Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 3. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Vi må være mere opmærksomme
på, hvor problemerne kommer fra
Af Petra Jensen
Lærerstuderende
For tiden beskæftiger man
sig i AG og Sermitsiaq med,
at pædagoger på dag- og
døgninstitutioner skal kvali-
ficere sig mere for at kunne
hjælpe børn og unge med
problemer. Efter, hvad jeg
ved, bruger pædagoger så
mange kræfter i skolerne,
daginstitutioner og døgnin-
stitutioner, at de end ikke har
kræfter i deres egne hjem,
fordi der er så mange i Grøn-
Allattoq, Holger Simonsen,
Siulittaasoq
Erseqqissaavigissavakkit so-
qutiginngilluinnaratsigu SIK
akerlilersussallugu.
Siunnersuuteqarsimanngi-
saannarparput SIK-mut ilaa-
sortat annertussuserileriikka-
mik ikiorsiissutinik pisarta-
gaqassanngitsut. Akerlianik
paasivara SIK-mi akerleril-
luinnarissi SIK-mut ilaasor-
taanngitsut annertussusile-
riikkamik ikiorsiissutinik pi-
sartagaqamissaat, naak assi-
giimmik atugaqaraluarlutik,
assersuutigalugu suliffissaa-
leqinikkut.
Tamatuma kingunerisaa-
nik perorsaasoq kattuffim-
mut ilissinnut atasumut IIP-
mut ilaasortaq suliffissaale-
qinermini annertussusileriik-
kamik ikiorsiissutinik pisar-
tagaqarsinnaavoq, kattuffim-
land, der lider under psyki-
ske problemer og har brug
for hjælp.
Det vigtigste, man skal
være mere opmærksom på,
er dog: hvor stammer proble-
merne fra?
Mon ikke de stammer fra
hjemmene, fra familielivet?
Når et barn under sin op-
vækst får trygge omgivelser
og ikke mangler kærlighed,
og ved hvor det står, har det
meget nemmere ved, når de
bliver større, at klare sam-
fundets problemer og egne
mulli isumaqatigiinniarsin-
naatitaasumut PIP-mut ilaa-
sortaq annertussusileriikka-
mik ikiorsiissutinik pisarta-
gaqarsinnaanani. Sulinerup
tungaatigut tamatumani suna
soqutigisaraasiuk?
Bamehjælperit isumagin-
ninnermilu ikiortit amerla-
soorpassuit oqaatigisimavaat
kissaatigalugu namminer-
minnik isumaqatigiinniarsin-
naatitaaneq PIP-mut nuunne-
qassasoq uatsinnut ilaasor-
tanngomermikkut. PIP-mut
ilaasortat tamakku suliffis-
saaleqinermik nalaani anner-
tussusileriikkamik ikiorsiis-
sutinik pisartaqarsinnaan-
ngillat, kattuffimmut nam-
mineq toqqakkaminnut ilaa-
sortaanertik pissutigalugu.
Tamatumani suna soqutigi-
saraasiuk? SIK-mut pinngit-
saaliillusi ilaasortanngortitsi-
nianngikkussi?
traumatiske oplevelser. Et
menneske, der har inde-
stængte problemer og har
fået sår i sjælen, får identi-
tetsproblemer og begynder at
tænke og acceptere, at det er
normalt - at sådan er livet.
Hvis vi skal løse alle de
mange problemer, skal vi
ikke kun tænke på pædago-
gerne! Det vi skal fokusere
på, er forældrene eller fami-
lielivet som sådan - under ét!
Det er jo forældre og familie,
der giver deres børn proble-
mer, fordi de ikke har fået
Atassut SIK-mut akerliu-
nissamik soqutiginninnersoq
isummerfigisinnaanngilara,
Atassummut ilaasortaan-
nginnama. SIK-mi aamma
PIP-mi killissarititaasut pil-
lugit akuttunngitsumik aker-
leriittameq PIP-p soqutigisa-
rinngilaa. Ajornartorsiutit
taamaattut qaangemeqartari-
aqarput isumatusaartumik
killissarititaasut isumaqati-
giissutiginerisigut, kattuffiil-
lu marluusut suleqatigiinne-
risigut, Inatsisartut inatsisi-
nik »pinnguarlutik« inatsisi-
liortinnagit, taamalu kattuf-
fiup aappaa tunulliullugu.
Tamanna 1999-imi atuussin-
naanngilaq, inuiaqatigiinni
isigineqarusuttuni kiffaan-
ngitsutut inuinnaallu naalak-
kersueqataanerannik illersui-
suni.
bearbejdet deres indestængte
problemer og derfof giver
dem videre til deres børn.
Derfor mener jeg, at man
bør hjælpe dem, der i forve-
jen har problemer, inden de
bliver for store. Det vigtigste
er dog at lære at vedkende
sig sit problem uden at skam-
me sig over det, for man kan
ikke prøve at forandre et
menneske. Kun, hvis det selv
bestemmer sig for at gøre
noget ved det, kan man med
succes hjælpe.
