Atuagagdliutit - 12.10.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. OKTOBER 1999-13
Tids-aftryk i
fotografier
Fotografen Jette Bangs enestående
billeder vises på Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv
NUUK(CSL) - Når et foto-
grafi er bedst, er det ikke
nødvendigt med en ledsagen-
de og forklarende tekst. Bil-
ledet rummer i sig selv histo-
rien. De færreste mestrer
denne evne, men en gør i
hvert fald: fotografen Jette
Bang, der i 1930-erne gen-
nemfotograferede Grønland,
hvor hun formåede at fange
og fastholde et tidsbillede,
der gør billederne levende
den dag i dag.
Fra den 12. oktober vises
et stort udvalg af Jette Bangs
fotografier på Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv.
Udstillingen har tidligere
været vist på Nationalmuseet
i København. 1 den anled-
ning skrev den seminare- og
journalistudannet Frode
Knudsen, i dag tilknyttet
Arktisk Institut, et indlæg i
Det Grønlandske Selskabs
tidsskrift Grønland, som AG
med tilladelse her bringer et
fyldigt uddrag af:
Et fortrin som kvinde
Jeg vil gennemfotografere
Grønland.
Det var med denne ambiti-
on, at den 22-årige fotograf
Jette Bang i 1936 kom til
Grønland for første gang.
Sammenlignet med andre,
som indtil da havde fotogra-
feret i Grønland var forskel-
lighederne bemærkelsesvær-
dige.
Hun var ikke deltager i en
ekspedition med den ressour-
cemæssige opbakning det
medførte. Hun var heller
ikke ansat i en af Grønlands-
styrelsens mange forgrenin-
ger med udsigt til et fast fle-
rårigt ophold og de forbin-
delser og den sikkerhed, det
garanterede.
Til gengæld var hun fag-
lært fotograf med en solid
uddannelse i ryggen. Hun var
alene og dermed fri og uaf-
hængig. Og så var hun kvin-
de, et fortrin som hun selv
beskrev således:
»Jeg lærte, at der består et
særligt frimureri mellem
kvinder tværs over alle ydre
forskelligheder. Det var en
nyttig viden. Den har senere
bragt mig ind i fremmede
huse og telte, hvor jeg har
ønsket adgang.«
Selv anså hun sig begun-
stiget af den moderne foto-
grafiske teknik fremfor sine
forgængere og deres kamp
med vådplader, stativer og
tunge apparater. Og endvide-
re af det faste holdepunkt,
hun havde i sit lærested i
København, Jonals Co, som
fremkaldte og kopierede
hendes film med forståelse
og sympati for hendes ønsker
og behov.
Dokumentarist?
Indenfor informations-foto-
grafien skelner man mellem
dokumentarfotografi - hvor
fotografens holdning og
engagement, sympatier og
antipartier har hovedvægt -
og billedjoumalistik - hvor
fotografen ser det som sin
opgave »at vise livet, at vise
verden, at være øjenvid-
ne...«.
Grænsen mellem de to
kategorier er flydende, men
umiddelbart vil man nok
henregne Jette Bang - med
baggrund i den udtalte hen-
sigt »at gennemfotografere
Grønland« til billedjournali-
stikken. Gransker man imid-
lertid hendes arbejder og
deres indhold nøjere, kan der
melde sig en tvivl. Er det
således ikke i betydelig grad
udtryk for en holdning og et
engagement, når Jette Bang i
1930-erne skildrer den dan-
ske koloni Grønland som
grønlændernes land og i sine
billeder nedtoner dansk virk-
somhed og tilstedeværelse til
det absolut minimale?
Således anskuet fremstår
Jette Bang på engang som en
diskret, men renlivet doku-
mentarist, der mere end et
årti før kolonivældets for-
melle ophør i sine billeder
giver grønlænderne deres
land tilbage.
Ikke kunst
Er fotografi kunst, spørger
mange.
