Atuagagdliutit - 12.10.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 12. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Suleqatigiinneq nukittorsarli
Danmark-ip Kalaallit Nunaatalu akornarmi pissutsit
ineriartortinneqassapput - aammali nunap inoqqaavinut
allanut siuttuunissaq pisussaaffigaarput, Hans-Pavia
Rosing isumaqarpoq
KØBENHAVN (CSL) - Ani-
ngaasat tungaasigut imminut
napatissinnaalernissaq an-
nertuumik anguniarparput,
kissaatigisorujussuuarpullu
immitsinnut' pilersorsinnaa-
lemissaq. Sulutta timmissus-
sinnaavaatigut, immaqali i-
luamik ilisimanngilarput qa-
noq isorarlutigisumut timmi-
sinnaanerluta.
- Tamannalu uatsinnut
avatangiisitsinnullu unammi-
nartuuvoq. Aningaasatigut
nammineersinnaanitta tatigi-
neqarnera annertoorujussuu-
voq. Tamatumani pisariaqar-
tinneqarpoq Danmark-imik
suli suleqateqarluarnissarput
- minnerunngitsumillu uat-
sinnut piumaffiginninnitta
annerunissaa annertusiartor-
nissaalu.
- Tamanna pissaaq nam-
mineq kinaassuserput tarner-
pullu tunngavigalugit. Nam-
mineq oqaluttuarisaanerput
qangaaniillu pissusitoqqavut
tunngavigitinnagut suluvut
masalissapput, immaqalu
nissuvut sajulerlutik.
Kalaaleq folketing-imut
ilaasortaq Hans-Pavia Ro-
sing taama naliliivoq, Naala-
gaaffeqatigiinnermi Atlan-
tikup Avannaaneersunit fol-
keting-imut ilaasortanit siul-
lersaalluni Folketing-ip ara-
marneqarnerani oqalugiar-
nermini.
Styrk samarbejdet
Forholdet mellem Danmark og
Grønland skal udvikles - men vi har
også en forpligtelse for at gå i
spidsen for andre oprindelige folk,
mener Hans-Pavia Rosing
KØBENHAVN(CSL) - Vi
gør os mange bestræbelser
for at etablere os økonomisk,
og vi har intet større ønske
end at kunne forsørge os
selv. Vore vinger kan bære,
men vi ved måske ikke helt -
måske altid helt - hvor langt
vi kan flyve.
- Og der er jo netop udfor-
dringen både over for os selv
og over for vores omverden.
Tilliden til, at vi økonomisk
vil kunne stå på egne ben er
stor. Men det kræver et fort-
sat godt samarbejde med
Danmark - og først og frem-
mest større og voksende krav
til os selv.
- Men det må ske med
basis i vores egen identitet og
vores egen folkesjæl. Uden
fast forankring i vores egen
historie og vore traditioner
vil vore vinger stækkes, og
vore ben måske begynde at
ryste.
Sådan lød status-vurderin-
gen fra det grønlandske fol-
ketingsmedlem Hans-Pavia
Rosing, da han som den
første af Rigsfællesskabets
nordatlantiske folketings-
medlemmer gik på talersto-
len ved Folketingets
åbningsdebat.
Thule-dommen
I sin tale koncentrede Siumut-
medlemmet sig i første
omgang om den danske rege-
rings tilskud til renoveringen i
Grønland samt Thuledom-
men, som han er glad for nu
skal for Højesteret, da det er
helt afgørende, at Thulebebo-
eme genvinder retten til at
jage og bosætte sig i sit gam-
le distrikt, ligesom sagen kan
have principiel betydning for
mange andre oprindelige folk.
- Beslutningen om at kære
dommen skyldes efter min
opfattelse det simple forhold,
at den kontante erstatning vil
forgå, mens landet, havet,
fangstdyrene og ikke mindst
historien bag tvangsflytnin-
Eqqartuussut
Siumumut ilaasortap oqalu-
giaammini siullermik sam-
mivai Kalaallit Nunaanni ilu-
arsaassinissamut qallunaat
naalakkersuisuisa tapiissute-
qarnissaat, kiisalu Avaner-
suarmiut pillugit eqqartuus-
sineq, maannakkut Højeste-
ret-imut ingerlateqqinneqar-
simasoq nuannaarutigisani,
pingaaruteqarluinnarmat A-
vanersuarmiut nunatoqqa-
minni piniaqqissinnaalernis-
saannut najugaqaqqissinnaa-
lernissaannullu, tamannalu
suliaq nunap inoqqaavinut
amerlasoorpassuarnut tun-
ngaviatigut pingaaruteqar-
sinnaammat.
- Eqqartuussutip suliassan-
ngorteqqinneqarneranut pis-
sutaasoraara aningaasat taar-
siissutigineqartut nungus-
sammata, kisiannili nuna,
imaq piniagassallu, minne-
runngitsumillu pinngitsaaliil-
luni nuutitsineq pillugu oqa-
luttuaq nungussinnaanatik.
Tamanna naalliuuteqarner-
mik oqaluttuassartatta ilagaa,
qaqugumulluunniit atuuttus-
saq, Hans-Pavia Rosing
oqarpoq, statsministerip nu-
nap inoqqaavi pillugit suli
suleqatigiinnissamik kaju-
missaarutaa isumaqatigalu-
gu.
Ingerlaqqissaagut
- Nunap inoqqaavinut taper-
siinermik qallunaat periaasi-
at pitsaalluinnartuusoq paasi-
narsisimavoq, nunarsuarmilu
inuit qimaatinneqarsimasut
piitsuunerpaallu maluginiar-
neqarneranni tapersersorne-
qarnerannilu pingaarutilittut
atugassaalluni.
- Danmark-ip Kalaallit
Nunaat suleqatigalugu siut-
tuuffigisimavaa nunani ta-
malaaneersut ataatsimiitlar-
nerni inuit pineqartut oqalli-
sigineqarnissaat, pingaartu-
mik FN-imi aamma EU-mi.
- Kalaallit Nunaata Dan-
mark-illu suli kissaatigippas-
suk nunarsuarmi siuttuunis-
saq, nunani allani nunap
inoqqaavisa taakkulu piit-
suulluinnarneranni naqisima-
neqarnerannilu illersuisulut,
taava maannakkut piffissan-
ngorpoq politikitta nalilerne-
qarnissaanut nutaamillu aaq-
Hans-Pavia Rosing: - Nunap inoqqaavinut siuttuuneq
Kalaallit Nunaata Danmark-illu ataannassasoq
kissaatigippassuk, maannakkut piffissanngorpoq politikitta
nalilemiamissaanut nutaamik iluarsartuunnissaanut.
Hans-Pavia Rosing: - Skal Dannuirk og Grønland fortsat
være verdens spydspids for oprindelige folk, er tiden inde til
at evaluere og revidere vores politik.
qissuunneqarnissaannut, ta-
matumani anguniarlugu nu-
nasuarmi tamarmi nunap
inoqqaavi pillugit ilisimasat-
ta ullutsinnut naleqqussarne-
qarnissaat, Hans-Pavia Ro-
sing oqarpoq.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen-ip Hans-Pavia
Rosing isumaqatigaa, qular-
naarumallugulu naalakker-
suisut nunap inoqqaavinut
suliniuteqarnerat ingerlaan-
nassasoq, mannalu tikillugu
Kalaallit Nunaanni suleqate-
qarnermi sulinerup ingerla-
tiinnamissaa.
Avanersuarmiunut eqqar-
tuussut pillugu statsministeri
oqarpoq, maannakkut siumut
isiginiartariaqalersugut.
- Suleqatigiinnerput ine-
riartortitsigu. Nunanut alla-
nut politikeqarnermi kalaallit
sunniutaat nukittorsartigu,
soorlu tamanna pillugu sule-
qatigiittugut, statsministeri
oqarpoq, tamatuma qanoq pi-
nissaa erseqqissumik oqaati-
giumanagu, nunatsinnili naa-
lakkersuisul oqallisissiassaat
utaqqiumallugu.
gen aldrig vil forgå. Den er
en del af vores fælles lidel-
seshistorie, og vil til alle
tider bestå, sagde Hans-Pavia
Rosing, som kvitterede stats-
ministerens opfordring til at
se fremad i et fortsat samar-
bejde med at sætte fokus på
de oprindelige folk.
Vi skal fortsætte
- Strategien for dansk støtte
til oprindelige folk har vist
sig at være et unikt og væs-
entligt instrument til fokuse-
ring på og støtte til verdens
udstødte og fattigste folk.
- Danmark har sammen med
Grønland stået i spidsen for at
sætte disse mennesker på en
internationale dagsorden bl.a.
og primært i FN og EU.
- Ønsker Grønland og
Danmark stadig at være ver-
dens spydspids i solidariteten
med andre landes oprindeli-
ge folk og deres ufattelige
fattigdom og undertrykkelse,
er tiden nu kommet til at eva-
luere og revidere vores poli-
tik med det formål at få
opdateret vores viden om
aktuelle forhold blandt
oprindelige folk i forskellige
hjørner af verden, sagde
Hans-Pavia Rosing.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen bakkede Hans-
Pavia Rosings synspunkt op
og garanterede, at regeringen
fortsat ville gøre en indsats
for oprindelige folk og fast-
holde det perspektiv, man
hidtil har arbejdet efter i
samarbejde med Grønland.
Til Thuledommen gentog
statsministeren, at det nu
gælder om at se fremad.
- Lad os udvikle vores
samarbejde. Lad os styrke
den grønlandske profil i
udenrigspolitikken, sådan
som vi jo samarbejder om
det, sagde statsministeren,
der ikke ville gå i detaljer om
den nye profil, men afvente
det udspil som landsstyret
har bebudet.
Verbale pisk til hjemmestyret
Landsstyret magter ikke at administrere en række ansvarsområder - Danmark
må vise et medansvar, tordnede Ellen Kristensen fra Folketingets talerstol
KØBENHAVN(CSL)-
Landsstyret er mere optaget
af at bygge lufthavne, end at
løse de store problemer, der
præger blandt andet sundhed-
svæsenet, den sociale sektor
og uddannelsesområdet.
Hvis Rigsfællesskabet skal
bestå af en reel samhørighed
og ikke blot fine ord, må
Danmark i langt højere grad
vise sit ansvar. Som tingene
foregår i dag, er sandheden,
at hjemmestyret ikke magter
at administrere en række
ansvarsområder, og taberne
er borgerne.
Sådan lød hovedbudskabet
fra det grønlandske folke-
tingsmedlem Ellen Kristen-
sen, da hun torsdag gik på
talerstolen og kommenterede
statsministerens åbningstale.
En dundertale til det nu-
værende landsstyre, og sam-
tidig en opfordring til den
danske regering om at spille
en mere aktiv rolle i løsnin-
gen af de grønlandske pro-
blemer. Ikke mindst fordi
springet fra fangersamfundet
til et industriliseret samfund
ikke er sket på egne vilkår,
men har været underlagt dan-
ske normer, undervisning,
sprog, religion og traditioner.
En udvikling, der har haft en
høj menneskelig pris for
mange.
Vi må stå sammen
- Som grønlænder og med-
lem af Rigsfællesskabet kan
jeg ikke stiltiende acceptere
den tilbageholdenhed, rege-
ringen udviser, når man
kommer ind på områder, som
Grønland har overtaget
ansvaret for.
- Selv om jeg på visse punk-
ter forstår dette forbehold i
respekt for, at Grønland har
indført hjemmestyre og for
den ljendskhcd, regeringen i
tide og utide bliver konfronte-
ret med fra grønlandske politi-
kere, som mener, de selv kan
klare problemerne.
- Men når sikkerhedsnettet
brister bør det være vor alle
sammens opgave at finde en
løsning på problemet i sam-
arbejde og gensidig respekt,
som skal komme hele den
grønlandske befolkning til
gavn og ikke kun de sidden-
de politikere, der så kan få en
politisk sag ud af det, sagde
Ellen Kristensen.
Hun har på den baggrund
overvejet muligheden for, at
ansvaret for sundhedsvæse-
net bliver tilbageført til Dan-
mark, fordi Grønland ikke
magter opgaven. Som mini-
mum må Danmark i hvert
fald udvise et større medan-
svar på området, mener det
unge Atassut-medlem.
Løber fra ansvar
- Landsstyreformanden sagde
i sin åbningstale til Landstin-
get, at samfundets smerte-
grænse er nået med et forbrug
på 700 millioner kroner til
sundhedsvæsenet, hvilket
svarer til en trediedel af blok-
tilskuddet fra den danske stat.
- Ifølge landsstyreforman-
den handler de stigende
udgifter til sundhedsvæsenet
om, at befolkningens gene-
relle leveforhold ikke er
gode nok, at livsstilen er for
dårlig og at befolkningen bli-
ver ældre og ældre.
- Det er en utrolig arrogant
og ansvarsløs vurdering.
Sundhedsvæsenet har aldrig
været ringere end i øjeblik-
ket, og det er ikke befolknin-
gens skyld.
- Ingen i befolkningen kan
se, at vore politikere gør sig
de tilstrækkelige anstrengel-
ser for at løse den politiske
del af opgaven. Det nytter
ikke at smide ansvaret for det
skrantende sundhedsvæsen i
hovedet på befolkningen.
- Landstinget må finde ud
af, hvad det vil med sundhed-
svæsenet, og regeringen må
pålægge landsstyret at løse
problemerne og derefter følge
op, hvis det ikke er tilstrække-
ligt, sagde Ellen Kristensen.
Hun opfordrede også rege-
ringen til at lægge pres på
landsstyret, når det gælder
hjælpen til misrøgtede børn,
at man undersøger forholde-
ne nøje, før nye uddannelses-
områder overføres, så kvali-
teten ikke forringes, samt at
regeringen tilfører justitsom-
rådet i Grønland de tilstræk-
kelige ressourcer.
Flere ressourcer
- Danmark, som gav Grøn-
land verdens mest moderne
kriminallov, har aldrig fulgt
op med verdens mest moder-
ne behandlingssystem eller
verdens mest moderne mod-
tagesystem.
- Takket være verdens
bedste kriminallov, går
volds- og voldtægtsforbryde-
re rundt i vores samfund og
bliver ved med at udøve
deres kriminalitet. De skal
behandles i et system, der
ikke eksisterer.
Regeringen afsætter
nemlig ikke nok ressourcer
til behandling. Og bagefter
skubber man de uløste pro-
blemer over på hjemmesty-
rets skuldre og siger, at det er
Grønlands eget ansvar. Men
det er et dansk ansvar.
- I Danmark følger res-
sourcer og penge nemlig
ikke de idealer, man engang
har tænkt. De følger bespa-
relsens logik. Regeringen
bruger ganske enkelt ikke de
nødvendige midler til at
rehabilitere eller resocialise-
re de grønlandske kriminelle.
- Det er på tide, at regerin-
gen lever op til sit ansvar og
sikrer de nødvendige ressour-
cer til kriminalforsorgen, poli-
tiet og retsvæsenet, sagde
Ellen Kristensen, der gerne
ser, at Grønland får en retsple-
jelov og kriminallov, der sva-
rer til virkelighedens verden.
Voldsforbrydere og
andre kriminelle skal straf-
fes, syge skal behandles og
ofrene skal hjælpes, sagde
Ellen Kristensen.
Samhørigheden er der
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen ønskede ikke at
kommentere ændringer
indenfor retsområdet, før
Retskommissionen har tilen-
debragt sit arbejde.
Til gengæld mente statsmi-
nisteren, at regeringen allere-
de nu tager selvstændigt initi-
ativ til at hjælpe på selvsty-
reområder, og henviste til
socialminister Karen Jesper-
sens håndsrækning om gode
råd og ekspertise-bistand til
børn, som har det hårdt.
- Det er en fælles opgave,
som hører til begrebet sam-
hørighed. I det hele taget
synes jeg, at der fra det dan-
ske samfund, Folketinget og
regeringen er realiteter i
ordene om samhørighed.
- Det er realiteter, når det
gælder uddelegering og afta-
ler om overførsel af selvsty-
reområder, senest på under-
grundsarbejdet.
- Der er realiteter, når det
gælder vores økonomiske
samarbejde. Vi har i det hele
taget vores samhørighed - og
vi har noget at have den i,
mente statsministeren.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG