Atuagagdliutit - 04.11.1999, Síða 2

2 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Kiisami
pisoqalerpoq
Politikikkut »kræfteqaat« ukiorpassuit inger-
laneranni alliartuinnarsimasoq, Siumukkormiut
kammalaatigiinniartarnerannit partiimullu ilu-
moorniamerannit annertusarneqartuarsimasoq
marlunngormat »qaarpoq«. Ajoqut saqqummiun-
neqarpoq kikkunnit tamanit takuneqarsinnaalerluni
- kikkunnit tamangajannit (partiit naalakkersui-
suutitaqartut iluamik takunnissinnaanngillat).
»Ajoqutit« ilaat peerput, ilaat ataannartut, nappaal-
lu tuniluuteqqissinnaavoq, napparsimasup - inuin-
naat naalakkersueqataanerata - innuttaasut qatsus-
sinerannit kamannerannillu ullut ilaanni sapilersin-
neqamissaata tungaanut.
Taamatut assersuusiomeq paasiuminartoq isuma-
qarpoq, Mikael Petersen suli tusaamanerlugaam-
mat. Inatsisartut suli eqqunngitsumik paasissutis-
sissimavai, paasissutissallu pingaarutillit nipangiu-
tiinnarsimallugit. Inatsisinik unioqqutitsisimavoq
unnerluunneqartariaqarlunilu. Naalakkersuisut
akisussaanerannut inatsit unioqqutissimavaa - inat-
simmi allassimasut eqqorluinnarlugit!!!
Mikael Petersen-ip inatsisinik unioqqutitsisimann-
gitsutut naalakkersuisut siulittaasuata politikik-kullu
isumaqatigisaasa oqamiamerat ilumuunngilaq.
Mikael Petersen eqqartuussivimmut suliassan-
ngortinneqartariaqarpoq eqqartuunneqarlunilu
(imaluunniit pinngitsuutitaalluni, qanoq pisoqar-
nissaa kia ilisimavaa?), tamatumalu kingoma Inat-
sisartut nalilissavaat ilaasortatut piukkunnassuse-
qamersoq. Taamatut aalajangiinissap tungaanut
Mikael Petersen politikikkut suliaminit tunuartaria-
qarpoq. Taamatut pisoqanngippat ajortoq siam-
maannassammat.
Hul på bylden
I tirsdags gik der hul på en politisk »kræftsvulst«,
der gennem mange år har vokset sig større og stør-
re, næret af en blanding af siumutsk kammerateri
og partidisciplin. Dårligdommen blev blotlagt, så
alle kunne se den - eller næsten alle (det kniber sta-
dig hos landsstyrepartieme). Noget af det dårlige
»væv« blev ljemet, noget andet blev, og nu kan det
brede sig igen, indtil patienten, demokratiet, en dag
segner under befolkningens træthed og frustration.
Alt det dårlige skulle have været væk på én gang.
Dette let begribelige billedsprog betyder, at Mik-
ael Petersen stadig har et skidt skudsmål. Han har
stadig ført Landstinget bag lyset og har fortiet væs-
entlige oplysninger. Han har stadig begået en ulov-
lighed og skal stadig sigtes. Han har overtrådt loven
om landsstyremedlemmers ansvarlighed - ikke bare
bogstaveligt, men ordret!!!
Det passer altså ikke, når landsstyreformanden og
andre politiske logebrødre siger, at Mikael Petersen
ikke har gjort noget ulovligt.
Mikael Petersen skal for retten og dømmes (eller
frikendes, hvem ved?), og derefter skal Landstinget
vurdere, om han er værdig til at blive som medlem.
Indtil den afgørelse foreligger, bør Mikael Petersen
træde tilbage fra alt politisk arbejde. Ellers risikerer
vi, at dårligdommen breder sig.
Nyt Thule-forsvar kan
få støtte fra Jonathan
Men først må USA og Rusland blive enige om en
ændring af ABM-taktaten, siger landsstyreformanden
KØBENHAVN(CSL) - Den
danske udenrigsminister
Niels Helveg Petersen og
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt kræver enighed
mellem USA og Rusland om
ABM-traktatens bestemmel-
ser, hvis amerikanerne skal
gøre sig håb om at få tilladel-
se til at opstille et nyt super-
moderne radaranlæg på Thu-
le Air Base. Et anlæg, der i
givet fald skal indgå i et
moderniseret, amerikansk
raketforsvar mod missiler fra
»slyngelstater som blandt
andet Irak«, som det hedder i
USA’s begrundelse.
