Atuagagdliutit - 12.10.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 12. OKTOBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUT1T / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Branden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Partiimi politikeqamermi amat
angutillu sorsuunnerat
PARTIIT MINNERUNNGITSUMILLU
Siumup amat qinersisartut partiimullu ilaa-
sortat annertusiartortunik naammagittaalliu-
lemerat isiginiamerusariaqarpaat. Paasi-
niaaqqissaartartup Henrik Skydsbjerg-ip siu-
littuutigaa amat partiiat tullianik Inatsisartu-
nut qinersinermi aalajangiisuulersinnaasoq.
»Partiitoqqanut pitsaasumik illua’tungiu-
liuttuusinnaasut qinersisartut nuannarisar-
paat«, taama oqarpoq.
Amat partiiata pilersinneqartussatut Ivalo
Egede-mit siunnersuutigineqartup pingaar-
titarai uummammut attuumassuteqartunik
taaneqartut, »tassalu ilaqutariinnut tunnga-
sut, meeqqat angajoqqaallu ulluinnami toq-
qissimanartumik atugaqarlutik inuunissaan-
nut tunngasut tunulliunneqalersartut. Angu-
tit politikimik ingerlatsineranni nammineq
pissaaneqamissaq pingaamemtinneqarluni
uummammut attuumassuteqartut tullaatari-
neqartutut uttarput. Angutit inuttut inuuner-
mut tunngasut sammissallugit pingaartita-
rinngilaat«, partiimik nutaamik pilersitsi-
niamermi tunngaviussapput, pilersitsiniar-
lunilu ataatsimeersuarnissaq pissaaq no-
vemberip aallartinnerani.
Tupigusuutigineqarsinnaavorli amat suli-
niuteqamsuttut imminnut killilerlutik taa-
maallaat amanut saaffiginnimmata. Tassami
inuiaqatigiit akomanni oqallinneq tusamaa-
raanni ullumikkut pissutsit ineriartomerat
amat kisimik naammaginngilaat. Ullumik-
kut inuiaqatigiinni pissaaneqamerup equ-
ngasumik agguaanneqarsimanera angutinit
aamma oqallisigineqartarpoq. Angutit aam-
ma kissaatigaat isiginiarneqarnerussasut
meeqqat, ilinniartitaaneq, peqqinnissaqarfik
utoqqaallu. Angutit aamma tupigusuutigaat
mittarfippassuit sanaartomeqartut. Angutit
aamma nalligisarpaat meeqqat unnuaannak-
kut angalaartartut. Angutimmi aamma inoo-
qatigiinnermik illersuisuummata.
INUNNIK ISUMAGINNINNEQ, qanimut
ilaqutariinneq, peqqinnissaq ilinniartitaa-
nerlu - uummammut tunngasut tassaanngil-
lat amanuinnaq tunngasut. Ilaqutariinnermi
semissuineq toqqissisimanerlu amat kisimik
isumagisassarinngilaat - taamaakkunnaarsi-
mavormi - aamma nunatsinni maani.
Ilaqutariinnermi suliniuteqanngippallaar-
neq amat kamaatigimmassuk paasineqar-
luarsinnaavoq, taamalu suliniutigilersimal-
lugu tamatumani sunniuteqarnerunissaq.
Tamatuma saqqummiunneqamera nuannaa-
mtissaavoq. Nuannaarutissaavoq partiilior-
toqamialermat inuiaqatigiinni equngassutit
allanngortinissaannik pingaanerutillugu su-
liniuteqartussamik.
Tamannali amat kisimik sammisassarin-
ngilaat. Ajomartorsiutit aaqqinnissaanni ar-
nat angutillu sorsuteqatigiittariaqarput.
Ilumoorporli tamanna ullumikkut sumi-
ginnameqarmat. Sanngiitsuinnaat pineqar-
lutik. Tamanna ukiuni kingullemi kinguar-
sameqartarsimasoq sumiginnarneqartarsi-
masorlu. Ilumoorporlu qanoq iliuuseqarfi-
gineqartariaqarmat. Nuannaamtissaavorlu
amat qanoq iliuuseqamialermata. Angutilli
peqataasariaqarput.
