Atuagagdliutit - 02.09.1999, Síða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 2. SEPTEMBER 1999 • 3
KNI-p tunineqamissaa
»Tuusi«-p omigjyallaanngilaa
Aningaasaqarnermut naalakkersuisoq Josef Motzfeldt neriuppoq, nunamut
naleqquttumik aningaasaqarnikkut ingerlatsilernissaq ajornassanngitsoq
- KNI-p tunineqamissaanut piareersaatitul suliaq
aallartitara omigivallaannginnakku kisimiinngilanga,
Josef Motzfeldt AG-mut oqarpoq.
- Det er ikke med udelt begejstring, at jeg har sat arbejdet
i gang med at forberede salget af KN1,
siger landsstyremedlem Josef Motzfeldt til AG.
Prinsip
inunngomerani
pilluaqqussut
NUUK/KØBENHA VN(K
B) - Naalakkersuisut dron-
ning Margrethe-mut anga-
joqqaanngortunullu, prins
Joachim-imut aamma prin-
sesse Alexandra-mut qa-
mannga pisumik pilluaq-
qussummik nassiussipput.
- Neriuppugut anaanaq
qitornaallu peqqittul, qan-
ortorlu prinsiaraq inuuner-
mini pilluarnermit malin-
neqarli, Kalaallil Nunaan-
ni inuulluaqqussutip ilaa
taama nipeqarpoq.
Aqaguinnartoq dronning
Margrethe telegrammimik
akissuteqarpoq.
- Ernutaqqaatima inun-
ngomerani pilluaqqussum-
mut inussiarnersumut Ka-
laallit Nunaata naalakker-
suisuinut qujangaarpunga,
dronning allappoq.
Tillykke med
prinsebamet
NUUK/KØBENHAVN
(KB) - Landsstyret har
sendt sine hjerteligste lyk-
ønskninger til dronning
Margrethe og de nybagte
forældre, prins Joachim og
prinsesse Alexandra, med
den nyfødte prins.
- Vi håber, at moder og
barn har det godt, og
ønsker at lykken må følge
den lille prins på hans vej
gennem livet, lyder hilse-
nen fra Grønland blandt
andet.
Allerede dagen efter den
store dag telegraferede
dronning Margrethe tilba-
ge:
- Min hjertelige tak til
Grønlands Landsstyre for
den venlige lykønskning i
anledning af mit første
barnebarns fødsel, skriver
dronningen.
Jonathan
Norge-mut
tikeraalersoq
(KB) - Novemberip naa-
nerani naalakkakkersuisu-
nut siulittaasoq Jonathan
Motzfeldt poortuisinnar-
luni pisortatigoortumik
Norge-mut tikeraassaaq.
Norge-mi statsministe-
rip Kjell Magne Bondevik-
ip Norge-p Kalaallillu Nu-
naata akunnerminni sule-
qatigiinnerinik annertusaa-
nissaq kissaatigaa. Nunat
avannarliit pillugit apeq-
qutit illuatungeriillu soqu-
tigisaat allat pillugit oqa-
loqatiginnikkusulluni.
Jonathan Motzfeldt si-
unnersuuteqarpoq aalisar-
neq, avatangiisit, uulia,
kultnrikkut suleqatigiin-
neq, ilinniartitaaneq savaa-
teqarnerlu oqaloqatigiissu-
tigissagitik.
Novemberip 22-iani 23-
ianilu tikeraassaaq.
(JB) - KNI tunineqangajalin-
ngilaq. Taamaasiornissaq eq-
qarsaatigilluaqqaarneqas-
saaq, maannalu tamanna su-
liarineqarpoq, piffissami kil-
liligaanngitsumi.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq Josef Motzfeldt
sapaatip akunnerisa marlus-
suit matuma siornatigut,
2000-imut aningaasanut inat-
sisissamik saqqummiussiner-
minut atatillugu oqarpoq, pi-
sortat inuussutissarsiutinut a-
kuunerat peertariaqartoq. Ta-
manna tunngavigalugu AG-p
aperaa, KNI-p tuninissaanut
piareersimanersoq.
