartittalersinnaanersut.
Illersomissamut sillima-
nissamullu attuumassutillit
immikkuunngillat, Kalaallit
Nunaatali nunanut allanut
Qallunaat naalakkersuisui isumaqanngillat illersomissamut
isumaqatigiissutip 1951-imeersup USA-mut
isumaqatigiinniutigeqqissallugu pissusissamisuunngitsoq,
ukiuni 50-inngulersuni Nunatsinni sakkutooqarnermik
isumagisaqarsimasut, ilaatigut Pituffimmi.
Den danske regering mener ikke, at man skal rejse
spørgsmålet om en genforhandling af Forsvarsaftalen af
1951 overfor USA, der i snart 50 år har været militært til
stede i Grønland, bl.a. på Thulebase.
tunngasunut nammineq poli-
tikkeqarnissaanut apeqqum-
mut attuumassuteqarlutik.
Tamatumani namminersor-
nerusut sunniuteqarneror-
usupput, Kalaallit Nunaannut
pissutsinut attuumassutillit
pineqaraangat. Qanoq inger-
lanneqarsinnaassanersoq
maanna qallunaat kalaallillu
atorfilittaasa ilanngullugu
misissorpaat.
Taperserneqanngillat
Amerikamiut - qallunaat
naalakkersuisui malillugit -
sakkutooqamikkut maannak-
kutut ingerlatitsiinnarnissa-
minnik akuerineqartut, USA
immikkut aningaasartuute-
qarusunngilaq, Qaanaami nu-
taamik mittarfiliornissami
Kalaallit Nunaannut aningaa-
sanik tapiissuteqarusunnatik.
Naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt siu-
sinnemsukkut pqarpoq ame-
rikamiut arlaatigut aningaa-
saliisariaqaraluartut, taa-
maattorli Permanent Commi-
tee-mi ataatsimiittoqartillu-
gu, Danmark Namminersor-
nerusullu atorfilitsigut sinni-
isoqarfigisaat, amerikamiut
neriorsuipput Namminersor-
nerusunit qinnuigineqaraa-
ngamik suliatigut ikiuuk-
kusuttarlugit, saniatigulli
USA aningaasartuuteqamis-
saanut akuerineqanngillat,
Washington-imit nalunaar-
toqarpoq.
USA-li neriorsuivoq iller-
somissamut politikkimut tu-
ngasuni, Dunda (Uumman-
naq/Thuletoqaq) Pituffimmi
sakkutooqarfimmit avissaar-
tinneqamnissaa pillugu isu-
maqatigiinniarnernut ilan-
ngunniarlugu.
Apeqqut Permanent Com-
mittee-mi ataatsimiinnermi
kiisalu 1998-imi USA-mi
oqaloqatigiiginnarluni ataat-
simiittarnerni sammineqar-
tarsimavoq.
Qaqugu iluarsineqassaner-
soq apeqqutaavoq alla, ame-
rikamiut nunaminni suleriaa-
siat apeqqutaatinneqarluni,
amerikamiut isumaqatigiin-
nialivinnissaannut pisaria-
qartoq. Nunanut allanut tun-
ngasunut ministereqarfik
malillugu isumaqatigiinniar-
nerit ukiup matuma naaler-
nerani imaluunniit ukioq
2000-ip aallartinnerani aal-
lartissinnaassapput.
Ingen genforhandling af
omstridt forsvarsaftale
Den danske regering vil ikke ændre afgørende på betingelserne
for amerikansk tilstedeværelse i Grønland
KØBENHAVN(CSL) - Den
danske regering vurderer, at
det ikke er hensigtsmæssigt
at rejse spørgsmålet om en
genforhandling af forsvarsaf-
telen af 1951 overfor USA -
eller forsøge at rokke ved
kemeelementer deri. Eventu-
elle problemer bør i stedet
løses ved hjælp af tillægsaf-
taler til den nuværende afta-
le, hvor regeringen ikke har
indvendinger mod, at Hjem-
mestyret optræder som med-
underskriver på dansk side.
Sådan lyder den danske
regerings holdning til en
revidering af Forsvarsaftalen
af 1951 med USA. Svaret
kom, da folketingspolitiker
Ellen Kristensen for nylig
afkrævede statsminister Poul
Nyrup Rasmussen et svar på,
hvor langt en grønlandsk-
dansk embedsmandsgruppe
er kommet i deres gennem-
gang af Forsvarsaftalen, og
om der er behov for en opda-
tering af overenskomsten.
De grønlandske politikere
med daværende landsstyre-
formand Lars Emil Johansen
slog ellers på stortromme for
en ændring af Forsvarsaften
af 1951, da det kom frem, at
amerikanerne - stik imod den
officielle aftale - havde op-
bevaret atomvåben på Thule-
basen. Det kunne de gøre,
fordi tidligere statsminister
H.C. Hansen havde givet sin
tilladelse i et hemmeligt
notat. Et notat, der blev hem-
meligholdt for danske og
ikke mindst grønlandske
politikere.
Forsvars- og
udenrigspolitik
Meddelelsen sendte chokbøl-
ger gennem den grønlandske
befolkning, og den 31. januar
1997 bad Lars Emil Johan-
sen embedsmandsgruppen
intensivere gennemgangen af
1951-aftalen og tillægsafta-
lerne. Men efter næsten to
års arbejde er resultatet, at
Grønland kun er blevet tilgo-
deset med en naturlig plads
ved forhandlingsbordet, når
der skal indgåes nye aftaler
af militært indhold og med
betydning for Grønland.
