Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Page 3

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Page 3
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 2. SEPTEMBER 1999 • 3 KNI-p tunineqamissaa »Tuusi«-p omigjyallaanngilaa Aningaasaqarnermut naalakkersuisoq Josef Motzfeldt neriuppoq, nunamut naleqquttumik aningaasaqarnikkut ingerlatsilernissaq ajornassanngitsoq - KNI-p tunineqamissaanut piareersaatitul suliaq aallartitara omigivallaannginnakku kisimiinngilanga, Josef Motzfeldt AG-mut oqarpoq. - Det er ikke med udelt begejstring, at jeg har sat arbejdet i gang med at forberede salget af KN1, siger landsstyremedlem Josef Motzfeldt til AG. Prinsip inunngomerani pilluaqqussut NUUK/KØBENHA VN(K B) - Naalakkersuisut dron- ning Margrethe-mut anga- joqqaanngortunullu, prins Joachim-imut aamma prin- sesse Alexandra-mut qa- mannga pisumik pilluaq- qussummik nassiussipput. - Neriuppugut anaanaq qitornaallu peqqittul, qan- ortorlu prinsiaraq inuuner- mini pilluarnermit malin- neqarli, Kalaallil Nunaan- ni inuulluaqqussutip ilaa taama nipeqarpoq. Aqaguinnartoq dronning Margrethe telegrammimik akissuteqarpoq. - Ernutaqqaatima inun- ngomerani pilluaqqussum- mut inussiarnersumut Ka- laallit Nunaata naalakker- suisuinut qujangaarpunga, dronning allappoq. Tillykke med prinsebamet NUUK/KØBENHAVN (KB) - Landsstyret har sendt sine hjerteligste lyk- ønskninger til dronning Margrethe og de nybagte forældre, prins Joachim og prinsesse Alexandra, med den nyfødte prins. - Vi håber, at moder og barn har det godt, og ønsker at lykken må følge den lille prins på hans vej gennem livet, lyder hilse- nen fra Grønland blandt andet. Allerede dagen efter den store dag telegraferede dronning Margrethe tilba- ge: - Min hjertelige tak til Grønlands Landsstyre for den venlige lykønskning i anledning af mit første barnebarns fødsel, skriver dronningen. Jonathan Norge-mut tikeraalersoq (KB) - Novemberip naa- nerani naalakkakkersuisu- nut siulittaasoq Jonathan Motzfeldt poortuisinnar- luni pisortatigoortumik Norge-mut tikeraassaaq. Norge-mi statsministe- rip Kjell Magne Bondevik- ip Norge-p Kalaallillu Nu- naata akunnerminni sule- qatigiinnerinik annertusaa- nissaq kissaatigaa. Nunat avannarliit pillugit apeq- qutit illuatungeriillu soqu- tigisaat allat pillugit oqa- loqatiginnikkusulluni. Jonathan Motzfeldt si- unnersuuteqarpoq aalisar- neq, avatangiisit, uulia, kultnrikkut suleqatigiin- neq, ilinniartitaaneq savaa- teqarnerlu oqaloqatigiissu- tigissagitik. Novemberip 22-iani 23- ianilu tikeraassaaq. (JB) - KNI tunineqangajalin- ngilaq. Taamaasiornissaq eq- qarsaatigilluaqqaarneqas- saaq, maannalu tamanna su- liarineqarpoq, piffissami kil- liligaanngitsumi. Aningaasaqarnermut naa- lakkersuisoq Josef Motzfeldt sapaatip akunnerisa marlus- suit matuma siornatigut, 2000-imut aningaasanut inat- sisissamik saqqummiussiner- minut atatillugu oqarpoq, pi- sortat inuussutissarsiutinut a- kuunerat peertariaqartoq. Ta- manna tunngavigalugu AG-p aperaa, KNI-p tuninissaanut piareersimanersoq. - Isumap tamatuma imaali- allaannarluni pinissaa ornigi- vallaanngilara, Josef Motz- feldt akivoq, - kisianni pis- sutsit tamatuma tungaanut i- ngerlapput. Tamannalu maanna sulissutigaarput, ki- sianni tamatuma