- Isumap tamatuma imaali-
allaannarluni pinissaa ornigi-
vallaanngilara, Josef Motz-
feldt akivoq, - kisianni pis-
sutsit tamatuma tungaanut i-
ngerlapput. Tamannalu
maanna sulissutigaarput, ki-
sianni tamatuma torersumik
pinissaa pingaartuuvoq, in-
nuttaasut KNI-mut atatillugu
soqutigisaat pigineqaannars-
innaassammata. Tamatumalu
angunissaanut katitigassar-
passuil ajornakusoortut a-
merlasinnaapput.
Namminersortut
kisermaassilissanngillat
- Namminersortut ingerlatsi-
lernissaannut piumasaqaati-
nik ilusilersuinissaq ajorna-
kusoorpoq, tassami unam-
millerneq niuernikkullu nu-
kiit ingerlaannartumik ineri-
artornermut aqutsisuulersus-
saammata.
Taamaammallu assersuuti-
galugu unammillersinnaanis-
samut atugassaqartitsilernis-
samut qulakkeerinissarput
(JB) - Salget af KNI er ikke
lige om hjørnet. Det skal tæn-
kes ordentligt igennem, og
det arbejde er i øjeblikket i
fuld gang, dog uden tidsfrist.
Landsstyremedlem for
økonomi, Josef Motzfeldt,
sagde for et par uger siden
ved offentliggørelsen af fi-
nanslovsforslaget for år
2000, at det offentlige skal
afvikle sine erhvervsarrange-
menter. AG har på den bag-
grund spurgt ham, om han er
parat til at sælge KNI.
- Det er ikke en tanke, der
uden videre huer mig, svarer
Josef Motzfeldt, - men det er
jo den vej, tingene går i øje-
blikket. Vi arbejder da også
på det, men det er vigtigt, at
det sker på en ordentlig
pingaartorujussuuvoq, pisor-
tat kisermaassinerat nammi-
nersortut kisermaassilerne-
rannik taarsissanngikkutsigu.
Assersuutigalugu illoqar-
finni Brugsen-eqarfiusuni
måde, så befolkningens
interesser i KNI fortsat vare-
tages. Og det kan godt være
et vanskeligt puslespil.
Ønsker ikke privat
monopol
- Det er jo svært at knytte
betingelser til en kommende
privat virksomhed, fordi det
her er konkurrencen og mar-
kedskræfterne, der pr. defini-
tion skal styre udviklingen.
Så meget desto vigtigere er
det, at vi sikrer os, at for
eksempel konkurrencevil-
kårene er til stede, så vi ikke
skifter et offentligt monopol
ud med et privat monopol.
Det kunne for eksempel
være, at vi sælger KNI-butik-
ker i byer, hvor også Brugsen
KNI-p pisiniarfiutai tunisin-
naavagut. Taanna periarfis-
saavoq, kisianni aamma peri-
arfissat allat amerlasinnaap-
put.
opererer. Det er én model,
men der er også mange
andre.
Arbejdsgruppe
Landsstyremedlemmet siger,
at der en arbejdsgruppe net-
op er sat i gang for at udar-
bejde en afviklingsplan af
KNI. Han vil ikke udelukke,
at den måske vil lægge op til
et samlet salg, men der vil
kun være tale om et oplæg,
og politikerne har mange
overvejelser i forbindelse
med salget af »arvesølvet«.
Josef Motzfeldt lægger
ikke skjul på, at han selv er
langt fra overbevist om, at
det offentlige engagement i
butikshandel og forsyning
skal overtages af private.
Suleqatigiissitaq
Naalakkersuisunut ilaasortaq
oqarpoq suleqatigiissitap a-
taatsip KNI tunineqamissaa
pillugu pilersaarusiaq suliari-
gaa. Oqarpoq, imaassinnaa-
soq tamakkerluni tunineqar-
nissaa siunnersuutigissagaa,
kisiannili saqqummiunneqar-
tussaq siunnersuutaannaa-
sussaavoq, politikerillu »ki-
ngornussap« tunineqarnis-
saanut isumaliutersuuterpas-
suaqarumaarput.
Josef Motzfeldt-ip isertuu-
tinngilaa, pisortat pisiniarfin-
nit tuniniaanermut pilersui-
nermullu akuunerat nammi-
nersortunit tiguneqarsinnaa-
nissaa pillugu qularutaarussi-
manani.
