Atuagagdliutit - 15.06.1999, Blaðsíða 22

22 • TIRSDAG 15. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Hvor bliver de teologistuderende af?
Af adjunkt Eskil Dickmeiss,
Det teologiske Institut,
Ilisimatuarfik
For nylig var det pinse. Pin-
sen kaldes populært for »kir-
kens fødselsdag«. Det gør
den, fordi den er festen for
Helligåndens komme, hvor
Gud gjorde sit ord om frelse
levende for disciplene. Kon-
sekvensen var, at de fik mod
til at fortælle om deres tro på
alle mulige mærkelige sprog.
Og sådan er det gode bud-
skab blevet fortalt videre og
videre i nu snart to tusinde
år. Det er lang tid. Historisk
set må man sige, at »kirken,
den er et gammelt hus,« som
Grundtvig har formuleret
det.
Hvordan har det gamle hus
det så i dag? Får det den om-
sorg, det har behov for?
Gamle huse har med jævne
mellemrum brug for ny ma-
ling. De må hele tiden holdes
ved lige. Ellers forfalder de.
Det er blandt andet af den
grund, at et splinternyt insti-
tut er blevet oprettet på Ilisi-
matusarfik. Det teologiske
Institut kom til verden i efter-
året 1997 som sidste skud på
stammen af uddannelsestil-
bud på universitetet i Nuuk.
Det er blevet oprettet på bag-
grund af en politisk beslut-
ning, der ville gøre det mu-
ligt at studere kristendom-
men her i Grønland. Politisk
er der tænkt visionært med
denne satsning. Uddannelsen
af grønlandske teologer og
præster kan være med til at
forhindre, at det gamle hus
falder fra hinanden. Måske
skal der skiftes nogle gamle
brædder ud her og der. Andre
har bare brug for lidt maling.
Renovering, kaldes det. For-
nyelse. Og det kan intet hus
undvære, om det så skulle
være bygget af beton!
Kristendom og kirke reno-
veres først og fremmest ved
hjælp af sproget. For den på-
står, at kristendommen kan
forstås af alle uanset sprog.
Intet sprog er for fremmedar-
tet til, at det ikke kunne brin-
ge den kristne tro til udtryk.
Men er det til at forstå, hvad
der tales om i kirken? Tales
der i kirken i et sprog, der er
til at forstå for moderne men-
nesker, også de unge? Eller
er kirken blevet for »gam-
mel« til at sige nutidens men-
nesker noget? Er dens sprog
blevet til faldefærdige brok-
ker og udslidte begreber?
Det er vanskelige og ube-
hagelige spørgsmål at stille,
men også dybt nødvendige.
For teologers og præsters ar-
bejde handler i vidt omfang
om at oversætte. Ikke blot
oversætte de bibelske skrifter
fra hebraisk og græsk til
f.eks. grønlandsk. Men også
oversætte de bibelske sym-
boler og den kristne tradi-
tions mange begreber til et
nutidigt sprog. Det er den
måde, kirken renoveres på.
Den oversættelses-opgave
må til enhver tid være en ud-
fordring for præster, kateke-
ter og teologer. Netop fordi
det kristne budskab har evig-
hedskarakter og derfor gæl-
der til enhver tid, må kirken
på sit sted forsøge at følge
med tiden. Forstået på den
måde bliver pinsen ikke blot
fortidshistorie, et minde om
den ældgamle kirkes fødsel,
Namminersornerullutik Oqartussat
Peqqinnissamut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
eqiasuitsuullutit angusaqarusus-
pissarsiorpoq
1. augustimiit
Siunnersorti marluinnik oqaasilik
Sulisoqarnermut, Inatsisilerinermut Allattoqarfittullu
immikkoortoqarfimmut
Ilageeqarnerup pisortaqarfimmut nuunneqameranut atatillugu siunnersortitut tjenestemandi-
tut atorfik akissaatinut inissinneqarsimanngitsoq sapinngisamik piaartumik isumaqatigiissu-
teqamikkulluunniit sulilersussamik inuttassarsiorneqarpoq.
Siunnersortinngortussap ilaatigut suliarissavai maleruagassiornerit, biskopimik provsteqar-
finnillu siunnersuineq, namminersorluni sulianik ingerlatsineq, naalakkersuisunut saqqum-
miussassanik suliarinninneq, oqaluffinni ataatsimiinnemik pilersaarusiorneq ingerlatsinerlu
kiisalu ilageeqarnermi peqqinnissaqarnermilu sulisunut tunngasut.
Piginnaassutsit kissaatiginartut:
• suliassaqarfinnut assingusunit misilittagaqarputit
• isumassarsiullaqqissuuvutit, isumassarsiarpassuaqarlutit,
suseqarlutillu
• suleqatigiinni sulisinnaavutit
• saqqummiussillaqqissuuvutit
• nalunaajaatinik siammarterisinnaassuseqarputit
• qiimasuuvutit.
