Atuagagdliutit - 03.08.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 3. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinncrmut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Meeqqat kisimik pineqarput
KALAALLIT NUNAAT meeqqanut para-
tiisiusinnaagaluarpoq. Inuiaqatigiit aaqqis-
suussaaneranni najugaqarfinni inuit ikittun-
nguit, ilaqutariinnermi timikkut tamikkullu
imminut qanigisariinneq, pinngortitarlu kik-
kunnit tamanit aliannaarsaarfigineqarsin-
naasoq. Meeqqat kikkulluunniit inuunertik
ajortumik aallartittariaqanngilaat.
Ilaasali inuunertik ajortumik aallartittar-
paat. Taama oqaluttuarpoq skolepsykolog-
itut pisortaq Bernhardt Hyhne Ilulissa-
neersoq isumaliutersuutitut allakkamini,
taannalu oqaaseqarfigineqassaaq. Isomar-
torsiunngitsumik, illersorluinnarluguli.
Bernhardt Hyhne erseqqissumik toq-
qaannartumillu allappoq. Tamanna ilaasa
ajutoorutigisarsimavaat, taamarulli pin-
ngilaq Hyhne. Pissutsimmi toqqaannartu-
mik oqaatigai inussiamersumik ataqqinar-
paluttumillu.
Taamaattumik tusaaniamissaamut pis-
sutissaqarluarpoq. Aamma oqaaserisamini
ilumoomera pissutigalugu.
Bernhardt Hyhne-p isumaliutersuutaani
pingaaruteqameruvoq tikkuarmagu suut
tamarmik aallartinneranni - meeqqaniit -
annertunemsumik suliniuteqamissaq pisa-
riaqartoq, aamma allilemerini naalappal-
laarunnaarnerannilu. Tikkuarpaa anga-
joqqaarpassuit meeqqatik iluamik paari-
sinnaanngikkaat paarerusunngikkaalluun-
niit. Ilaat inuusuppallaaqaat, nalullugu
qanoq iliomissartik, ilaasa perorsaanissar-
tik soqutigiunnaarsimavaat, immaqa nam-
mineq ajomartorsiutitik annertuallaalersi-
mammata, immaqaluunniit inersimasuu-
neq sapilersimagamikku.
SOORUNAMI MEEQQAT TAMARMIK
ajortumik atugaqanngillat. Qujanartumik
takusarpavut meeqqat angajoqqaallu ka-
laallisut ajunngilluartumik inooqatigiittut.
Tassa ajunngitsortaa.
Ajorporli amerlavallaat naammaginan-
ngilluinnartumik atugaqarmata. Meeqqat
amerlavallaat imminiiginnameqartutut mi-
sigisimasarput, immaqalumi imminiigin-
narneqartarlutik. Ikiorneqarnissaq pi-
sariaqartinneqartillugu inersimasunik
saaffissaqanngillat. Meeqqat nammineer-
lutik inuuniartariaqarput, kukkussutitik
ilinniarfigisarlugit immaqalu kinguneri
akilertariaqartarlugit... Ilaannikkut akisuu-
mik!
Isumakkeemeqamertik meeqqat qisua-
riarfigisarpaat. Ilaat nukilaatsunngortar-
put, pinngitsuugaqarsinnaajunnaarlutik.
Ilaat kamaqqajaasunngortarput, kamaassi-
umalersarlutik peqqarniitsuliorniartaler-
tarlutillu.
Suut tamarmik nassuiaatissaqarput.
Meeqqat soqutigisaqannginnerat inuusut-
tuaqqallu imminuinnaq eqqarsaatiginerat
uagut inersimasut naammagiunnaartarpar-
put, tamatumanili uagut immitsinnut qu-
jassutissaqarfigaagut.
Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ajomar-
torsiuteqameq angajoqqaat kisimik susas-
sarinngilaat, angajoqqaanulli ajomartorsi-
utaavoq. Tamanna angajoqqaat kisimik
aaqqissinnaanngilaat. Oqaloqatigiinnerit
oqallinnerillu atorlugit angusaqartoqarsin-
naagaluartoq, tamatumani peqataasut kisi-
mik ilikkagaqarsinnaapput. Qanormi pis-
sappat atualeqqaamerup aqaguani meeq-
qat atuartut soqutigineqarunnaartut? Qa-
norlu pissappat meeqqat atualematilluun-
niit sumiginnagaalersut, inuunerminni sor-
sutassaminnik sapigaqalersimasut?
