Atuagagdliutit - 12.10.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. OKTOBER 1999 • 3
Great Greenland i store
vanskeligheder
Garveriet og systuen får nu seksdoblet sine tilskud,
hvis Landstinget giver sin tilladelse til endnu en
tillægsbevilling pa godt 5,7 millioner kroner
(EE) - Great Greenland har
nu igen behov for kunstigt
åndedræt fra landskassen.
Landsstyret har afleveret en
ansøgning på tillægsbevil-
ling til 5,7 millioner kroner. I
forvejen har Landstinget
beviliget godt tre millioner
kroner for at redde aktiesel-
skabet fra konkurs.
Med den sidste tillægsbe-
villingsansøgning, vil Great
Greenland selskaberne kom-
me op på godt 9 millioner kro-
ner kroner i ekstra tilskud. Der
er kun budgetteret med 1,7
millioner kroner i tilskud til
Great Greenland i den oprin-
delige finanslov for 1999.
Hvis Landstinget godken-
der landsstytrets ansøgning,
vil det samlede tilskud til
Great Greenland være på
godt 10,5 millioner kroner.
Der er to forskellige selska-
ber i Great Greenland, et akti-
eselskab, der tager sig af salget
og et nettostyret selskab, der
styrer garveriet og systuen.
Flere penge til skind
Desuden er der en skindind-
handling, som Great Green-
land også administrerer.
Landskassen har givet et til-
skud på godt 34 milliner kro-
ner til skindopkøb fra fanger-
ne i år.
Landsstyret har dog også
søgt om ekstra tilskud på 2,5
millioner kroner til skindind-
handlingen, foruden de ekstra
penge til produktionen.
Med et forbrug på godt 36
millioner til skind i år og
godt 11 millioner kroner til
produktion og salg af skind,
er samfundets tilskud til den-
ne industri på godt 47 millio-
ner kroner.
Det gennemsnitlige tilskud
til skind er på godt 420 kro-
ner pr. skind uden de tilskud,
som produktionen får fra
landkassen.
Det er de faldende skind-
priser, der er årsag til, at skin-
dindustrien har brug for så
store tilskud fra samfundet.
Skindpriserne er næsten
halveret de sidste to år, mens
fangerne indhandler flere og
flere skind.
Aktieselskab droppet
Landsstyret har, før priserne
på sælskind begyndte at dyk-
ke, ønsket at omdanne den
nettostyrede virksomhed til
et aktieselskab.
1 dag er det kun salgsdelen,
der er omdannet til aktiesel-
skab.
Det fremgår af ansøgnin-
gerne til finansudvalget, at det
er begge selskaber, der har
haft behov for store tilskud.
I foråret fik aktieselskabet,
der står for salg, Great Green-
land A/S, et tilskud på godt 3
millioner til at reducere sel-
skabets negative egenkapital.
Under denne landstings-
samling er det den nettosty-
rede virksomhed, der har
brug for 5,7 millioner kroner
i ekstra tilskud. De 700.000
kroner skal dække et under-
skud fra sidste år.
Resten er til at dække det
forventede underskud i år.
Landsstyrets planer om at
omdanne garveriet og sys-
tuen til et aktieselskab er nu
sat i bero under selskabernes
store økonomiske problemer.
Innaallagiaq imeriu akitsungaatsiarsinnaasut
Innaallagissap, erngup kiassarnerullu 15 procentinik akitsornissaasa
ukiortaamit atuutileratarsinnaanera atuisartut ilimagisinnaavaat
(EE) - Kalaallit Nunaanni
Nukissiorfiit innaallagissa-
mik, imermik kiassarnermil-
lu pilersuinerminni aningaa-
sartuuterpiamik matussutis-
saattut 73 millioner koruuni-
nik atorfissaqartitsipput.