Jette Bang mente nej. Og
da hun i et interview fik
spørgsmålet stillet, udtalte
hun sig om sit syn på foto-
grafien i nøgterne og
uprætentiøse vendinger:
»Man kan ikke holde ud at
blive ved med at se på et
fotografi. På et maleri kan
man selv digte videre hver
dag, men et fotografi trætter
en på mindre end en måned.
Selv mit bedste billede fra
Grønland måtte jeg tage ned
igen.«
Det er jo rene ord for pen-
gene, og der er ingengrund til
at tro, at de var udtryk for-
falsk beskedenhed. Men en
ting er hvordan Jette Bang
opfattede sig selv og det hun
kaldte »simpelthen mit arbej-
de«. Noget andet er hvordan
hendes billeder virker på
andre og på et nutidigt publi-
kum.
Deres dokumentariske ind-
hold og budskab er historisk,
og som sådan interessant for
de interesserede. Som udtryk
for en stor kærlighed og en
personlig sandhed bliver Jet-
te Bangs fotografier levende
og universelle. Kunst eller
ikke kunst.
Ingerlaaseq assilissatigut
Assiliisartup Jette Bang-ip assilisai Nunatta
Katersugaasiviani Allagaateqarfianilu
saqqummersinneqartussat
NUUK(CSL) - Assilisaq pit-
saanerussaguni oqaaserta-
lersorlugu nassuiaateqarniss-
aa pisariaqanngilaq. Assilis-
aq immini oqaluttuassart-
aqarpoq. Ikittuinnaat taman-
na piginnaasaqarfigaat, ataa-
serli taamaappoq; assilii-
sartoq Jette Bang, 1930-
ikkunni Nunarput tamakker-
lugu assilisaqattaartoq,
ingerlaasermik saqqummer-
sitsisunik, ullumimut allaat
uumassuseqartutullusooq
illutik.
12. oktober aallarnerfigal-
ugu Jette Bang-ip assilisar-
passuisa ilaat Nunatta Kater-
sugaasiviani Allagaateqarfia-
nilu saqqummersinneqassap-
put. Saqqummersitat Køben-
havnimi Nationalmuseum-
imi saqqummersinneqareer-
put. ' Tassunga atatillugu
seminariami ilinniarsimasoq
tusagassiortorlu Frode Knud-
sen, ullumikkut Arktisk
Institut-imut attuumassut-
eqartoq, Det grønlandske
Selskab-ip saqqummersitta-
gaani Grønland-imi allaase-
risaqarpoq, AG akuerineqar-
luni matumuuna imaqarniliu-
gaa:
Arnaanini iluaqutigaa
Kalaallit Nunaat assilisaqat-
taarfigerusuppara.
Taama siunertaqarluni ass-
iliisartoq 22-nik ukiulik Jette
Bang 1936-mi Nunatsinnut
tikerngaarpoq. Tamanna tik-
illugu Nunatsinni assiliis-
aqattaarsimasunut naleqqiul-
luni assigiinngissutigisai
malunnarluinnarput.
Ilisimasassarsiortunut, taa-
matullu suleqatinik aningaa-
sanillu malitsigisaannik
tapersersorneqarluni, ilaann-
gilaq. Grønlandsstyrelsen-
imilu atorfeqanngilaq, ukiuni
arlalinni nunamiissinnaasut-
ut attaveqarfissanillu qulak-
keerinnilluni.
Paarlattuanik ilinniarluars-
imalluni assiliisartuuvoq.
Kisimiippoq taamaalillunilu
kiffaanngissuseqarpoq pitutt-
orsimananilu. Arnaavortaaq,
iluaqutaaneralu nammineer-
luni ima oqaatigaa:
»Assigiinngissutit akimor-
lugit arnat akornanni pis-
oqartamera ilikkarpara. Ilisi-
masaq pingaartoq. Tamanna
atorlugu kingusinnerusukkut
takomartat illuinut toqqinul-
lu iserfigerusutannut isertars-
imavunga.«
Namminerlu siuliminut
naleqqiulluni iluaqutiginer-
arpaa assileeriaaseq nutaaq
atoramiuk atortorissaarutit
passukkuminaatsut Qqima-
atsullu atornagit. Taamatut-
taaq Københavnimi ilinniart-
uuffigisimasani, Jonals Co,
aalajangersimasumik tulaa-
vigisinnaavaa, assilisaanik
ersersaasartoq, kissaatigisai
pisariaqartitaalu paasillugit
isumaqatigalugillu ersersaas-
suttarlugu.
