Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 16

16 • TIRSDAG 3. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ersiunnaarluta ingerlaqqittariaqarpugut
Allattoq Bodil M. Kleist,
imerajuttunik katsorsaasutut
ilinniagaqarsimasoq
Perorsaasut peqatigiiffianni
siulittaasup Holger Simon-
senip oqaaseqaataanut tun-
ngasoq oqaaseqarfigilaami-
arlugu, AG-mi marlunngor-
nermi 13. juli 1999 saqqum-
mersoq:
Atuartartuulluni allaaseri-
saq atuarlugu assut tupaal-
lannarpoq perorsaasut siulit-
taasuata sullitami atugarisai
pillugit oqaaseqaatai.
Nunatsinni perorsaasut a-
torfissaqartilluinnakkatta a-
tugarisaasa oqimaalluinnar-
tutut isikkoqamerat erserpoq.
Perorsaasut peqatigiiffianni
siulersuisut qanoq iliuuse-
qanngippallaarsimanerat ma-
lunnarpoq!
Perorsaasut peqatigiiffian-
ni siulersuisut ilaasortamik
ajunnginnerusumik atuga-
qartuamissaat pillugu qanoq
suliniuteqartarnersut nalua-
ra?
Perorsaasut peqatigiiffian-
ni siulersuisut sulinerat
naammagiinnameqarsimane-
rami ilaasortanit?
Inuk kinaluunniit sullita-
minit siorasaameqaruni pe-
qatigiiffimminut saaffigin-
nikkuni peqatigiiffiup ilaa-
sortani piginnaatitaaffiinik
paasitittussaavaa, tuppaller-
sarlugu ikiortussaavaa saaffi-
ginnittoq pimoorullugu tigul-
lugu. Siorasaameqamerlu si-
orasaartittup ilumoorussatut
isikkoqarsorippagu tamanna
siorasaartittup peqatigiiffik
tunuliaqutaralugu/ikiorsiul-
lugu politiinut imaluunniit
eqqartuussivimmut sulias-
sanngortittussaavaa/sulias-
sanngortissinnaavaa!
Atuarfinni ikiueqqaamer-
mik saaffigineqarsinnaasu-
nik pilersitsisoqalerpoq. Tas-
sani ilinniartitsisut ikiueq-
qaaartussatut saaffigineqar-
sinnaasut naapittarput piler-
saarusiorlutik. Qanoq piso-
qassagaluarpat piareersima-
sunik atortussanik katersi-
simallutik, ilinniartitsisoq
ikiomeqamermik pisariaqar-
titsisoq ikiortartussaavaat.
Ikiueqqaartussat namminneq
ikiomeqamermik pisariaqar-
titsisoqarsorigunikku ilinni-
artitsisoqatertik saaffigisin-
naavaat/saaffigisartussaavaat
oqaloqatigalugulu. Ilinniar-
titsisoq sumilluunniit ajor-
nartorsiorpat/atugaqarpat ta-
persersorlugu kaammattorlu-
gu siunnersorlugulu pisartus-
saavaat. Taanna isumaq ku-
sanarluinnartoq aamma sulif-
feqarfinni allani atorneqar-
sinnaavoq.
Perorsaasut peqatigiiffiata
ilaasortami sukumiisumik
akulikitsunillu kursuseqat-
taamissaannik/pikkorissartu-
arnissaannik periarfissittar-
nerlugit imaluunniit neqe-
roorfigiuartamerlugit?
Ilinniartitsisut ukiumut
kursusernermut/pikkorissar-
tuarnernut neqeroorutinik
amerlasuunik periarfissaqar-
titaajuartarput. Tamanna uki-
oq atuarfiusoq naaleraangat
immersuinikkut pisarpoq.
Immersuiffissamilu periar-
fissat amerlasuut atuartitsi-
nermut tunngassuteqartut pi-
lerigisat allattorneqartarput.
Tassanilu kissaatit arlaqartut
qinnutigigaanni ukiumut ar-
laleriarluni pikkorissamemut
assigiinngitsunut peqataaso-
qartarluni assut pissarsiffiu-
sunik!
Ilinniartitsisut pikkorissar-
nermi aningaasarsiamikkut
annaasaqaatigineq ajorpaat.
