Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 3. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATTOQ BERNHARDT HYHNE, SKOLEPSYKOLOG-ITUT PISORTAQ, PPR-NORD, ILULISSAT HB
Kalaallit Nunaat - meeqqanut paratiisi
Kalaallit Nunaat sutigut ta-
matigut periarfissaqarpoq
meeqqanut paratiisiunissa-
minut. Minnerunngitsumik
kalaallit inuiaqatigiit aaqqis-
suussaanerat pissutigalugu,
najugaqarfinni najugallit
ikittunnguunerat aammalu
ilaqutariit timikkut tamikkul-
lu qanigisariinnerat pissuti-
galugit. Aamma pinngortita-
mut qanittuuneq, nunarsuar-
mi pinnguartarfiit pitsaaner-
saannut. Suut tamarmik pe-
riarfissaqarput, Europap ki-
taani inuiaqatigiit, soorlu
qallunaat Kalaallit Nunaan-
nik usorinnittariaqamerannik
imaqartunik. Ukiup taamaa-
linerani asimut angalaamer-
mi aamma takuneqarsin-
naapput kalaallit ilaqutariit,
inersimasut meeqqallu, pin-
ngortitamik ataatsimoomer-
millu atuisut nuannisaqati-
giillutik. Umiatsiaalivik sa-
neqqukkaanni ilaqutariit
qiimmisaartut takuneqarsin-
naapput, aallalersut sap.
akunnerata naanerani pinia-
lunniarlutik imaluunniit eqa-
lunniamiarlutik ammassan-
niamiarlutilluunniit.
Ilaqutariit aaqqissuussaa-
nerata inuunermilu atugassa-
rititaasut najugaqarfinni suli
amerlasoorpassuami pisaria-
qartippaat imminut ikioqati-
giinnissaq, soorlu imertartor-
nermi solarimillu pisiniar-
nermi. Najugaqarfinni min-
nerusuni Danmark-imut na-
leqqiullugu meeqqat inersi-
masullu pisariaqartitsineq
malillugu ataqatigiittariaqar-
put, inuit ataasiakkaat iliuu-
seqarnerat akisussaanerallu
pisariaqartinneqarlutik ilaqu-
tariit inuuinnarnissaannut
inuuniamerannullu.
Taamaakkaluartoq naam-
mattoortarpavut - inuiaqati-
giit pinngikkaanni - ilaquta-
riippassuit ajornartorsiute-
qartut. Børnehjem-it ulik-
kaaqqasut, paaqqinnittarfinni
inissanik amigaateqarneq
meeqqallu ajoqusemeqamer-
paasimasut katsorsarneqar-
nissaannut neqeroorutit ami-
gaataasut ersiutaalluarput.
Ilaqutariit imminnut qimak-
kiartornerat inuiaqatigiillu
meeqqanut politikeqarner-
mik amigaateqamerat alia-
nartumik ersiutaapput isuma-
qanngitsumik alianartumillu
qallunaamik perorsaasumik
Nuummi toqutsisariaqalersi-
manermut.
Kalaallit Nunaanni psyko-
log-itut ukiuni tallimani sule-
reerlunga uannut erseqqil-
luinnarpoq ataqatigiinneq
tarnikkullu imminut qanit-
tuuneq inuttut toqqissisima-
sutut, tatiginnittutut amma-
sutullu inuunissamut pisaria-
qartinneqartut ilaqutariippas-
suarni atuutinngitsoq. Ka-
laallini ilaqutariinni ataqati-
giinnermik oqarniartarneq
immaqa eqqarsaatini taa-
maallaat atuuppoq?
Meeqqat amerlavallaaqaat
nammineerlutik inuusut, ila-
qutariit ataqatigiinnerata ato-
runnaarsimasup avataani.
Meeqqat amerlavallaaqaat
peroriartortut inersimasunik
qanitaminnik akisussaassusi-
linnik inooqateqaratik. Ukiu-
ni siullemi inooreersut soor-
lu meeqqat imminiiginname-
qartartut, inersimasunit pe-
rorsarneqaratik, taamalu ma-
litassanik pingaarutilinnillu
ilitsersomeqaratik. Tamakku
pisariaqartinneqarput inup-
palaartumik ineriartornissat-
sinnut, imminut akisussaa-
nermik ersigisaqanngitsutut
inoqatittalu ataqqinissaan-
nut.
Inuusuttorpassuarnik im-
minornissamik eqqarsaate-
qartunik oqaloqateqartamik-
kut paasivara immikkoorti-
taaneq, kiserliomeq inooru-
sussuseerunnerlu annertoo-
rujussuusut. Amigaatigaat
inersimasut aalajaatsut aki-
sussaassuseqartut, qanilaar-
nermik piumaffiginninner-
millu neqeroorsinnaasut.