Bernhardt Hyhne-p ajomartorsiut anner-
tooq tikkuarpaa.
SUNA PISSUTAANERSOQ sunalu sun-
niutaanersoq aalajangersassallugit ajor-
nakusooraluartoq, kukkuallaarani isuma-
qartoqarsinnaavoq ilaqutariit inuttut inoo-
qatigiinnerat pingaaruteqartorujussuum-
mat meeqqat angajoqqaallu inooqatigiin-
neranni.
Ilaqutariit sinnilimmik nukissallit ajun-
nginnersumik ingerlasarput ilaqutariinnit
nukissaqannginnemsunit. Ilaqutariit angi-
suunik inigissaartut meeraqartarput nuan-
naartunik toqqissisimasunillu, inimili
mikisumi amerlasoorpassuullutik najuga-
qarfigineqartumi najugaqartut akerlianik
pissuseqartarlutik. Nunami suliffissaale-
qiffiusumi, annertuumik inissaaleqiffiusu-
mi, takuneqarsinnaasumik imigassamik
ajomartorsiorfiusumi, annertuumik per-
suttaaffiusartumi meeqqallu kinguaassiuu-
titigut atomerlunneqartamerata isertuussa-
affiani meeqqat toqqissisimasumik atugas-
saqartinnissaat ajornakusoortorujussuu-
voq. Tassami meeqqat ajomartorsiutaasa
pingaamersaraat angajoqqaat.
TAMATUMANI AAQQIISSUTISSAQ
immaqa Bernhardt Hyhne-p neriuutigisaa-
nit ungasinnemvoq. Angajoqqajulluartus-
satut anguniagassavut immaqa ullumikkut
meeraapput. Immaqalu tuaviortumik suli-
sariaqarpugut anguniagaqarlutalu ullu-
mikkut angajoqqaajusunit pitsaanerusu-
mik angajoqqaaqalemissaq qulamaassa-
gutsigu.
Maannakkullu qanoq iliortoqarsinnaa-
va?
Qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaapput
ineqamermi atukkat, atuarfik ilinniartitaa-
nerlu, tamatumalu kingoma suliffissaqar-
titsiniarneq, inooqatigiinnermi atukkat
ajortut aamma inuiaqatigiinni ajomartorsi-
utit annertuut.
Taamaalillutik meeqqat angajoqqaallu
pitsaanerusunik avatangiiseqalissagaluar-
put, angajoqqaat ullumikkut inuunermin-
nik iluamik paasinnissinnaanngitsut - al-
laat meeqqanim perorsaaneq sapilerlugu.
Meeraqarata saperpugut. Suut tamarmik
taakkunannga aallartittarput. Taamaattu-
mik sipaamtigineqassanngillat ajunngitsu-
mik iliuuseqamerit meeqqat inuusuttuaq-
qallu pikkorissamissaannut, tapersersor-
nissaannut piumassuseqartinneqalemissa-
annullu. Meeqqat atuaiifiat ilaannakortoq
atorfissaqartinngilarput. Meeqqat ajun-
ngitsumik aallartinnissaannut nukissarpas-
suit atortariaqarput, angerlarsimaffiit -
angajoqqaat - piumassuseqalersillugit siu-
nissami inuulersussat ajunngitsumik inuu-
lemissaasa suleqataaffiginissaanni, taama-
attumik ajunngitsumik ineqamissaq pisa-
riaqarluinnarpoq. Inuiaqatigiinni nutaalia-
asuni inuusuttut inersimasullu qanoq ilil-
lutik ajunngitsumik inuuneqarsinnaappat
inissaaleqineq taama annertutigitillugu?
Det handler kun om børnene
GRØNLAND KUNNE have været børne-
nes paradis. Samfundsstrukturen med de
mange små samfund, familiestrukturen
med den fysiske og psykiske nærhed, og
naturen, den bedste tumleplads for alle
aldre. Ingen unger burde komme skævt i
gang med livet.
Men det gør de alligevel. Det fortæller
ledende skolepsykolog Bernhardt Hyhne
fra Ilulissat om i en kronik her i bladet, og
den skal have et par ord med på vejen.
Ikke kritiske kommentarer, men fuld
opbakning.
Bernhard Hyhne udtrykker sig meget
klart og direkte. Det har mange andre
brændt sig på, men det kommer Hyhne
ikke til. Han magter nemlig at sige tingene
lige ud på en venlig og respektfuld måde.
