Atuagagdliutit - 03.08.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 3. AUGUST 1999-9
Ilinniartitsisussaqamiameq
siomamit ajunngmneruvoq
Isumalluartoqalaarpoq, kisiannili ilinniartitsisutut sulisut tamarmik ilinniartitsisutut
ilinniagaqartuulernissaannut piffissaq sivisooq suli ingerlassaaq
(JB) - Siomamut naleqqiul-
lugu ilinniartitsisussaqamiar-
neq pitsaanerulaarpoq, KIIP-
milu annikitsumik isumal-
luartoqarpoq, Danmark-imi
ilinniartitsisussaaleqisoqara-
luartoq ilinniartitsisut pia-
reersimammata Kalaallit Nu-
nanni suliffissarsiornissa-
mut.
- Suli qiimmattamissamut
pissutissaqanngilaq, Kaali
Olsen oqarpoq, sulinngiffe-
qartoqamerata nalaani KIIP-
imi sulianik ingerlatsisoq.
- Ullumikkut ilinniartitsi-
sutut ilinniarsimasutut ator-
fiit 76 preocentii inuttalersi-
mavavut, siomamullu naleq-
qiullugu 2 procentimik amer-
lanerupput. Atorfiillu tamar-
mik inuttalerneqarsiman-
ngikkaluartut taamaattoq isu-
maqarpugut soqutiginninneq
annertusiartulersoq.
- Tamanna annikitsumik
ineriartomeruvoq, kisiannili
tupinnarluinnarpoq Kalaallit
Nunaanni akissaatit tunnga-
Isbjømen er
en undtagelse
KØBENHAVN(CSL)
Med undtagelse af isbjør-
nen, står det skidt til med
verdens bjørne, hvoraf fle-
re er udrydningstruet. I føl-
ge Verdensnaturfondens
første store bjømerapport
er det især jagt og ødelagte
levesteder, der truer bjør-
nen. Værst står det til med
tre af de otte hovedfamili-
er, nemlig den asiatiske
læbebjørn, malaybjørnen
og sortbjørnen.
I fortidens
fodspor
KØBENHAVN(CSL)
Amerikanske forskere har
ved hjælp af moderne
computerteknik visualise-
ret nogle 210 millioner år
gamle dinosaurfodspor fra
Østgrønland, skriver tids-
skriftet Polarfronten.
De forstenede spor blev
opdaget i 1989 i Triassic
Park nær Fleming Fjord i
Jameson Land og stammer
sandsynligvis fra den to
meter høje rovøgle Coel-
ophysis. I nogle op til 300
meter tykke søaflejringer
fra triastiden har forskere
tidligere fundet adskillige
andre forsteninger af bl.a.
urpadder, flyveøgler, kro-
kodillelignende dyr, små
pattedyr, fisk, lungefisk og
små hajer.
I triastiden for 210 milli-
oner år siden var Grønland
og Triassic Park nemlig en
del af et stort sammenhæn-
gende superkontinent og lå
på højde med det nuværen-
de Nordafrika. Klimaet var
tørt og varmt med vidt-
strakte stepper og store,
lavvandede søer og sump-
områder.
vii Danmark-imi akissaatinit
suli annikinnerummata. Qu-
larnanngitsumik ilaasa ta-
manna tunuarsimaarutigissa-
vaat, allalli ilisimalersimagu-
narpaat saniatigut aningaa-
sarsiortoqarsinnaasoq, soorlu
qaangiuttoomikkut.
Isorliunerusut
- Ilinniartitsisutut ilinniarsi-
masunik amigaateqameq su-
miiffiit ilaanni ajornartorsiu-
taanerua ?
- Aap, tamanna ilumoor-
poq. Nunaqarfinnut isorliu-
nerusunullu ilinniartitsisus-
sarsiorneq ajomakusoorpoq.
Ajornatorsiut ilisimaneqar-
luarpoq, namminersorneru-
sut ukiuni arlalinni aaqqin-
niarsimasaat.
- Nalunngilara pingaartu-
mik Ammassalimmut, Ittoq-
qortoormiinut, Qaanaamut
immaqalu Upernavimmut
ilinniartitsisussarsiomeq a-
jornartorsiutaasoq. Tamanna
ukiuni arlalinni allanngortin-
niameqarsimavoq akissarsia-
tigut tapeqartitsinikkut, ta-
mannali naammassimanngi-
laq.
- Pissutsilli nunaqarfinni
ajornerupput, Kaali Olsen
nassuiaavoq. - Ajuusaamar-
tumik taakkunani ikinnerit
ilinniartitsisutut ilinniarsi-
(JB) - Der er en lille frem-
gang i lærersituationen i for-
hold til sidste år, og der kan i
KUP endda spores en beher-
sket optimisme over, at dan-
ske lærere trods lærermang-
len i Danmark er indstillet på
at søge til Grønland.
