Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 3. AUGUST 1999 • 17
>
f
i
Aalisameq sequmilerpoq
Adam Dahl, KNAPK
Siulittaasuugallartoq
Nunatsinni aalisakkanik tu-
nitsiveqameq ullumikkutut
ingerlaannartillugu tupinnan-
ngilaq Nunatsinni sinerissap
qanittuani aalisartut atugaat
taamaattuarmata namminer-
sorlunilu ineriartomeq taama
arriitsigiuarmat, taakkua ma-
litsigaat aalisartup akiluttor-
titaanera. Pissutsit piaartu-
mik iluarsiniameqanngippata
nutaamik eqqarsartoqalerlu-
nilu taakku malitsigissavaat
sinerissap qanittuani aalisar-
tumut aalisamerup sequmin-
nera ajorsilluinnameraluun-
niit.
Tunitsivissaaleqineq
akiluttornerlu
Aalisameq ullumikkutut aaq-
qissuussaajuartillugu aalisar-
nikkut inuussutissarsiomer-
put taamaattuassaaq naak
aalisartup kialuunniit nalun-
ngikkaluaraa iluamik inger-
latsinikkut Nunatsinni aali-
sameq ajunaarutaanani ilua-
naarutaallunili inuussutis-
sarsiutaasinnaagaluartoq.
Miserratissaajunnaarpoq
ullumikkut Nunatsinni aali-
sakkanik tunitsiviit aqunne-
qarunnaarmata siunertalim-
millu ingerlanneqarunnaar-
mata. Sinerissami tunitsiviit
misissorutsigit paasilertor-
neq ajomanngilaq tunitsiviit
ilaat (NUKA A/S’ip Royal
Greenland-illuunniit ingerla-
taat, inuiaqatigiit pii) siuner-
tamittut atorneqanngitsut
aaqqissuusssanerlunngikku-
nik kukkusumik suliaaga-
mik.
Ilaali tunitsiviinnaallutik
suliarinneqqittarfeqanngit-
sut; taakku tunitsiviinnaat
assartuummik tunisassior-
fimmut allamut ingerlatit-
seqqittussanit tikinneqan-
ngillatsiaraangata tassani
Taakku utoqqatsissusiullugit
angajoqqaarpassuit meeqqa-
minnut sakkortuuliortamitik
ilerasuutigisaarpaat. Isuma-
qartartut amerlaqaat meeqqat
sakkortuuliorfigineqartut i-
maattuunngortartut inersima-
lemnik sapiillisussat.
Perorsaasut eqqarsaater-
sorluariarlutik paasisaraat
imminortameq qujagisaaval-
laamermik, meeraalluni sor-
suarisaavallaamermik pissu-
teqartartoq. Ilannguilumi
aamma allatut oqaaseqartar-
put imminortameq allamik
pissuteqamerarlugu.
Ilaasa inoqatitik iluarin-
ngeriarlugit oqartarput taan-
nagooq meeraalluni asasaa-
vallaarami taama pissuseqar-
poq, allarpassuamillu.
Utoqqatsissutilli tamakku
sakkuliullugit meeqqat qa-
aalisakkanik tulaassaraluanik
igitsiinnameq akuttunngitsu-
mik pisarpoq.
Sinerissami Royal Green-
landip imaluunniit NUKA
A/S-ip tunitsiviutaasa pissu-
sissamittut ingerlanneqartan-
nginnerannik oqaratta aali-
sakkat tulaanneqartartut i-
giinnameqartamerat aamma
uani pivarput.
Tunitsiviit suut pineqartut
assersuusiorfiginianngilavut
- oqaatigiinnarsinnaalluguli
ippassaaniinnannguaq nuna-
qarfiit ilaannit nalunaarfigi-
neqaratta qaleralittat tonser-
passuit igiinnameqalersut
ingerlateqqinngitsoorneqar-
simammata. Inassutigiinnar-
sinnaallugulu ullumikkut
aalisakkat tunitsivinnut a-
puussaagaluit igiinnameqar-
tartut amerlammata pisussaa-
sut eqqarsaatigisariaqaleralu-
araat tunitsivinni nakkutil-
liisoqalernissaq kikkulluun-
niit attuumassuteqanngitsu-
mik. Aatsaat taamaaliomik-
kut aalisakkanik eqqaanemik
tusatsiakkat eqqortut akut-
tunngitsunillu nalunaaruti-
gineqartartut pinngitsoorsin-
naavavut.
