Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Síða 2

Atuagagdliutit - 04.11.1999, Síða 2
2 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 Elise Bruun, lokal 21 ANNONCET/ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Utertox Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Folketinget, Christiansborg 1240 København K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 Mobil 21 40 84 68 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Kiisami pisoqalerpoq Politikikkut »kræfteqaat« ukiorpassuit inger- laneranni alliartuinnarsimasoq, Siumukkormiut kammalaatigiinniartarnerannit partiimullu ilu- moorniamerannit annertusarneqartuarsimasoq marlunngormat »qaarpoq«. Ajoqut saqqummiun- neqarpoq kikkunnit tamanit takuneqarsinnaalerluni - kikkunnit tamangajannit (partiit naalakkersui- suutitaqartut iluamik takunnissinnaanngillat). »Ajoqutit« ilaat peerput, ilaat ataannartut, nappaal- lu tuniluuteqqissinnaavoq, napparsimasup - inuin- naat naalakkersueqataanerata - innuttaasut qatsus- sinerannit kamannerannillu ullut ilaanni sapilersin- neqamissaata tungaanut. Taamatut assersuusiomeq paasiuminartoq isuma- qarpoq, Mikael Petersen suli tusaamanerlugaam- mat. Inatsisartut suli eqqunngitsumik paasissutis- sissimavai, paasissutissallu pingaarutillit nipangiu- tiinnarsimallugit. Inatsisinik unioqqutitsisimavoq unnerluunneqartariaqarlunilu. Naalakkersuisut akisussaanerannut inatsit unioqqutissimavaa - inat- simmi allassimasut eqqorluinnarlugit!!! Mikael Petersen-ip inatsisinik unioqqutitsisimann- gitsutut naalakkersuisut siulittaasuata politikik-kullu isumaqatigisaasa oqamiamerat ilumuunngilaq. Mikael Petersen eqqartuussivimmut suliassan- ngortinneqartariaqarpoq eqqartuunneqarlunilu (imaluunniit pinngitsuutitaalluni, qanoq pisoqar- nissaa kia ilisimavaa?), tamatumalu kingoma Inat- sisartut nalilissavaat ilaasortatut piukkunnassuse- qamersoq. Taamatut aalajangiinissap tungaanut Mikael Petersen politikikkut suliaminit tunuartaria- qarpoq. Taamatut pisoqanngippat ajortoq siam- maannassammat. Hul på bylden I tirsdags gik der hul på en politisk »kræftsvulst«, der gennem mange år har vokset sig større og stør- re, næret af en blanding af siumutsk kammerateri og partidisciplin. Dårligdommen blev blotlagt, så alle kunne se den - eller næsten alle (det kniber sta- dig hos landsstyrepartieme). Noget af det dårlige »væv« blev ljemet, noget andet blev, og nu kan det brede sig igen, indtil patienten, demokratiet, en dag segner under befolkningens træthed og frustration. Alt det dårlige skulle have været væk på én gang. Dette let begribelige billedsprog betyder, at Mik- ael Petersen stadig har et skidt skudsmål. Han har stadig ført Landstinget bag lyset og har fortiet væs- entlige oplysninger. Han har stadig begået en ulov- lighed og skal stadig sigtes. Han har overtrådt loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed - ikke bare bogstaveligt, men ordret!!! Det passer altså ikke, når landsstyreformanden og andre politiske logebrødre siger, at Mikael Petersen ikke har gjort noget ulovligt. Mikael Petersen skal for retten og dømmes (eller frikendes, hvem ved?), og derefter skal Landstinget vurdere, om han er værdig til at blive som medlem. Indtil den afgørelse foreligger, bør Mikael Petersen træde tilbage fra alt politisk arbejde. Ellers risikerer vi, at dårligdommen breder sig. Nyt Thule-forsvar kan få støtte fra Jonathan Men først må USA og Rusland blive