torersumik pinissaa pingaartuuvoq, in- nuttaasut KNI-mut atatillugu soqutigisaat pigineqaannars- innaassammata. Tamatumalu angunissaanut katitigassar- passuil ajornakusoortut a- merlasinnaapput. Namminersortut kisermaassilissanngillat - Namminersortut ingerlatsi- lernissaannut piumasaqaati- nik ilusilersuinissaq ajorna- kusoorpoq, tassami unam- millerneq niuernikkullu nu- kiit ingerlaannartumik ineri- artornermut aqutsisuulersus- saammata. Taamaammallu assersuuti- galugu unammillersinnaanis- samut atugassaqartitsilernis- samut qulakkeerinissarput (JB) - Salget af KNI er ikke lige om hjørnet. Det skal tæn- kes ordentligt igennem, og det arbejde er i øjeblikket i fuld gang, dog uden tidsfrist. Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, sagde for et par uger siden ved offentliggørelsen af fi- nanslovsforslaget for år 2000, at det offentlige skal afvikle sine erhvervsarrange- menter. AG har på den bag- grund spurgt ham, om han er parat til at sælge KNI. - Det er ikke en tanke, der uden videre huer mig, svarer Josef Motzfeldt, - men det er jo den vej, tingene går i øje- blikket. Vi arbejder da også på det, men det er vigtigt, at det sker på en ordentlig pingaartorujussuuvoq, pisor- tat kisermaassinerat nammi- nersortut kisermaassilerne- rannik taarsissanngikkutsigu. Assersuutigalugu illoqar- finni Brugsen-eqarfiusuni måde, så befolkningens interesser i KNI fortsat vare- tages. Og det kan godt være et vanskeligt puslespil. Ønsker ikke privat monopol - Det er jo svært at knytte betingelser til en kommende privat virksomhed, fordi det her er konkurrencen og mar- kedskræfterne, der pr. defini- tion skal styre udviklingen. Så meget desto vigtigere er det, at vi sikrer os, at for eksempel konkurrencevil- kårene er til stede, så vi ikke skifter et offentligt monopol ud med et privat monopol. Det kunne for eksempel være, at vi sælger KNI-butik- ker i byer, hvor også Brugsen KNI-p pisiniarfiutai tunisin- naavagut. Taanna periarfis- saavoq, kisianni aamma peri- arfissat allat amerlasinnaap- put. opererer. Det er én model, men der er også mange andre. Arbejdsgruppe Landsstyremedlemmet siger, at der en arbejdsgruppe net- op er sat i gang for at udar- bejde en afviklingsplan af KNI. Han vil ikke udelukke, at den måske vil lægge op til et samlet salg, men der vil kun være tale om et oplæg, og politikerne har mange overvejelser i forbindelse med salget af »arvesølvet«. Josef Motzfeldt lægger ikke skjul på, at han selv er langt fra overbevist om, at det offentlige engagement i butikshandel og forsyning skal overtages af private. Suleqatigiissitaq Naalakkersuisunut ilaasortaq oqarpoq suleqatigiissitap a- taatsip KNI tunineqamissaa pillugu pilersaarusiaq suliari- gaa. Oqarpoq, imaassinnaa- soq tamakkerluni tunineqar- nissaa siunnersuutigissagaa, kisiannili saqqummiunneqar- tussaq siunnersuutaannaa- sussaavoq, politikerillu »ki- ngornussap« tunineqarnis- saanut isumaliutersuuterpas- suaqarumaarput. Josef Motzfeldt-ip isertuu- tinngilaa, pisortat pisiniarfin- nit tuniniaanermut pilersui- nermullu akuunerat nammi- nersortunit tiguneqarsinnaa- nissaa pillugu qularutaarussi- manani. Aningaasaqarnikkut suliniarnissaq Imaassinnaavoq niuemikkut periaatsit tuniniaanermilu nukiit atorneqartut