Atuagagdliutit - 15.06.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 15. JUNI 1999-13
Namminersulemissamut
aqqut naatsuussangilaq
Ukiut 15-it qaanngiuppata Kalaallit Nunaata
namminersulernissaanik IA-p anguniagaa Ellen
Kristensen-ip isumaqatiginngilaa
KØBENHAVN (CSL) - Uki-
uni qaninnemi Kalaallit Nu-
naata namminersulernissaa
ilimanaateqanngilaq. Kisian-
nili alloriamissaq pingaaru-
teqartoq tassaassaaq nutarte-
rinerup siuarsameqarnissaa.
Taamaattumik pineqartut
marluk akuliunneqarput fol-
keting-imut ilaasortap Ellen
Kristensen-ip aasaanerani
suliffinngiffeqarnissaq sioq-
qullugu naggataarluni Folke-
ting-imi oqallinnermi oqalu-
giarnerani. Folketing-imut
ilaasortap inuusuttunnguup
isumaa erseqqilluinnarpoq:
- Ukiut 15-it qaanngiuppa-
ta Kalaallit Nunaata nammi-
nersortutut naalagaaffinngor-
nissaa ilimananngilaq, soorlu
naalakkersuisooqataasoq IA
kalaallillu politikerit ilaa taa-
ma oqaaseqarsimagaluartut.
- Taamaattumik suli angu-
niarneqassaaq naalagaaffe-
qatigiinnerup iluani Kalaallit
Nunaata nammineemerujar-
tuinnamissaa.
- Ilaatigut inuit ikippallaar-
nerat pissutigalugu, ilaatigul-
lu aningaasat tungaasigut
tunngavissat annikippallaar-
nerat pissutigalugu.
- Ilaatigullu pissutigalugu
Kalaallit Nunaanni aningaa-
saqarniarneq eqqorneqaja-
suararsuummat akit allan-
ngorarnerannit aamma aali-
sakkat amerlassusaasa allan-
ngoramerannit.
- Piffissami tassani siulit-
tuutigisinnaavara naalagaaf-
feqatigiinneq Kalaallit Nu-
naannut suli pisariaqassasoq,
Ellen Kristensen oqarpoq,
erseqqissaatigalugu aningaa-
satigut iluarsartuussinerit pi-
sariaqarmata Kalaallit Nu-
naata imminut napatissinnaa-
neranut taamalu nammineer-
nerusinnaaneranut. Kisianni-
li Siumup IA-llu suliassamik
tamatuminnga isumaginnis-
sinnaanerannik Ellen Kris-
tensenip Folketing-imut ilaa-
sortanut oqalugiaataani tati-
ginninneq annikitsuinnaa-
voq.
Socialistitut
- Kalaallit Nunaanni nammi-
nersortut tunisassiomerat an-
nerusariaqarpoq. Tamanna
pisariaqarpoq nunani sulif-
fissuaqarfiusuni inuunermi
atugarisanut Kalaallit Nunaat
malinnaasinnaassappat, ta-
matumunngalu atatillugu
avataanit tapiissutit pisaria-
qartippallaarunnaarlugit.
- Ajuusaarnartumilli ka-
laallit inuiaqatigiit akomanni
socialisme saqqumilaarpalla-
aqaaq, Siumup Inuit Ataqa-
tigiillu namminersornerune-
rup ukiuini siullemi 16-ini
annertusiartortissimasaat.
Tamanna akiorniarneqarta-
riaqarpoq, Kalaallit Nunaata
aningaasarsiornera imminut
napatissinnaalissappat.
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasarsiorneq pillugu
OECD-p nalunaarusiaani al-
lassimavoq nutarterisoqassa-
soq, tamannalu isumatigiin-
narsinnaavara. Imaanngitsoq
uanga nutaalerisuuinnaan-
nginnama, tamannali aqqu-
tissaammat Kalaallit Nunaa-
ta aningaasaqarnikkut ajor-
nartorsiutaasa qaangerneqar-
nissaanni, Ellen Kristensen
oqarpoq.