Aningaasaqarnikkut
suliniarnissaq
Imaassinnaavoq niuemikkut
periaatsit tuniniaanermilu
nukiit atorneqartut mianer-
naassusiat nunanut allarpas-
suarnut naleqquttuusut, nas-
suiaavoq. - Kisianni eqqar-
saatigiunnaarsinnaanngilara
tamaani nunatsinni aningaa-
saqarnermik allatut ilusilim-
mik nassaarsinnaagunaratta -
kulturikkut, nunap aggorne-
ratigut inooqatigiinnikkullu
uatsinnut naleqqunnerusu-
mik.
Oqallisissaq tamanna Inat-
sisartuni KNI-p tunineqar-
sinnaanera pillugu najoqqu-
tassanik aalajangersimasunik
saqqummiussilerutta oqalli-
sigisariaqassavarput. Tama-
tumali qaqugu pinissaa
maanna erseqqissumik oqaa-
tigisinnaanngilara.
glad
En grønlandsk
økonomisk strategi
- Det kan godt være, de for-
retningsmæssige principper
og markedskræfternes
ukrænkelighed passer fint til
en helt masse lande, forklarer
han. - Men jeg kan ikke fri-
gøre mig fra den tanke, at vi
her i landet måske kunne fin-
de frem til en anden form for
økonomi, som vil passe os
bedre - kulturelt, geografisk,
socialt.
Den diskussion må vi have
i Landstinget, når vi kan
fremlægge noget konkret
materiale om et eventuelt
salg af KNI. Hvornår det bli-
ver, har jeg endnu ikke noget
bud på.
»Tuusi« er ikke så
for at sælge KNI
Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, håber,
der kan opstilles et grønlandsk økonomisk princip, der passer til landet
Aalakoorluni
biilerluni
amanik apuivoq
NUUK(PM) - Sapaatip
akunnerala kingulliup naa-
nerani arfininngormat ul-
laaralaakkut sisamat mis-
saani, Nuummi angutip
48-inik ukiullip aalakoor-
luni biilertup arnat marluk
Aqqusinersuakkoortut a-
porpai. Niuertarfiup »Bror
og Søster« -ip nalaani
aporneqarput. Qujanartu-
mik marluullutik anner-
tunerusumik ajoqusersi-
mannginnamik napparsim-
mavimmiit angerlareerput.
Aalakoorluni biilertup
aavata imigassaq 2 promil-
le sinnerlugu akugisimas-
sagaa maanna ilisimane-
qarpoq, aaviinikkullu qa-
norpiaq annertutigisima-
soq paasineqassaaq. Angu-
tip biilersinnaanerminik
allagartamik arsaarneqar-
nissaa qularnanngilaq.
48-inik ukiulik politiinut
oqarsintavoq arnat apuk-
kani aqqusinermut avalari-
ataarsimasut, arnalli suli
nassuiaateqarsimanngil-
laat.
Spiritusbilist
Kte to
er
NUUK(PM) - To kvinderi
Nuuk blev natten mellem
fredag og lørdag kørt ned
af en spiritusbilist på Aq-
qusinersuaq ud for forret-
ningen »Bror og Søster«.
Kvinderne er begge ud-
skrevet fra hospitalet.
Den 48-årige mand, der
kørte bilen, havde en pro-
mille på over 2. Det viste
alkometeret, da politiet
anholdt ham. Den efterføl-
gende blodprøve vil vise
det præcise promilletal, og
alene spirituskørslen kom-
mer til at koste ham køre-
kortet.
Den 48-årige har under
afhøringen sagt til politiet,
al de to kvinder gik ud for-
an bilen. Kvinderne har
endnu ikke afgivet forkla-
ring om ulykken.
Jonatban på
besøg i Norge
(KB) - I slutningen af
november pakker landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt kufferten og tager på
officielt besøg i Norge.
Den norske statsminister
Kjell Magne Bondevik
ønsker at udbygge samar-
bejdet mellem Norge og
Grønland. Han vil gerne
drøfte nordiske spørgsmål
og andre emner af fæles
interesse med landsstyre-
formanden.
Jonathan Motzfeldt fore-
slår, at de to blandt andet
taler om fiskeri, miljø,
olie, kulturelt samarbejde,
uddannelse og fåreavl.
Besøget finder sted 22.-
23. november.