Atorfinitsitaanissamut piumasaqaataavoq marluinnik oqaaseqameq.
Nalinginnaasut:
Sulisoqarnermut, Inatsisilerinermut Allattoqarfittullu immikkoortoqarfiup akisussaaffigai
illup iluani avataanilu sulisunut tunngasunik allaffissomeq, peqqinnissaqarfiup sulisunut
politikkia, peqqinnissamut ilageeqarnermullu inatsisip suliarineqamera piviusunngortinne-
qameralu, inatsisartut ataatsimiittamerinik illup iluani aaqqissuussineq aammalu pisorta-
qarfiup allaffissornikkut allattoqarfia.
Tjenestemanditut atorfinitsitsisoqassaaq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqar-
tussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeer-
soq naapertorlugu, atorfeqarfiussallutik Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutikk Oqar-
tussani kommuninilu tjenestemanditut atorfiit, atorfillu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfim-
mut ingerlateqqinneqarsimavoq akissaatinut inissinneqamissaa siunertaralugu. Atorfeqarfik
ullumikkut Nuummiippoq.
Atorfimmut atasumik inissaqartitsioqarpoq maleruagassat atuuttut malillugit akiliuteqarfi-
gineqartartussamik.
Akissarsiat atorfeqamermilu atugassarisat, tamatumani ilanngullugit pequttat assartome-
qamerat, pissapput atorfininnerup nalaani illua’tungeriit isumaqatiginninniarsinnaatitaasut
akomanni isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu.
Erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsiarineqarsinnaapput immikkoortoqarfimmi pisorta-
mut Aase Nygaard-imut telefon nr. 34 66 43-mut imaluunniit allaffimmi pisortamut Georg
Lavik-imut telefon nr. 34 66 51-imut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermik siusinnerusukkullu suliffigisimasanut paasissutissarta-
lik, soraarummeersimanermut uppernarsaatit il.il. nuutinneqamerannik imalik uunga nas-
siunneqassaq:
Peqqinnissamut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
Box 1160- 3900 Nuuk
Qinnuteqaatit Pisortaqarfimmut anngutereersimassapput kingusinnerpaamik 25. juni 1999.
men pinsen gentager sig, fin-
der sted, hver gang kirken
fødes ind i sin tid, og får
sprog til at give det kristne
budskab nutidig betydning.
Det er vigtigt, at Grønland
har sit eget sted, hvor kri-
stendommen kan studeres
frit og kritisk, uden fordom-
me og med fantasi. Både kir-
ke og samfund har brug for,
at den tro, som deles af langt
de fleste mennesker i Grøn-
land, har et fristed. Her gives
der tid til at fordybe sig i det
gamle med nutidens virkelig-
hed for øje. Et sådant sted er
Det teologiske Institut skabt
til at være. Det er også vig-
tigt, at der uddannes grøn-
landske teologer, der selv-
stændigt kan studere kristen-
dom og kirke. Og være med også religionsfilosofi, sprog,
til at give kristendommen et historie, etik. Det er bestemt
grønlandsk ansigt. Visionen ikke kedeligt! Og det er en
med et teologisk studium på god, bred uddannelse, der
Ilisimatusarfik er at tilføre
kirke og samfund liv og for-
nyelse. Det er en flot vision,
som fortjener at blive til vir-
kelighed.
Men - hvor bliver de teolo-
gistuderende af? Det spørg-
smål trænger sig på. Der er
nu gået næsten to år, siden
Det teologiske Institut blev
oprettet. I skrivende stund
må vi konstatere, at der kun
er indskrevet 4 teologistude-
rende på Ilisimatusarfik. Det
er for få, for der er plads til
og brug for mange flere!
Der findes næppe et mere
spændende studium end det
teologiske. At studere teologi
indebærer meget mere end
blot at sidde med næsen dybt
nede i bibelen. Det rummer
åbner mange døre, hvad
enten man nu kunne tænke
sig at være præst eller måske
har en drøm om at blive
landsstyreformand! Jeg kan
derfor kun opfordre til, at
unge studenter og andre in-
teresserede overvejer teolo-
gistudiet i valget af uddan-
nelse. Og opfordre til at for-
ældre, familie og kirke skub-
ber til og støtter den gode
sag. For det er en god og
nødvendig sag at få uddannet
nogle unge, grønlandske teo-
loger.
Renoveringsarbejdet er i
gang. Men der er brug for
masser af arbejdskraft. Eller
fortjener den flotte vision
ikke at blive til virkelighed?
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Peqqinnissamut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik 1. august
atorfinittussamik pissarsiorpoq
Fuldmægtigimik
PAARISA-p allaffianut
PAARISA-p allaffiata akisussaaffigai
pinaveersaartitsinerup peqqissutsillu
siuarsarnissaanut Naalakkersuisut po-
liktikkikkut anguniagaasa piviusunngor-
tinneqarnissaat.
