Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 8

8 ■ TIRSDAG 3. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Naturligvis bør
mor og datter bør
være sammen
Datteren har virkelig brug for sin
mor i den nuværende situation siger
tidligere incest-offer
NUUK(PM) - Det gør Najaa-
raq Halsøe virkelig ondt at
læse om den mindreårige
pige, der må undvære sin
familie under opholdet på
Røde Kors Bømhjemmet i
Nuuk. Artiklen i AG nr. 56
fortæller om, hvordan adskil-
lelsen fra moderen og de
andre søskende berører en
mindre-årige pige, der er
under behandling for traumer
efter et alvorligt overfald.
Det var oprindeligt menin-
gen, at mor og datter skulle
forblive sammen også i
Nuuk, hvortil pigen måtte
rejse for at komme i behand-
ling. Hun var døden nær, da
en seksualforbryder var ved
at kvæle hende. Det lykkedes
heldigvis et andet barn, at
forhindre at pigen blev
voldtaget.
Da det blev besluttet, at
pigen skulle under kyndig
psykologisk behandling i
Nuuk blev det planlagt såle-
des, at moderen kunne rejse
med. Lægen, der har tilset
pigen i deres hjemby, anbe-
falede også, at mor og datter
ikke skulle adskilles.
På trods af alt dette fik
moderen besked på, at hun
alligevel ikke kunne rejse
med, fordi der ikke var plads
i flyet.
Græder i telefonen
Det er en meget utryg situa-
tion for både den ti-årige
pige og for hendes mor.
Pigen ringer og græder i tele-
fonen, og ingen af dem ved,
hvor længe adskillelsen skal
vare ved.
Najaaraq Halsøe der selv
er incest-offer, fortalte i en
artikel i AG i februar om sin
traumatiske opvækst som
offer for sin stedfars seksua-
litet. Hun fortæller om sin
kamp for at bearbejde de
psykiske mén, hun har fået
efter mange ødelæggende
oplevelser.
- Jeg ved, hvor meget den
10-årige pige har brug for sin
mor i den situation, hun er i i
dag, siger hun til AG.
Moderen med i behand-
ling
- Det er meget vigtigt at mode-
ren er med i behandlingen af
pigen. Derfor er det efter min
mening en helt forkert disposi-
tion, at skille mor og barn. De
ved ikke engang, hvor længe
de skal være adskilt. Pigen
kunne komme til at tro, at
moderen er ligeglad med hen-
de. Det vil blive en yderlige
belastning for hende.
Najaaraq Halsøe mener
også, at hele familien træn-
ger til hjælp.
- Som behandlersystemet
fungerer i dag, er det som
regel enkelte familiemed-
lemmer, der kommer i
behandling. Man tænker ofte
ikke på, at hele familien
trænger til hjælp. De bliver
unægtelig berørt af det
enkelte familiemedlems pro-
blemer, eller familien kan
trænge til hjælp for at kom-
me nogen problemer til livs,
som de ikke selv formår at
finde en fornuftig udvej for,
siger Najaaraq Halsøe.
Familiecenter
Najaaraq Halsøe tog selv ini-
tiativ til et ophold på Nuup
Kommuneas »Familiecen-
ter« sammen med sin søn for
at kunne give ham en tryg
fremtid.
I Socialdirektoratet siger
konsulent på bøm-og unge-
området Karen Heilmann
Lennert, at der naturligvis er
udarbejdet ens retningslinier,
som alle kommuner kan hen-
holde sig til.
- Alligevel er det tit et
spørgsmål om, hvad persona-
let de pågældende steder vur-
derer. Er det uddannet perso-
nale, der er ansat ved social-
forvaltningen eller er det
ufaglært arbejdskraft. Der-
ved kan man fra kommune til
kommune nå frem til vidt
forskellige løsninger. Hele
familiesituationen spiller
også en væsentlig rolle for
den videre behandling af de
enkelte sager. Der er mange
ting at tage med i betragtning
siger konsulent Karen Heil-
mann Lennert.
KOM B I
ANNONCE R
50% kombirabat for stillingsannoncer
Stillingsannoncer kan gentages uforandret den
efterfølgende tirsdag og der ydes herved 50% kombirabat.
Betingelse:
Alle indrykninger i kombiannoncering
skal bestilles samlet.
ATUAGAGDLIUTIT /GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4 • Postbox 39 • 3900 Nuuk
Tlf. 32 10 83 • Fax: 32 31 47 • e-mail: ag.teknik@greennet.gl
Anaanap paniullu avissaartinneqarnerat eqqunngitsuliomerusoq Najaaraq Halsøe isumaqarpoq.
Najaaraq Halsøe mener, det er meget forkert at adskille mor og datter.
Anaanaq meeraalu soonmami
najugaqatigiittariaqaraluarput
Maannakkut atugaqarnermini paniup arnani najussallugu pisariaqartippaa,
siornagut kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasoq oqarpoq
NUUK (PM) - Niviarsiaqqap
ukiukitsup Nuummi Røde
Kors Børnehjem-imiinner-
migut ilaquttaminik najuisin-
naannginnera Najaaraq Hal-
søe-p atuaramiuk qamuuna
anniaatigaa. AG nr. 56-imi
allaaserineqarpoq niviarsia-
raq ukiukitsoq amaminit qa-
tanngutiminillu avissaartin-
neqamermigut misigissutsi-
migut eqqugaasoq, sakkor-
tuumik saassutarineqamermi
kingoma tamimigut ajoqu-
semerminik katsorsameqas-
salluni.
