Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 2
2 • TIRSDAG 3. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT oqallinncrmut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilemeqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Flansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Lis Brandt, lokal 36 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 UtertoK Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DANMARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 Meeqqat kisimik pineqarput KALAALLIT NUNAAT meeqqanut para- tiisiusinnaagaluarpoq. Inuiaqatigiit aaqqis- suussaaneranni najugaqarfinni inuit ikittun- nguit, ilaqutariinnermi timikkut tamikkullu imminut qanigisariinneq, pinngortitarlu kik- kunnit tamanit aliannaarsaarfigineqarsin- naasoq. Meeqqat kikkulluunniit inuunertik ajortumik aallartittariaqanngilaat. Ilaasali inuunertik ajortumik aallartittar- paat. Taama oqaluttuarpoq skolepsykolog- itut pisortaq Bernhardt Hyhne Ilulissa- neersoq isumaliutersuutitut allakkamini, taannalu oqaaseqarfigineqassaaq. Isomar- torsiunngitsumik, illersorluinnarluguli. Bernhardt Hyhne erseqqissumik toq- qaannartumillu allappoq. Tamanna ilaasa ajutoorutigisarsimavaat, taamarulli pin- ngilaq Hyhne. Pissutsimmi toqqaannartu- mik oqaatigai inussiamersumik ataqqinar- paluttumillu. Taamaattumik tusaaniamissaamut pis- sutissaqarluarpoq. Aamma oqaaserisamini ilumoomera pissutigalugu. Bernhardt Hyhne-p isumaliutersuutaani pingaaruteqameruvoq tikkuarmagu suut tamarmik aallartinneranni - meeqqaniit - annertunemsumik suliniuteqamissaq pisa- riaqartoq, aamma allilemerini naalappal- laarunnaarnerannilu. Tikkuarpaa anga- joqqaarpassuit meeqqatik iluamik paari- sinnaanngikkaat paarerusunngikkaalluun- niit. Ilaat inuusuppallaaqaat, nalullugu qanoq iliomissartik, ilaasa perorsaanissar- tik soqutigiunnaarsimavaat, immaqa nam- mineq ajomartorsiutitik annertuallaalersi- mammata, immaqaluunniit inersimasuu- neq sapilersimagamikku. SOORUNAMI MEEQQAT TAMARMIK ajortumik atugaqanngillat. Qujanartumik takusarpavut meeqqat angajoqqaallu ka- laallisut ajunngilluartumik inooqatigiittut. Tassa ajunngitsortaa. Ajorporli amerlavallaat naammaginan- ngilluinnartumik atugaqarmata. Meeqqat amerlavallaat imminiiginnameqartutut mi- sigisimasarput, immaqalumi imminiigin- narneqartarlutik. Ikiorneqarnissaq pi- sariaqartinneqartillugu inersimasunik saaffissaqanngillat. Meeqqat nammineer- lutik inuuniartariaqarput, kukkussutitik ilinniarfigisarlugit immaqalu kinguneri akilertariaqartarlugit... Ilaannikkut akisuu- mik! Isumakkeemeqamertik meeqqat qisua- riarfigisarpaat. Ilaat nukilaatsunngortar- put, pinngitsuugaqarsinnaajunnaarlutik. Ilaat kamaqqajaasunngortarput, kamaassi- umalersarlutik peqqarniitsuliorniartaler- tarlutillu. Suut tamarmik nassuiaatissaqarput. Meeqqat soqutigisaqannginnerat inuusut- tuaqqallu imminuinnaq eqqarsaatiginerat uagut inersimasut naammagiunnaartarpar- put, tamatumanili uagut immitsinnut qu- jassutissaqarfigaagut. Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ajomar- torsiuteqameq angajoqqaat kisimik susas- sarinngilaat, angajoqqaanulli ajomartorsi- utaavoq. Tamanna angajoqqaat kisimik aaqqissinnaanngilaat. Oqaloqatigiinnerit oqallinnerillu atorlugit angusaqartoqarsin- naagaluartoq, tamatumani peqataasut kisi- mik ilikkagaqarsinnaapput. Qanormi pis- sappat atualeqqaamerup aqaguani meeq- qat atuartut soqutigineqarunnaartut? Qa- norlu pissappat meeqqat atualematilluun- niit sumiginnagaalersut, inuunerminni sor- sutassaminnik sapigaqalersimasut? Bernhardt Hyhne-p ajomartorsiut