enige om en ændring af ABM-taktaten, siger landsstyreformanden KØBENHAVN(CSL) - Den danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt kræver enighed mellem USA og Rusland om ABM-traktatens bestemmel- ser, hvis amerikanerne skal gøre sig håb om at få tilladel- se til at opstille et nyt super- moderne radaranlæg på Thu- le Air Base. Et anlæg, der i givet fald skal indgå i et moderniseret, amerikansk raketforsvar mod missiler fra »slyngelstater som blandt andet Irak«, som det hedder i USA’s begrundelse. Missilerne opstilles i USA, men bliver afhængige af blandt andet Thule-radarens informationer - og dermed risikerer Grønland, at blive inddraget i en storpolitisk konflikt. De højteknologiske radar- oplysninger vil muliggøre, at fjendtlige missiler opdages og kan nedskydes, før de på det nærmeste har forladt affyringsrampen. Det nye missil- og radar- forsvar kræver en ændring af ABM-traktaten, der hidtil er blevet betragtet som en grundlov i nedrustnings- bestræbelserne. Russisk modvilje Rusland modsætter sig hård- nakket en ændring. Den rus- siske regering mener, at et nyt og forbedret amerikansk missil- og radarforsvar vil forrykke magtbalancen mel- lem de to atommagter til USA’s farvør. USA og Rusland har siden sommer forsøgt at forhandle en aftale på plads, men uden held. USA har gjort det klart, at de ikke vil følge et veto fra Rusland. Omvendt har rus- serne sagt, at en amerikansk enegang ville være det sam- me som at nulstille alle afta- ler på våbenkontrolområdet. - Grønland og Danmark har ikke modtaget en konkret henvendelse fra USA, og derfor er spørgsmålet om et nyt radaranlæg ikke aktuelt lige nu. Sikkerheds- og for- svarsudvalget er kun blevet orienteret om planerne, siger landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt. - Foreløbig er det en sag mellen USA og Rusland: om de kan blive enige om en ændring af ABM-taktaten. Og her er vi helt på linie med udenrigsminister Niels Helveg Petersen, der ikke ønsker Thule-radaren anvendt i strid med gældende aftaler på våbenkontrol- området. - Vi ønsker heller ikke, at Grønland igen bliver et kon- fliktområde mellem USA og Rusland, siger Jonathan Motzfeldt, som dermed ikke vil acceptere, at USA går ene- gang i spørgsmålet om etable- ringen af et nyt missilforsvar. Vil med ved bordet Landsstyreformanden kræver også at sidde med ved bordet, hvis det kommer til forhand- linger mellem Danmark og USA. Et ønske, som uden- rigsminister Niels Helveg Petersen finder helt naturligt som følge af aftalen om, at hjemmestyret i højere grad skal inddrages i udenrigspoli- tiske anliggender vedrørende Grønland. - Jeg er meget tilfreds med den måde Grønland hidtil er blevet inddraget i sagen. Sik- kerheds- og forsvarsudvalg er blevet orienteret samtidig med Folketingets Udenrigs- politiske Nævn, og jeg har indtryk af, at vi får alle de informationer, der er tilgæn- gelige, siger Jonathan Motz- feldt. Læs også side 11. Pituffimmi illersomissaq tapersemeqarsinnaavoq Siullermilli USA-p Rusland-illu isumaqatigiissutigisariaqarpaat ABM-imik isumaqatigiissutip allanngortinnissaa, naalakkersuisut siulittaasuat oqarpoq KØBENHAVN (CSL) - Qal- lunaat nunanut allanut mini- steriata Niels Helveg Peter- sen-ip aamma naalakkersui- sunut siulittaasup Jonathan Motzfeldt-ip piumasaraat USA aamma Rusland ABM- imi isumaqatigiissummi aa- lajangersakkanik isumaqati- giissuteqassasut, amerikar- miut Pituffimmi sakkutoo- qarfimmi nutaaliaalluinnar- tumik radareqarfiliornissa- mik akuerineqassappata. Ra- dareqarfik amerikarmiut ra- ketinik atugaqarlutik nutaa- liaasumik illersuutissaat mis- silinut »naalagaaffipalaanit Irak-itut ittunit igeriunneqar- tunut«, USA tunngaviler- suummini allappoq. Missilit USA-mi ikkus- suunneqassapput, pisariaqar- tissallugilli Pituffimmi sak- kutooqarfimmi radarimit paasissutissat - taamaalilluni Kalaallit Nunaat annertuu- mik politikeqamikkut aker- leriinnermut ilanngunneqar- luarsinnaavoq. Radarimit teknikikkut paa- sissutissat nutaaliaalluinnar- tut atorlugit missilit paasine- qarsinnaapput nakkartinne- qarsinnaallutillu, aallartitsi- sarfimmik iluamilluunniit qimatsinatik. Missilinik radarimillu il- lersuinissaq nutaaq pisaria- qartitsivoq ABM-imik isu- maqatigiissutip allanngortin- neqamissaanik, manna tikil- lugu sakkussakillisarnermi tunngaviusumik inatsisitut isigineqartup. Russit pinaatsut Taassuma allanngortinnissaa russit itigartilluinnarpaat. Russit naalakkersuisui isu- maqarput amerikarmiut mis- silinik radarimillu illersome- rat pitsaanerusoq kingune- qassasoq naalagaaffiit pis- saanilissuit atomitortunik sakkullit pissaanerata oqi- maaqatigiinnera USA-mut iluaqutaanerulissasoq. USA aamma Rusland aa- sarli isumaqatigiinniarsima- galuarput, kinguneqanngit- sumilli. USA-p erseqqissaa- tigisimavaa Rusland-ip iti- gartitsinera malikkumanagu. Akerlianik russit oqarsimap- put amerikarmiut kisimiillu- tik aalajangemerat kingune- qassasoq sakkussanik nakku- tilliineq pillugu isumaqati- giissutit aallaqqaataaniit aal- larteqqinneqarnissaannik. - Kalaallit Nunaat Dan- mark-ilu tunngavissalimmik USA-mit saaffigineqarsi- manngillat, taamaattumik nutaamik radariliomissaq su- li iluamik soqutiginaateqan- ngilaq. Isumannaallisaaner- mut illersornissamullu ataat- simiititaq pilersaarutit pillu- git taamaallaat paasissutis- sinneqarsimavoq, naalakker- suisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt oqarpoq. - Manna tikillugu tamanna USA-p Rusland-illu akor- nanni suliassaavoq: ABM- imik isumaqatigiissutip al- lanngortinnissaa isumaqati- giissutaasinnaanersoq. Nu- nanullu allanut ministeri Niels Helveg Petersen isu- maqatigaarput kissaateqan- ngimmat Pituffimmi rada- reqarfik atomeqassasoq sak- kussanik nakkutilliinermut isumaqatigiissutit atuuttut sanioqqullugit. - Aamma kissaatiginngi- larput Kalaallit Nunaat aker- leriissutaaqqilissasoq USA-p Rusland-illu akomanni, Jo- nathan Motzfeldt oqarpoq, taamalu akuersaarumanagu missilinik illersornissami USA kisimiilluni aalajangii- suussasoq. Peqataajumavoq Naalakkersuisut siulittaasua- ta aamma piumasaraa USA Danmark-ilu isumaqatigiin- nialerpata peqataanissani. Taamatut kissaateqarneq nu- nanut allanut ministerip Niels Helveg Petersen-ip pis- susissamisoortutut isumaqar- figisaa, isumaqatigiissutigi- neqarmat namminersomerul- lutik oqartussat annertusiar- tortumik peqataatinneqaler- nissaat nunanut allanut poli- tikeqarnermi Kalaallit Nu- naannut tunngassuteqartuni. - Kalaallit Nunaata sulia- mut maanna tikillugu peqa- taatinneqamera naammagisi- maarluarpara. Isumannaalli- saanermut illersornissamullu ataatsimiititaq Folketingets Udenrigspolitiske Nævn ila- galugu paasissutissinneqarsi- mavoq, isumaqarpungalu paasissutissat pissarsiarine- qarsinnaasut tamarmik pis- sarsiarineqarsimasut, Jona- than Motzfeldt oqarpoq. Quppemeq 11 aamma atuaruk.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.