KNAPK’p tungaanit isum-
aqarluinnarpugut nakkutilli-
isoqamemp qulamanngitsu-
mik kingunerissagaa aalisak-
kat qaqinneqartartut amerla-
nerpaartaasa Nunatsinni i-
nuussutissarsiornikkut ilua-
qutaalemerat; inuiaqatigiin-
nut aalisartumullu iluaqutaa-
sussaq, taamaalisoqarpallu
inuussutissarsiummik taassu-
minnga inuussutissarsiomitta
nutaamik ilusilersomissaa -
erseqqissumik anguniagaqar-
neq - pissutissaqalissagaluar-
poq.
Pissutsit eqqumiitsut
Nunatsinni pisussaasut akue-
riinnagaasa ilagaat aalisakkat
ilaannik nungusaaneq. Ulluni
noq iliorfigineqartarnerat
eqqaaneqameq ajorpoq. Ima-
luunniit paarlattuanik pinnit-
toqartillugu kingunerisarta-
gai eqqaaneqameq ajorput.
Neriuppunga inuit amerla-
nerpaat asaneqarluarsimassa-
sut. Taamaasimappallu ussa-
tit qulaani taasakka ilumoor-
simagaluarpata ila peromer-
luttut ullumikkkut amerlaq-
qajaqaat.
Asanninneq kingunerlus-
sinnaanngilaq, angajoqqaa-
susi meeqqasi sapinngisarsi
tamaat asanninnissinnik ta-
kutitsivigisamiarsigik. Asan-
ninneq timitartalemeqanngit-
soq naammangilaq. Ullumik-
kut ulapaarfioqisumi asan-
ninnermik takutitsinissamut
piffissaq sivisuneq ajorpoq,
piffissatuannguarli atorluara-
anni angusaqanngitsoorfiu-
navianngilaq.
Sapaatip akunnerata naa-
makkunani Qeqertarsuarmi
saattuamiartartut umiarsuar-
mut tunitsiviusumut tunisi-
nissartik pisariaaruppaat
Aasiannut tunisigunik tassa-
ni akit tapeqarlutik qaffasin-
nemmmata.
Umiarsuamummi saattua-
nut tapeqartitsisoqanngilaq,
uffa Namminersomerullutik
Oqartussat Royal Greenlan-
dip nunami tunitsiviutaanut
2,60 kroner angullugu tape-
qartitsigaluartut. Tamanna
KNAPK’p tungaanit ajuusa-
amarluinnartutut isigaarput
aalisartunik assigiinngisitsi-
nertut isigalugu aamma bio-
logit sakkortunerpaamik i-
nassutigigaluarmassuk saat-
tuarniarneq siammasinner-
paamik pissasoq (biologit
1999-imut siunnerusinerat;
rapport nr. 19 oktober 1998-
imeersoq).
Ullumikkulli Aasiaat eq-
qaanni saattuat ajorseriaru-
jussuamissaannut pissutissa-
qalerpoq ilisimagaluarlugu
Aasianni saattuamiapilunne-
rup suna kingunerissagaa
Naalakkersuisut taama aki-
sussaassuseqanngitsigisumik
aalajangiimmata - pissuseq
eqqumeeqaaq.
KNAPK’p tungaanit oqa-
atigisinnaavarput Fiskerirådi
29. juni 1999 ataatsimiinner-
mini Naalakkersuisumut si-
unnersuuteqarmat saattuanut
tapi (kr. 2,60) aamma umiar-
suarnut atuutissasoq, taamaa-
lippat ajornartorsiutit aali-
sartunut iluaqutaalluni min-
nemnngitsumillu saattuaqas-
sutsimut ajoqutaasinnaanera
minerpaatinneqassammat.
KNAPK’p piumasarilluin-
narpaa saattuamiamemp tu-
ngaagut tapiisarnerullu tu-
ngaagut piaamerpaamik ilu-
arsiisoqassasoq, taamatullu
KNAPK’p piumasaraa umi-
arsuamut tapi kingumoortu-
mik tunniunneqassasoq.
nerani sivikinnerpaamik ul-
lup affaa meeraq najorlugu,
toqqarlugu qiviartarlugu, o-
qaluullugu, paaseqatigalugu,
pinnguaqatigalugu, assortu-
isinnaalerpat assortuuteqat-
igalugu (isummaminik aala-
jangiussisalerniassammat),
allatullu najuunnissinnik mi-
sigitillugu qaqugu peromni
inoqqaminut qanillisinnaa-
lemiassaaq toqqissisimassu-
tigisassaminik. Tamanna aa-
lakooreerluni ulluni marlun-
ni susinnaajunnaaqqanermit
pitsaanemngaarpoq.
Tusagassiorfitsigut allaa-
serisani tusartualerparput pi-
sortanngooq meeqqanut qa-
noq iliuuseqanngippallaartut.