Taarsiullugu inuunerminni
siusissukkut imminut paari-
sariaqalersarput imaluunniit
kammalaatiminnik ilaqaler-
sarlutik. Nalinginnaavoq i-
nuusuttuaqqat taamatut inuu-
nermik nalaani angajoqqaa-
minnut taarsiullugu kam-
malaatiminnik ilaqamiartar-
nerat, ajomersaavorli meeq-
qat taama amerlatigisut iner-
simasunik qanigisaminnik
amigaateqartamerat, tusaaru-
suttunik akisussaaqataasunil-
lu. Ajomartorsiutinik naam-
mattoorsigaangamik taa-
maallaat toqqammaviginiar-
tarpaat kammalaatitik, oqalo-
qatigerusunnerusarlugu qal-
lunaaq tarnit pissusaannik
ilisimasalik, naak angajoq-
qaat tassaasussaagaluartut
tusamaartussat.
Qanga kalaallini inuiaqati-
giinni meeqqanik perorsaa-
neq kikkut tamarmik peqa-
taaffigisarpaat. Nujugaqar-
finni inukitsuni ilaqutariit
ataatsimut meeqqat akisus-
saaffigisarpaat. Malitassat,
pingaarutillit sapinngisassal-
lu sungiusameqartarput kam-
malaatit inersimasullu peqa-
tigalugit. Ullumikkut kalaal-
lini inuiaqatigiinni nutaaliaa-
suni tamanna atomeqanngi-
laq. Ullumikkut angajoqqaat
pingaamersaapput meeqqat
perorsarneqarnerata akisus-
saaffiginerani.
Toqutsisoq inuusuttun-
nguaq inuusuttorlu imminor-
nissamik eqqarsaateqartoq
assigiinnik takutitsisinnaap-
put. Inuusuttut siusissukkut
inersimasunit sumiginname-
qarsimasut, inersimasunik
tunutsisartut, susinnaajunna-
amerminni kamannerminnilu
kamannerminnik avammut
ilummullu saatitsisartut.
Imigassamik atomerluineq
ajomartorsiutit ilagaat, tassa-
mi angajoqqaat imerajuttut
imminnut paarisinnaanngim-
mata, meeqqatillu sumigin-
nartarlugit. Angajoqqaarpas-
suit naapittarpakka meeqqat
qanitaminnik angajoqqaaqar-
nissaannik ilisimasaqanngit-
sunik paasinnissimanngitsu-
nillu, meeqqat ineriartome-
ranni ajunngitsumik atuga-
qamissaannik ineriartomis-
saannillu akisussaaqataasus-
sat.
Qitiusumik kommunenilu
politikerit amigaatigaakka
ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni ilaqutariit meeqqallu
atugarisaannik isummemer-
mik ammasumik saqqum-
miusserusuttut. Kalaallit Nu-
naanni nutaaliaasumi peror-
saanermi malitassanik nali-
linnillu oqalliseqataasinnaa-
sut politikerit amigaatigaak-
ka. Meeqqanut politikeqar-
nermik oqaasertaliisussat pi-
viusunngortinnissaanillu piu-
massuseqartut politikerit
amigaatigaakka, naak taman-
na aningaasarpassuamik na-
leqassagaluartoq.
Meeqqat navianartorsior-
tinneqartut ilaat allanut aku-
liukkumajunnaartarput im-
minullu aserortemiartarlutik,
tamannalu imminornermik
kinguneqarsinnaavoq. Meeq-
qat ilaat allanut sakkortuu-
liomiartarput, inuttut inooqa-
taajunnaarlutik naalasseriit-
sunngortarlutillu. Taamatut
pisoqaraangat paasiuminaat-
sittarparput pissusissarinngi-
samik pissusilersomertik al-
lanngortinniarneq ajormas-
suk, imminnut iluaqutissa-
minnik. Meeqqalli periaatsi-
minnik allanngortitsinissaan-
ni pisariaqarpoq inersimasut
qanigisaasut aamma periaat-
siminnik allanngortitsinis-
saat, taamalu meeqqat ine-
riartornerminni atugarisaat
allanngortillugit. Tamanna
atuuppoq ilaqutariinni inuia-
qatigiinnilu. Meeqqat mia-
nersoqqussutinik takutitsi-
sarput sumiginnameqartutut
naleqanngitsutullu misigisi-
maleraangamik, tassalu inut-
tut peroriartortutut.
Qanoq iliorsinnaavugut?