UUMMAMMUT TUNNGASUT amanit
sorsuutigineqamerat illersorlugu qulaman-
ngitsumik qinersisoqalerpat angutit ilaat ar-
nat partiiannik taasiumaarput. Tamatumun-
ngali atatillugu partii allanik mattussivoq -
amanik angutinillu.
Innuttaasut amerlasoorpassuit - angutit ar-
nallu - amat partiiliomiamerat ileqimisaar-
tuutigaat. Taama »quianartigisoq« oqallisi-
gemsunngilaalluunniit. Aallaqqaataanit kis-
saatiginngilaat amat partiiannik taasinissaq,
amanuinnaq saaffiginnimmat. Naak partii-
mi nutaami politiki ingerlanniarneqartoq
isumaqatigilluinnaraluarlugu.
Tamatuma kingunerilluarsinnaavaa arnat
partiissaata inuiaqatigiinni sanngiinnerusu-
nik sorsuutiginninniamera unitsinneqartoq
amanik illersuineq akerlilersuinerlu pillugit
oqallinnermit. Partiimi nutaami oqariartuu-
tit pingaaruteqarlutillu tunngavissaqarluar-
tut aallaqqaataanit maluginiarneqarnera
nuunneqassaaq angutit amallu pillugit isu-
maqanngitsumik pisariaqanngilluinnartu-
millu oqallisilemermut.
Tamanna isumaatsuliomeruvoq.
TAAMAATTUMIK ARNAT unammiller-
neqarneq tigusariaqarpaat, partiiminnilu
angutit peqataatillugit.
Partiimi pilersinneqartussami amat nukit-
tuutut pissuseqarunarput, pissaanermik aaq-
qissuussinermut nutaanngitsumut sorsuute-
qammasut. Taamaattumik angutinit qunu-
lersinneqassanngillat. Partii amanut anguti-
nullu ammasariaqarpoq - aamma aqutsisut
akomanni. Taasinerit amerlanerulissapput,
malunnaateqameq annerulissalluni inuiaqa-
tigiinnilu pissutsit naligiinnemsut pigilissa-
vavut.
Amat pissaaneqamermut sorsulemerata
takutippaa nukittussuseqartut angutinut er-
sinnginnissamut. Maannakkut sunniuteqale-
reerput. Siumut amartaminik ataatsimeer-
suartitsissaaq. Amalli partiiata amaannamut
saaffiginninnera nukillaarsaataavoq.
Angutit akeraanngillat. Tamatumani aker-
lilersorneqassapput naalagaaniapilunneq,
imminut angisuutut isigineq qinersisartunul-
lu qujanamiameq. Amat aamma taama pis-
suseqarput, angutillu aamma ajunngitsumik
isumaqarlutik iliuuseqarsinnaapput.
Angutit ullummikkut pissaanermik ti-
gumminnittut aalajangiitinneqassanngillat
qanimut ilaqutariinnermik uummammullu
tunngasunik sorsuutiginninnenni ilaasaria-
qanngitsutut.
Kønskamp i partipolitik
PARTIERNE OG ikke mindst Siumut gør
klogt i at tage den voksende utilfredshed
blandt deres kvindelige vælgere og parti-
kammerater alvorligt. Analytikeren Henrik
Skydsbjerg spår nemlig det kommende
kvindeparti en fremtid som tungen på vægt-
skålen allerede efter det næste valg til
Landstinget.
»Vælgerne kan lide gode alternativer til
gamle partier«, siger han.
Kvindepartiet, som blev lanceret af Ivalo
Egede, satser på de såkaldt bløde værdier,
»de familieværdier, som er nødvendige i det
nære samfund for at skab trygge rammer i
hverdagen for børn og forældre. I den poli-
tiske mandeverden tromles de bløde værdi-
er ned i spil om personlig magt. Der er ingen
prestige for mænd i at beskæftige sig med de
nære ting«, er begrundelsen for dannelsen af
det nye parti, som har stiftende generalfor-
samling i begyndelsen af november.
Det kan dog undre, at de initiativrige
kvinder i den grad begrænser sig til udeluk-
kende at henvende sig til kvinder. For lytter
man til snakken i samfundet, er det ikke kun
kvinder, der er utilfredse med den måde tin-
gene i dag udvikler sig. Lige så mange
mænd taler om den skæve fordeling i magt-
strukturen i samfundet i dag. Også mænd
ønsker mere fokus på bøm, uddannelse,
sundhedsvæsen og alderdom. Også mænd
ryster på hovedet af alle de landingsbaner,
vi skal have forsynet landet med. Også
mænd føler for de bøm, der render rundt på
gaden midt om natten. Også mænd er soci-
alt indstillet.
DET SOCIALE område, de nære familie-
forhold, sundhed og uddannelse - de bløde
værdier, er ikke forhold, der er forbeholdt
kvinder. Kvinder har ikke patent på omsorg
tryghed og de nære forhold i familierne -
ikke længere i det mindste - heller ikke her i
landet.
Det er fuldt forståeligt, at kvinderne nu er
blevet så godt gale i skralden over den
manglende indsats på hele familieområdet,
at de har taget initiativ til at få reel indfly-
delse på dette område. Og det er godt, at der
nu bliver sat fokus på det. Og det er godt, at
der bliver dannet et parti, som har det som
sit højeste og mest ædle mål at ændre på de
skæve forhold, der findes i vort samfund.
Men det er ikke et kvinde-emne. Mænd
og kvinder bør kæmpe side om side for at
løse disse problemer.
Sandt er det, at det er et område, der i dag
er negligeret. Et område, man sætter den
svageste på. Et område man igennem årevis
har syltet og trådt på. Og sandt er det, at der
bør gøres noget ved det. Og flot er det, at en
række kvinder har taget initiativ til at gøre
noget ved det. Men mændene bør være med.
I SYMPATI for kvindernes kamp for de
bløde værdier, vil nogle mænd givetvis sæt-
te deres kryds ud for det kommende kvinde-
parti. Men samtidig udelukker partiet en
række andre - både mænd og kvinder.
Mange i samfundet - om det er kvinder
eller mænd - ryster i dag på hovedet af dan-
nelsen af et kvindeparti. De ønsker end ikke
at diskutere noget så »latterligt«. De afviser
fra begyndelsen at være med til at give deres
stemme til et parti, der snævert henvender
sig til kvinder. Og det til trods for, at de i
virkeligheden er meget enig i den politik,
der vil blive ført i det nye parti.
Det kan nemt betyde, at det kommende
kvindepartis kamp for de svage i samfundet
blive kvalt i debat om for /imod kvinder. På
trods af det vigtige og seriøse budskab i det
nye parti, vil fokus allerede fra starten blive
flyttet til en i virkeligheden meningsløs og
helt unødvendig debat om mænd og kvin-
der.
Det er ikke taktisk klogt.
DERFOR BØR KVINDEREN tage udfor-
dringen op og involvere mændene i deres
parti.
Kvinderne i det kommende parti lyder
som stærke kvinder, der vil tage kampen op
med de gamle magtstrukturer. Derfor bør de
ikke lade sig skræmme af mænd. Partiet bør
være åbent både for mænd og kvinder - også
til ledelsen. Det vil give flere stemmer, mere
pondus og et mere ligeværdigt samfund, vi
får ud af det.
Den magtkamp kvinderne allerede er
igang med viser, at de er stærke nok til ikke
ikke at skulle frygte mænd. Allerede nu har
de indflydelse. Siumut holder en konference
for sine kvindelige medlemmer. Men ved
udelukkende at satse på kvinder, viser parti-
et sig svag.
Det er ikke mændene, der er fjenden. Det
er pamperiet, storhedsvanviddet og leflen
for vælgerne, som findes i de etablerede par-
tier, der skal gøres op med. Det findes også
hos kvinder, ligesom også mænd kan have
reelle hensigter.
Man bør ikke lade mændene, som i dag
sidder på magten, bestemme, at mænd ikke
må være med i kampen for det nære sam-
fund skabt på bløde værdier.