Aasiit akisussaaffik allamut
tunniullugu. Naagga, anga-
joqqaajusugut uagut aallaa-
vigisariaqarpugut allanik pi-
suutitsiniarata. Asanninneq
ajugaali!
Eqqaamasariaqarpormi u-
na tapi umiarsuaatilinnut ta-
piunngimmat aalisartunulli
tapiulluni.
Aalisamikkut
iluanaartut
Ullumikkut aalisartup tunisa-
migut pissarsiaa, soorlu uki-
uni arlalissuanngortuni taa-
maalersoq, anikitsuaraavoq.
KNAPK’p tungaanit ukiut
tulleriit arlalissuanngorput
sorsuutigiuaratsigu Nunat-
sinni aalisartup tulaassami-
gut pissarsiaata iluarsiivigi-
neqamissaa; ilumut aalisar-
tup aalisakkamut pissarsias-
savini pisariaqaraa - akin-
ngooq taamaatsillugit naa-
mik.
Adam Dahl, KNAPK
Kst. formand
Så længe fiskeindhandlings-
systemet i Grønland er, som
det er, er det ikke mærkeligt,
at erhvervet står i stampe, og
det medfører dårlige priser
for fiskerne. Hvis disse for-
hold ikke snart bliver rettet,
skal der nytænkning til, og
hvis ikke går det kystnære
fiskeri nedenom og hjem,
eller det bliver endnu dårli-
gere end i dag.
Mangel på indhandling
og de dårlige priser
Så længe fiskeriet er organi-
seret som idag, vil fiskerier-
hvervet forsat gå dårligt, og
de tpå trods af, at enhver ved,
at det grønlandske fiskeri
kan være et rentabelt erhverv
og ikke være en underskuds-
forretning.
Det kan ikke længere skju-
les, at indhandlingsstedeme
ikke længere styres ej heller
drives målbevidst. Når vi
gennemgår indhandlingsste-
derne, finder man hurtigt ud
af, at nogle af dem (NUKA
A/S’ og Royal Greenlands,
ejet af samfundet) ikke dri-
ves efter hensigten, fordi de
er dårligt organiserede eller
er lavet forkert.
Nogle er kun til indhand-
ling uden mulighed for
forædling, og når der ikke
kommer fartøjer til videre-
transport ender det tit med, at
fisken kasseres.
Når vi siger, at Royal
Greenlands eller NUKA
A/S’ indhandlingssteder ikke
drives efter hensigten, tæn-
ker vi netop på, at fisken bare
kasseres.
Vi skal ikke komme med
konkrete eksempler - vi vil
bare nævne, at vi forleden fik
en henvendelse fra en bygd
om, at man var ved at kasse-
re flere tons hellefisk, fordi
de ikke var blevet transporte-
ret videre. Vi vil stærkt anbe-
fale, at man for at undgå den
megen kassation, at de
ansvarlige skal tænke alvor-
ligt over at ansætte uafhæn-
gige kontrollører ved ind-
handlingsstederne. Derved
kan man undgå alle de ud-
smid, som man hører rygter
Apererusunnarporli: Suna
aki, sumut naleqqiullugu?
Ullumikkummi nalunngil-
luinnarparput, assersuutiga-
lugu Nunani avannarlerni,
aalisagaq sunaluunniit akig-
ssaartorujussuaq, ima akigis-
saartigaluni Savalimmiormi-
ut nakkaattooraluallarlutik
1998-imi 1997-imut naleqqi-
ullugu 200 millioner kroni-
nik ikinnerunngitsunik aali-
sakkatigut iluanaarnerullu-
tik.
Tamanna pillugu aperinis-
samut pissutissaqarluarpu-
gut: Nunatsinnimi taamaas-
sinnaanngilagut? KNAPK’p
tungaanit isumaqarluinnaral-
uarpugut taamaassinnaalluta.
Aalisakkammi nunarsuup
ilarujussuani pilerigineqar-
nerpaat pigaavut aamma mi-
nguinnerpaanik taagorne-
qartut pigaavut.
Sunaanaliuna ajoqutaa-
soq? KNAPK’p tungaanit
om, eller som meddeles
direkte.
I KNAPK mener vi, at
kontrol garanteret vil resulte-
re i, at der bliver forædlet fle-
re fisk til gavn for flere
erhverv i Grønland. Det
giver fordel til hele samfun-
det og til fiskerne, og når det
sker, vil vi have grundlag for
at reorganisere vores erhverv
- med klare målsætninger.
Mærkelige forhold
Nogle af de forhold, de
ansvarlige bare accepterer er,
at der overfiskes af nogle
fiskearter. I disse dage be-
høver krabbefiskeme i Qe-
qertarsuaq ikke længere at
indhandle til skib. Når de
indhandler til Aasiaat, får de
mere for krabberne, fordi der
er tilskud.
