Atuagagdliutit - 15.06.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 15. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ukiuni sisamani ilinniartitsisunngorniartut
siulliit tullerinngikkaluarlutik ukuupput: Aviåja
Villadsen, Ane Marie Nielsen, Hector L. Søren-
sen, Bibi Holm, Ester Marie Berthelsen, Rosa
Lange, Henrik Berthelsen, Mie Jensen aamma
Hansignaaraq Mikkelsen. Ilagaat Margrethe
Mikaelsen Harald Bianco aapparalugu allatut
ilinniartinneqarlutik meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisunngortut. Talerperliuvoq rektor
Aqqalo Abeisen.
De ni elever, der som de første har gennemført
den fire-årige læreruddannelse er i vilkårlig
rækkefølge: Aviåja Villadsen, Ane Marie Niel-
sen, Hector L. Sørensen, Bibi Holm, Ester
Marie Berthelsen, Rosa Lange, Henrik Berthel-
sen, Mie Jensen og Hansignaaraq Mikkelsen.
Sammen med dem står Margrethe Mikaelsen,
som sammen med Harald Bianco, som er i Øst-
grønland, også har gennemført en anden form
for uddannelse til folkeskolelærer. Yderst til
højre er det rektor Aqqalo Abeisen.
Ilinniartitsisunngortut ikittuinnaat
Aallartittunit 24-usunit qulingiluat naammassipput, taamalu ukiut sisamat qaangiunneranni
meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut imminnut taagorsinnaalerlutik
NUUK (LRH) - Soorunami
nuannaartoqarlunilu nalliut-
torsiortoqarpoq sap. akunne-
rani kingullermi talliman-
ngormat inuusuttut qulingi-
luat meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisutut allagartaminnik
tigusimmata. Ukiut sisamat
matuma siorna ilinniarneq
aallartimmat inuusuttut isu-
malluartut 24-upput. Piffis-
salli ingerlanerani ilinniaga-
qartut tulleriiaarlutik taamaa-
tiinnartarput, taamalu talli-
manngormat naggataarner-
siornermi qulingiluaannaat
peqaataasinnaapput.
Eqquinngilarlu meeqqat
atuarfianni ilinniartitsisutut
uppernarsaammik tigusisut
qulingiluaannaammata. Tas-
sami marlunnik ilaqarput
uppernarsaammik tigusisut,
taamaalilluni 1999-imi naam-
massisut aqqanilinnik amer-
lassuseqarput. Ilinniamermin-
nik taamaatitsisut marluk
uteqqissimapput, taamalu tal-
limanngormat allat qulingilu-
at peqatigalugit ilinniartitsi-
sutut naammassillutik.
Ilinniartitsisunngortut ilin-
niartitaanerup politikerinit
ukiunut sisamanut sivitsoq-
qinneqarnerani naammassi-
sut siullersaraat.
- Assigiinngitsorpassuit
pissutigalugit ilissi qulingi-
luaannaallusi ullumikkut
naammassisinnaavusi, ilin-
niartitsisunngortunut rektor
Aqqalo Abeisen oqarpoq.
- Atorfissaqartinneqartoru-
jussuuvusi. Ilisimaneqartutut
meeqqat atuarfiannik iluar-
sartuussineq ukiuni makku-
nani pitsanngorsameqarpoq,
nalunngilaralu eqqarsartaat-
sit isumassarsiallu nutaat
atorlugit meeqqat atuarfian-
nik nutaanngorsaaqataassa-
susi, taama oqarpoq.
Tunuliaqutit
- Meeqqat nalinginnaasumik
alapernaassusiat pissutsillu
imminnut ataqatigiinneran-
nik misissuerusunnerat tun-
ngavigalugit sulinersi tun-
ngaveqartikkussiuk ajunngit-
sunik angusaqassaasi, naak
meeqqat tunuliaqutaat assi-
giinngikkaluartut. Akerlia-
nilli meeqqat puiaasatut ima-
qanngitsutut immeqqinne-
qartussatut isumaqarfigigus-
sigit, taava atuarfimmik qat-
sussinerat ingerlaannaq tak-
kutissaaq, rektori oqaaqqis-
saarivoq.
- Neriuutigisorujussuuara
meeqqat ilinniartissagisi pis-
sutsit imminnut ataqatigiinne-
rannik misissuerusussusiat
tunngavigalugu periaaseqar-
lusi, Aqqalo Abeisen oqarpoq.
- Ilinniartitsisutut nutaatut
atuartitsinermi periaatsinik nu-
taanik eqqussiniamermi apor-
fissarpassuaqarpoq. Tamanna
pissutigalugu uniinnassanngil-
asi, isumaqatissinnilli nassaar-
niassaasi atuarfimmilu nutaa-
mik eqqarsalemeq pilersillu-
gu. Ilinniartitsisut misilittaga-
qartut ataqqinninnermik ta-
kutitsivigigussigit, taava aam-
ma naatsorsuutigisinnaavarsi
ataqqinninnermik takutitsivi-
gissagaasi, Aqqalo Abeisen
isumaqarpoq.