- Men Der er ingen grund
til at klappe i hænderne end-
nu, siger Kaali Olsen, der her
i ferietiden holder skansen i
KUP.
- Situationen er den, at vi i
dag har besat 76 procent af
stillingerne med læreruddan-
nede, og det er et par procent
bedre end sidste år. Selvom
vi langt fra har besat alle stil-
lingerne, så tager vi det alli-
gevel som udtryk for, at in-
teressen så småt er ved at bli-
ve bedre.
- Det er en spinkel udvik-
ling, men den er så meget
desto mere bemærkelsesvær-
dig, fordi de grønlandske
grundlønninger stadig er en
smule mindre end i Dan-
mark. Det afskrækker uden
tvivl nogle af de potentielle
Ilinniartitsisut atorfiit 76
procentii ilinniartitsisunik
ilinniarsimasunik inuttaaler-
neqarsimapput, Kaali Olsen
AG-mut oqaluttuarpoq. -
Siomamut naleqqiullugu
procentinik marlunnik
pitsaaneruvoq.
76 procent afalle
lærerstillinger er besat af
læreruddannet personale,
fortæller Kaali Olsen til AG.
- Det er et par procent
bedre end sidste år.
ansøgere, mens andre nok
efterhånden er bekendt med,
at der er gode muligheder for
ekstra indtjening, for eksem-
pel overarbejde.
Yderdistrikter
- Er der områder, der er
særlig hårdt ramt af mangel
på uddannede lærere?
- Ja, det er der bestemt. Det
er vanskeligt at skaffe lærere
til bygder og yderdistrikter.
Det er et velkendt problem,
som hjemmestyret har arbej-
det på at løse i en årrække.
Jeg ved, at særlig Ammas-
salik, Ittoqqotoormiit, Qaa-
naaq og vist også Upemavik
har vanskeligt ved at trække
lærere til. Det har man i nog-
le år søgt at ændre på ved at
tilbyde en løntillæg, men det
har altsåå ikke været til-
strækkeligt.
- Helt galt er det i bygder-
ne, forklarer Kaali Olsen. -
Her er det desværre de færre-
ste, der har en læreruddannet
underviser. Nogle er heldige,
fordi det sker, at læreruddan-
mapput. Ilaat iluatsitsisimap-
put, nunaqarfimmiut ilinniar-
titsisutut ilinniarsimasut pia-
reersimaffigisarmassuk nu-
naqarfimminnut ukiuni mar-
lussunni »angerlarallarnis-
saq«, ajuusaarnartumilli a-
merlanngillat.
Sunniutissai
- Nunaqarfinni meeqqanut
inuusuttuaqqanullu tamanna
qanoq sunniuteqassava?
- Soorunami ilinniartitsi-
nermut sunniuteqassaaq, nu-
naqarfinni atuartut qanoq sa-
pinngisaqartiginerat misis-
suiffigineqarsimanngikkalu-
artoq, taamaattoq ukiorpas-
suami ilisimaneqarpoq nuna-
qarfimmiut annertunerusu-
mik ilinniaqqinnissaminni
pisariaqartittarsimagaat im-
mikkut ilinniaqqinnissaq.
- Akerlianik nunaqarfim-
miut oqaatsit kultureqame-
rullu tungaatigut sapinngisa-
qarnerupput?
- Aap, tamanna misilittak-
kat takutippaat, aappaatigulli
aamma ilisimavarput ullu-
mikkut inuiaqatigiit arlalip-
passuamik piumasaqarmata
ilisimasanik piginnaasanillu
nutaaliaasunik piginnaane-
qamissamik.
nede fra de pågældende byg-
der ofte er indstillet på at
tage i par år »hjemme«, men
det er desværre ikke mange.
Konsekvenser
- Hvilke konsekvenser får det
får børn og unge fra bygder-
ne?
- Det er klart, at det går ud
over undervisningen, og
selvom der ikke er foretaget
nogle egentlige undersøgel-
ser af, hvordan bygdeelever-
ne klarer sig, så har man i
mange år vidst, at specialun-
dervisning for det meste har
været nødvendig for at sluse
bygdeeleveme videre i syste-
met.
- Til gengæld er bygdeele-
veme vel stærke i det sprog-
lige og kulturelle?
- Ja, det siger erfaringen,
men vi ved på den anden side
også, at vi i nutidens sam-
fund må stille en lang række
krav til moderne viden og
kunnen.
Nalunaarusiaq
- Atuartut nunaqarfinniit il-
loqarfinnut nuuttamerat pil-
lugu nalunaarusiaq saqqum-
miunneqassaaq septemberi-
mi ataatsimeersuarnissami.
Ilaatigut eqqartorneqassap-
put Ammassalimmi Nanorta-
limmilu misiliisimanerit.
- Isorliunerusunut ilinniar-
titsissarsiortamermi ajomar-
torsiut ilaatigut ikiorserne-
qarsinnaavoq atorfinitsitsi-
sarnermik oqartussaaneq
kommunenit tiguneqarpat.