mianer- naassusiat nunanut allarpas- suarnut naleqquttuusut, nas- suiaavoq. - Kisianni eqqar- saatigiunnaarsinnaanngilara tamaani nunatsinni aningaa- saqarnermik allatut ilusilim- mik nassaarsinnaagunaratta - kulturikkut, nunap aggorne- ratigut inooqatigiinnikkullu uatsinnut naleqqunnerusu- mik. Oqallisissaq tamanna Inat- sisartuni KNI-p tunineqar- sinnaanera pillugu najoqqu- tassanik aalajangersimasunik saqqummiussilerutta oqalli- sigisariaqassavarput. Tama- tumali qaqugu pinissaa maanna erseqqissumik oqaa- tigisinnaanngilara. glad En grønlandsk økonomisk strategi - Det kan godt være, de for- retningsmæssige principper og markedskræfternes ukrænkelighed passer fint til en helt masse lande, forklarer han. - Men jeg kan ikke fri- gøre mig fra den tanke, at vi her i landet måske kunne fin- de frem til en anden form for økonomi, som vil passe os bedre - kulturelt, geografisk, socialt. Den diskussion må vi have i Landstinget, når vi kan fremlægge noget konkret materiale om et eventuelt salg af KNI. Hvornår det bli- ver, har jeg endnu ikke noget bud på. »Tuusi« er ikke så for at sælge KNI Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, håber, der kan opstilles et grønlandsk økonomisk princip, der passer til landet Aalakoorluni biilerluni amanik apuivoq NUUK(PM) - Sapaatip akunnerala kingulliup naa- nerani arfininngormat ul- laaralaakkut sisamat mis- saani, Nuummi angutip 48-inik ukiullip aalakoor- luni biilertup arnat marluk Aqqusinersuakkoortut a- porpai. Niuertarfiup »Bror og Søster« -ip nalaani aporneqarput. Qujanartu- mik marluullutik anner- tunerusumik ajoqusersi- mannginnamik napparsim- mavimmiit angerlareerput. Aalakoorluni biilertup aavata imigassaq 2 promil- le sinnerlugu akugisimas- sagaa maanna ilisimane- qarpoq, aaviinikkullu qa- norpiaq annertutigisima- soq paasineqassaaq. Angu- tip biilersinnaanerminik allagartamik arsaarneqar- nissaa qularnanngilaq. 48-inik ukiulik politiinut oqarsintavoq arnat apuk- kani aqqusinermut avalari- ataarsimasut, arnalli suli nassuiaateqarsimanngil- laat. Spiritusbilist Kte to er NUUK(PM) - To kvinderi Nuuk blev natten mellem fredag og lørdag kørt ned af en spiritusbilist på Aq- qusinersuaq ud for forret- ningen »Bror og Søster«. Kvinderne er begge ud- skrevet fra hospitalet. Den 48-årige mand, der kørte bilen, havde en pro- mille på over 2. Det viste alkometeret, da politiet anholdt ham. Den efterføl- gende blodprøve vil vise det præcise promilletal, og alene spirituskørslen kom- mer til at koste ham køre- kortet. Den 48-årige har under afhøringen sagt til politiet, al de to kvinder gik ud for- an bilen. Kvinderne har endnu ikke afgivet forkla- ring om ulykken. Jonatban på besøg i Norge (KB) - I slutningen af november pakker landssty- reformand Jonathan Motz- feldt kufferten og tager på officielt besøg i Norge. Den norske statsminister Kjell Magne Bondevik ønsker at udbygge samar- bejdet mellem Norge og Grønland. Han vil gerne drøfte nordiske spørgsmål og andre emner af fæles interesse med landsstyre- formanden. Jonathan Motzfeldt fore- slår, at de to blandt andet taler om fiskeri, miljø, olie, kulturelt samarbejde, uddannelse og fåreavl. Besøget finder sted 22.- 23. november.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.