Isumaasimagaluarpoq ni-
viarsiaraq amaalu Nuummi
aamma najugaqatigiissasut,
niviarsiaraq Nuummut kat-
sorsartikkiartormat. Ki-
nguaassiuutitigut pinerluute-
qartup toqqusassimmani ni-
viarsiaraq toqungajassima-
voq. Niviarsiaqqap allak a-
komusersimavaa kinguaassi-
uutitigut atomerlunneqamis-
saa.
Niviarsiaraq Nuummi tar-
nit nakorsaannit katsorsame-
qartussanngortoq aalajangi-
unneqarmat pilersaarutigi-
neqarpoq amaata ilagissagaa.
Nakorsap niviarsiaqqap na-
jugaqarfiani niviarsiaqqamik
misissuisup aamma inassu-
tigaa anaanaq panillu avissa-
artinneqassanngitsut.
Naak taamatut pisoqara-
luartoq anaanaq ilisimatinne-
qarpoq aallaqataasinnaan-
ngitsoq, timmisartumi inis-
saqannginnami.
Telefonikkut qiasartoq
Pisoq toqqissimamananngi-
laq niviarsiaqqamut qulinik
ukiulimmut amaanullu. Ni-
viarsiaraq qiaatigaluni sia-
nertarpoq, tamarmillu na-
luaat qanoq sivisutigisumik
avissaarsimassanerlutik.
Najaaraq Halsøe kinguaas-
siuutitigut atomerlunneqarsi-
masoq februarimi AG-mi
allaaserisami oqaluttuarpoq
angutissaminit atomerlunne-
qartamermi kingoma pero-
riartornermini tamimigut
erloqissuteqartarsimaqaluni.
Tamimigut ajoqusemeqami-
ni qaangemiarlugu sorsuute-
qamini oqaluttuaraa, aseror-
saataasorpassuamik misigi-
saqartamermi kingoma.
- Taama pisoqamerani ni-
viarsiaqqap qulinik ukiullup
amani ullumikkut atorfissa-
qartikkaa nalunngilara, taa-
ma AG-mut oqarpoq.
Katsorsaanermi
peqataassaaq
- Niviarsiaqqap katsorsame-
qamerani pingaaruteqarpoq
amaata peqataanissaa. Taa-
maattumik isumaga malillu-
gu eqqunngitsuliomerulluin-
narpoq anaanap meeqqallu
avissaartinneqarnerat. Na-
luaammi qanoq sivisutigisu-
mik avissaarsimassanerlutik.
Niviarsiaraq isumaqalersin-
naavoq arnami soqutigin-
ngikkaani. Tamannalu erlo-
qissutiginerulissavaa.
Najaaraq Halsøe aamma
isumaqarpoq, ilaqutariit ta-
marmik ikiorneqarnissartik
pisariaqartikkaat.
- Ullumikkut katsorsaasar-
neq taamaatillugu amerlaner-
tigut ilaqutariit ilaat ataasiak-
kaat katsorsarneqartarput.
Eqqarsaatigineqameq ajor-
poq ilaqutariit tamarmik
ikiomeqarnissamik pisaria-
qartitsisut. Ilaqutaasut ilaasa
ajomartorsiutaannit sooruna-
mi sunnemeqartarput, ima-
luunniit ilaqutariit ikiome-
qartariaqarput ajomartorsiu-
tit qaangemiameranni, nam-
mineerlutik isumatusaartu-
mik qaangersinnaanngisatik,
Najaaraq Halsøe oqarpoq.
Ilaqutariinnut
najugaqarfik
Najaaraq Halsøe nammineer-
luni suliniuteqarpoq Nuup
kommuneata »Ilaqutariinnut
najugaqarfiutaani« erninilu
najugaqamissaminnik, emini
toqqissisimanartumik siunis-
saqaqqullugu.
Meeqqanut inuusuttuaqqa-
nullu sullissinermi Isumagin-
ninnermut Pisortaqarfimmi
siunnersorti Karen Heilmann
Lennert oqarpoq, malerua-
gassat assigiit suliarineqarsi-
masut, kommunet tamannik-
najoqqutassaat.
- Akuttunngitsumilli apeq-
qutaasarpoq kommuneni su-
lisut ilaat qanoq naliliisamer-
sut. Inunnik isumaginniffim-
mi sulisut ilinniarsimasuup-
pat, imaluunniit ilinniarsima-
suunngillat. Taamaalilluni
kommunemiit kommunemut
assigiinngitsunik aalajangii-
soqarsinnaasarpoq. Ilaquta-
riillu tamarmik atugaat aam-
ma pingaaruteqartarput suliat
ataasiakkaat suliameqarne-
ranni. Sorpassuit eqqarsaati-
gineqartariaqarmata, siun-
nersuisoq Karen Heilmann
Lennert oqarpoq.
ASS J FOTO: AG