Vi ved dog, at der er man-
gel på grønlandske psykolo-
ger, og ej heller har sådanne
læreanstalter. Jeg kan da
gætte, at der ellers er mange
grønlændere, der kunne tæn-
ke sig en sådan uddannelse,
men holder sig tilbage på
grund af utilstrækkelige
danskkundskaber, selv om de
har evnerne til psykologi og
gerne vil hjælpe til.
Det kan det grønlandske
samfund gøre meget ved, ved at
oprette en lignende uddannelse.
Vi har de seneste år fået
behandlingscentre for alko-
holikere, og de bliver flittigt
brugt, men pladsmangel
giver begrænsninger. Jeg
mener, at behandlingscentre-
ne skal udvides, så hele fami-
lien kan bliver behandlet.
Et af de største problemer i
Grønland er volden, og værst
er de voldsmænd, samfun-
dets udskud, der kun forvol-
der skade inden for hjem-
mets fire vægge, og som kun
familien kender til.
Kun når der sker noget meget
alvorligt, bliver de opdaget, og
så forsøger man at hjælpe.
Problemet kan dog efter-
hånden vokset så stort, at
hele familien skal hjælpes,
og jo større familien er, jo
større vil problemerne være.
Hvis børn med voldelige
forældre ikke får bearbejdet
deres sår efter åndelig og
fysisk mishandling, kan de
senere bruge vold som mid-
del til at komme over andre
problemer. Derfor bliver det
skruen uden ende, hvis der
ikke bliver rettet op på i tide.
Mon det ikke er på tide
med et behandlingssted for
voldsmænd? Forudsætnin-
gen er naturligvis, at volds-
mændene selv erkender de-
res problem og samarbejder.
Først da kan et behandlings-
center få succes. Først da kan
problemerne bearbejdes.
Derfor skal der sættes en
kampagne i gang for at finde
frem til problemets rødder!
Hvis et bams liv skal have
en fornuftig fremtid i sig, må
det have mulighed for at få
de indestængte pinsler di-
rekte ud til dets plageånd.
Til sidst vil jeg ikke undlade
at nævne, at Grønlands udvik-
ling primært har været baseret
på lykke med materielle goder
som hovedvægt, mens man
har negligeret eller glemt at
tage det mentale med!
Persuttaasameq nunatsinni ajornartorsiutit annersaasa ilagaat. Ingammik
angerlarsimajfinni persuttaasameq eqqomeqartunik tamikkut innarliisarpoq.
Et af de største problemer her i landet er volden. Især volden idenfor hjemmets fire
vægge giver store psykiske mén.
SIK akerlilemianngilarput
Jess G. Berthelsen-imut
Namminersornerullutik Oqartussat pissarsiorput:
Atuarfiup pisortaata tullianik
KUP
Meeqqat atuarfianni Ilulissat atuarfianni
pisortap tulliatut atorfik inuttassarsiomeqar-
poq piaartumik imaluunniit isumaqatigiis-
suteqameq naapertorlugu sulilersussamik.
Atorfik ullumikkut nunatsinni akissaatit
33-ianni akissarsiaqarfiuvoq immikkut
tapisiassaqartinneqarluni ukiumut ani-
ngaasat tunngaviini 26.130,00 kr.-iusunik
(1. april 1991 aallarnerfigalugu) kiisalu
immikkut tapiliussaq kr. 6.970,-.
Atorfinitsitaaneq pissaaq Kalaallit Nu-
naanni Namminersornerullutik Oqartussa-
ni kommuninilu tjenestemandit pillugit
inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-
imeersoq naapertorlugu, tassani pineqarlu-
tik Kalaallit Nunaannit Namminersomerul-
lutik Oqartussani kommuninilu tjeneste-
manditut atorfiit. Atorfeqarfik ullumikkut
Ilulissaniippoq.
Inissaqartitsisoqarpoq maleruagassat qaqu-
gumulluunniit atuuttut malillugit akiliiffi-
gineqartartussamik.
Akissarsiat atorfeqamermilu atugassarisat,
tamatumani atorfininnermi soraamermilu
angalasinnaatitaaneq pequttallu assartor-
neqamerat, pissaput Kalaallit Nunaanni
Namminersornerullutik Oqartussat Nunat-
sinnilu Atorfillit Kattuffissuata akomanni
isumaqatigiissut naapertorlugu.
Danmarkimi nammineerluni paasiniaavi-
gineqarsinnaavoq immikkoortoqarfimmi
pisortamut Bent Krogh Petersen-imut, Nam-
minersomerullutik Oqartussat Danmarkimi
allaffiat, Pilestræde 52, 1016 København K.,
telefon 33 69 34 00-mut sianerluni.
Qinnuteqaat kommunalbestyrelsimut
anngutereersimassaaq kingusinner-
paamik 13. august 1999.
Qinnuteqaatit allakkatigut nassiunneqartari-
aqarpoq, tamatumanilu allakkat akii immik-
kut ittut Kalaallit Nunaannut atuupput.
Qinnuteqaat Namminersornerullutik Oqar-
tussanut ingerlatinneqassaaq uungalu nas-
siunneqassallunilu:
Ilulissat kommunalbestyrelsi • Box 520 • 3952 Ilulissat
MODELFOTO: AG-ARKIV