Pitsaanerusoq
Aqqalo Abelsen-illu aamma
erseqqissaatigaa Inatsisartuni
ullormut oqaluuserisassat
suugaluarpataluunniit kikkut
tamarmik isumaqatigiissuti-
gaat pissutsit Kalaallit Nu-
naanni pitsanngomissaannut
aqqutissaammat ilinniartitaa-
neq, ilinniartitaaneq aamma
ilinniartitaaneq.
- Meeqqat atuarfiat pitsaa-
neq pisariaqartinneqartoru-
jussuuvoq, taamaattumik ne-
riuutigissavarput oqaatsit
ajunngitsut piviusunngortin-
nissaannut Inatsisartut pisa-
riaqartinneqartunik aningaa-
saliissuteqassasut. Meeqqat
atuarfiat ajunngitsumik
ingerlassappat ilinniartitsisu-
nik iliniartitsineq pitsaasoq
pisariaqartinneqarmat qaa-
ngiinnarneqarsinnaanngilaq,
Aqqalo Abeisen oqarpoq.
- Tikisitanik pisariaqartit-
sineq annikillisissagutsigu
qaangiinnameqarsinnaanngi-
laq ilinniartitaaneq pitsaane-
rusoq, Aqqalu Abeisen oqar-
poq, tamatumunnga ilan-
ngullugu paasilluarsinnaane-
rarlugu ilinniartitsisut anga-
lavallaarnerat pillugu ilinnia-
gaqartut naammagittaallior-
tamerat.
Ukioq qaangiuttoq Ilinniar-
fissuarmi ilinniartitsisunut im-
maqa ulapiffiunerpaasima-
voq. Qitiusumik ilinniartut
ilinniartittarsimavaat, najuga-
qarfik qimannagu ilinniartitsi-
sunngorniat tikeraartarsima-
vaat sinerissamilu ilinniartit-
seqqilluni pikkorissaanerit
ingerlattarsimallugit. Taa-
maattumik tupinnanngilaq
piffissap ilaani qatsuttarsima-
gassiuk ilinniartitsisut angala-
vallamerat, Aqqalo Abeisen
oqarpoq, ilinniartitsisunngor-
tunut aqqaniliusunut soraa-
rummersimanermut uppemar-
saatinik tunisinnginnermini.
Ajomartorsiutit
Atuarfeqarnermut ilinniarti-
taanermullu naalakkersuisup
Lise Skifte Lennert-ip erseq-
qissaatigaa, Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfianni
ilinniartitsisussaaleqinerup
qanoq iliuuseqarfigineqar-
nissaanik Inatsisartut naalak-
kersuisullu kissaataat.
- Meeqqat atuarfianni,
inuussutissarsiutinut ilinniar-
titaanermi sunngiffimmilu
atuartitsinermi nunaqavissu-
nik ilinniartitsisussaaleqiuar-
nerup ajomartorsiutaajuame-
rata siunissaq ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu aaqqin-
neqamissaa anguniarlugu su-
kumiisumik suliniutigineqas-
sasoq Naalakkersuisut aala-
jangersimammata. Ajornar-
torsiut taanna inuiaqatigiinni
kalaallini sorsunnersuup ki-
ngulliup kingomali ilunger-
suutaajuarsimavoq, mannalu
tikillugu suliniuterpassuaqar-
simagaluartoq aaqqikkumi-
naatsuuvoq, Lise Skifte Len-
nert oqarpoq.
- Tamatumunnga peqatigi-
tillugu Naalakkersuisut suli-
niuteqarput Pinngortitalerif-
fiup eqqaani ilisimatusarfe-
qarfimmik pilersitsinissa-
mik. Ilisimatusarfeqarfim-
miissapput Ilisimatusarfik,
Groenlandica, Nunatta Alla-
gaateqarfia aamma Naatsor-
sueqqissaartarfik. Ilinniarfis-
suup Inerisaaviullu ilisimatu-
sarfeqarfimmut qanoq ilan-
ngunneqarsinnaanera isuma-
liutinut aamma ilaavoq, Lise
Skifte Lennert oqarpoq, nag-
gataagullu kissaatiginerarlu-
gu meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisunngortut akisussaa-
nermik annertuumik tigusi-
nertik eqqaamallugu suliu-
maartut.
En lille årgang folkeskolelærere
Ni ud af 24 holdt distancen og kan efter fire år kalde sig folkeskolelærere
NUUK(LRH) - Der var na-
turligvis feststemning og
glæde, da ni unge mennesker
fredag i sidste uge kunne
modtage beviser på, at de er
uddannet folkeskolelærere.
Da holdet begyndte uddan-
nelse for fire år siden bestod
det af 24 håbefulde unge
mennesker. Men efterhånden
som tiden gik faldt den ene
og så den anden fra, indtil der
kun var de ni tilbage, som
holdt dimissionsfest fredag.