PAARISA-p suliassarai pinaveersaar-
titsinikkut suliniutinik aaqqissuussineq,
aallartitsineq ineriartortitsinerlu. Taman-
na pisarpoq Peqqinnissaqarfik, pisor-
taqarfiit allat kommuneqarfiillu qanimut
suleqatigalugit.
Pilersaarusiorpalaartumik sulisoqar-
luinnarpoq, tassa pinaveersaartitsi-
nermut suliniutit isumassarsiamiit
aallartitsinermut malinnaaffigineqar-
tarmata. Taamaapput:
- qitiusumik illoqarfinnilu suliniutinik
aaqqissuussineq ineriartortitsinerlu,
- peqqissuunerup siuarsarnissaanik
napparsimanaveersaartitsinermillu
sulinerup pilersaarusiornera, tamatu-
mani ilanngullugit ilisimatusarnermik,
ineriartortitsinermik misileraanermillu
sulinerit aallartinneqarnissaannik pi-
sariaqartitsinermik tikkuaasarnerit,
- peqqinnissakkut perorsaanermik suli-
nermik aaqqissuussineq ingerlatsi-
nerlu, ilaatigut tusarliiniarnernik paa-
sisitsiniaanermullu atortunik ilaqartut.
PAARISA-p allaffiani sulisut tamatigoor-
tumik suleqatigiinni sulisarput, suliassa-
nik nammineq imaluunniit avataanit
aaqqissuunneqartunik, apeqqutaalluni
suliassap qanoq ittuunera.
Fuldmægtigiligassatta pingaartumik su-
liassarissavai makkunani suliassaqar-
fiit: Kommunini pinaveersaartitsinermut
siunnersortinik pilersaarusiornermut
aqutsineq kursusertitsisarnerlu. Naling-
innaasumik peqqissuunermut paasisit-
siniaaneq, tamatumani ilanngullugu
atornerluinermut tunngasut. Suliassat
isumaqatigiissutigineqassapput soquti-
gisatit, misilittakkatit piginnaassutsitillu
aallaavigalugit.
Makkuninga piginnaassuseqarputit:
- akademikerisut ilinniagåqarsimavutit,
- isumassarsiullaqqissuuvutit, isumas-
sarsiarpassuaqarlutit, eqiasuitsuullutit
angusaqarusussuseqartuullutillu aal-
lartitsinissannut piumassuseqarluar-
tuullutit,
- suleqatigiinni sulisinnaavutit,
- saqqummiussillaqqissuuvutit,
- kulturikkut pissutsit takusinnaavatit -
tamannalu aallaavigalugu suliniarsin-
naallutit,
- nalunaajaatinik saqqummiussisin-
naassuseqarputit,
- qiimasuuvutit.
Paasisitsiniaanermik imaluunniit tusa-
gassiorfimmit misilittagaqarneq iluaqu-
taassaaq. Qinnuteqartunit piukkunnar-
tunit marluinnik oqaasillit salliutinneqas-
sapput.
Nalinginnaasut:
PAARISA-p allaffia 6-inik sulisoqarpoq.
Sulerusussuseqarluartuuvugut sulleris-
suullutalu, naatsorsuutigineqarporlu su-
lisut tamarmik tamatigoortuulluinnas-
sasut, innuttaasunik politikerinillu pit-
saanerpaamikkiffartuussisoqaqqullugu.
Angalasarnissaq naatsorsuutigineqas-
saaq.
Akissarsiat atorfeqamermilu atugas-
sarisat:
Atorfik akissarsiaqarfiuvoq Kalaallit
Nunaanni Naalakkersuisut aamma kat-
tuffiup attuumassuteqartup isumaqati-
ginninniarsinnaatitaasup, assersuutiga-
lugu DJØF-ip, akornanni isumaqatigiis-
sut naapertorlugu. Akiliunneqarluni an-
galasinnaatitaanerit, tamatumani ilan-
ngullug feriarnermi angalanermi tapiif-
figineqarneq pequttallu assartorneqar-
nerat pissapput isumaqatigiissummi
maleruagassat malillugit.
Inissaqartitsisoqarpoq - pisatsersorii-
gaasinnaasumik - ineqarnermut siumul-
lu akiliummut (qaammatini 12-ini naaf-
ferartumik akilersorneqarsinnaasumik)
akiliiffigineqartartussamik. Inissiap an-
gissusissaanut apeqqutaavoq inoquti-
giit amerlassusaat.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paa-
sissutissat pissarsiarineqarsinnaapput
allaffimmi pisortamut Bodil Karlshøj
Poulsen-imut telefon 346671-imut saaf-
figinnilluni.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut
siusinnerusukkullu suliffigisimasanut
paasissutissartalik soraarummeersima-
nermut uppernarsaatit il.il. nuutinneran-
nik imalik pisortaqarfimmut anngutere-
ersimassaaq kingusinnerpaamik 28.
juni 1999. Qinnuteqaat uunga nassiu-
teqquneqarpoq:
Peqqinnissamut Ilageeqarnermullu
Pisortaqarfik
Box 1160, 3900 Nuuk