Perorsaasut peqatigiiffim-
minnut akiliutaat sumut ator-
neqartamersut naluakka, aki-
liutilli ilaasortanut ajunngin-
nemsumik atomeqarsinnaap-
put aningaasammi ilaasortat
pigaat ilaasortanullu atugas-
saapput!
Meeraaqqerivinni, meeq-
qerivinni, ulloq unnuarlu
paaqqinnittarfinni sulisut
inuiaqatigiit iluani neqeroo-
rutinut pisariaqartunut pit-
saasunullu matoqqavallaar-
pat? Aamma ujartuilaaraan-
ni periarfissaqarpoq ajoma-
ranilu immikkut ilisimasal-
immik qaaqqusilluni im-
mersorneqarnissaq. Suliffe-
qarfimmi sumiluunniit qaaq-
qusisoqarsinnaavoq. Tassa-
nili sulisut ningiuat qanoq
eqeersimaartiginersoq apeq-
qutaaqataavoq. Ningiu suli-
suminut aqutsilluartoq nutar-
terinernut ammasuullunilu
eqeersimaartuuvoq. Aqutsil-
luartumik ningioqaraanni su-
lisorisat aamma eqeersimaar-
tunngortarput ajomartorsiu-
tinullu ammanissaq pigine-
qartarpoq suliffinni aqunne-
qarluartuni.
Assersuutigalugu Qaqiffik
ilaqutariinnut katsorsaaner-
mik sullissisuusugut, tamatta
ilisimavarput. Qaqiffimmi
imerajunneq, imerajuttumil-
lu qanigisaqameq imaluun-
niit imerajuttumik/nik su-
leqateqarneq sullitaqarner-
luunniit annertuumik paasis-
sutissiissutigineqartarput o-
qalugiaatigineqartarput eq-
qartorneqartarlutillu. Ajor-
nartorsiutit imigassamut tun-
ngassuteqartuinnaanngitsut
pissarsiassalli pingaarutillit,
ajornartorsiutinik qanoq it-
tuugaluanik qaangiiniarnis-
samut siunnersuuterpassuit
paasineqarsinnaapput. Qa-
qiffik atorneqanngippallaa-
qaaq uagut Kalaallit uatsin-
nut ikiuiniutit atorluanngip-
pallaaqaagut ersivallaaqaa-
gut eqqortinnissatsinnut. Er-
siunnaarluta ingerlaqqittaria-
qalerpugut. Nunarsuarmio-
qatitsinnut uatsitulli atugaris-
saartigisunut sanilliulluta a-
jornartorsiutinik qaangiiniar-
AfAsii Chemnitz Narup
Landstingsmedlem, 1A
Debatten i medierne har
medført et stigende fokus på
børns vilkår. Det sker takket
være journalisters indsats,
enkeltpersoners mod til at
træde frem og berette om
personlige erfaringer og tra-
gedier samt et stigende antal
fagfolks fremlæggelse af
synspunkter og erfaringer.
Beretningerne vidner om
alvorlige sociale kriseten-
denser i børns liv. Alt for
mange børn lever i materiel
og følelsesmæssig armod og
der er behov for at opkvalifi-
cere indsatsen over for de
dårligt stillede børn og deres
familier. Selv om der også er
mange børn, der lever trygt
og harmonisk med forældre,
der evner at leve op til foræl-
dreansvaret, skylder vi alle
børn og os selv at formulere,
hvor vi vil hen med vores
børn.
Børnepolitik
Mener vi det alvorligt, at
børn er landets vigtigste res-
sourcer, bør vort lands
udvikling tage udgangspunkt
i børns behov, interesser og
rettigheder.
Hvordan?
nitsinni tunuarsimaarpallaa-
qaagut kinguarsimanerual-
laaqalutalu!
Angajoqqaat meeqqerivin-
ni meeraatillit ajomarsiutillit
meeqqerivinni malussarfigis-
sallugit periariaqarpoq tas-
sami meeqqat paarinerlutat
perorsaasut maluginiartus-
saavaat taamaattoqartillugu-
lu perorsaasut pisussaapput
qisuarissallutik.
Meerarmi atugarliortoq i-
kiugassaavoq tassanilu pe-
rorsaasut tappinniartussaal-
lutillu ikiuuttussaapput,
meeqqap ajunngitsumik atu-
gaqamissaa siunertaralugu.