- Tamanna pingajalerpa ?
- Taama oqartoqarsinnaa-
gunarpoq. Kommunet aaq-
qissuuteqqinneranut ataatsi-
miititap isumaqatigaa atuar-
fiit kommunenit ingerlanne-
qalemissaat, tassami najuga-
qarfinni ajomartorsiutit pit-
saanerpaamik aaqqiivigine-
qartarmata najugaqarfimmi
namminermi. Taakkununnga
ilaavoq ilinniartitsisussaale-
qineq, taamaattumik atorfi-
nitsitsisarnermi oqartussaa-
neq najugaqarfinnut nuunne-
qartariaqarpoq.
- Qaqugu pinissaa ilisima-
viuk?
- Ukioq 2000 periarfissatut
taaneqarsimavoq, misigisi-
mavungali ajomakusoorsin-
naasoq, Kaali Olsen nagga-
siivoq.
Statusrapport
- Elevernes overgang fra
bygd til by bliver i øvrigt
belyst i en statusrapport, der
bliver fremlagt på en konfe-
rence til september. Den
omtaler blandt andet nogle
forsøg, der er gennemført i
Ammassalik og i Nanortalik.
- Problemet med at skaffe
lærere til yderdistrikterne
kan i nogen grad afhjælpes
af, at kommunerne overtager
ansættelseskompetencen.
- Er det lige op over?
- Det kan man vel egentlig
godt sige. Kommunalreform-
kommissionen gik ind for at
gøre skolerne kommunale,
netop fordi de lokale proble-
mer bedst løses lokalt. Et af
dem er lærermanglen, og
derfor bør ansættelseskom-
petencen placeres lokalt.
- Kender du til nogen tids-
horisont?
- År 2000 har været nævnt
som en mulighed, men jeg
har en fornemmelse af, at det
kan blive vanskeligt, slutter
Kaali Olsen.
Lærersituationen er lidt
bedre end i sidste skoleår
Behersket optimisme, men der er stadig langt til,
at alle undervisere er læreruddannede
Nanoq
ilaanngilaq
KØBENHAVN (CSL) -
Issittup nanua eqqaassan-
ngikkaanni nunarsuarmi
nannut sinneri ajomartor-
siortorujussuupput, ilaat
nungunneqamissamik nav-
ianartorsiortinneqarlutik.
Verdernsnaturfonden-ip
nannut pillugit nalunaaru-
siaani angisuumi pingaar-
tumik nannut uumaffigi-
saanni aseromeqarsimasu-
ni piniamiartameq nannu-
nut navianartorsiortitsi-
voq. Nannut ilaqutariiaat
pingaamerit arfineq-pinga-
suusut ilaat pingasut navi-
anartorsiomersaapput, tas-
salu læbebjøm Åsiameer-
soq, malayabjømen aam-
ma sortbjørnen.
Tumit
qangarsuar-
meersut
KØBENHAVN (CSL) -
Qarasaasiamik atortut nu-
taaliat atorlugit amerikar-
miut ilisimatusartut taku-
tissinnaalersimavaat uu-
masupiluunersuit dino-
saur-it tumii Tunumeersut,
ukiut 210 millionit ma-
tuma siorna pisuussanga-
tinneqartut, atuagassiaq
Polarfronten allappoq.
Tumit ujaranngorsima-
sut Triassic Park-imi Fle-
ming Fjord-imi Jameson
Land-imiittumi 1989-imi
nassaarineqarput, tassaas-
sagunarlutik paarmortut
ilaata sisamavillup kiisor-
tup Coelophysis-ip meteri-
nik marlunnik portussusil-
lup tumai. Tatsip naqqani
qaleriiaamemi 300 meterit
tikillugit issussuseqartuni
trias-ip nalaaneersuni ilisi-
matusartut siornagut nas-
saarisarsimavaat ujaran-
ngornerit assigiinngitsut
allat, ilaatigut pisut nara-
serluit qangarsuarnisat,
flyveøglit, kuukkooriarsu-
arnut assingusut, miluu-
masut mikisut, aalisakkat,
aalisakkat puallit aamma
eqalussuit mikisut.
Ukiut 210-t matuma si-
oma trias-ip nalaani Ka-
laallit Nunaat aamma Tri-
assic Park nunavissuarmut
atasumut maannakkut
Afrikap avannaaniittumut
ilaapput. Silaannaq paner-
tuuvoq kiallunilu, narsar-
tarsuaqarluni, taserujussu-
aqarluni ikkattunik, masar-
sussuaqarlunilu.
S
"\
Canon PC 760
Kopimaskine
• 12 kopier pr. minut
• Ingen opvarmningstid
• 250 arks frontbe^ent
papirkassete
• Zoom-fordel og fast papirplade
FØR kr. 8.365,-
NU kr. 5.800,-

BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78