Politikerit atuisartuusugut
ataatsimut iliuuseqarnissar-
put toqqassappassuk, akit ta-
makkiisumik 15 procentinik
qaffassapput, akileraartartul-
li akitsuutinut matussusiitin-
neqarnissaat aalajangissap-
passuk, akileraarutit qaffan-
nissaat pinngitsoorneqarsin-
naajunnaassalluni.
Naalakkersuisut akinik
qaffaanissaq ilimasaaruti-
gaat, kisiannili akitsuinerit
qanoq agguarneqassanersut
suli kisitsisitalemeqanngillat.
Sullitaasugummi marlun-
nut avitaavugut, immikkut a-
kinik atuutsitsiviusut. Tas-
saavugullu aalisakkeriviit i-
nuinnaallu.
Innaallagiaq akikitsoq
suliffeqarfiillu
Aalisakkeriviit, tassa Royal
Greenland A/S, Nuka A/S
aamma Polar Seafood A/S
annertuumik akikillisaavigi-
neqarput, kilowatt-tiimimul-
lu 58 ooriinnarnik akiliisar-
lutik. Inuinnaat sisamariaati-
ngajammik annertunerusu-
mik akiliisarput, tassa 2,15
koruuninik.
Royal Greenland nalunaa-
reerpoq, innaallagissamut i-
mermullu akiliutitik qaffa-
ngaatsiassappata tamanna
suliffinnik akeqartussaasoq.
Taakkununnga akikillisaa-
tit ataatsimut Nukissiorfiit
pisariaqartitaannit, innaalla-
gissamut, imermut kiassar-
nermullu akitsuutigitinniar-
neqartunit katillugit 73 milli-
oner koruuniusunit amerla-
nerupput.
Akit taakku, ukiuni kingul-
lerni amerlasuuni naalakker-
suisut sulisartut kattuffiannut
SIK-mut isumaqatigiissutigi-
sartagaanni pingaaruteqarsi-
masorujussuusarsimapput.
Naapertuuttumik
aajangiinissaq
Aalajangiinissaq naalakker-
suisunut annertuumik naaper-
tuutsitsiniamerusussaavoq.
Suliffinnik annaasaqarfi-
ussanerpa, imaluunnit suli-
sartut akissarsianik qaffaa-
nissamut isumaqatiginninni-
arnerni arlalinni piumasaqar-
nissamut tunuarsimaartarsi-
masut 15 procentinik qaffaa-
vigalugit pillarneqassaner-
pat.
Naalakkersuisut 2000-
imut aningaasanut inatsisis-
satut siunnersuutaanni nali-
nginnaasumi takuneqarsin-
naavoq, tamanna aalisakkeri-
vinnut inuinnamullu atuut-
sinniameqartoq.
- Akit allanngornerisa nas-
sataanik Nukissiorfiit ukiu-
mut isertittakkatik 50-60
millioner koruuninik ilasin-
naavaat, aningaasalersugas-
satut pisariaqartitanut nalin-
nginnaasunut kiisalu erngup
nukinganik innaallagissiorfi-
liornermut atatillugu immik-
kut pisariaqartilersinnaasa-
nut matussutaasinnaasut,
naalakkersuisut taama allap-
put.
Innaallagiaq
akikinnerulersimavoq
Ukiuni kingullerni akinik
qaffaasoqarsimanngilaq. A-
kerlianik innaallagissamut a-
kit 1993-imiilli 9 oorimik ap-
parsimapput, taamatullu aali-
sakkeriviit annertunerusumik
akikillisaavigineqarsimapput.
1993-imi Royal Greenland
kilowatt-tiimimut 1,55 ko-
ruuneertarsimavoq, taannalu
ullumikkut akigitinneqartu-
mit koruuningajammik anni-
kinneruvoq.
Store prisstigninger på el og vand
Forbrugerne risikerer at få 15 procents stigninger på el- og vand- og varme
takster allerede fra nytår
(EE) - Grønlands el- og
vandforsyning, Nukissiorfiit
har brug for 73 millioner kro-
ner for at få dækket sine reel-
le udgifter på at forsyne os
med el, vand og varme.