Ingen kort vej til selvstændighed
Ellen Kristensen uenig i IA's bud på et selvstændigt
Grønland om 15 år
KØBENHA VN(CSL) Et
selvstændigt Grønland er
ikke realistisk inden for en
overskuelig årrække. Men et
vigtigt skridt på vejen ville
være, hvis der blev sat skub i
liberaliseringen. Derfor var
de to emner kædet sammen i
den grønlandske folketings-
politiker Ellen Kristensen
tale, da hun tog ordet i afslut-
ningsdebatten i Folketinget
forleden. Og den unge folke-
tingspolitikers holdning er
klar:
- Det er ikke realistisk at
forestille sig Grønland som
en selvstændig nation inden
for 15 år, sådan som lands-
styrepartiet Inuit Ataqatigiit
og visse andre grønlandske
politikere har ytret sig om.
- Målet må fortsat være, at
Grøland bliver mere og mere
uafhængigt og selvstændigt
indenfor rigsfællesskabets
rammer.
- Dels fordi befolkningstal-
let er for lille og det økono-
miske grundlag for spinkelt.
- Dels fordi den grønland-
ske økonomi stadig er meget
sårbar over for konjunktur-
svigninger og udsving i
fiskebestandene.
-1 den tid jeg kan forudse,
vil rigsfællesskabet fortsat
være nødvendigt for Grøn-
land, sagde Ellen Kristensen,
som pointerede, at økonomi-
ske reformer er afgørende for
et mere selvbærende og der-
med mere uafhængigt Grøn-
land. Men tilliden til, at Siu-
mut og IA kan løfte denne
opgave, var ikke fremtræ-
dende hos Ellen Kristensens
tale til de danske folketings-
politikere.
Socialistiske træk
- Grønland skal have en stør-
re privat produktion. Det er
nødvendigt, hvis levestan-
darden i Grønland skal følge
med den øvrige industrialise-
rede verden, samtidig med at
vi bliver mindre afhængige
af tilskud udefra.
- Men desværre er der gan-
ske mange socialistiske træk
i det grønlandske samfund,
som Siumut og Inuit Ataqati-
giit opbyggede i Hjemmesty-
rets første 16 år. Det er man
nødt til at gøre op med, hvis
Grønlands økonmi skal ud-
vikle sig til at blive mere
selvbærende.
- OECD siger i sin rapport
om de økonomiske forhold i
Grønland, at der skal liberali-
seres, og det kan jeg kun
være enig i. Ikke kun fordi
jeg er liberal, men fordi det
er vejen frem, for at Grøn-
land kan komme ud af de
økonomiske problemer, sag-
de Ellen Kristensen.
Ellen Kristensen
Atassummi siulittaasussatut piukkunneqartoq, folketingimut ilaasortaq Ellen Kristensen,
Aalborgimi Kalaallit Illuanni oqalugiartuussaaq.
Atasuts formands-aspirant, folketingspolitiker Ellen Kristensen, holder hovedtalen i Det
Grønlandske Hus i Aalborg.
Namminersomerulemeq
aamma Danmarkimi
nalliuttorsiomeqassaaq
Kalaallit Illui nalliuttorsiortitsissapput
KØBENHAVN(CSL) - Dan-
markimit Kalaallit Nunaan-
nut ungasikkaluarpoq, taa-
maattorli kalaallit Danmarki-
miittut Namminersomeruler-
nerup ukiunik 20-nngortorsi-
ornera nalliussinngitsoorna-
vianngilaat.
Kalaallit illui Odense, Aar-
hus, Aalborg aamma Køben-
havn erfalasulissapput fiiste-
riaqqusillutillu. Aarhus-imi
Odense-milu sapaatikkut
nalliuttorsiussapput, sinneri
ataasinngornikkut, kalaallit
inuiattut ullorsiornerannni,
nalliuttorsiussapput.