Det er derfor, der er grund til at lytte. Og
så fordi, han har ret i det, han siger.
Noget af det væsentlige i Bernhard Hyh-
nes kronik er, at han påpeger nødvendig-
heden af at sætte meget stærkere ind på
altings begyndelse - børnene - også efter,
at de er blevet større og knap så nuttede.
Han peger på, at mange forældre enten
ikke kan eller ikke magter at tage sig
ordentligt af deres børn. Nogle er simpelt-
hen for unge og ved ikke, hvordan man
gør, og andre har kort'og godt mistet inter-
essen - måske fordi deres egne problemer
- eller bare det voksne liv - vokser dem
over hovedet, så de ikke kan gabe over
mere.
DET ER NATURLIGVIS ikke alle børn,
der lever i skyggen af ingenting. Heldigvis
ser vi, hvordan børn og forældre netop
udnytter det gode »indbyggede« grønland-
ske bømemiljø i nærhed og harmoni.
Det er det gode.
Det dårlige er, at alt for mange ikke har
det sådan. Mange børn er overladt til sig
selv, føler sig forladt og er det vel også.
Der er ingen voksne at trække på, når der
er behov for det. Ungerne er nødt til at
prøve og klare sig selv og lære af deres
fejltagelser og betale for dem... Det er
undertiden dyrt!
Børn reagerer på forladtheden. Nogle
bliver svage og afhængige. Andre aggres-
sive, vrede, voldelige.
Der er en forklaring på alting. Vi voksne
bliver irriterede over børnenes hensynsløs-
hed og de unges egoisme, men vi har kun
vor egen generation at takke for det.
Problemerne med børn og unge er ikke
bare et forældreanliggende, men et foræl-
dreproblem. Det er næppe forældrene, der
kan løse det. For selvom man kan komme
langt med samtaler og diskussioner, så er
det som regel kun deltagerne, der lærer
noget. Og hvad så med dem, der mister
interessen for børnenes skole dagen efter
festen for 1. skoledag? Og hvad med de
bøm, der længe før skolealderen balance-
rer gennem livet og snart ikke tåler at fal-
de mere af pinden?
Bernhard Hyhne peger på et meget
alvorligt problem.
SELVOM DET KAN være vanskeligt at
afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er
virkning, så er det nok ikke helt forkert at
antage, at en families sociale forhold har
stor betydning for, hvordan den takler
forældre/bøm-forholdet.
Familier, der har overskud til det, klarer
sig bedre end familier, der ikke kan få tin-
gene til at hænge sammen. Familier med
gode og rummelige boligforhold, har lette-
re ved at opfostre glade og harmoniske
bøm end familier, der bor på nakken af
hinanden. I et land med arbejdsløshed,
ekstrem boligmangel, et åbentstående
alkoholproblem, udbredt voldsmentalitet
og et tabubelagt sexmisbrug af bøm er det
vanskeligt at skabe et nært og trygt miljø
for børnene. Det er jo forældrene, der er
børnenes problem nummer 1.
SÅ LØSNINGEN ER måske mere lang-
sigtet, end Bernhard Hyhne håber på. De
forældre, der skal satses på, er nok bøm i
dag. Og vi skal nok endda arbejde hurtigt
og meget målrettet for at sikre, at de bliver
bedre end forældrene nu om dage.
Men hvad kan der gøres her og nu?
Der kan gøres noget ved boligforholde-
ne, ved skole og uddannelse - og derefter
ved beskæftigelsen, ved de sociale dårlig-
domme og de øvrige alvorlige samfunds-
problemer.
De vil i det mindste skabe bedre rammer
om børnene og om de forældre, der i dag
ikke er i stand til at overskue tilværelsen -
endsige børneopdragelsen.
Uden børnene er vi prisgivet. Alting
begynder med dem. Og derfor skal der
ikke spares på gode initiativer til at dygtig-
gøre, støtte og stimulere børnene og de
unge. Vi har ikke brug for en skrabet
folkeskole. Der skal satses mange ressour-
cer på at give ungerne en god start, og for
om muligt at stimulere hjemmene - foræl-
drene - så også de kan være med til at løse
opgaven med fremtidens mennesker, skal
der frem for alt skabes gode boligforhold.
Hvordan skal unge og voksne i et moder-
ne samfund kunne føre et ordentlig liv, når
deres vigtigste beklædningsdel er bolig-
manglens klaustrofobiske spændetrøje?