Der er ingen tilskud i ind-
handlingsskibene, selv om
Hjemmestyret giver tilskud
på op til 2,60 kroner for ind-
handling til Royal Green-
lands landanlæg. Det mener
vi i KNAPK er meget bekla-
geligt, da vi mener, at det er
forskelsbehandling og fordi
biologerne stækt anbefaler,
at krabbefiskeriet skal foregå
mere spredt (biologernes
rådgivning, rapport nr. 19 fra
oktober 1998).
I dag er der grund til at
frygte, at krabbefiskeriet ved
Aasiaat bliver meget ringe,
selv om man ved, hvilke
konsekvenser overfiskeri af
krabber ved Aasiat vil få.
Fordi Landsstyret har hand-
let så uansvarligt - et mærke-
ligt forhold.
Vi kan oplyse fra KNAPK,
at Fiskerirådet på mødet den
29. juni 1999 overfor Lands-
styremedlemmet har fore-
slået, at tilskud til krabber
(kr. 2,60) også skal gælde for
skibene, for på den måde vil
problemet blive en fordel for
fiskerne og ikke mindst vil
det minimere ulemperne for
krabbebestanden. KNAPK
kræver på det kraftigste, at
der snarest findes en ordning
for krabbefiskeriet og til-
skuddet, og derudover
kræver KNAPK, at tilskud-
det betales med tilbagevir-
kende kraft for indhandling
til skibe.
alloriarfissatut siullertut isi-
gaarput Nunatsinni tunisassi-
orfiit nunanilu allani tunisas-
siorfiit, Namminersomerul-
lutik Oqartussat pigisaasa,
aaqqissuunnerlunnerisa ilu-
arsineqarnissaat; Royal
Greenlandip ingerlatsisuisa
nutaanik ilinniarluarsimasu-
nik pisinnaasunillu taarser-
nerisigut, taamaaliornikkut
aatsaat siumut aallartoqas-
saaq.
Nunatsinni taamaaliomi-
arta pissutsit ajomerulemavi-
anngillat aalisartorli ineriar-
tomissaminut periarfissinne-
qassaaq!
KNAPK’p piumasaraa aa-
lisarnikkut tunitsiveqamik-
kullu pissutsit piaamerpaa-
mik iluarsineqassasut aamma
aalisamikkut tunisassiomik-
kullu ingerlatsineq nutaanik
aquttoqalissasoq; taamatut
ingerlaannarneq akuerine-
qaannarsinnaajunnaarpoq.
Man må huske på, at til-
skuddet ikke er til rederen,
men til fiskerne.
Hvem der har fordel af
fiskeriet
I dag har fiskerne meget lidt
fordel af fiskeriet, og sådan
har det været i snart mange
år.
Vi har i KNAPK i de sidste
år kæmpet hårdt for, at
fiskerne skal have fordele
ved at indhandle fisk; fisker-
ne har behov for at få den
reelle fordel ved at fiske -
men det kan ikke lade sig
gøre med de priser.
Man fristes til at spørge:
Hvilke priser, og i forhold til
hvad?
I dag ved vi, at der for
eksempel i de Nordiske lan-
de er gode priser på alle
fiskearter, så gode, at man
efter den økonomiske krise
på Færøerne har rettet øko-
nomien op med et overskud
på mindst 200 millioner kro-
ner på fiskeriet.
På denne baggrund er der
grund til at spørge: Kan det
ikke lade sig gøre i Grøn-
land? I KNAPK mener vi
bestemt, at det kan lade sig
gøre. Vi har jo fisk, der er
eftertragtet over det meste af
jorden, og det siges at være
de reneste.
Hvad er det da, der er galt?
I KNAPK mener vi, at det
første skridt må være, at de
hjemmestyreejede anlæg i
Grønland og i udlandet får
rettet op på den dårlige orga-
nisation. Royal Greenlands
ledelse skal udskiftes med
nye, veluddannede og kom-
petente ledere, og først da
kan man komme videre
fremad.
Lad os starte i Grønland,
for det kan jo ikke blive
værre, med at give fiskerne
bedre mulighed for at udvik-
le sig!
KNAPK kræver, at der
snarest rettes op på forholde-
ne i fiskeriet og på indhand-
lingsstedeme, og at der kom-
mer en ny ledelse i fiskerier-
hvervet og i produktionen;
for det er uacceptabelt at bli-
ve ved med at køre på den
måde!
Perorsaanerlunnissamut
utoqqatsissutit:
Nukatsitat inupilunngortarput, meeraalluni
asaneqarpallaarami taamaappoq
Kelly Berthelsen
Fiskeriet er fallitten nær