Meeqqamik atugarliortu-
mik nalaataqartilluta tamatta
qisuariartussaavugut pisus-
saapput qanoq iliuuseqartus-
saallutik meeraq paarinerlun-
neqarpat!
Ulluinnarni inuunitsinni
qanigisaqarutta nalunagulu
meeqqaminik paarsinerlut-
toq/tut taava tamatta pisus-
saavugut qisuariassalluta i-
nunnik isumaginnittoqarfim-
mut apuutissallugu. Illoqar-
fitsinniluunniit meeqqamik/-
nik paarsinerluttumik/nik na-
lunngisaqarutta aamma qa-
noq iliuuseqartussaavugut
meeraq/meeqqat illersorni-
arlugu/git. Nalunngilara
meeqqaminnik paarsinerlut-
tut isiginnaaginnarpallaartar-
lutigit ingullugit, ingasagalu-
git tupinnamerlugit manni-
neq taamak innaviannginnat-
ta, tamanna pissusipalaaq al-
lanngortittariaqarparput ta-
matta akisussaaqataavugut
Blandt andet ved at vi fol-
kevalgte vedtager en over-
ordnet, målrettet, systema-
tisk og visionær børnepolitik.
Ud fra børnepolitikken skal
vi udarbejde strategier og
handlingsplaner.
Børnepolitik handler kort
og godt om. hvad det er for et
slags liv, og hvad for en
opvækst., vi gerne vil give
vore børn. Børnepolitik tager
udgangspunkt i børns behov
og rettigheder.
Børnepolitik retter sig der-
for mod alle børn; almindeli-
ge børn, truede børn og bøm
med særlige behov. Vi skal
derfor tænke mangesidigt og
handle landsigtet. En børne-
politik indebærer også et for-
muleret bømesyn.
Bømesyn, børns behov
og rettigheder
Vort bømesyn skal omfatte
»det hele barn«. Det betyder
at være opmærksom på de
forskellige slags behov og
kravene til at det udvikler
både kreativitet, selvstændig-
hed og samarbejdsevne.
Børn har behov for
omsorg, udvikling og læring.
Bøm har ret til at blive
beskyttet mod overgreb,
være elsket og mødt med
respekt.
Kalaallit meerartatta peqqil-
lutik inuiaqatigiinnut appa-
kaannissaat anguniarlugu.
Kalaallit Nunaata avataani
pissutsinut malinnaalluta nu-
narsuarmioqatigut ajornar-
torsiutinik assigiinngitsunik
qanoq aaqqeeriartamerat eq-
qumaffigilaartigu atorsinnaa-
satsinnik katersilaameq ajor-
nartanngilaq ammaffigigaan-
ni piumassuseqarlunilu.
Meerannguit atugarliorlu-
tik peroriartortut uagutsinnik
inersimasunit ikiugassat iki-
orsissallugit nukittunerusari-
aqalerpugut sapiinnerusari-
aqarlutalu taava nuanniitsut
alinartullu pisartut ikinneru-
lersissavagut.
Inuusuttunnguit atugarlior-
lutik peroriartorsimasut alia-
nartumik amiilaamartumillu
iliuuseqarsimasut tamatsin-
nut annernatumik attorne-
qaatigaarput. Immaqa piffis-
saatillugu ikiorsemeqarsima-
suuppata alianartoq pinngit-
soorsimatinneqarsimassaga-
luarpoq. Alianartoq amiilaar-
nartorlu pisoq tamatta aki-
sussaaqataaffigaarput tamat-
ta pisuuvugut tamanna avaq-
qunneqarsinnaanngilaq.
Isigut ammasussaatillugit
matusarpagut piviusoq ta-
kunngitsuusaarlugu miserra-
tiginnilluta. Piviusoq taku-
sinnaasariaqalerparput isigut
uisillugit pisut nassuemtiga-
lugit kukkuqattaamerput un-
neqqarilluta nassuemtigalu-
gu. Tamatta ataasiakkaarluta
akisussaaffik tigusasariaqa-
lerparput allanut miloriut-
Hvad betyder det?
