Atuagagdliutit - 12.10.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 12. OKTOBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
Illit isummat / Din mening
Socialpolitikken forsvandt i debatten
Af Kaali Olsen,
BA. psych., Nuuk
Mangler landsstyret politiske
visioner og handlingsplaner
for det fremtidige arbejde
indenfor det sociale område?
Om socialpolitikken, der
forsvandt i debatten.
Man skulle tro, at de smer-
telige ytringer, der er frem-
kommet i den seneste lids
debat omkring børn og unges
levevilkår, ville vække i det
mindste en lille forståelse,
indleven og medfølelse hos
nogle af vore politikere. Vi
har hørt om groft misrøgt og
sexualmisbrug af vore børn
og unge, selvmord, mord,
alkoholrelaterede problemer,
arbejdsløshed og boligpro-
blemer, vold, hærværk m.m.
Vi har massive og dybe soci-
Finansloven år 2000
Af Torben jensen , Qaqortoq
I finanslovs forslaget til år
2000, varsles der igen stig-
ninger, denne gang på husle-
je, el, vand samt forhøjet
beskatning af firmabil.
Igen virker de varslede
stigninger som udslag af
magtesløshed overfor landets
økonomiske krise, til trods
for at Grønland kun skal
have indtægt på 25 procent af
landets udgifter, de restende
75 procent kommer ind via
bloktilskud fra den danske
stat samt EU fiskeriaftalen.
Man tror åbenbart, at man
ved at forhøje skatter og
afgifter kan redde landet fra
ruin, men glemmer at stig-
ninger automatisk vil med-
føre krav om lønstigninger.
Det bliver jo heller ikke
lettere at rekruttere personale
til det berygtede sygehus-
væsen, som man arvede i god
stand fra Danmark.
Ligeledes vil stigninger
nok også medføre, at mange
vil rejse tilbage, hvorfra de
kom, da det efterhånden er
meget dyrt at leve i Grøn-
land, det er altså ikke nok at
kunne lokke med naturople-
velser, som man også vil
reducere for tilflyttere via
nægtelse af jagtbevis i 2 år.
I stedet burde de folke-
valgte tage sig sammen og få
luget ud i den tilskudsjungle
og det kammerateri, der her-
sker her i landet, samt få
effektiviseret den offentlige
sektor, som efter manges
mening er meget ineffektiv
og overbemandet.
Ligeledes burde man stille
krav om en mere effektiv
drift af blandt andet Nukissi-
orfiit og andre hjemmestyre-
ejede virksomheder. Samt
være meget mere kritisk, når
hjemmestyret går ind i nye
projekter, som for eksempel
Puisi A/S, som man ikke har
hørt meget til, men måske
har de travlt med at tælle alle
de millioner, som de budget-
terede med. Ligeledes bør
man være mere opmærksom
på behovet af de nye fiskefa-
brikker , hvoraf mange efter
kort tid ligger uvirksomme
hen på grund af manglende
indhandling og i nogle tilfæl-
de manglende vand.
Tuusi Motzfeldt tror ikke,
at stigningerne vil medføre
en flugt af højindkomstbor-
gere. Der tager han meget
fejl, da man i forvejen betaler
meget i skat og ikke har de
samme sociale goder som i
blandt andet Danmark. Men
måske håber han, at de dan-
skere, der arbejder hårdt og
tjener penge vil tage hjem, så
Grønland kan være kun for
grønlændere. Men pas nu på
Tuusi, måske tager vi bloktil-
skuddet med hjem ?
Grønland må gøre sig
klart, at med kun 50.000
mennesker spredt over et
stort område og en infra-
struktur samt et uddannelses-
niveau, der ikke er tidsvaren-
de til et moderne samfund,
skal man tænke grundigt
over, om der er råd at opret-
holde de mange uddannel-
sesinstitutioner her i landet,
som er meget dyre at drive
samtidig med, at man skal
have importeret arbejdskraft
til mange lærerstillinger
(blandt andet til jounalist og
sygeplejerske uddannelser-
ne).