1. Angajoqqaatut pitsaasutut
imminut perorsartariaqarpu-
gut. Filmit akikitsuugunartut
sianiillisaataasut KNR-ip
aallakaatittagaani malunnaa-
teqamerusut aallakaatittame-
rannut taarsiullugu meeqqat
ineriartomemerat pisariaqar-
titaallu pillugit kalaallisuu-
nik aallakaatitassiomissamut
aningaasaliisoqartariaqar-
poq. Radiukkut tv-kullu o-
qallisigineqartuartariaqarput
meeqqat sunik pisariaqartit-
AF LEDENDE SKOLEPSYKOLOG, BERNHARDT HYHNE, PPR-NORD, ILULISSAT
Grønland - et paradis for børn
Skolepsykolog Bernhardt
Hyhne har sendt AG et de-
batindlæg om, hvorfor Grøn-
land imod alle odds ikke er
blevet børnenes paradis, og
han giver et bud på, hvad vi
kan gøre for at rette op på
forholdene. Vi har valgt at
trykke indlægget som kronik
herunder.
Grønland har alle forudsæt-
ninger for at være et paradis
for børn. Først og fremmest
den grønlandske samfunds-
struktur med de mange, små
samfund og den fysiske og
psykiske nærhed i familier-
ne. Desuden nærheden til
naturen, som er verdens bed-
ste legeplads. Det hele rum-
mer muligheder, som et
moderne vesteuropæisk sam-
fund som det danske må mis-
unde Grønland. Når man på
denne årstid vandrer i fjeldet,
ser man da også mange fami-
lier, voksne og børn, som
sammen dyrker naturen og
fællesskabet i smuk harmoni.
Går man omkring havnen,
ser man glade og opstemte
familier i deres joller med
telte og udstyr på vej til
weekendens fællesoplevelser
med fangst eller fiskeri efter
ørreder og ammassat.
Familiestrukturen og leve-
vilkårene kræver mange ste-
der fortsat, at man er nødt til
at hjælpe hinanden for
eksempel med at hente vand
og solar. I de mindre sam-
fund er voksne og børn i
modsætning til i Danmark
fortsat bundet sammen af en
fælles nødvendighed, et
arbejdsfællesskab, hvor den
enkeltes indsats og ansvar er
forudsætningen for, at fami-
lien kan leve og overleve.
Alligevel oplever man -
om ikke et samfund, så -
familier i krise. De overfyld-
te børnehjem, manglen på
institutionspladser og mang-
len på behandlingstilbud til
de mest skadede børn taler
deres tydelige sprog. Et tra-
gisk tegn på familiens
opløsning og samfundets
mangelfulde børnepolitik er
det meningsløse og tragiske
mord på den danske pæda-
gog fra Nuuk.
Efter fem års arbejde som
psykolog i Grønland, står det
mig klart, at det fællesskab
og den psykiske nærhed, som
er forudsætningen for, at vi
kan udvikles som trygge, til-
lidsfulde og åbne mennesker
slet ikke eksisterer i mange
familier. Myten om fælles-
skabet i den grønlandske
familie eksisterer måske kun
i fantasiens verden?
Alt for mange børn lever
deres eget liv fjernt fra et
familiefællesskab, som ikke
har overlevet. Alt for mange
børn vokser op uden nære og
ansvarlige voksne. Efter de
første leveår synes børnene
ofte overladt til sig selv uden
voksne til at opdrage og
videregive normer og værdi-
er. Det er forudsætningen
for, at vi kan udvikles til
sociale mennesker, der både
tør tage ansvar for sig selv
og medmenneskets liv.
Mange samtaler med unge
selvmordstruede har fortalt
mig om en ufattelig stor iso-
lation, ensomhed og afmagt
overfor livet. De mangler
stabile, ansvarsbevidste vok-
sne, som både kan tilbyde
nærhed og tør stille krav til
dem. I stedet får de tidligt i
deres liv lov at passe sig selv
alene eller i kammeraternes
flok. Det er meget alminde-
ligt, at pubertetsbøm hellere
søger kammeratgruppen end
forældrene i en periode af
deres liv, men det katastrofa-
le er, at så mange børn totalt
synes at mangle nære voks-
ne, som vil høre på dem og
som tør tage et reelt medan-
svar for de unges liv. Når de
møder problemer, har de
ingen at støtte sig til ud over
kammeraterne og kan fore-
trække at tale med en tilfæl-
dig dansk psykolog, som
ikke engang kan deres sprog,
hvor det burde være foræl-
drene, de tyede til.
I det gamle grønlandske
samfund var børnenes opdra-
gelse et fælles anliggende.
Familierne i de små samfund
llloqarfinni avatangiisit kusassagaanngitsut meeqqat Det lidt uplejede bymiljøer er ofte helt rigtige tumlepladser
pinnguarfigissallugit nuannarisarpaat, tamannali for børnene, som bare ikke må overlades til forældrenes
angajoqqaat sumiginnaanerannik kinguneqartariaqanngilaq. ligegyldighed.