anner- tooq tikkuarpaa. SUNA PISSUTAANERSOQ sunalu sun- niutaanersoq aalajangersassallugit ajor- nakusooraluartoq, kukkuallaarani isuma- qartoqarsinnaavoq ilaqutariit inuttut inoo- qatigiinnerat pingaaruteqartorujussuum- mat meeqqat angajoqqaallu inooqatigiin- neranni. Ilaqutariit sinnilimmik nukissallit ajun- nginnersumik ingerlasarput ilaqutariinnit nukissaqannginnemsunit. Ilaqutariit angi- suunik inigissaartut meeraqartarput nuan- naartunik toqqissisimasunillu, inimili mikisumi amerlasoorpassuullutik najuga- qarfigineqartumi najugaqartut akerlianik pissuseqartarlutik. Nunami suliffissaale- qiffiusumi, annertuumik inissaaleqiffiusu- mi, takuneqarsinnaasumik imigassamik ajomartorsiorfiusumi, annertuumik per- suttaaffiusartumi meeqqallu kinguaassiuu- titigut atomerlunneqartamerata isertuussa- affiani meeqqat toqqissisimasumik atugas- saqartinnissaat ajornakusoortorujussuu- voq. Tassami meeqqat ajomartorsiutaasa pingaamersaraat angajoqqaat. TAMATUMANI AAQQIISSUTISSAQ immaqa Bernhardt Hyhne-p neriuutigisaa- nit ungasinnemvoq. Angajoqqajulluartus- satut anguniagassavut immaqa ullumikkut meeraapput. Immaqalu tuaviortumik suli- sariaqarpugut anguniagaqarlutalu ullu- mikkut angajoqqaajusunit pitsaanerusu- mik angajoqqaaqalemissaq qulamaassa- gutsigu. Maannakkullu qanoq iliortoqarsinnaa- va? Qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaapput ineqamermi atukkat, atuarfik ilinniartitaa- nerlu, tamatumalu kingoma suliffissaqar- titsiniarneq, inooqatigiinnermi atukkat ajortut aamma inuiaqatigiinni ajomartorsi- utit annertuut. Taamaalillutik meeqqat angajoqqaallu pitsaanerusunik avatangiiseqalissagaluar- put, angajoqqaat ullumikkut inuunermin- nik iluamik paasinnissinnaanngitsut - al- laat meeqqanim perorsaaneq sapilerlugu. Meeraqarata saperpugut. Suut tamarmik taakkunannga aallartittarput. Taamaattu- mik sipaamtigineqassanngillat ajunngitsu- mik iliuuseqamerit meeqqat inuusuttuaq- qallu pikkorissamissaannut, tapersersor- nissaannut piumassuseqartinneqalemissa- annullu. Meeqqat atuaiifiat ilaannakortoq atorfissaqartinngilarput. Meeqqat ajun- ngitsumik aallartinnissaannut nukissarpas- suit atortariaqarput, angerlarsimaffiit - angajoqqaat - piumassuseqalersillugit siu- nissami inuulersussat ajunngitsumik inuu- lemissaasa suleqataaffiginissaanni, taama- attumik ajunngitsumik ineqamissaq pisa- riaqarluinnarpoq. Inuiaqatigiinni nutaalia- asuni inuusuttut inersimasullu qanoq ilil- lutik ajunngitsumik inuuneqarsinnaappat inissaaleqineq taama annertutigitillugu? Det handler kun om børnene GRØNLAND KUNNE have været børne- nes paradis. Samfundsstrukturen med de mange små samfund, familiestrukturen med den fysiske og psykiske nærhed, og naturen, den bedste tumleplads for alle aldre. Ingen unger burde komme skævt i gang med livet. Men det gør de alligevel. Det fortæller ledende skolepsykolog Bernhardt Hyhne fra Ilulissat om i en kronik her i bladet, og den skal have et par ord med på vejen. Ikke kritiske kommentarer, men fuld opbakning. Bernhard Hyhne udtrykker sig meget klart og direkte. Det har mange andre brændt sig på, men det kommer Hyhne ikke til. Han magter nemlig at sige tingene lige ud på en venlig og respektfuld måde. Det er derfor, der er grund til at lytte. Og så fordi, han har ret i det, han siger. Noget af det væsentlige i Bernhard Hyh- nes kronik er, at han påpeger nødvendig- heden af at sætte meget stærkere ind på altings begyndelse - børnene - også efter, at de er blevet større og knap så nuttede. Han peger på, at mange forældre enten ikke kan eller ikke magter at tage sig ordentligt af deres