Og så er det heller ikke
helt korrekt, at der kun var
ni, der modtog bevis på be-
stået folkeskolelæreruddan-
nelse. For i virkeligheden var
der to mere, der modtog
bevis, og dermed er de nyud-
dannede folkeskolelærere i
1999 oppe på 11. To har
nemlig efter afbrydelse af
uddannelsen genoptaget den
og afsluttede sammen med
de ni andre i fredags.
De ni dimittanter er det
første hold, der er uddannet,
siden læreruddannelsen end-
nu engang blev gjort fire-årig
af politikerne.
- Af vidt forskellige årsa-
ger er det kun jer ni, der bli-
ver dimitteret i dag, sagde
rektor Aqqalo Abeisen til de
nye folkeskolelærere.
- Der er meget brug for jer.
Som bekendt forbedres folke-
skolereformen i disse år, go
jeg ved, at I vil være med til at
modernisere folkeskolen med
nye tanker og ideer, sagde han.
Forskelligartet baggrund
- Uanset børnenes meget for-
skelligartede baggrunde vil
de få gode resultater, hvis I
bygger jeres arbejde op om
børnenes naturlige nysger-
righed og lyst til at under-
søge tingenes sammenhæng.
Hvis I til gengæld betragter
børnene som tomme flasker,
som I bare kan fylde op, så
skal skoletrætheden hurtigt
komme, formanede rektor.
- Jeg håber meget, at I vil
undervise børnene efter me-
toder, der bygger på børne-
nes naturlige lyst til at under-
søge tingenes sammenhæng,
sagde Aqqalo Abeisen.
- Der er mange hindringer,
når man som nybagt lærer
prøver at indføre nye metoder i
undervisningen. I skal ikke
stoppe af den grund, men finde
ligesindede og skabe nytænk-
ning i skolerne. Hvis I viser
respekt for erfarne lærere, så
kan I også forvente respekt fra
dem, sagde han også.
- Det er ikke altid let at få
samarbejdet med forældrene
til at fungere. Hvis I fra
begyndelsen viser opmærk-
somhed på børnenes styrke-
sider og på den baggrund ret-
ter henvendelse til forældre-
ne, kan I forvente, at foræl-
drene vil fortsætte med at
samarbejde med jer, mener
Aqqalo Abeisen.
Bedre folkeskole
Aqqalo Abeisen gjorde desu-
den opmærskom på, at uanset
hvad der er på dagsordnen i
Landstinget, så er alle enige om,
at vejen til bedre tider i Grøn-
land er uddannelse, uddannelse
og atter uddannelse.
- En bedre folkeskole er i
høj kurs, så vi må bare håbe,
at det samme Landsting også
bevilger de nødvendige mid-
ler til at realisere de fine ord.
man kan ikke komme uden
om, at en god læreruddannel-
se er en nødvendighed, hvis
folkeskolen skal køre godt,
sagde Aqqalo Abeisen.
- Hvis vi skal mindske
behovet for tilkaldt arbejds-
kraft, kan man ikke komme
uden om bedre uddannelse,
sagde Aqqalo Abeisen, som
samtidig udviste forståelse
for elevernes klagen over, at
lærerne har rejst for meget.
Året, der er gået har nok
været det travleste år for
lærerne på Ilinniarfissuaq.
De har undervist centrale
lærerstuderende, de har
været på besøg hos decentra-
le lærerstuderende og kørt
videreuddannelseskurser på
kysten. Det er ikke så sært, at
I i perioder har været trætte
af, at lærerne har været for
meget væk, sagde Aqqalo
Abeisen kort før han over-
rakte beviserne for gennem-
ført folkeskoleuddannelse til
de 11 nye folkeskolelærere.
Tage fat om problemet
Det nye landsstyremedlem
for skole og uddannelser,
Lise Skifte Lennert, under-
stregede Landstinget og
landsstyrets ønske om for
alvor at gøre noget ved pro-
blemerne omkring manglen
på folkeskolelærere i den
grønlandske folkeskole.
- Landsstyret har for alvor
besluttet at gøre noget ved det
evige problem det har været
med mangel på hjemme-
hørende lærere til folkeskolen,
erhvervsskolerne og til fritids-
undervisning. Problemet har
lige siden 2. Verdenskrig
været et stort problem blandt
den grønlandske befolkning
og på trods af, at der har været
sat meget arbejde igang for at
løse problemerne, er det end-
nu ikke lykkedes, sagde Lise
Skifte Lennert.
-1 den forbindelse arbejder
landsstyret for at etablere et
forskerpark ved Pinngortitale-
riffik. Her skal Ilisimatusarfik,
Groenlandica, Landsbibliote-
ket og Grønlands Statistik pla-
ceres. Samtidig spekulerer vi
på hvordan Grønlands Semi-
narium og Inerisaavik kan
integreres i denne forskerpark,
sagde Lise Skifte Lennert, før
hun til sidst udtrykte håb om,
at de nyuddannede folkesko-
lelærere ville arbejde i be-
vidstheden om det store
ansvar, de har påtaget sig.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO