Atuagagdliutit - 12.10.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 12. OKTOBER 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Inuusuttut
suleqatigiiffiussapput
NUUK(LRH) - Kallus-
seqatigiinnit Mogens
Kleist-ip Namminersor-
nerullutik Oqartussat
kommunillu inuusuttut
pillugit suleqatigiileqqu-
vai.
- Isumaqarpunga inu-
usuttut, meeqqat atuarfii-
nit aniaartartut, inuusuttut
pinerluttalertartut sulif-
fissaaruttartullu ajornar-
torsiutigineqangaatsiar-
nera iliuuseqarfigisaria-
qarigut, Mogens Kleist o-
qarpoq.
- Inatsiseqanngilagul-
luunniit, inuusuttuttut pif-
fissami aalajangersima-
sumi suliffeqanngereer-
sut pinngitsoonani sulif-
fissannik neqeroorfigine-
qartarnissaannik oqariar-
tuuteqartumik.
- Isumaga malillugu ta-
manna kommunit aamma
Namminersornerullutik
Oqartussat suleqatigiin-
nerisigut aaqqinneqarsin-
naavoq. Tamatuma aaq-
qiiffiginissaanut aningaa-
sanik nassaarsinnaasaria-
qarpugut, tamannami
aamma kingusinnerusuk-
kut imminut akilersin-
naassaaq. Inuusuttut su-
liffeqalerpata ilinnialer-
pataluunniit, kommunit
isumaginninnikkut ajor-
nartorsiutigiligassaralua-
tik pinngitsoortalissavaat,
Mogens Kleist oqarpoq.
Avatangiisinik
sullissisut
- Sumiifl'inni arlalinni
sulilluartunik avatangiisi-
nik sullissisoqarpoq. Su-
mi tamani neqeroorut
taanna atuussinnaasaria-
qarpoq. Neqeroorut, i-
nuusuttunik isumagin-
niffiusoq, suliffissaaleqi-
lernissaat pinerluttun-
ngornissaallu pinngit-
soorniarlugu. Pinaveer-
saartitsilluni suliuteqar-
tarneq lamatigut pitsaa-
suusarpoq, Mogens Klei-
st oqarpoq.
- Ullumikkulluunniit
ilisimanngilarput sulif-
fissaqartitsinermi aaq-
qissuusseqqinneq oqal-
lisaaqisoq sumut killin-
nersoq. Suliffissaaleqisut
suneqarniarpat. Siumup
ukiualunnguit matuma
siornatigut ukiut aalaja-
ngersimasut ingerlanerini
suliffissat 7.000-it piler-
sinneqarnissaat nerior-
suutigimmagu naamman-
ngilaq. Maanna ukiut tul-
leriit ingerlareerput, a-
ngusanik takusaqarata.
Pissusiviusut qiviartaria-
qariaqalerpagut, Mogens
Kleist oqarpoq.
- Kommunit aamma
Namminersornerullutik
Oqartussat inuusuttut pil-
lugit ajornartorsiutinik
aaqqiiniarlutik suleqati-
giittariaqarpul, oqarpoq.
Fælles front
for unge
NUUK(LRH) - Mogens
Kleist fra Kandidatfor-
bundet vil have hjemme-
styret og kommunerne til
at samarbejde til fordel
for de unge.
- Jeg synes vi må til al
gøre noget ved det store
problem med unge, der
tidligt går ud af folkesko-
len, de unge, som ender i
kriminalitet og som ikke
kan finde noget arbejde,
siger Mogens Kleist.
- Vi har ikke engang en
lov, som siger, at de unge
skal have tilbudt beskæf-
tigelse efter en vis perio-
de i ledighed.
- Jeg mener, det må
kunne lade sig gøre at
løse problemet gennem
samarbejde mellem kom-
munerne og hjemmesty-
ret. Vi bør kunne finde
penge til løsning af dette
problem, for i sidste ende
vil det også økonomisk
kunne betale sig. Hvis de
unge ender i arbejde eller
på en uddannelse, vil
kommunerne slippe for
de sociale problemer, der
følger i kølvandet af det,
siger Mogens Kleist.
Miljøarbejdere
- Der findes mange steder
miljøarbejdere, som gør
el godt stykke arbejde.
Det burde bare være et
tilbud, der var alle steder.
Et tilbud, der tog vare om
de unge, så de ikke ender
i arbejdsløshed eller kri-
minalitet. Det er altid
godt med forebyggende
arbejde, siger Mogens
Kleist.
- I dag er vi ikke en-
gang klar over, hvor langt
man er nået i arbejdsmar-
kedsreformen, som der
bliver talt så meget om.
Hvad er det, der skal
gøres på området. Hvad
vil man gøre for de
arbejdsløse. Det er ikke
nok, at Siumut for nogle
år siden lovede, at 7.000
skulle i arbejde inden for
en årrække. Der er efter-
hånden gået år efter år,
uden at vi ser resultater.
Nu må vi snart se realite-
terne i øjnene, siger
Mogens Kleist.
Kommunerne og
hjemmestyret må arbejde
sammen for at løse pro-
blemerne med de unge,
siger han.
Eqqartuussiviit Nunattalu
eqqartuussivia meeqqanut
apersorneqartunut inussiar-
nemerusariaqartut, Ilaatsun-
nguaq Skade isumaqarpoq.
Taanna Aasianni nukappia-
rarpassuamik kinguaassiuti-
inikkut atornerlugaasimasu-
nik sullissisuni oqaloqatigin-
nittartuuvoq.
Både kredsretterne og
Landsretten bør være mere
venligt indstillet overfor
børn, der skal udspørges,
mener Ilaatsunnguaq Skade,
der er samtaleperson i proje-
ket i Aasiaat, der tager sig af
de mange drenge, der har
været udsat for seksuelt mis-
brug.
Eqqartuussivinni inuppalaameranissaq
Meeqqanik eqqartuussivinni killisiuisoqarnerani, tamatuma meeqqat
pisinnaasaat tunngavigalugit pisarnissaa pingaaruteqartoq, Ilaatsunnguaq
Skade, nukappiaqqanik atornerlugaasimasunik sullitalik oqarpoq
AASIAAT(LRH) - Ilaatsun-
nguaq Skade-p iluarisimaar-
torujussuuaa, Eqqartuussive-
qarnermik Ataatsimiititaliar-
suup suliarpassuarmi ilaatut
meeqqat eqqartuussivinni
killisiorneqarnerini pissutsit
sammisimammagit.
- Meeqqat eqqartuussivin-
ni pineqartarnerisa equnga-
nerujussuat ajorpoq. Meeq-
qallu sulianut atatillugu aper-
sorneqartarnerisa ingerlasar-
nerat isorisorujussuuara,
aamma eqqartuussiviit misi-
littakkakka malillugit Nunap
eqqartuussiviani ingerlatsi-
sarnerat inuppalaarnerujus-
suugaluartoq.
Ilaatsunnguaq Skade Aasi-
anneersuuvoq, oqaloqatigin-
nittartutullu nukappiaqqanik
kinguaassiutitigut atornerlu-
gaasimasunik tapersersuillu-
ni, ilitsersuilluni ikiuillunilu
suliniummut attuumassute-
qarluni.
- Suliaq taanna aqqutigalu-
gu meeqqanik tujorminartunik
misigisaqarsimasunik aper-
sueriaaseq takusimavara. Mi-
sigisarlu iluaagisorujussuuara,
Ilaatsunnguaq Skade oqarpoq.
Meeqqat namminneq
oqaasii
Ilaatsunnguaq Skade-p malu-
gisimavaa, inersimasut
meeqqanik apersuigaanga-
mik meeqqamik oqaloqate-
qarnertik eqqarsaatigineq a-
joraat.
- Eqqartuussivinni kalaal-
lisut oqaatsit atorneqaraluar-
put. Kisianni apeqqutigine-
qartut inersimasumik apersu-
inertut nipeqartarput. Inersi-
masut misililtagaat aallaavi-
galugil apersuisarput. Meeq-
qat eqqarsariaasiat allaavoq.
Meeqqat sakkortuumik na-
laataqarsimasut assigiinngit-
sorpassuarnik eqqarsaaser-
sortarput.
- Meeqqat isorartuumik i-
nerniliillutilluunniit eqqar-
sarneq ajorput. Taamaammat
apersuinerit inersimasunik a-
persuinertul iluseqartillugit
paatsoornernik pilersoqartar-
poq. Meeqqat toqqarlugit a-
persugassaapput. Taamaan-
ngippat paatsoortoqalersar-
poq, taamaalillunilu apeqqut
ataaseq utertuarneqalersarlu-
ni. Taamaaliorneq meeqqa-
nut paatsiveerussaataagin-
nartarpoq, Ilaatsunnguaq
Skade oqarpoq.
Ataatsimiititaliarsuaq
Ilaatsunnguaq Skade-p taku-
sani tunngavigalugit ippigi-
sani pappiaqqamut allattorsi-
mavai, ilaatigullu Eqqartuus-
siveqarnermik Ataatsimiiti-
taliarsuarmut nassiussimallu-
git-
- Isumaqarpunga eqqar-
tuussivinni meeqqanik aper-
suisartut meeqqanik oqalo-
qateqarnissamut pikkorissar-
tariaqartut. Unnerluussisar-
tut, eqqartuusseqataasartut il-
lersuisuusartullu kisimik pin-
natik, aammali isumaginnin-
nermik suliaqartut meeqqa-
nik apersueriaatsit pillugit i-
lisimasaqalertariaqarput, I-
laatsunnguaq Skade isuma-
qarpoq.
- Aamma ullumikkut eq-
qartuussivinni oqalutseqar-
tarneq atugaasorujussuuvoq,
tamannalu meeqqanut artor-
nartorujussuusinnaavoq. O-
qalutsinik qasunerminnik er-
sersitsillutik meeqqanik ima-
tut oqartunik naammattuuga-
qartareerpunga: - Qallunaa-
tut paasisinnavutit, akiinnar-
sinnaannginnavit.
- Periaaseq taanna eqqor-
tuunngilaq. Eqqartuussivinni
oqaatsit meeqqanut paasiu-
minaassinnaasarput. Aam-
malu meeqqanik apersuiso-
qartillugu tamanna inuppa-
laarnerusumik ingerlanne-
qarsinnaasariaqarpoq. Nutse-
rinerinnaq atortariaqanngi-
laq, aammali meeqqanut i-
nussiarnisaartoqartariaqar-
poq ilakkuminarsaartoqarta-
riaqarlunilu, taamaanngip-
pammi kukkunernik paat-
soomernillu meeqqat toqqis-
sisimajunnaarutigisaannik
pisoqassammat, Ilaatsunngu-
aq Skade oqarpoq.
- Tamannarpiaq sammine-
qartoq tusarpara. Tamannalu
nuannaarutigaara.Video a-
torlugu saqqummiussisin-
naanermik siunnersuuteqar-
toqarpoq, taannalu immaqa
ajornartorsiutip tamatuma
qaangerniarnissaanut periar-
fissat ilagisinnaavaat. Iliuu-
seqartoqarnissaami pisaria-
qarpoq.
Mere menneskelighed i retterne
Det er vigtigt, at afhøringer af børn i retterne foregår på deres præmisser,
siger Ilaatsunnguaq Skade, som arbejder med misbrugte drenge
AASIAAT(LRH) - Ilaatsun-
nguaq Skade er meget til-
freds med, at Retsvæsens-
kommissionen blandt mange
andre ting også har sat fokus
på forholdene under afhøring
af børn i retterne.
- Når det gælder børn i ret-
terne er forholdene virkelig
helt ved siden af. Og jeg er
virkelig meget betænkelig,
når jeg ser, hvordan det fore-
går, når børn bliver udspurgt
i forbindelse med en sag,
også selvom kredsretterne
efter min erfaring er mere
menneskelige end Landsret-
ten.
Ilaatsunnguaq Skade fra
Aasiaat er som samtale-per-
son tilknyttet projektet, hvor
drenge udsat for seksuel mis-
brug får støtte, vejledning og
hjælp.
- Jeg har gennem dette
arbejdet set, hvordan børn,
som har været udsat for
traumatiske oplevelser, bli-
ver udspurgt. Og det er en
meget utilfredsstillende ople-
velse, siger Ilaatsunngauq
Skade.
Børns eget sprog
Ilaatsunnguaq Skade har lagt
mærke til, at de voksne, der
udspørger børnene ikke tager
hensyn til, at det er et barn,
der bliver talt til.
- Der bliver ganske vist talt
grønlandsk i kredsretterne.
Men spørgsmålene bliver
stillet, som var de rettet til
voksne. De spørger ud fra
voksnes erfaringer. Børn
tænker anderledes. Der er
mange ting, der tumler rundt
i hovedet på børn, der har
været udsat for noget drama-
tisk.
- Børn tænker ikke bredt,
abstrakt eller konkluderende.
Derfor kan der let opstå mis-
forståelser, hvis den voksne
spørger ud fra et voksent
synspunkt. Børn skal have
konkrete spørgsmål, de kan
forholde sig til. Ellers kan
der opstå misforståelser og
dermed mange gentagelser af
de samme spørgsmål. Og det
er kun med til at forvirre bør-
nene, siger Ilaatsunnguaq
Skade.
Retsvæsenskommission
På baggrund af sine iagtta-
gelser har Ilaatsunnguaq
Skade skrevet sine betænke-
ligheder ned på papir og
fremsendt det til blandt andet
Retsvæsenskommissionen.
- Jeg mener man bør give
de mennesker, der skal ud-
spørge børn i retterne, et kur-
sus i at tale med børn. Og jeg
mener ikke alene anklage-
myndighed, lægdommere,
bisiddere men også sociale
medarbejdere bør have en
viden om, hvordan man ud-
spørger børn, mener Ilaat-
sunngauq Skade.
-1 dag bliver tolkning også
benyttet meget i retterne, og
det kan være meget hårdt for
børnene. Jeg har været ude
for tolke, der udtrykker
træthed og som siger til bør-
nene: - Du kan godt forstå
dansk, så kan du ikke bare
svare.
- Det er ikke en rigtig
fremgangsmåde. Ord kan
være vanskelige for børn at
forstå, når man sidder i en
ret. Og så bør det også være
sådan, at man er mere men-
neskelig i sin omgang med
børn, der skal udspørges. Det
gælder for eksempel også
tolke. De bør ikke bare over-
sætte, men også være venlige
og imødekommende overfor
børnene, ellers kan der opstå
fejl og misforståelser, som
gør børnene utrygge, siger
Ilaatsunngauq Skade.
- Jeg har hørt, at der er sat
fokus på netop dette pro-
blem. Og det er jeg glad for.
Et forslag om at benytte
video er blevet forelagt, og
det er måske en måde at
komme over problemerne.
Det er i alt fald nødvendigt,
at der bliver gjort noget.
ASS./FOTO: AG-ARKIV, KNUD JOSEFSEN