Missilerne opstilles i USA,
men bliver afhængige af
blandt andet Thule-radarens
informationer - og dermed
risikerer Grønland, at blive
inddraget i en storpolitisk
konflikt.
De højteknologiske radar-
oplysninger vil muliggøre, at
fjendtlige missiler opdages
og kan nedskydes, før de på
det nærmeste har forladt
affyringsrampen.
Det nye missil- og radar-
forsvar kræver en ændring af
ABM-traktaten, der hidtil er
blevet betragtet som en
grundlov i nedrustnings-
bestræbelserne.
Russisk modvilje
Rusland modsætter sig hård-
nakket en ændring. Den rus-
siske regering mener, at et
nyt og forbedret amerikansk
missil- og radarforsvar vil
forrykke magtbalancen mel-
lem de to atommagter til
USA’s farvør.
USA og Rusland har siden
sommer forsøgt at forhandle
en aftale på plads, men uden
held. USA har gjort det klart,
at de ikke vil følge et veto fra
Rusland. Omvendt har rus-
serne sagt, at en amerikansk
enegang ville være det sam-
me som at nulstille alle afta-
ler på våbenkontrolområdet.
- Grønland og Danmark
har ikke modtaget en konkret
henvendelse fra USA, og
derfor er spørgsmålet om et
nyt radaranlæg ikke aktuelt
lige nu. Sikkerheds- og for-
svarsudvalget er kun blevet
orienteret om planerne, siger
landsstyreformand, Jonathan
Motzfeldt.
- Foreløbig er det en sag
mellen USA og Rusland: om
de kan blive enige om en
ændring af ABM-taktaten.
Og her er vi helt på linie med
udenrigsminister Niels
Helveg Petersen, der ikke
ønsker Thule-radaren
anvendt i strid med gældende
aftaler på våbenkontrol-
området.
- Vi ønsker heller ikke, at
Grønland igen bliver et kon-
fliktområde mellem USA og
Rusland, siger Jonathan
Motzfeldt, som dermed ikke
vil acceptere, at USA går ene-
gang i spørgsmålet om etable-
ringen af et nyt missilforsvar.
Vil med ved bordet
Landsstyreformanden kræver
også at sidde med ved bordet,
hvis det kommer til forhand-
linger mellem Danmark og
USA. Et ønske, som uden-
rigsminister Niels Helveg
Petersen finder helt naturligt
som følge af aftalen om, at
hjemmestyret i højere grad
skal inddrages i udenrigspoli-
tiske anliggender vedrørende
Grønland.
- Jeg er meget tilfreds med
den måde Grønland hidtil er
blevet inddraget i sagen. Sik-
kerheds- og forsvarsudvalg
er blevet orienteret samtidig
med Folketingets Udenrigs-
politiske Nævn, og jeg har
indtryk af, at vi får alle de
informationer, der er tilgæn-
gelige, siger Jonathan Motz-
feldt.
Læs også side 11.
Pituffimmi illersomissaq
tapersemeqarsinnaavoq
Siullermilli USA-p Rusland-illu isumaqatigiissutigisariaqarpaat ABM-imik
isumaqatigiissutip allanngortinnissaa, naalakkersuisut siulittaasuat oqarpoq
KØBENHAVN (CSL) - Qal-
lunaat nunanut allanut mini-
steriata Niels Helveg Peter-
sen-ip aamma naalakkersui-
sunut siulittaasup Jonathan
Motzfeldt-ip piumasaraat
USA aamma Rusland ABM-
imi isumaqatigiissummi aa-
lajangersakkanik isumaqati-
giissuteqassasut, amerikar-
miut Pituffimmi sakkutoo-
qarfimmi nutaaliaalluinnar-
tumik radareqarfiliornissa-
mik akuerineqassappata. Ra-
dareqarfik amerikarmiut ra-
ketinik atugaqarlutik nutaa-
liaasumik illersuutissaat mis-
silinut »naalagaaffipalaanit
Irak-itut ittunit igeriunneqar-
tunut«, USA tunngaviler-
suummini allappoq.
Missilit USA-mi ikkus-
suunneqassapput, pisariaqar-
tissallugilli Pituffimmi sak-
kutooqarfimmi radarimit
paasissutissat - taamaalilluni
Kalaallit Nunaat annertuu-
mik politikeqamikkut aker-
leriinnermut ilanngunneqar-
luarsinnaavoq.
Radarimit teknikikkut paa-
sissutissat nutaaliaalluinnar-
tut atorlugit missilit paasine-
qarsinnaapput nakkartinne-
qarsinnaallutillu, aallartitsi-
sarfimmik iluamilluunniit
qimatsinatik.
Missilinik radarimillu il-
lersuinissaq nutaaq pisaria-
qartitsivoq ABM-imik isu-
maqatigiissutip allanngortin-
neqamissaanik, manna tikil-
lugu sakkussakillisarnermi
tunngaviusumik inatsisitut
isigineqartup.
Russit pinaatsut
Taassuma allanngortinnissaa
russit itigartilluinnarpaat.
Russit naalakkersuisui isu-
maqarput amerikarmiut mis-
silinik radarimillu illersome-
rat pitsaanerusoq kingune-
qassasoq naalagaaffiit pis-
saanilissuit atomitortunik
sakkullit pissaanerata oqi-
maaqatigiinnera USA-mut
iluaqutaanerulissasoq.
USA aamma Rusland aa-
sarli isumaqatigiinniarsima-
galuarput, kinguneqanngit-
sumilli. USA-p erseqqissaa-
tigisimavaa Rusland-ip iti-
gartitsinera malikkumanagu.
Akerlianik russit oqarsimap-
put amerikarmiut kisimiillu-
tik aalajangemerat kingune-
qassasoq sakkussanik nakku-
tilliineq pillugu isumaqati-
giissutit aallaqqaataaniit aal-
larteqqinneqarnissaannik.
- Kalaallit Nunaat Dan-
mark-ilu tunngavissalimmik
USA-mit saaffigineqarsi-
manngillat, taamaattumik
nutaamik radariliomissaq su-
li iluamik soqutiginaateqan-
ngilaq. Isumannaallisaaner-
mut illersornissamullu ataat-
simiititaq pilersaarutit pillu-
git taamaallaat paasissutis-
sinneqarsimavoq, naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
- Manna tikillugu tamanna
USA-p Rusland-illu akor-
nanni suliassaavoq: ABM-
imik isumaqatigiissutip al-
lanngortinnissaa isumaqati-
giissutaasinnaanersoq. Nu-
nanullu allanut ministeri
Niels Helveg Petersen isu-
maqatigaarput kissaateqan-
ngimmat Pituffimmi rada-
reqarfik atomeqassasoq sak-
kussanik nakkutilliinermut
isumaqatigiissutit atuuttut
sanioqqullugit.
- Aamma kissaatiginngi-
larput Kalaallit Nunaat aker-
leriissutaaqqilissasoq USA-p
Rusland-illu akomanni, Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq,
taamalu akuersaarumanagu
missilinik illersornissami
USA kisimiilluni aalajangii-
suussasoq.
Peqataajumavoq
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta aamma piumasaraa USA
Danmark-ilu isumaqatigiin-
nialerpata peqataanissani.
Taamatut kissaateqarneq nu-
nanut allanut ministerip
Niels Helveg Petersen-ip pis-
susissamisoortutut isumaqar-
figisaa, isumaqatigiissutigi-
neqarmat namminersomerul-
lutik oqartussat annertusiar-
tortumik peqataatinneqaler-
nissaat nunanut allanut poli-
tikeqarnermi Kalaallit Nu-
naannut tunngassuteqartuni.
- Kalaallit Nunaata sulia-
mut maanna tikillugu peqa-
taatinneqamera naammagisi-
maarluarpara. Isumannaalli-
saanermut illersornissamullu
ataatsimiititaq Folketingets
Udenrigspolitiske Nævn ila-
galugu paasissutissinneqarsi-
mavoq, isumaqarpungalu
paasissutissat pissarsiarine-
qarsinnaasut tamarmik pis-
sarsiarineqarsimasut, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
Quppemeq 11 aamma atuaruk.