Hvis politikerne lader os,
forbrugere løfte i flok, så
betyder det generelle pris-
stigninger på 15 procent på
takster, hvis politikerne væl-
ger at lade skatteyderne beta-
le prisstigningen, så vil en
skattestigning formentlig
være uundgåelig.
Landsstyret har bebudet en
prisstigning, men der er end-
nu ikke sat tal på fordelingen
af prisstigningen.
Vi er nemlig to slags kun-
der, der betaler hver sin takst.
Der er fiskeindustrien og så
de almindelige forbrugere.
Billig el og arbejdspladser
Fiskeindustrien, det vil sige
Royal Greenland A/S, Nuka
A/S og Polar Seafood A/S,
får en stor rabat og betaler
kun 58 øre for en såkaldt kil-
owatt-time. For en alminde-
lig forbruger er prisen
næsten fire gange højere,
nemlig 2,15 kroner.
Royal Greenland har alle-
rede meddelt, at det vil koste
arbejdspladser, hvis der sker
store prisstigninger på deres
el- og vandtakster.
Samlet set udgør deres
rabat, mere end de 73 millio-
ner kroner, Nukissiorfiit har
brug for, at el-, vand- og var-
metaksterne skal stige med.
Disse takster har spillet en
stor rolle i de overenskom-
ster, landsstyret har indgået
med lønmodtagerorganisatio-
nen SIK i de sidste mange år.
Salomonisk afgørelse
For landsstyret er det en
afgørelse, der nærmer sig det
salomoniske højder.
Skal det koste arbejdsplad-
ser, eller skal lønmodtagerne
straffes med 15 procents
prisstigninger, for at være til-
bageholdende med krav om
lønfremgange i flere over-
enskomstperioder.
I Landsstyrets almindelige
bemærkninger til finanslovs-
forslaget for 2000 fremgår
det, at det vil omfatte både
fiskeindustri og private kun-
der.
- Takstændringerne vil
medføre, at Nukissiorfiit på
sigt får forøget sine årlige
indtægter med 50-60 millio-
ner kroner til dækning af det
almindelige finansieringsbe-
hov samt eventuelt ekstra
behov i forbindelse med
etablering af et vandkraft-
værk, skriver landsstyret.
Billigere el
Der er ikke sket takstfor-
højelser de sidste mange år.
Tværtimod er eltaksterne fal-
det med ni øre siden 1993,
ligesom fiskeindustrien har
fået større rabatter. I 1993
betalte Royal Greenland 1,55
kroner for en kilowatt-time,
og det er næsten en krone
mere end, hvad det koster i
dag.
Great Greenland
ajomartorsiu-
ngaatsiartoq
Inatsisartut aningaasaliissutinut
5,7 millionerpianik tapeeqqinnissaq
akuerissappassuk, qitulisaavik
mersortarfillu arfinilinnik
kisitsisitalinnik tapiiffigineqassaaq
(EE) - Great Greenland nu-
nap karsianit tapiiffigineqar-
nissamik pisariaqartitseqiler-
poq. Naalakkersuisut ani-
ngaasaliissutinut tapiissutis-
sanik 5,7 millioner koruuni-
nik aningaasartalinnik qinnu-
teqaatertik tunniuppaat. Inat-
sisartut siusinnerusukkut ak-
tiaatileqatigiiffik akiliisin-
naajunnaarnissaanit annaan-
niarlugu 3 millioninik ani-
ngaasaleereerput.
Aningaasaliissutinut ta-
piissutissatut qinnuteqaat ki-
ngulleq malillugu Great
Greenland-ip ingerlatseqati-
giiffiutai immikkut 9 millio-
ner koruunerpianik lapiiffigi-
niarneqarput. 1999-imut ani-
ngaasanut inatsit malillugu
Great Greenland 1,7 millio-
ner koruuniinnarnik missi-
ngersuusiorfigineqarpoq.
Naalakkersuisut qinnute-
qaataat Inatsisartut akueris-
sappassuk Great Greenland-
imut tapiissutit katillugit 10,5
millioner koruuniussapput.
Great Greenland-imi i-
ngérlasseqatigiiffiit assigiin-
ngitsut marluupput, tassa ak-
tiaatileqatigiiffik tuniniaa-
nermik sulialik aamma i-
ngerlasseqatigiiffik imminut
ingerlattoq, amminik qituli-
saavimmik mersortarfimmil-
lu aqutaqartoq.
Ammit amerlanerusunik
tapiiffigineqassapput
Aammattaaq amminik tunisi-
sarneq Great Greenland-ip a-
qutaasa ilagaat. Ukioq man-
na piniartunit amernik pisior-
tornermut nunap karsianit 34
millioner koruunit tapiissuti-
gineqarput.
Kisianni aamma naalak-
kersuisut amminik tunisisar-
nermut immikkut 2,5 millio-
ninik tapiisoqarnissaa qinnu-
teqaatigaat, tassa tunisassi-
ornermut immikkut aningaa-
saliinerup saniatigut.
Ukioq manna amminut ta-
piissutit 36 millionerpiaat
aamma aamminik tunisassi-
ornermut tuniniaanermullu
11 millionerpiaat katikkaan-
ni, inuiaqatigiit tamatumun-
nga tapiissutaat 47 millioner
koruuniupput.
Ammimut ataatsimut ta-
piissutaasartoq agguaqatigii-
sillugu 420 koruuniusarpoq,
tassa nunap karsianit tunisas-
siornermut tapiissutaasartut
ilanngunnagit.
Amminut akit appariaria-
tornerat, inuiaqatigiinnit am-
merinermut tapiissutissanik
annertuunik pisariaqartitsi-
lernermut peqqutaapput.
Ukiut marluk ingerlanerini
ammit akii affaannanngu-
ngajassimapput, piniartullu
tunisartagaat amerliartuin-
narlutik.
Aktiaatileqatigiiffissaq
taamaatippaat
Ammit akiisa appariartuler-
nissaat sioqqullugu, naalak-
kersuisut suliffeqarfiup im-
minut ingerlattup aktiaatile-
qatigiiffinngomissaa kissaa-
tigisimagaluarpaat.
Ullumikkulli tuniniaaner-
mut tunngasortaannaa akti-
aatileqatigiiffinngortinneqar-
simavoq.
Aningaasaqamermut ataat-
simiititaliap qinnuteqaataani
takuneqarsinnaavoq, inger-
lasseqatigiiffiit marluusut ta-
marmik annertuumik tapiiffi-
gineqarnissamik pisariaqar-
titsisut.
Upernaaq aktiaatileqati-
giiffik tuniniaanermik sulia-
lik, Great Greenland A/S 3
millioninik tapiiffigineqar-
poq, ingerlasseqatigiiffiup
nammineq aningaasaatigi-
sassaanit amigaataasut ikili-
sinniarlugit.
Inatsisartut ataatsimiinne-
ranni matumani suliffeqarfik
imminut pigisoq immikkut
5,7 millioninik tapiiffigine-
qarnissamut pisariaqartitsi-
voq. 700.000 koruunit siorna
amigartoorutinut matussu-
taasussaapput.
Sinneri ukioq manna ami-
gartoorutissatut naatsorsuuti-
gisanut matussutigineqassap-
put.
Naalakkersuisut amminik
qitulisaavimmik mersortar-
fimmillu aktiaatileqatigiif-
finngortitsiniarlutik pilersaa-
rutaat, ingerlasseqatigiiffiit
aningaasakilliornerini unit-
sikkallameqarput.

BOX 1009 ■ 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78