I stedet burde landstyret
arbejde mere på at tiltrække
udenlandske virksomheder
som for eksempel IT- og
komunikationsfirmaer, som
kan være med til at uddanne
den nye generation, for der er
altså ikke råstoffer nok til en
egentlig grønlandsk eksport-
produktion ud over fisk og
rejer.
Man begrunder en husle-
jestigning med, at man vil
have folk til at købe egen
bolig. Man burde da i stedet
tilskynde folk til at spare
mere op eventuelt via en
skattebegunstigelse; men nej,
man fjerner ved en huslejes-
tigning, folks mulighed for at
spare mere op til egen bolig,
da der så ikke er råd til at
lægge lidt til side. Ens surt
tjente penge går i stedet til
øgede priser på el, vand og
husleje samt diverse politike-
res fejlslagne projekter og
ditto store armbevægelser i
et forsøg på at sikre sig en
plads i historiebøgerne; men
bare rolig kære politikerer, I
skal nok komme deri allige-
vel som eksempler på, hvor-
dan man ikke skal forvalte et
land som blev overdraget i
rimelig stand; men nu er på
vej til at være ruineret. Man
må sige, at det er godt klaret
på kun 20 år, ingengang lan-
de i Afrika kan være med
der.
Nej, tag jer sammen og lad
være med at bruge 2 kroner
hvergang I tjener 1 krone.
At have skolesøgende børn
AfBikki Kleist Jepsen, Nuuk
Som forældre til skolesøgen-
de børn, kan man i dag ikke
lade være med at sætte
spørgsmålstegn ved demo-
kratiet. Det er nemlig umu-
ligt at vælge den skole, man
synes er bedst til barnet.
Derfor vil jeg spørge,
hvordan skolen vil arbejde
tættere sammen med foræl-
drene.
Vi er mange forældre, der
ønsker, at vore børn får det
bedst mulige resultat i løbet
af skolegangen.
Der bliver holdt forældre-
møder på skolerne to gange
om året, afhængigt af om
lærerne har tid til det. Et
skoleår er på ti måneder.
Jeg ved ikke, hvilke
meninger andre forældre har
om den såkaldte gode skole,
men personlig mener jeg, at
en god skole er et dejligt
sted, et rart sted at komme,
med nærværende lærere,
gode klasseværelser, nær-
værende forældre med sam-
menhold. Flere forældre, der
med interesse i deres børns
skolegang, møder op til
forældremøderne. Glade,
dygtige og målrettede børn.
Interesserede forældre, der
arbejder for, at skole og hjem
arbejder sammen.
Mine erfaringer siger mig,
at skolen er et rart sted at
komme, men den er på en
eller anden måde langt væk
fra hjemmene. Jeg kan se, at
der skal findes en løsning på
det, og jeg er som forælder
parat til at hjælpe til.
Jeg håber, at mine menin-
ger vil få læserne til at tæn-
ke.s
ale problemer, som kun
enkelte politikere tør erkende
og endnu færre synes at have
mod nok til at komme med
forslag til politiske målsæt-
ninger og ideer herom.
Men er det ikke alle poli-
tikkeres eller i hvert fald en
socialministers fornemste
opgave, at bekæmpe social
elendighed og fordærv, ikke
mindst for at skabe en men-
neskeværdig tilværelse for
landets befolkning? Og har
en politikker eller socialmi-
nister, der er betroet én af
landets fornemmeste opga-
ver ikke en etisk forpligtigel-
se til at være foregangsmand
i en åben og konstruktiv
debat blandt andet ved i det
mindste at kommentere nog-
le af de bekymrede deba-
tørers ønsker om klare politi-
ske visioner og handlingspla-
ner for det sociale område?
Landsstyret skylder
befolkningen svar, mange
svar!
- Hvilken planer har
landsstyret for familiepoli-
tik, og hvad forstår landssty-
ret egentlig ved familiepoli-
tik?
(Her ønskes ikke det sæd-
vanlige henholdende og und-
vigende svar om, at man har
tænkt sig at iværksætte en
undersøgelse af dette og hint
- men klare politiske udmel-
dinger med planer for priori-
tering m.m)
- Hvilke tiltag har lands-
styret planer om at iværksæt-
te omkring omsorgsvigt,
sexualmisbrug af vore børn
og unge, selvmord, alkohol-
relaterede problemer, sociale
problemer som følger af
arbejdsløshed og boligman-
gel, vold, hærværk, snifning
m.m.? (heller ikke her
ønskes de sædvanlige svar,
vi ved de eksisterer)
- Hvordan har landsstyret
tænkt sig, at dag- og døgnin-
stitutionsområdet skal geares
til at klare de mange og van-
skelige opgaver som de stil-
les overfor i dag?
- Hvordan har landsstyret
planlagt videre- og efterud-
dannelsesområdet indenfor
det sociale arbejde?
Ovenstående er bare nogle
af de spørgsmål, som er rejst
i debatten, men ikke én er
blevet besvaret fyldestgøren-
de. Politikerne, landsstyret
og især socialdirektoratet
kan ikke tie længere!
Kommunerne mangler
mål, rammer og midler for
det sociale arbejde, for at
kunne løfte den sociale for-
dærv til et menneskeværdigt
stade. Befolkningen ønsker
klare meldinger, og vi tager
ikke til takke med tomme
politiske løfter og paroler,
fordi de dybest set er tegn på
ligegyldighed og manglende
social forståelse! Vi ønsker
realiserbare og konkrete til-
tag, der skal sikre, at alle
vore børn trygt kan udvikle
sig til voksne der tror på sig
selv og livet. Eller - mangler
landsstyret politiske visioner,
handlingsplaner og resurser
for det fremtidige arbejde
indenfor det sociale område?
13 s#
AIDS
) Paasiniaavik
Aids-imik paasiniaavik
ataasinngornermi
sisamanngornermilu ammasarpoq.
Aids-linien er åben mandag
og torsdag.
NAL. / KL. 19 - 21
KALAALLIT NUNAANNI KOMMUNEQARFIIT KATTUFFIAT
DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING
SEKRETÆR
En stilling som sekretær hos De Grønlandske Kommuners
Landsforening, KANUKOKA, er ledig til besættelse snarest
muligt:
Af primæropgaver kan nævnes:
■ Sekretærfunktion for formand, direktør og konsulenter
■ Forberedelse, færdig- og mangfoldiggørelse af materiale til,
på og efter møder, delegeretmøder, kurser, konferencer m.v.
■ Bestilling af rejse- og ophold ifm. møder, delegeretmøder,
kurser, konferencer m.v.
■ Behandling af ind- og udgående post
■ Opdatering og vedligeholdelse af formularsamlinger,
Landsforeningens bibliotek, adresse- og fordelingslister m.v.
■ Nyhedsbreve og hjemmeside
Det forventes, at du er
■ all-round kontoruddannet
■ behersker grønlandsk og dansk i skrift og tale
■ har erfaring fra tilsvarende stilling
■ selvstændig og samarbejdsvillig
■ bevarer overblikket og hoved koldt i travle perioder
Der må påregnes en del rejseaktivitet.
Aflønning i henhold til kvalifikationer.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje m.v. efter
de til enhver til gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen kan ske ved henvendelse til
kontorleder Margrethe Pedersen eller direktør Martha Labansen.
Ansøgning med dokumentation for tidligere uddannelse og
beskæftigelse bedes stilet til:
DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING
BOX 10 • 3900 NUUK • TLF. 32 21 00 • FAX 32 40 36
Sidste ansøgningsfrist 25. oktober 1999.