børn. Nogle er simpelt- hen for unge og ved ikke, hvordan man gør, og andre har kort'og godt mistet inter- essen - måske fordi deres egne problemer - eller bare det voksne liv - vokser dem over hovedet, så de ikke kan gabe over mere. DET ER NATURLIGVIS ikke alle børn, der lever i skyggen af ingenting. Heldigvis ser vi, hvordan børn og forældre netop udnytter det gode »indbyggede« grønland- ske bømemiljø i nærhed og harmoni. Det er det gode. Det dårlige er, at alt for mange ikke har det sådan. Mange børn er overladt til sig selv, føler sig forladt og er det vel også. Der er ingen voksne at trække på, når der er behov for det. Ungerne er nødt til at prøve og klare sig selv og lære af deres fejltagelser og betale for dem... Det er undertiden dyrt! Børn reagerer på forladtheden. Nogle bliver svage og afhængige. Andre aggres- sive, vrede, voldelige. Der er en forklaring på alting. Vi voksne bliver irriterede over børnenes hensynsløs- hed og de unges egoisme, men vi har kun vor egen generation at takke for det. Problemerne med børn og unge er ikke bare et forældreanliggende, men et foræl- dreproblem. Det er næppe forældrene, der kan løse det. For selvom man kan komme langt med samtaler og diskussioner, så er det som regel kun deltagerne, der lærer noget. Og hvad så med dem, der mister interessen for børnenes skole dagen efter festen for 1. skoledag? Og hvad med de bøm, der længe før skolealderen balance- rer gennem livet og snart ikke tåler at fal- de mere af pinden? Bernhard Hyhne peger på et meget alvorligt problem. SELVOM DET KAN være vanskeligt at afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning, så er det nok ikke helt forkert at antage, at en families sociale forhold har stor betydning for, hvordan den takler forældre/bøm-forholdet. Familier, der har overskud til det, klarer sig bedre end familier, der ikke kan få tin- gene til at hænge sammen. Familier med gode og rummelige boligforhold, har lette- re ved at opfostre glade og harmoniske bøm end familier, der bor på nakken af hinanden. I et land med arbejdsløshed, ekstrem boligmangel, et åbentstående alkoholproblem, udbredt voldsmentalitet og et tabubelagt sexmisbrug af bøm er det vanskeligt at skabe et nært og trygt miljø for børnene. Det er jo forældrene, der er børnenes problem nummer 1. SÅ LØSNINGEN ER måske mere lang- sigtet, end Bernhard Hyhne håber på. De forældre, der skal satses på, er nok bøm i dag. Og vi skal nok endda arbejde hurtigt og meget målrettet for at sikre, at de bliver bedre end forældrene nu om dage. Men hvad kan der gøres her og nu? Der kan gøres noget ved boligforholde- ne, ved skole og uddannelse - og derefter ved beskæftigelsen, ved de sociale dårlig- domme og de øvrige alvorlige samfunds- problemer. De vil i det mindste skabe bedre rammer om børnene og om de forældre, der i dag ikke er i stand til at overskue tilværelsen - endsige børneopdragelsen. Uden børnene er vi prisgivet. Alting begynder med dem. Og derfor skal der ikke spares på gode initiativer til at dygtig- gøre, støtte og stimulere børnene og de unge. Vi har ikke brug for en skrabet folkeskole. Der skal satses mange ressour- cer på at give ungerne en god start, og for om muligt at stimulere hjemmene - foræl- drene - så også de kan være med til at løse opgaven med fremtidens mennesker, skal der frem for alt skabes gode boligforhold. Hvordan skal unge og voksne i et moder- ne samfund kunne føre et ordentlig liv, når deres vigtigste beklædningsdel er bolig- manglens klaustrofobiske spændetrøje?

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.