Oqaluttuarisarsiortoq?
Paasissutissiilluni assiliisar-
nermi uppernarsaasiorluni
oqaluttuassanik assiliisarneq
- assiliisartup isumai aallus-
sineri, isumaqataaneri isum-
aqataannginnerilu pingaart-
inneqarnerullutik - kiisalu
paasissutissiilluni tusagassi-
ornikkut assiliisarneq - assil-
iisartup suliassamisut isigisai
tassaasarlutik »inuuneq taku-
tinniarlugu, silarsuaq taku-
tinniarlugu, isiginnittuuniar-
luni...«
Taakku assigiinngissutaat
erseqqinngillat, Jette Bang-
illi siunertai erseqqarissut
eqqarsaatigalugit »Kalaallit
Nunaat assilisaqattaarfiger-
usuppara« paasissutissiilluni
tusagassiornikkut assiliisart-
utut nalilertariaqarpoq. Suli-
aali sukumemerusumik paa-
siniarlualaaraanni qulartoqa-
lersinnaavoq. Jette Bang
1930-ikkunni qallunaat
nunasiaataat Kalaallit
Nunaat kalaallit nunaattut
takutinniaramiuk isummer-
nertut peqataanertullu
annertuutut taasariaqanngin-
nerluni, assilisaminilu qallu-
naat suliaat nunamiinnerallu
suunngitsuaranngorlugit paa-
sinaarsarsimammagit?
Taama isummeraanni Jette
Bang oqaluttuassanik upper-
narsaasiorluni assiliisartutul
taaneqartariaqarpoq, malun-
naatsuullunili tutsuiginarlu-
nilu, nunasiaateqarnerup
atorunnaarsinneqarnera uki-
unik qulit sinnerlugit siusin-
nerusukkut assilisamigut
kalaallinut nunaannik utertit-
sisoq.
Eqqumiitsuliornerunn-
gilaq
Assiliineq eqqumiitsulior-
nerua, amerlasuut aperisar-
put.
Jette Bang taama isum-
aqanngilaq. Taamaalluni
apersorneqarluni taama aper-
itikkami, assiliisarneq pillu-
gu isummaminik erseqqissu-
nik anneruniarpalunnanilu
ersersitsivoq.
»Assilisaq sivisuumik isi-
gilertornissaa qatsunnartar-
poq. Qalipagaq qimerloorlu-
gu ullut tamaasa isummers-
orfigalugu nangittaqattaar-
neqarsinnaavoq, assilisarli
qaammat ataaseq sinneraanni
qatsunneqartarpoq. Allaam-
mi Kalaallit Nunaanni assili-
sanni torrallannerpaasara
nivingaffianit aqqaqqittari-
aqarpara.«
Isummat erseqqissut,
isumaqartoqartariaqanngilar-
lu asuleerluni imminut min-
neruniartittoq. Jette Bang-ip
imminut qanoq isumaqarfigi-
nera kiisalu taasagaa »sulia-
riinnarpakka« allaavoq. Alla-
avorlu assilisai inunnut alla-
nut ullumikkullu takunnittus-
sanut qanoq sunniuteqartar-
nersut.
Uppernarsaasiornikkut
imarisai takutinniagaalu oqa-
lultuarisaanermut ingerlaat-
simullu tunngannguinnarput,
taamatullu soqutiginnittunut
soqutiginaateqarlutik. Asan-
ninnermut annertuumut ersi-
utit inuttullu ilumoortuune-
ratigut Jette Bang-ip assilisai
uummarippullusooq naliitsu-
ullutillu. Eqqumiitsuliomer-
uppat eqqumiitsuliomerunn-
gippalluunniit..
ASSV FOTO: JETTE BANG