Hjemmestyret og embeds-
mandsgruppen overvejer
samtidig om, der skal stilles
konkrete spørgsmål vedrø-
rende miljø og beskatning af
den amerikanske base.
Det forsvars- og sikker-
hedsmæssige aspekt står dog
ikke alene, men er koblet til
spørgsmålet om Grønlands
selvstændige placering i
udenrigspolitikken. Her
ønsker Hjemmestyret mere
indflydelse, når det gælder
forhold, der vedrører Grøn-
land. Hvordan det i praksis
skal foregå undersøges i øje-
blikket af en sideløbende
dansk-grønlandsk embeds-
mandsgruppe.
Ingen støtte
Mens amerikanerne - i følge
den danske regering - skal
have lov til at bibeholde
deres nuværende militære
aktiviteter, er USA ikke vil-
lig til at tage tegnebogen op,
når det gælder om at at yde
Grønland en mere omfatten-
de støtte ved anlæggelsen af
den nye landingsbane i Qaa-
naaq.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt har tidligere
sagt, at amerikanerne bør
bidrage i et eller andet økono-
misk omfang, men under
møder i Permanent Commit-
tee, hvor Danmark og Hjem-
mestyret er repræsenteret ved
embedsmænd, har amerika-
nerne nok givet tilsagn om
praktisk bistand i forbindelse
med konkrete anmodninger
fra Hjemmestyret, men de må
ikke påføre USA økonomiske
omkostninger, lyder meldin-
gen fra Wasinghton.
På det forsvarspolitiske
område har USA dog tilken-
degivet, at de vil indgå i for-
handlinger om en udskillelse
af Dundas-området fra Thule-
basen. Spørgsmålet har været
behandlet i både Permanent
Committee og på uformelle
møder i USA i 1998.
Hvornår der kommer en
endelig afklaring er så et
andet spørgsmål, der er af-
hængig af de interne ameri-
kanske procedurer, som er
nødvendige for, at man fra
amerikansk side kan indgå i
formelle forhandlinger. I føl-
ge Udenrigsministeriet skul-
le forhandlingerne muligvis
kunne indledes i slutningen
af dette år eller i begyndelsen
af 2000.
Avatangiismiik
misissuinissat
sillimaffiussapput
NUUK(TK) - Misissueq-
qaarfik ASIAQ Nuup
Kommunia isumaqatigiis-
suteqarfigaa ukiup ataatsip
ingerlanerani Qinngorput-p
imartaata misissuiffigine-
qamissaanik.
Misissuinermi paasiniar-
neqassaaq kuuffiit sumut
inissikkaanni pitsaanerus-
sanersoq, Qinngorpumi i-
nissialiortoqamerani ikkus-
suunneqartussat, ukioq
2001 -imit ukiut arfinillit i-
ngerlanerini inissiat 1.200-t
tassani sanaartomeqartus-
saallutik.
Misissuinerup siunerta-
raa sanaartomerup nassa-
tarisaanik pinngortitaq sa-
pinngisamik innarlerna-
veersaameqartussaammat,
pingaartinneqassappullu
sarfaqarnera, bakterialim-
mik mingutsitsineq, akuu-
tissat toqunartullit kiisalu
immap naqqani uumasut
misissornissaat.
- ASIAQ pemgaammik
Kalaallit Nunaanni imma-
mik misissuissaaq. Pin-
ngortitap eqqumaffigine-
qaleraluttuinnarnera peq-
qutigalugu ASIAQ piler-
saaruteqarpoq taama suli-
aqarnissatta aallarniutigis-
sagaa illoqarfiit eqqaanni
aaqqissuussamik immami
pinngortitamik nakkutigin-
nittalernissarput, misissu-
eqqaarfiit pisortaat Hans
Jørgen Høyer oqarpoq.
ASIAQ-p suleqatigissa-
vaa Norge-p avannaani su-
liffeqarfik Akvaplan-niva,
Norge-p avannaani ukiuni
15-ini misilittagaqareersoq
immami pinngortitamik
misissuisarnernik kiisalu
kuuffiliornissani pilersaa-
rusiorlarnernik.
Miljøundersøgelser
skal mindske
fremtidige miljøgener
NUUK (TK) - ASIAQ/-
Grønlands Forundersøgel-
ser har indgået en aftale
med Nuuk kommune om i
løbet af i år at undersøge
det marine miljø i Målene-
bugten ved Nuuk.
Undersøgelserne gennem-
føres for at finde den mest
hensigtsmæssige placering
af de kloakudledninger, der
bliver en følge af det bolig-
byggeri, der er planlagt på
Malenelandet, hvor der ffa år
2001 og seks år frem er plan-
lagt opført 1.200 boliger.
Undersøgelserne er grund-
laget for at minimere eventu-
elle fremtidige miljøgener
som følge af byggeriet, og vil
fokusere på strømforhold,
bakteriologisk forurening og
miljøgifte samt kvalitative
studier af bunddyrene.
- Det er den første marine
miljøundersøgelse ASIAQ
gennemfører i Grønland.
Med den stigende fokus på
det fysiske miljø, er det ASI-
AQ’s hensigt, at initiativet
skal danne grundlag for en
systematisk miljøovervåg-
ning af det bynære marine
miljø, siger forundersøgelse-
schef Hans Jørgen Høyer.
ASIAQ samarbejder
med det nordnorske firma
Akvaplan-niva, der fra
Nordnorge har mere end
15 års erfaringer med
marine miljøundersøgelser
og afløbsplanlægning.