Vi skal bygge samfundet op
på en udviklingskultur, som
sikrer at bøm i hele barn-
dommen får fysiske, psyki-
ske og sociale udviklingsmu-
ligheder.
Samfundet skal skabe ram-
merne for en livsudfoldelse,
hvor alle børn kan brage
deres evner optimalt, kan
vokse op i harmoni med sig
selv og deres omgivelser og
tro på eget værd og egne
evner.
Vi skal sikre, at bøm beva-
rer og udvikler deres kreative
evner og nysgerrighed på sig
selv og livet i det nære miljø
og verden udenfor.
Indsatsområder
For at leve op til disse mål,
skal vi handle på flere fron-
ter.
1) Socialt arbejde skal
gøres til prestigefag
2) Der skal skabes sam-
menhæng mellem alle
instanser, der arbejder med
bøm (livets skole)
3) Hele daginstitutionsom-
rådet skal til fornyet debat.
Vi skal diskutere indhold og
opstille kvalitetsmål.
4) Behovene på døgninsti-
tutionsområdet skal kort-
lægges, erfaringer evalueres
taqattaaginnarnagu, allanik
pisuutitassarsiorunnaarluta.
Immitsinnut kukkunersiorta-
riaqalerpugut, inuit allat tuk-
kuartorannaarlugit immitsin-
nut siulliunniarta. Uatsinni
aaqqitassat aaqqereeratsigit
allanut tikkuartuileramaar-
pugut. Inuup kukkunini taku-
sinnaalerlugu aaqqissuutta-
leraniuk aatsaat imminut su-
liaraluni aallartissaaq. Pissut-
sigut iliuutsigullu qiviartari-
aqalerpagut aaqissuullugillu
aaqqitassagut - tamatta aaq-
qitassaqartuarpugut.
Pisartut alianartut atortak-
kagut ataatsimoorluta qaa-
ngerniassagutsigit tamatta
suleqatigiilluta ammasumik
qanilaartumillu pigutta suna-
luunniit oqinnersusumik a-
torsinnaavarput.
Naggataatigut toqutaasup
Finn Clausenip ilaqutai qani-
gisaalu misiginneqatigilugit
qamannga pisumik inuullu-
aqquakka. Qanortoq Guutin-
nguup asannittup najorilisi
artorsarnissinni nukittorsar-
lusilu.
Inuusuttunnguit marluk
ilaqutai aamma ajunnginner-
paamik kissaappakka artor-
samissinni qanortoq Guutin-
nguup saamasup isumak-
keerfiginnittullu najorilisi ul-
luni artorsarfissinni.
og synliggøres samt udvik-
lingsperspektiver formuleres
5) Opprioritere forsknin-
gen inden for det sociale felt,
herunder børns udvikling
6) Arbejdet i forhold til
bøm med særlige behov skal
opkvalificeres. Inden for pro-
blemfelterne; misbrug,
omsorgssvigt (herunder ince-
stramte), sorg- og kriseramte
samt vidtgående handicaps.
Afslutning
Socialpolitikken spiller en
vigtig rolle i forhold til de til-
bud, der er til rådighed for
vores bøm, ikke mindst hvil-
ken slags hjælp, der skal
ydes til bøm med særligt
behov.
Gennem de folkevalgtes
arbejde træffes beslutninger
om prioritering af opgaver
og fordeling af ressourcer. Så
folkevalgte både i Landsting,
kommunalbestyrelser og
bygdebestyrelser har et stort
ansvar i alle samfundsmæssi-
ge anliggender - også i børns
opvækstbetingelser og foæl-
dres muligheder for at leve
op til ansvaret som forældre.
Børnepolitikken er nu for
alvor sat på den politiske
dagsorden. Jeg glæder mig til
den forsatte debat.
KOM B I
ANNONCE R
50% kombirabat
for stillingsannoncer
Stillingsannoncer kan gentages
uforandret den efterfølgende tirsdag
og der ydes herved 50% kombirabat.
Betingelse:
Alle indrykninger i kombiannoncering
skal bestilles samlet.
ATUAGAGDLIUTIT /GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4 • Postbox 39 • 3900 Nuuk
Tlf. 32 10 83 • Fax: 32 31 47 • e-mail: ag.teknik@greennet.gl
Grønland - på vej mod et mere
bømevenligt samfund - hvordan?