Illuutini fiisti
Aalborgimi pingaarnertut o-
qalugiartussaavoq folketingi-
mut ilaasortaq Ellen Kristen-
sen. Erinarsoqatigiit Ikinngu-
tigiit erinarsoqattaassapput,
Avannaamiut Kujataamiullu
allunaasamik noqqoruutis-
sapput, meeqqat erlinnartuu-
tinik ujarlertinneqassapput
kiisalu kalaaliminernik qal-
lersugartuuttoqartussaalluni.
Aarhus-imi Kalaallit Illu-
anni pingaarnertut oqalugias-
saaq amat pisinnaatitaaffiin-
nik ilungersuutiginnittoq
Gulborg Chemnitz. Aggiasut
akeqanngitsumik ullaakkor-
siortinneqassapput, ualikkut
kalaallit erinarsuutaannik ni-
pilersussapput kitaarimik
Siiva Fleischer agiartorlu
Hanne Qvist.
Odense-mi ulloq ataaseq
naammagineqanngilaq. Sa-
paatikkut Kalaallit Illuannit
Helnæs-imut bussertoqas-
saaq. Ullup sivisunersaani
iluarisamik ataatsimooru-
joomeq, naggasiutigieqassal-
luni nammineq nassatanik si-
aasaaneq, akussaat soorlu sa-
lat, dressing flutes-illu pisia-
rineqarsinnaallutik. Aqagu-
anni Kalaallit Illuat ullaak-
korsiorsiomermut qaaqqusi-
voq.
Københavnimi nalliuttor-
siorneq inuiaassutsimik eri-
narsuut MIK-ikkormiut aal-
larniutigissavaat. Ullup i-
ngerlanerani ilaatigut puisi-
mik pilattut tuttumillu aat-
tortut isiginnaarneqarsin-
naapput. Ulloq taanna oqalu-
giartussat maanna suli ilisi-
maneqanngillat. Ulloq naa-
neqassaaq unnukkut fiister-
toqarluni, assigiinngitsunik
aliikkusersuinertalimmik.
Hjemmestyre-jubilæum
fejres også i Danmark
De grønlandske huse trækker i festtøjet
KØBENHAVN(CSL) - Nok
er der langt fra Danmark til
Grønland, men det skal na-
turligvis ikke forhindre grøn-
lændere i Danmark i at fejre
Hjemmestyrets 20-års jubi-
læum.
De fire grønlandske huse i
Odense, Aarhus, Aalborg og
København hejser alle flaget
og inviterer til fest. 1 Aarhus
og Odense markeres dagen
om søndagen, mens de øvri-
ge hus fejrer jubilæet om
mandagen, der også er den
grønlandske nationaldag.
Fest i husene
I Aalborg holdes hovedtalen
af folketingsmedlem Ellen
Kristensen. Her bydes også
på korsang ved Ikinngutigiit
Koret, tovtrækning mellem
Nord- og Sydgrønland, skat-
tejagt for børn og en frokost
bestående af grønlandske
specialiteter.
Det Grønlandske Hus i
Aarhus har den gamle kvin-
desagsforkæmper Guldborg
Chemnitz som hovedtaler.
Deltagerne kan mætte sig
ved et veldækket og gratis
morgenbord, og sidst på
eftermiddagen er der grøn-
landsk folkemusik ved guita-
risten Siiva Fleischer og vio-
linisten Hanne Qvist.
I Odense kan man ikke
nøjes med en enkelt dag. Om
søndagen er der fælles af-
gang i bus fra Det Grønland-
ske Hus til Helnæs. Det
meste af dagen står på frit
samvær, inden der sluttes af
med grilning af eget med-
bragt kød, mens tilbehør som
salat, dressing og flutes kan
købes. På nationaldagen
inviterer Det Grønlandske
Hus om morgenen til kaffe-
bord med rundstykker og
kaffe.
I København starter fest-
lighederne til nationale toner,
når MIK-koret synger Grøn-
lands nationalsang. 1 løbet af
dagen kan man blandt andet
overvære, hvordan man
flænser en sæl og pelser et
rensdyr. Dagens festtaler er i
skrivende stund ukendt.
Dagen rundes af med en
aftenfest, hvor der vil være
forskellig underholdning.
ASS7 FOTO: AG